Clásica San Sebastián 2019 - optakt: Odds, tips, spilforslag

Kilde: Shutterstock.com

Tags: Optakter, Cykling

D deleted-user-8519

20. sep. 2022 kl. 16:142022-09-20

Link kopieret

Tour de France-rytterne vil forsøge at vride det sidste energi ud af kroppen i Clásica San Sebastián. Det spanske WorldTour-endagsløb plejer at levere fremragende underholdning. Jesper Carstens guider dig igennem løbet med denne optakt. 

Mens mange fans så småt er ved at komme ud af Tour de France-boblen, har en stor del af rytterne ét mål tilbage: Clásica San Sebastián.

Det spanske endagsløb markerer endeligt slutningen på Tour de France for mange ryttere, mens løbet for andre ryttere er den første optakt til Vuelta a España. Én ting er dog sikkert: Clásica San Sebastián er ikke et løb, man kommer sovende igennem.

Det er nemlig drønhårdt, og rytterne plejer at køre meget stærkt i det spanske. For cykelfans plejer løbet af være suveræn underholdning.

Odds på Clásica San Sebastián hos Bet365 her

Der er også en vis uforudsigelighed over løbet. Som regel bliver løbet vundet af stærke ryttere, der er kommet godt ud af Tour de France, men det er ikke altid, at det er givet på forhånd, hvem der er kommet godt, og hvem der er kommet skidt ud af løbet. Og lige pludselig kan der være slukket hos en rytter, der ellers strålede stort på 20. etape af Tour de France.

Misforstå ikke: Dagene, hvor ryttere fra næst- eller tredjebedste lag vandt Clásica San Sebastián, synes at være talte. I de senere år har det været nogle af sportens absolut stærkeste ryttere, der er stukket afsted med sejren.

Clásica San Sebastián 2019 - Odds & Tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter. Det er en god idé at følge dem på siden, så du hurtigt får besked om nye tips:

• Jesper Carstens
• Lasselaugesen
• Sredna (1 tip: Egan Bernal over Simon Yates)

Tour de France er god forberedelse til Clásica San Sebastián

Man kan måske tænke, at ryttere, der har kørt Tour de France, er så svækkede, at de knap nok kan træde en bule i en blød hat, men faktisk viser historikken, at det er Tour-ryttere, der er de bedste i Clásica San Sebastián. Her er podiet fra de seneste fem udgaver, hvor Tour-ryttere er markeret med fed: 

Kun to gange har en ikke-Tour-rytter kørt sig på podiet, og faktisk skal vi helt tilbage til 2007 for at finde den seneste vinder af løbet, der ikke kørte Tour de France. Det var Leonardo Bertagnolli, der senere fik frataget sejren (der i stedet gik til Tour-rytteren Juan Manuel Garate). I 2006 var det Xavier Florencio, der vandt løbet, og han er den seneste ikke-Tour-vinder af løbet, der stadig har sejren på sit CV.

Det viser meget godt, at vi skal kigge mest mod de ryttere, der har kørt Tour de France. Det er ikke givet på forhånd, at en Tour-rytter vinder løbet, men det kan åbenbart godt betale sig at have mere end 3.500 kilometer i benene i juli, hvis man vil vinde Clásica San Sebastián. 

Favoritten

Der er på papiret én klar favorit til at vinde dette års Clásica San Sebastián, og det er sidste års vinder, nemlig franske Julian Alaphilippe.

Julian Alaphilippe, Deceuninck-Quick Step

Siden januar og frem til nu har Julian Alaphilippe været i særklasse. Han har vundet her, der og alle vegne siden begyndelsen af sæsonen. Han har ikke vundet alle løb, således glippede blandt andre Liege-Bastogne-Liege, men i store træk kan franskmanden godt tillade sig at være tilfreds med sæsonen.

Han er også den forsvarende mester i Clásica San Sebastián. Det skete efter en sejr i en to-mandsspurt mod Bauke Mollema for et år siden. Forinden den sejr havde han imponeret stort i Tour de France, hvor han vandt løbets bjergtrøje. Årsagen til franskmandens store succes er let: Han er aggressiv, kløgtig, den bedste puncheur og hurtig i en lille spurt. Det er noget nær den perfekte opskrift på at vinde de her endagsløb.

Ligeledes ankommer han med et stærkt hold, der blandt andre råder over spanieren Enric Mas samt gigatalentet Remco Evenepoel. Tilføj dertil solide slidstærke folk og en formstærk dansker i form af Mikkel Honoré, og holdet burde kunne servicere ham det meste af dagen. 

Der er dog et par ting, der taler imod Alaphilippe. Først og fremmest er der ingen i det her felt, der vil have franskmanden med hjem til stregen. Han er manden, der skal besejres. Og det ved alle. Det kan betyde, at der bliver kørt mod ham snarere end for sejren. 

Og så er der lige dét der Tour de France. Han gik dybt - meget dybt. Og det gjorde han hver evig eneste dag. Man kan argumentere for, at han også gik dybt i Tour de France for et år siden, hvor han vandt bjergtrøjen, men det var vand ved siden af årets præstation. Han må utvivlsomt være mærket.

For mærket? Det er det helt store spørgsmål.

Udfordrerne

Næst efter Julian Alaphilippe venter der et helt hav af konkurrenter. Jeg gennemgår dem hurtigt i denne optakt, men skal nok pege ud, hvis jeg finder interessante odds eller lignende. 

Der er selvfølgelig en rytter som Alejandro Valverde (Movistar). Kan man blive verdensmester på en bjergrig rute, kan man også vinde Clásica San Sebastián året efter - især hvis man er en fremragende væddeløber som Valverde. Der er dog ingen tvivl om, at alderen så småt trykker hos spanieren. Han så ret god ud i Tour de France, hvor højderne hæmmede ham, men det har altid været hans akilleshæl. Den er svær med Valverde, for jeg ville gerne kunne afskrive ham på grund af alderen, men på udvalgte dage er han fortsat fremragende. Lidt af en joker.

Herefter er det mere åbent. På papiret ville det måske være oplagt at pege på Bauke Mollema (Trek-Segafredo). Se blot hans løbshistorik længere oppe. Det ene år, hvor han ikke endte på podiet - 2015 - blev han nummer seks i en spurt om andenpladsen med 15 ryttere. Han er altid hamrende stærk her. Selvfølgelig skal man huske på, at han har kørt Giro d'Italia og Tour de France, hvorfor han sagtens kan være udbrændt. Men han har før kørt flotte Clásica San Sebastián efter at være brændt sammen i Tour de France.

Han er lidt begrænset i spurten, fordi han næppe slår mange af konkurrenterne. Han er ikke langsom - de er bare hurtige. Han kan opnå en flot placering igen, og hvis alt står helt rigtigt, kan han såmænd også vinde løbet. 

Simon Yates (Mitchelton-Scott) må dernæst være den mest oplagte rytter. Briten er som skræddersyet til de her løb, og han virkede faktisk ret stærk i Tour de France, om end han havde den fordel, at han kun behøvede at være på toppen på få, udvalgte dage. Ingen skal dog tage fra ham, at han så god ud, og når alt klapper for ham, er han én af de mest interessante ryttere i feltet. Han kan sågar spille lidt med sin bror, Adam Yates. Han er ikke en oplagt favorit, men hvis han har formået at komme sig oven på Tour de France, så har han en lille chance. Han var rædderlig i det franske, men har ellers været skarp hele året og har tidligere vundet løbet.

Ligesom Bauke Mollema plejer at præstere her, ligeså gør Tony Gallopin (Ag2r). Franskmanden er dygtig og er ofte med i finalen, men han har ikke haft den bedste Tour-optakt, hvor han løbet igennem virkede hæmmet af de styrt, han har været involveret i. Han virker heller ikke til at have fordums styrke, så en fransk Gallopin-triumf vil være overraskende i min bog.

Havde Egan Bernal kørt en fjerdeplads hjem i Tour de France, tror jeg, at jeg havde haft ham længere oppe på min favoritliste. Men den blot 22-årige colombianer vandt løbet og har siden kørt en række kriteriumsløb og deltaget i diverse shows i forbindelse med disse løb. Det må alt andet lige være drænende. Det er ellers en god rute for Bernal, for han har flere gange demonstreret, at han har en hurtighed, som ikke alle ryttere besidder. 

I feltet herefter finder vi en række gode ryttere. Som for eksempel Greg van Avermaet (CCC). Han er stadig god, selvom alderen så småt nok trykker. Han er nemlig ikke lige så god, som han var for 3-4 år siden, og selvom han nok sagtens kan køre med på den her rute - og selvom han har en spurt, som de fleste vil få baghjul af - så er han ikke på samme måde med foran i løbene længere. Det kan måske ændre sig her, men på de skrappe stigninger tror jeg alligevel, han kommer lidt til kort.

Jeg tror, at Mikel Landa (Movistar) klarer stigningerne fint. Til gengæld har han ingen spurt, så han skal komme til stregen alligevel. Det håber jeg, han gør, men det er svært at forestille sig. Tidligere havde Dan Martin (UAE) været en af favoritterne, men tingene spiller ikke helt for ham hos UAE-holdet. Senest var han små-kritisk over for et eller andet, som han ikke ville uddybe nærmere. Norsk TV2 mener, at det skyldes problemer med energidrikken holdet brugte under Touren. Jeg har mistet lidt tro på Dan Martin, men ikke alt. 

Man kan også pege på Michael Woods, Valentin Madouas og Tadej Pogacar som tre interessante ryttere. Førstnævnte skal være kommet sig oven på Tour-skavankerne, mens de to sidstnævnte kan være for unge endnu. De er i al fald spændende, og det vil ikke være overraskende, hvis de sidder med i finalen. En anden joker kunne være franske David Gaudu eller sågar Rudy Molard fra Groupama-FDJ 

Ruten: Clásica San Sebastián 2019

Clásica San Sebastián har en af mere interessante ruter i cykelsporten. Det er en åben, men drønhård rute, hvorfor et mindre felt som regel skal afgøre finalen. Det ender af og til i en mindre gruppespurt, men ofte formår man at finde frem til dagens stærkeste rytter.

Ruten er blevet ændret nogle gange i de senere år. I grove træk har den set ud som årets profil, der kan ses her oven over, men stigningerne skifter lidt mellem de forskellige udgaver.

Den mest berømte stigning i løbet er Jaizkibel. Det er den stigning, der markerer, at finalen er i gang. Med 7,5 kilometer og 5,8 % i snit har det ofte været her, at udskilningen er sket, men ikke i senere år. Normalt er den stigning blevet efterfulgt af Arkale, men i år venter Erlaitz-stigningen lige umiddelbart efter. Det er en lidt stejlere stigning end Jaizkibel med cirka 9,3 % over 4,5 kilometer.

Herefter følger en lille nedkørsel og et dalstykke, der kun kortvarigt afbrydes af en stigning - Zurriola (1 km - 4,3 %) - og herefter flad vej hen til Mendizorrotz (4 km - 7,5 %). Fra toppen af denne følger en nedkørsel og et længere fladt stykke, indtil man står ved bunden af Murgli-Tontorra, der også var den afgørende stigning i 2018.

Murgli-Tontorra er cirka 1,8 kilometer og med stigninger på omkring 11 %. Nogle informationer siger lidt mere end 11 %, mens andre er lidt under de 11 % - uanset hvad: den er hård.

Der er cirka 8 kilometer til målstregen fra toppen af sidste stigning. Medmindre der er tale om små tidsforskelle på stigningen, er det svært at se løbet ændre sig her. Alt i alt ligner årets udgave en rigtig hård en af slagsen.