Mads Pedersen - Danmarks sprinterkonge
Kilde: Luca Bettini / AFP
Mads Pedersen har de seneste år konstant været blandt de bedste ryttere på WorldTouren. Den 27-årige sprinter fra Tølløse har vundet VM, etaper i alle tre Grand Tour samt flere store klassikere. Ved Tour de France 2023 er Mads Pedersen på jagt efter både etapesejre og den grønne pointtrøje. Vi har taget et kig på karrieren, resultaterne samt Mads Pedersen odds.
Odds på Mads Pedersen i VM Cykling 2023
Mads Pedersens store mål efter Touren er som nævnt VM cykling. Dette afholdes i Glasgow. Sidst der var VM i storbritannien var i Yorkshire i 2019, hvor netop Mads Pedersen blev verdensmester. VM starter i år blot to uger efter Touren.
Derefter må vi se, hvad programmet bliver til efteråret. Det vil allerede have været en lang sæson for Mads Pedersen, så det kan tænkes, at det bliver begrænset, hvad han kører der.
Vinder pointkonkurrencen | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Mads Pedersen | 9,00 |
Odds opdateret 30. juni kl. 15.00
Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT / AFP
Mads Pedersen i Tour de France
Mads Pedersen bliver en travl herre i Tour de France 2023. Lidl-Trek-profilen skal foruden egne ambitioner også hjælpe landsmanden Mattias Skjelmose med at holde sig til i klassementet. Vi bør med andre ord få rigeligt at se til Mads Pedersen i Touren.
Mads Pedersen er Lidl-Treks sprinter i årets Tour de France, og dermed kan vi vente at se ham med helt fremme i massespurterne. Derudover har han ogås den grønne trøje som erklæret mål, så han kommer også til at jagte point ude på etaperne.
Det er aldrig tidligere lykkes en dansker at vinde den grønne pointtrøje. Faktisk er der blot én dansker i Tour-historien, som har haft den på. Det er Søren Lilholt, som havde trøjen i 1988 og 1989. Han tilbragt i alt fem dage i grønt.
Sidste år var Mads Pedersen mere end 300 point efter vinderen af pointkonkurrencen Wout van Aert. En af årsagerne til den enorme afstand var, at belgieren allerede fra løbets start havde været så suveræn, at konkurrenterne stoppede med at bruge energi på at jage point.
I år går van Aert efter eget udsagn ikke efter den grønne trøje. Dermed må kampen om denne ventes at blive anderledes åben. Den ventes at stå mellem Mads Pedersen, Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen og Biniam Girmay. Van Aert vil fortsat køre efter etapesejre og vil formentlig stadig være med i toppen. Hvis ikke han spurter i de indlagte spurter, så bør det dog blive svært at vinde trøjen.
Det taler for Mads Pedersen som vinder
Mads Pedersen er som nævnt blandt favoritterne til at vinde pointkonkurrencen i Tour de France 2023. Der er da også flere ting, som taler for, at han bliver den første dansker nogensinde til at opnå det.
Mads Pedersens alsidighed
Mads Pedersen er blandt de sprintere, som klatrer bedst. Danskeren vandt sidste års 13. etape, da han gik i udbrud på en yderst kuperet dag. Han vandt han foran folk som Matteo Jorgenson og Fred Wright.
Det giver selvsag Mads Pedersen en fordel i forhold til de tungere sprintere som hollænderne Fabio Jakobsen og Dylan Groenewegen.
Dette er uden tvivl noget, som vi vil se Lidl-Trek forsøge et udnytte på etaper, hvor der er udfordringer for de tunge sprintere. Her kan man sætte folk som Tony Gallopin, Quinn Simmons og Juan Pedro López til at sætte tempo på stigningerne.
Lidl-Trek-holdet
Som nævnt kan de øvrige ryttere hjælpe Mads Pedersen med stække et par af de tungere drenge. Derefter skal han naturligvis også have folk til spurten.
Til det formål har danskeren en skarp duo bestående af Jasper Stuyven og Alex Kirsch. Det er begge ryttere, som Mads Pedersen har kørt et hav af løb med, så samarbejdet fejler intet. Mads Pedersen og Kirsch kørte første gang på hold sammen helt tilbage i 2015, hvor de begge var i stald hos danske Cult Energy.
Alex Kirsch er Mads Pedersens normale leadout-mand, så det var et stort minus for danskeren, at Kirsch i sidste års Tour måtte udgå på 6. etape på grund af sygdom.
Kirsch synes heldigvis at være at være i topform inden dette års Tour. Han blev nummer to på Giroens afsluttende etape til Rom og er nykårets luxembourgsk mester i enkeltstart og i linjeløb.
VM-Ruten 2023
Sammenlignet med tidligere får vi relativt få massespurter i moderne Tour de France. I år kan vi forvente omkring seks til syv store massespurter.
Det er umiddelbart godt nyt for Mads Pedersen, da han som nævnt er god i det meste terræn på nær i reelle bjerge.
Her kan Mads Pedersen få problemer
Det ser med andre ord godt ud for Mads Pedersen på flere punkter. Der er dog også et par ting, som ikke taler til danskerens fordel.
Topfarten
Mads Pedersen er blandt de hurtigste i feltet. Der er dog et par konkurrenter, som på papiret er hurtigere. Det gælder Fabio Jakobsen, Dylan Groenewegen og Jasper Philipsen.
Derefter har vi folk som van Aert, Sam Welsford, Mark Cavendish, Caleb Ewan og Biniam Girmay, som alle er nogenlunde på niveau med Mads Pedersen.
Fordelingen af point
Etaperne er opdelt i kategorier, hvor sprinteretaperne giver klart flest point. Her får etapevinderen 50 point. Derefter er der 30 til andenpladsen og 20 til nummer tre.
Vinder Jakobsen eksempelvis en etape og bliver Mads Pedersen nummer tre, så er det 20 point. Sidste år var Mads Pedersen i top tre i tre massespurterne. Det skal selvsagt være bedre i år. Derudover skal der også være fuld fokus på de indlagte spurter, hvor der hver dag er op til 20 point at hente.
Holdets prioriteter
Mads Pedersen får brug for stor hjælp fra holdet i jagten på pointtrøjen. Holdet har dog også et andet mål, som er at køre klassement for Mattias Skjelmose.
Det er to mål, som Lidl-Trek skal forsøge at balancere. Mads Pedersen kommer formentlig også til at skulle bruge noget energi på at hjælpe Skjelmose. Der er også et VM kort efter Touren, som Mads Pedersen har som mål.
Om Mads Pedersen
Navn
Mads Pedersen
Alder
27 år
Højde
180 cm
Vægt
70 kg
Fødeby
Tølløse
Bopæl
Risch-Rotkreuz, Schweiz
Hold
Lidl - Trek (2017-)
Stölting Service Group (2016)
Cult Energy Pro Cycling (2014-2015)
Team Roskilde Juniors (2012-2013)
Professionelle sejre
30 – heraf ti på WorldTouren
Mads Pedersen blev født den 18. december 1995 i Tølløse. I 2012 kørte han for Team Roskilde Juniors. Her nåede han både at være holdkammerat med Søren Kragh og senere Casper Pedersen.
Mads Pedersen var på Roskilde Juniors i 2012 og 2013. I den tid vandt han et hav af cykelløb. Blandt de største sejre var sejren i juniorernes Paris-Roubaix. Der var også den samlede sejr i Fredsløbet, hvor Mathieu van der Poel sluttede på tredjepladsen.
De flotte resutlater kastede en kontrakt med det danske pro-kontinentalhold Cult Energy af sig. Her imponerede Pedersen i sin anden sæson med samlet fjerdeplads i 4 Jours de Dunkerque og en ottendeplads i Tour des Fjordes. Senere på året blev det også til en etapesejr i Tour de l'Avenir - ungdommens Tour de France.
Året efter kom den første professionelle sejr, da Mads Pedersen vandt 3. etape af Norge Rundt. Det blev også sidste sæson på næstøverste hylde. Mads Pedersen skal nemlig kontrakt med det amerikanske WorldTour-hold, som nu hedder Lidl-Trek.
Starten på WorldTouren
Allerede i sin første sæson på WorldTouren, fik Mads Pedersen Grand Tour-debut i Giroen. Her blev han flot nummer 12 på løbet afsluttende enkeltstart.
Derefter fulgte en stor triumf, da Mads Pedersen vandt DM i linjleløb. Senere på sommeren kom en samlet sejr i det franske etapeløb Tour du Poitou Charentes. Mads Pedersen kronede en flot debutsæson hos Trek med den samlede sejr i PostNord Danmark Rundt, hvor han vandt foran Michael Valgren og Casper Pedersen.
I anden sæson på Trek kom det store gennembrud i klassikerne. Først var der femtepladsen i Dwars door Vlaanderen. Efterfølgende kom det helt store gennembrud i Flandern Rundt, hvor han sluttede på andenpladsen efter Niki Terpstra - blot 12 sekunder efter.
Foto: LUCA BETTINI / AFP
Verdensmesteren Mads Pedersen
I 2019 skulle vi helt frem til 22. september for at finde sæsonens første sejr til Mads Pedersen. Den kom i det franske endagsløb Grand Prix d'Isbergues. Det var sidste løb for Mads Pedersen inden VM i Yorkshire.
Det blev en regnfyldt dag i det engelske, hvilket så ud til at passe Mads Pedersen perfekt. Der var fem mand, som rev sig løs. Det var Mathieu van der Poel, Stefan Küng, de to italienere Gianni Moscon og Mateo Trentin samt Mads Pedersen.
Alles øjne var retttet mod van der Poel, men hollænderen gik helt kold med få kilometer til mål og endte med at tabe næsten 11 minutter. Det efterlod Mads Pederson og Trentin som favoritterne. Her trak danskeren det længste strå. Dermed blev Mads Pedersen den første mandlige danske rytter til at vinde VM i linjeløb
Yderligere vilkår Indbetalingen skal gennemspilles en gang på sportsbook med minimum 2,00 som odds, før du modtager dit live cashbet. Bemærk, at dit freebet udløber indenfor syv dage. Gevinster fra freebet udbetales som kontanter og skal derfor ikke gennemspilles.
Regler og vilkår: Vi henviser til Mr Green hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Husk at bruge Bet365 bonuskode ved tilmelding.
Yderligere vilkår Kun tilgængeligt for nye kunder.
Regler og vilkår: Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus
Gense Mads Pedersens VM-triumf
Verdensklasse
2020 blev en frustrerende sæson for Mads Pedersen. Danskeren havde set frem til at køre de helt store klassikere i VM-trøjen, men sæsonen blev omrukeret på grund af Corona, så det nåede han aldrig rigtigt.
Karrierens første sejr på WorldTouren kom dog i VM-trøjen, da Mads Pedersen vandt 2. etape af Polen Rundt. Senere på året blev det også til en etapesejr i det belgiske WorldTour-etapeløs BinckBank Tour, og en sejr i det store endagsløb Gent - Wevelgem. I 2021 føjede Pedersen enndu en stor klassiker til samlingen i form af Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
2022-sæsonen skulle vise sig at blive Mads Pedersens bedste til dato. Han fik en stærk start på foråret med etapesejr i Paris-Nice og top ti-placeringer i Milano-Sanremo, Gent-Wevelgem og Flandern Rundt.
I Tour de France tog han som nævnt en fornem sejr på 13. etape. Her var Mads Pedersen afsted i et udbrud på etapen til Saint-Etienne. Den amerikanske holdkammerat Quinn Simmons ydede et stort stykke arbejde for danskeren, som kvitterede ved at slå Fred Wright og Hugo Houle i spurten. Det var Mads Pedersens første etapesejr i en Grand Tour.
Der blev dog hurtigt føjet flere til samlende. Mads Pedersen var nemlig flyvende i Vueltaen. Her vandt han hele tre etaper og blev desuden nummer to på fire etaper. Det resulterede ikke overraskende i, at han vandt løbets pointtrøje. Dermed blev han den første dansker nogensinde til at vinde en pointtrøje i en Grand Tour.
I år fuldendte Mads Pedersen et hattrick af etapesejre i Grand Tours med en sejr på 6. etape af Giroen. Han blev det blot anden dansker efter Jesper Skibby til at opnå dette. Magnus Cort kom få dage senere også med i den klub.
Mads Pedersen havde forinden haft et forrygende forår med top ti placeringer i Milano-Sanremo, Gent-Wevelgem, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål Mads Pedersen
Hvem er Mads Pedersen?
Mads Pedersen er en dansk professionel cykelrytter født i Tølløse i 1995. Han kører for det amerikanske hold Lidl-Trek og har vundet 30 professionelle sejre.
Hvad er Mads Pedersens største sejr?
Mattias Skjelmoses største sejr er VM i linjeløb i 2019.
Hvordan har Mads Pedersens karriere udviklet sig?
Mads Pedersen har altid været anset for at være et af Danmarks største talenter. Det har han levet optil med sejre som VM-titlen og etapesejre i alle tre Grand Tours.