18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Fleche Wallonne 2019 - optakt: Får Valverde hævn fra sidste år?

Tags: Optakter, Cykling
Opdateret
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (14)

Fleche Wallonne 2019
24. april

Navigation:
Odds & Tips
Favoritten
Udfordrerne
Outsiderne
Rute

2018:
1 Julian Alaphilippe
2 Alejandro Valverde
3 Jelle Vanendert

Fleche Wallonne 2019 er den spøjse fætter, der er placeret mellem Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege. Det er som regel ugens mindst overraskende løb. Læs BetXperts optakt til løbet.

Bemærk: optakten er senest opdateret den 22. april.

Der lød et gisp igennem hele cykelsporten for et år siden, da Julian Alaphilippe var første mand over målstregen på toppen af Mur de Huy.

Ikke fordi Julian Alaphilippe er nogen dårlig rytter, eller at det var helt uhørt, at han kunne vinde på Mur de Huy. Men snarere fordi alle havde forventet, at Alejandro Valverde ville tage sin sjette triumf og femte på stribe.

Spanieren havde været helt enestående i sæsonens første måneder, så der var ingen tegn på, at alderen var ved at indhente ham, og da rytterne stod ved bunden af Mur de Huy, var han kæmpe favorit til at vinde løbet igen. 

Odds på Flèche Wallonne hos Mr Green her

Tegnet kom 1,3 kilometer senere den aprildag i 2018. Selv Alejandro Valverde bliver ringere med alderen. Ok, han tog en vanvittig revanche nogle måneder senere, da han blev verdensmester i en alder af 38, men Alaphilippes triumf har alt andet lige gjort, at man oftere spørger sig selv, om Valverdes tid er forbi. De spørgsmål er ikke forstummet efter en - efter Valverde-standarder - ret ringe sæsonstart.

Han er verdensmester. Han er stadig forrygende god. Se blot Vueltaen sidste år. Mur de Huy er hans bakke. Men Fleche Wallonne er ikke længere et løb, hvor han er den ubetinget største favorit. Faktisk er han slet ikke favoritten.

Amstel Gold Race leverede i søndags noget nær sæsonens bedste cykelløb. Jeg vil gerne garantere, at Fleche Wallonne ikke når Amstel Gold Race rent underholdningsmæssigt. Dertil er løbet simpelthen for simpelt.

Det hele handler om de pokkers 1,3 kilometer i helvede. 

Bemærk: Mathieu van der Poel er ikke med i dette løb. 

Fleche Wallonne 2019 Odds & Tips

Udvalgte odds til Fleche Wallonne 2019

Bedste odds Bookmaker
Julian Alaphilippe 1,75
Alejandro Valverde 7,00
Dan Martin 12,00
Adam Yates 15,00
Maximilian Schachmann 17,00
Tim Wellens 23,00
Michal Kwiatkowski 23,00
Jakob Fuglsang 30,00
Bjorg Lambrecht 29,00
Michael Matthews 34,00
Dylan Teuns 41,00
Michael Woods 51,00

Odds på Fleche Wallone er senest opdateret mandag den 22. april klokken 14:30.

Favoritten

Han smed Valverde af tronen for et år siden, og han har været én af de stærkeste i det her forår. Julian Alaphilippe er storfavoritten til årets Fleche Wallonne.

Julian Alaphilippe, Deceuninck-Quick Step

Chancevurdering: 55 %

Mathieu van der Poel har ganske vist stjålet overskrifterne på det seneste, men foruden den fænomenale hollænder har Julian Alaphilippe været forårets stærkeste rytter. Det startede allerede i starten af marts, hvor han vandt Strade Bianche og siden tog sejren i Milano-San Remo foruden en række etapesejre hist og her.

Man kunne have frygtet, at hans formkurve ville være nedadgående efter at have ramt topformen allerede i marts, men ikke meget tyder på det. Han var én af de dominerende skikkelser i Brabantse Pijl, og han var også tosset stærk i Amstel Gold Race, hvor han ganske vist fjollede lidt i finalen og (måske) smed en sejr væk.

Indtrykket er dog det samme: Julian Alaphilippe er i rigtig god form. Og i et løb, hvor taktik betyder forsvindende lidt, og styrke betyder alt, bør han for alvor være den helt tunge favorit.

Kan han snydes? Det kan han helt afgjort. Alaphilippe er fremragende, og han har faktisk været det, lige siden han vandt løbet for et år siden. Før det var han ikke en rytter, der vandt lige så ofte, som han burde - det har han dog for alvor fået ændret på. 

Når alt kommer til alt, er Julian Alaphilippe en tung favorit til årets løb.

Udfordrerne

Mens Alaphilippe har markeret sig som favoritten, er der en række interessante outsidere, der alle på dagen kan drille franskmanden på Mur de Huy.

Alejandro Valverde, Movistar

I så mange år var Fleche Wallonne Alejandros legeplads. Med fem sejre - hvoraf fire af dem kom på stribe fra 2014-2017 - er han den mest vindende rytter i løbet. 

Derfor kan det måske være nærliggende, at der er værdi i et spil på spanieren. Jo, jo, han fik baghjul for et år siden, men det kan jo bare have været en dårlig dag. Og det var det måske også. Jeg vælger dog at tolke, at det var ét af de første tegn på, at Valverde efterhånden er en ældre rytter.

Det er sandt, at han kørte flot i resten af 2018. Både under Vueltaen og især under VM var han strålende. Han er stadig god. Han er bare ikke længere den Valverde, der kunne vinde ved at køre med lukkede øjne op ad Mur de Huy.

2019 har yderligere givet tegn på Valverdes fremtrædende alder. Han er stadig rigtig, rigtig god, og han høster stadig pæne resultater - især 8. pladsen i Flandern Rundt er flot - men det står efterhånden også klart, at han er hæmmet af sin alder. Al snak om regnbuetrøjens forbandelse kan man i min optik godt pakke væk - det er ikke det, der er på spil her.

Valverde er slet ikke uden chance. Kan det hele kontrolleres til spurten, er der få, der er hurtigere end Valverde. Derfor placerer jeg ham fortsat som den næststørste favorit. 

Dan Martin, UAE Team Emirates

Den kære Dan Martin har igennem årene oplevet lidt af hvert i Fleche Wallonne. Der er ingen tvivl om, at det er hans favoritløb i Ardennerugen. Det har han sagt ved flere lejligheder, men han har også vist det på cyklen.

Han har kørt løbet ti gange. Fem gange er han endt i top 10, og tre af gangene har han været på podiet. Sejren er hidtil udeblevet, men han er altid med i kampen om den, og nu hvor der ikke længere er en uovervindelig Valverde, ser ireren utvivlsomt sit snit til at gå efter sejren. 

Dan Martin har erfaringen. Han ved, hvor han skal sætte sit angreb ind. Han har formen. Ud fra de forudsætninger er der ingen, der overlister ham. Han er lige, hvor han skal være. Han er den, jeg stoler mest på i det her felt. 

Hans store problem er simpelthen, at der bare er bedre folk end ham i feltet. 

Adam Yates, Mitchelton-Scott

Adam Yates har været helt enestående kørende i denne sæson - og har alligevel ikke fået en hylende fis ud af det.

Han blev 5'er i Ruta del Sol. 2'er i Tirreno-Adriatico. 2'er i Catalonien Rundt. 5'er i Baskerlandet Rundt. I alle fire løb var han vel den stærkeste (eller i al fald blandt de to stærkeste) i feltet, men af forskellige årsager formåede han ikke at ende øverst på podiet. 

Tag ikke fejl - det er stadig flotte resultater, der specielt må være rare at have efter en skidt 2018-sæson. Han kunne bare have fået mere ud af det, hvis han havde været en smule heldigere. Ret skal dog være ret: Det er hans bedste sæsonstart nogensinde, og fortsætter han sådan, kan han give Simon Yates kamp til stregen i den interne brødreduel. 

Nu stiller han op i Fleche Wallonne, hvilket er et løb, der på papiret må passe ham ret godt. Han er solid på de stejle mure, og han har et fint antrit i finalen. Jeg har lidt forbehold i forhold til de største endagsløb, men på papiret kan han godt være med her. Han har dog ingen større historik i Fleche Wallonne, en det er sandt at sige heller ikke et løb, man behøver at køre specielt mange gange, før man lurer fidusen.

Man kan sagtens køre både etapeløb og endagsløb, og Adam Yates har da også ved flere lejligheder vist, at han kan køre med i sejren om endagsløb. Det er dog alligevel en lidt anden indstilling, der skal bruges i løbene, og man kan ikke bare forvente de samme resultater i endagsløb som i etapeløb. Jeg er lidt tilbageholden - men er også klar over, at Yates sagtens kan fortsætte sin eminente kørsel på den stejle mur. 

Odds på Flèche Wallonne hos bet365 her

Outsiderne

Der er et spændende felt af outsidere. Og måske er der et lille skift i mentaliteten op til dette løb. Da Valverde sad på tronen, var der næsten ikke nogen, der turde forsøge at angribe på forhånd. Hverken på Côte de Cheravel eller i bunden af Mur de Huy, som det ellers var normalt før Valverdes triumfer. 

Det er der åbnet lidt op for nu. Også af Alaphilippe selv, der ikke er bleg for at tage tyrene ved hornene og være aggressiv. Det kan give et helt andet cykelløb, meget i ånd med hvordan sæsonen egentligt er blevet kørt hidtil.

Det mest sandsynlige er dog fortsat, at vi får en spurt på de sidste hundrede meter på toppen af Mur de Huy. Her bør man også holde øje med tyske Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe), der har været i strålende form hidtil. Sammen med Michal Kwiatkowski (Team Sky) er han blandt de ryttere, der kan overraske lidt i en spurt. Michael Matthews (Sunweb) vil stensikkert også vente på en spurt, akkurat som sidste år, men han bør have svært ved at nå de sidste 5 procent, der gør, at han nupper sejren. 

Hvis der derimod skal angribes udefra, er det et godt bud at holde øje med Tim Wellens (Lotto Soudal). Belgieren har flere gange forsøgt at angribe på Côte de Cheravel, men indtil videre uden succes. Han er dog efterhånden også så god, at han kan vente til Mur de Huy, hvorfra chancen for en hæderlig placering er bedre. Også formstærke Jakob Fuglsang (Astana) har benene til at angribe ude fra, men historien viser også, at han venter på Mur de Huy. Og det er forståeligt: Mur de Huy er ubarmhjertig, hvis du ankommer med trætte ben, hvorfor det som regel er ganske dumt at angribe ude fra - men måske skulle han overveje at angribe i bunden af de 1,3 kilometer?

Den belgiske åbenbaring har indtil videre været Björg Lambrecht (Lotto Soudal). Hvis Wellens forsøger sig lidt udefra, kan de gemme ham til Mur de Huy. De kender næppe hans niveau endnu, men som U23-rytter var han rigtig dygtig, og han har indtil videre vist, at han er i rigtig god form.

I det større outsiderfelt finder man folk som David Gaudu (FDJ), Michael Woods (EF), Tadej Pogacar (UAE) og Romain Bardet (Ag2r). På papiret er Michael Woods den bedste i en finale som denne, men jeg har svært ved at tolke hans Amstel Gold Race. Han sad med ude foran i den rigtige gruppe, men formåede i finalen at blive sat og dernæst udgå. Er formen måske ikke helt så god, som de håber på?

Der er flere kandidater, men jeg slutter den her -- vi kan tage dialogen i forummet om specifikke ryttere.

Ruten: Fleche Wallonne 2019

Fleche Wallonne handler om én ting: Mur de Huy (1,3 km - 9,6 %). Bakken er hele løbets identitet. For mange er det et frustrationspunkt, for det dræber som oftest al anden aktivitet i løbet, men jeg synes, det er ganske fedt: det hele handler om de sidste 1,3 kilometer, der føles uendeligt lange.

For et par år siden tilføjede arrangørerne Côte de Cheravel (1,3 km - 8,1 %) i håb om, at rytterne i det mindste ville forsøge at angribe udefra. Det gør enkelte ryttere, men sjældent er der nok saft og kraft i de forsøg til, at de har en realistisk chance.

Men kongen af løbet er blevet væltet. Alejandro Valverde vandt ikke for et år siden, og Julian Alaphilippe er en lidt anderledes ryttertype. Måske det giver en optimisme i outsiderfeltet, der gør, at de tør angribe løbet lidt mere aggressivt end hidtil? Før Valverdes dominans var der ofte mange angreb på Mur de Huy. Det var fedt. 

I sidste ende kommer det hele sandsynligvis til at handle om de sidste 1.300 meter. Men det er heller ikke så skidt endda: det er nogle af cykelsportens mest ikoniske meter. 

Fleche Wallonne 2019
24. april

Navigation:
Odds & Tips
Favoritten
Udfordrerne
Outsiderne
Rute

2018:
1 Julian Alaphilippe
2 Alejandro Valverde
3 Jelle Vanendert

Kommentarer

23/04-2019 15:14
Citér #1
Indlæg: 333
Bruger
Fin optakt. Synes faktisk der var god værdi i et par H2H da Bet365 åbnede. Lidt af værdien er vist forsvundet siden da odds er faldet en smule.
Bardet > Mollema til 2.20
Pogacar > Lambrecht til 2.62
Yates > Martin til 2.20
Samt det forslag jeg har oprettet her.
0
23/04-2019 18:40
Citér #2
Indlæg: 858
Bruger
Er selv tungt på Martin over Yates da den kom op i over 1,7 . FW er Martins løb og jeg forventer han bliver 3'er. Yates er et helt usikkert kort der ganske vist bør være god på Huy men er elendig til placeringskamp og aldrig har vist noget i de her løb før. Jeg tror der er en ret stor chance for at han ikke laver noget som helst, og er han skarp tror jeg stadig Martin slår ham. Et vinderspil frister evt lidt mere på Yates der måske godt kunne finde på at åbne tidligt. Pogacar giver 3,0 nu, men jeg ser ham som hjælper her, for netop Martin, mens Lambrecht er mere beskyttet, og ser derfor ingen værdi. Mollema har en lille edge over Bardet i mine øjne, 2,2 kunne man måske godt overveje men slet ingen værdi nu i 2,0. Mht. Valverde så slår han Alaphilippe så vinder han også løbet tænker jeg, så mere fristet af vinderspillet, især med ew, da han stadig bør blive 2'er.
0
23/04-2019 21:09
Citér #3
Indlæg: 333
Bruger
Skal måske ha uddybet hvad der menes med Yates ikke har vist noget i de her løb før? Korrekt, han har kørt Fleche Wallonne to gange, 2014 og i 2016, uden succes. Men der havde han slet ikke det niveau han har i dag. Derimod har han vist han kan være med i LBL og han har tidligere vundet San Sebastian og kørt på podiet i Montreal. Han har mig bekendt aldrig for alvor kørt forårsklassikkere før, så ja man kan sige han ikke har vist noget tidligere, men han har heller aldrig for alvor satset på forårets éndagsløb tidligere. Derudover synes jeg Yates har været stærkere end Martin indtil nu i foråret og det er snart ved at være et stykke tid siden Martin viste prøver på hans eksplosivitet. Måske er Yates svagere i positionskampen, men jeg mener hans hug / punch er stærkere end det Martin kan præstere pt.

Jeg kan ikke for alvor forestille mig Pogacar bliver låst af Martin. Jeg kan tage fejl, selvfølgelig, men det ville fandme være dumt ikke at spille Pogacar offenstivt ud rent taktisk. Jeg tror han skal opsøge en tidlig finalen, mens jeg faktisk er af den overbevisning at Lambrecht mere kan blive låst af Wellens og Vanendert. Men ofte synes jeg faktisk Fleche Wallonne er et alle-mand-for-dem-selv løb grundet finalen med Mur de Huy gentagelsen.

Angående vinder spil kontra H2H, så har jeg også selv tænkt tanken, men i sidste ende går jeg lidt med livrem og seler, da jeg faktisk har en (for stor?) tro på nogle af outsiderne i år. Som det nok kan læses, er jeg måske lidt tændt på et Yates vinderspil og vælger derfor at gå med Valverde i H2H.
0
24/04-2019 01:55
Citér #4
Indlæg: 858
Bruger
cvoersaa skrev et indlæg i #3

Tror ikke man kan sammenligne Sebastian og Ardennerklassikerne, selvom den sidste stigning kunne minde om en Ardenner Stigning, men der er bare en helt anden positionskamp i Ardennerne og et meget bredere felt, men jo Yates burde da i princippet kunne gøre det rigtig godt her, og andre ryttere uden endagsskills som ex. Contador har jo også gjort det godt her. Min fornemmelse er bare at han mindst lige så vel kunne floppe helt og så er Dan M altså ikke hvem som helst heller her. Rigtig nok ellers at Adam ikke har satset på løbet før for alvor. I 2016 kom han dog stadigvæk her lige fra en rigtig flot sidste enkeltstart i Pais Vasco for at udgå. Dertil, og kan godt være man ikke burde tillægge det betydning, men jeg har svært ved ikke at gøre det, så har Simon Yates også floppet i FW hver gang, også efter han er kommet ud af Pais Vasco i rigtig forrygende form. Kan huske han blev talt op som en seriøs favorit og var nede omkring odds 15 tilbage i 2015 eksempelvis, for så at blive en helt annonym nr 62.

Mht. Pogacar så ja han kunne evt godt bruges offensivt, men i forhold til en h2h mod Lambrecht, som jeg tror venter til sidst, så ser jeg det ikke som en fordel. Det eneste der i mine øjne kan give værdi i Pogacar her er hvis man slet ikke tror Lambrecht får lov at køre sin chance eller også skal spilles ud tidligt så duellen går mere i 50-50 retning.
Redigeret af bruger 24. april 2019 kl. 01:57
0
24/04-2019 16:32
Citér #5
Indlæg: 3437
Bruger
" Også formstærke Jakob Fuglsang (Astana) har benene til at angribe ude fra, men historien viser også, at han venter på Mur de Huy. Og det er forståeligt: Mur de Huy er ubarmhjertig, hvis du ankommer med trætte ben, hvorfor det som regel er ganske dumt at angribe ude fra - men måske skulle han overveje at angribe i bunden af de 1,3 kilometer? "

Eller på det stejleste stykke? ;)

Synes sgu lige vi er nødt til at lette på låget, for en flyvende Fugl, det var fandeme et hæderligt forsøg imod verdens bedste puncheur! Det tegner godt for GT`erne der starter nu!
Redigeret af bruger 24. april 2019 kl. 16:40
0
24/04-2019 17:04
Citér #6
Indlæg: 1033
Bruger
kondikurt skrev et indlæg i #5

" Også formstærke Jakob Fuglsang (Astana) har benene til at angribe ude fra, men historien viser også, at han venter på Mur de Huy. Og det er forståeligt: Mur de Huy er ubarmhjertig, hvis du ankommer med trætte ben, hvorfor det som regel er ganske dumt at angribe ude fra - men måske skulle han overveje at angribe i bunden af de 1,3 kilometer? "

Eller på det stejleste stykke? ;)

Synes sgu lige vi er nødt til at lette på låget, for en flyvende Fugl, det var fandeme et hæderligt forsøg imod verdens bedste puncheur! Det tegner godt for GT`erne der starter nu!
Ja vildt af Fuglsang! Ryger så vidt jeg kan se op som nummer 3 på UCIs verdensrangliste!
Desværre springer han jo nok Giroen over, selvom modstanden absolut er til at tale med i år.
0
24/04-2019 17:11
Citér #7
Indlæg: 858
Bruger
Crakelack skrev et indlæg i #6

Giroen er vel næsten lige så stærkt besat som Touren i år, og dertil har han været i form hele året hvilket næppe vil kunne holde i hele Giroen. Efter LBL må det være tid til velfortjent pause og så må man håbe for Fuglsang at han kan finde samme form frem igen til juni/juli.
0
24/04-2019 17:34
Citér #8
Indlæg: 1033
Bruger
Giroen er absolut ikke lige så stærkt besat som Touren. Dumoulin er favorit pt. Hvilket han ikke er til Touren. Det på trods af at han ikke har været særlig stærk i år. Yates har heller ikke vist noget fantastisk i år.
Roglic og Bernal har været klasse og ser personligt også dem som de bedste bud til sejren. Begge er dog ret uerfarne i at køre GT blandt de bedste.
Så jo Fuglsang ville helt sikkert have en chance hvis han stillede op! Spørgsmålet er selvfølgelig om formen kunne holde så længe?
0
24/04-2019 19:14
Citér #9
Indlæg: 1244
Ekspert
Ekspertstats:
Tilbagebet.: 130%
Profit: +157,79
Hitrate: 221/526
Giroen er nok det stærkest besatte den har været i lang tid. Selvfølgeligt er touren stærkere.

Simon har jo været præcis som ventet, da hans plan er at kunne holde hele giroen denne gang, så jeg ser ingen grund til, at han ikke skulle være super stærk. Dumoulin er jo også en GT rytter og på ingen måde en ugelang etapeløbsrytter, så han skal nok også blive god. Hans tidligere resultater peger i hvert fald den vej. Så er der jo oveni dem du nævner.

I touren er der vel Thomas+Froome og evt Kruijswijk+Porte+Quintana oveni, hvor man så ikke mangler nogle af girostjernerne.

Jeg kunne ikke rigtigt se ham vinde af flere årsager, så jeg er enig i observationen om, at det nok er bedre at forsøge at genfinde dette niveau til touren, da det nok ville være lige lovligt optimistisk at forsøge sig på, at kunne klare dette girofelt hele vejen igennem i stedet for at prøve at genfinde niveauet og gå efter en topplacering i touren selvom han heller ikke vinder denne.
Redigeret af bruger 24. april 2019 kl. 19:15
0
24/04-2019 21:28
Citér #10
Indlæg: 858
Bruger
Crakelack skrev et indlæg i #8

Giroen er absolut ikke lige så stærkt besat som Touren. Dumoulin er favorit pt. Hvilket han ikke er til Touren. Det på trods af at han ikke har været særlig stærk i år. Yates har heller ikke vist noget fantastisk i år.
Roglic og Bernal har været klasse og ser personligt også dem som de bedste bud til sejren. Begge er dog ret uerfarne i at køre GT blandt de bedste.
Så jo Fuglsang ville helt sikkert have en chance hvis han stillede op! Spørgsmålet er selvfølgelig om formen kunne holde så længe?
Hvis Dumoulin ikke startede Giroen så tror jeg faktisk han havde været ret tæt på Froome i oddsene til Touren i år, men når han nu kører Giroen først er han selvfølgelig ikke favorit i Touren, da det er et stort handicap, så man kan jo ikke bare konkludere at TDF er stærkere pga det. Både Roglic og Simon Yates havde også været ret lave i TDF-oddsene hvis de ikke kørte Giro (først/i stedet) Men jo TDF er måske nok lidt stærkere besat alligevel, når man nok også kan forvente at Adam Yates og Enric Mas kommer i topform (udover Skyduoen, Porte, Quintana og Kruijswijk). Uanset hvad har Fuglsang i hvert fald en podiechance hvis han har den vanvittige form han har nu, men som nævnt er sandsynligheden for at han kan have det i Touren nok en del større end i Giroen. Der er jo en god grund til at alle Giro-topfolkene har taget det relativt roligt indtil videre i år (i øvrigt helt enig med Sredna omkring S Yates' sæson, og han er stadigvæk min personlige favorit til at vinde, hvilket han også havde været om han havde kørt TDF) . Og andre gange hvor formstærke ryttere er kommet med i Giroen i sidste øjeblik, ex Kreuziger i 2015 eller Fuglsang selv i 2016 (dog lidt mere behersket form der) har succesen været begrænset og formen har ikke kunnet holde.
Redigeret af bruger 24. april 2019 kl. 21:51
0
24/04-2019 22:37
Citér #11
Indlæg: 1033
Bruger
Sredna skrev et indlæg i #9

Giroen er nok det stærkest besatte den har været i lang tid. Selvfølgeligt er touren stærkere.

Simon har jo været præcis som ventet, da hans plan er at kunne holde hele giroen denne gang, så jeg ser ingen grund til, at han ikke skulle være super stærk. Dumoulin er jo også en GT rytter og på ingen måde en ugelang etapeløbsrytter, så han skal nok også blive god. Hans tidligere resultater peger i hvert fald den vej. Så er der jo oveni dem du nævner.

I touren er der vel Thomas+Froome og evt Kruijswijk+Porte+Quintana oveni, hvor man så ikke mangler nogle af girostjernerne.

Jeg kunne ikke rigtigt se ham vinde af flere årsager, så jeg er enig i observationen om, at det nok er bedre at forsøge at genfinde dette niveau til touren, da det nok ville være lige lovligt optimistisk at forsøge sig på, at kunne klare dette girofelt hele vejen igennem i stedet for at prøve at genfinde niveauet og gå efter en topplacering i touren selvom han heller ikke vinder denne.
Du skriver at Giroen er stærkere i år end lang tid.
Jeg vil nu mene at allerede sidste år var den bedre besat med Chris froome, samt Yates og Dumoulin!
0
24/04-2019 23:52
Citér #12
Indlæg: 1244
Ekspert
Ekspertstats:
Tilbagebet.: 130%
Profit: +157,79
Hitrate: 221/526
Jeg indrømmer, at sidste år nok også var oppe at ringe, men der var jo ingen, der forventede, at Simon Yates var SÅ GOD. Så han er et noget større navn nu.

Så udover, at han er blevet bedre har vi nu mistet Froome, men fået en del top ryttere ind.

Når det så er sagt, så er jeg primært enig i, at sidste år naturligvis også var stærk, men vi havde altså Carapaz på fjerde og Pello Bilbao på sjette, så den var meget top vægtet.
Redigeret af bruger 24. april 2019 kl. 23:52
0
25/04-2019 06:46
Citér #13
Indlæg: 1033
Bruger
Enig
0
25/04-2019 08:28
Citér #14
Indlæg: 1033
Bruger
Vil dog også lige nævne at Lopez, Aru og Pinot var seriøse vinderkandidater sidste år , og alle med et langt større forventningspres end de ville have i år!
Eksempelvis havde Aru vist klassen i den foregående Tour. I dag er han jo nærmest gået i glemmebogen!
Tør også vove den påstand at der kommer et par store overraskelser i årets Giro lige som sidste år med eksempelvis Carapaz.
Redigeret af bruger 25. april 2019 kl. 08:35
0
Feedback