18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Yoshihiro Akiyama - Jake Shields

Infokamp
26. februar 2012 kl. 02:30
Opdateret
0
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+

Superstjernen Yoshihiro Akiyama tager imod Jake Shields i Saitama Super Arena.

Akiyama er en glimrende judoudøver, der desuden har sort bælte i karate. Han er ikke bange for at gå blow for blow med sin modstander, da han besidder stor power og en stærk kæbe. Hans stil er garant for underholdning, men han kæmper altså ikke særlig klogt. Dette bliver hans første kamp ved weltervægt, hvor han ikke længere er blandt de mindste fysisk.

Shields er en af sportens ypperste grapplere. Han er en fremragende bryder, der desuden har sort bælte i brasiliansk jiu-jitsu. Han foretrækker altid at kæmpe på jorden. Selvom han er forudsigelig, så er han ikke let at stå imod, da hans standup har forbedret sig markant med årerne.

Både Akiyama og Shields har hårdt brug for en sejr her. Shields er stor favorit, men jeg tvivler på, at dette bliver en så let kamp, som oddsene indikerer.

Shields har ikke noget stærkt shot, han scorer hovedsageligt sine takedowns ved at trække modstanderen til jorden. Han er enormt god til at undgå damage, mens han lukker afstanden, men det er ikke givet, at han får Akiyama ned i første forsøg, for japaneren er glimrende i clinchen. Det er endnu ikke lykkedes nogen, at tage ham ned i hans fire kampe i UFC.

Hvis kampen bliver udkæmpet stående over større perioder, så ville jeg ikke blive overrasket over at se Akiyama have overtaget. Han har dog haft problemer med at holde dampen oppe i tre runder, så der er alligevel meget, der skal gå op i en højere enhed, hvis han skal vinde.

Jake Shields er stor favorit overalt på et meget enigt marked. Bet365, Centrebet og Unibet giver alle blot 1,30 på en amerikansk sejr, Sportingbet giver 1,31, Nordicbet giver 1,32, mens Ladbrokes giver 1,33. Her finder jeg ingen værdi. Jeg har svært ved at give en præcis CV på denne kamp, men den ligger nok lige lidt på den forkerte side af 30-70.

Yoshihiro Akiyama

Japan

36 år (29. juli 1975)

13-4, 2 NC

Ortodoks

Højde: 178 cm.

Rækkevidde: 191 cm.

Vægt: 77 kg.

Yoshihiro ”Sexyama” Akiyama er ikke rangeret i top ti i weltervægtdivisionen hos Sherdog. Han er tidligere mester i letsværvægt hos Hero’s. Han har bl.a. besejret Melvin Manhoef, Denis Kang og Alan Belcher, mens nederlagene bl.a. er kommet mod Chris Leben, Michael Bisping og Vitor Belfort.

Jake Shields

USA

33 år (9. januar 1979)

26-6-1

Ortodoks

Højde: 183 cm.

Rækkevidde: 183 cm.

Vægt: 77 kg.

Jake Shields er rangeret som nummer otte i weltervægtdivisionen hos Sherdog. Han er tidligere mester i mellemvægt hos Rumble on the Rock, EliteXC og Strikeforce. Han har bl.a. besejret Hayato Sakurai, Yushin Okami, Carlos Condit, Mike Pyle, Paul Daley, Robbie Lawler, Jason Miller, Dan Henderson og Martin Kampmann, mens hans to seneste nederlag kom mod Georges St-Pierre og Jake Ellenberger efter en ubesejret periode på mere end seks år.

Matchup

Akiyama og Shields er store stjerner, så det ville overraske mig, hvis taberen af denne kamp bliver fyret fra UFC. Man ser ofte, at fightere får sparket ovenpå tre nederlag i træk, men Akiyama er, foruden sin seneste kamp mod Belfort, blevet tildelt ”fight of the night” tre gange i træk. Det burde vægte mindst ligeså tungt som resultaterne. Det er ikke helt til at sige, hvor Shields er henne mentalt ovenpå den grimme knockout mod Ellenberger og faderens død, men selv hvis han skulle tabe denne kamp også, så ville jeg ikke dømme ham ude. Shields er virkelig en vinder. Han er blevet mester i alle de organisationer, som han har kæmpet i gennem karrieren. Successen har ladet vente på sig i UFC, men det er stadig mindre end et år siden, at han var i top ti pound for pound alle steder.

Akiyama er muligvis sportens bedste judokæmper, men hans fight IQ er ikke god. Han viste glimrende trips og throws mod både Belcher og Leben, der er naturligt større mænd, men han undlod at holde kampen på jorden. Det er muligt, at det har ændret sig ovenpå knockoutnederlaget mod Belfort, men japaneren har en hang til at gå blow for blow med sin modstander. Hans glimrende kæbe tillader dette, men den mængde damage, som han typisk har taget i sine kampe tærer hårdt på kræfterne. Han har været dødtræt i tredje runde af sine kampe. Dette sås mest tydeligt mod Leben, hvor japaneren endte med at blive fanget i en triangle. Godt nok har Leben forbedret sit ground game, men han ville stadig aldrig være i stand til at fange en grappler af Akiyamas kaliber, så længe han er frisk. Akiyama var altid en lille mellemvægter. Jeg mente, at han burde gå ned til weltervægt allerede før kampen mod Belfort. Det er muligt, at cuttet vil medføre, at han bliver blandt divisionens stærkeste, for han har altid været tæt bygget, og virkelig vil gavne hans cardio.

Shields er manden bag en stil kaldet amerikansk jiu-jitsu. Han forsøger at kombinere roen fra brasiliansk jiu-jitsu, hvor man bevarer overblikket, selvom man er i udsatte situationer, mens man leder efter sweeps eller submissions, med de eksplosive takedowns og transitions fra traditionel fribrydning. Shields er en af de få mænd i verden, der er blevet tildelt et sort bælte i brasiliansk jiu-jitsu af den legendariske Cesar Gracie. Derudover er han tidligere NCAA Div. 1 bryder. Hans store svaghed karrieren igennem har været hans striking. Selvom han besidder udmærket teknik, så virker han generelt utilpas på fødderne, hvilket har betydet, at hans kombinationer ikke kommer flydende. Heldigvis for Shields så er han i besiddelse af en glimrende kæbe. Dette sås mest tydeligt i første runde af hans kamp mod Henderson, hvor han overlevede at blive tagged rent af en række H-bombs, før han vendte kampen fuldstændig på hovedet i anden runde og leverede en grappling clinic. Der har været forbedringer at spore i Shields’ standup, så hvis han rammer dagen kan han slå enhver.

Jeg har svært ved at regne ud, hvornår denne kamp rammer jorden. Jeg er ret overbevist om, at det sker før eller siden, men spørgsmålet er, hvad der er sket forud for dette. Hvis Akiyama og Shields kæmper stående over længere perioder, muligvis fordi Shields ikke kan tvinge kampen til jorden tidligt mod en frisk Akiyama, så ville det ikke overraske mig at se japaneren score mest effektivt. Det er muligt, at han ligefrem kan sætte en runde eller to i banken, hvis alt går op i en højere enhed. Dette kan vise sig helt afgørende, for mange tror, at denne kamp vil gå fuld tid. På baggrund af dette så virker kampen ikke helt så skæv, som bookmakerne ser det. Der er dog store spørgsmål omkring hans cut, som man kun kan spekulere omkring. Jeg tror, at det vil gavne Akiyama, men man har ofte set, at et divisionsskifte har haft den modsatte effekt for aldrende fightere. Shields har glimrende submissions, men han er ikke nødvendigvis en dræber på jorden. Hans store styrke er efter min mening hans positioneringer på jorden. Han virker altid til at få overtaget ovenpå en scramble og han er en dygtig guard-passer. Om han kan stoppe kampen afhænger også meget af Akiyamas cardio.

Alt i alt ser jeg en tættere kamp end bookmakerne. Tingene skal dog gå op i en højere enhed for Akiyama allerede før han træder ind i oktagonen. Selv hvis han klarer cuttet til weltervægt uden problemer, så må han ikke begå fejl, for hvis han først får Shields over sig, så har han formentligt som minimum givet en runde væk. Derudover skal det siges, at jeg er ret vild med Akiyama som fighter, men jeg er opmærksom på dette. Alt dette betyder, at jeg ikke helt er overbevist om et spil på den japanske underdog, selvom jeg har overvejet det. Jeg kan ikke helt få ud af hovedet, at Shields stadig er Shields. Så længe jeg har fulgt sporten, så har han vundet hver gang, med undtagelse af sidste år, også selvom det ikke var meningen, at det skulle ske, som det var tilfældet i hans kamp mod Henderson, hvor han var stor underdog på trods af sit imponerende winning streak...

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 24. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Genoa - Cagliari: Under 2,5 Mål
1,68
Læs spiltip
14:00 Osasuna - Villarreal: Over 2,5 Mål
1,75
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Mathias Jørgensen skud på mål
1,55
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Oliver Ross skud på mål
1,70
Læs spiltip
14:00 Randers FC - Vejle Boldklub: Begge hold scorer: Ja
1,68
Læs spiltip
17:30 Ipswich - Manchester United: Over 0,5 Bruno Fernandes skud på mål
1,68
Læs spiltip
17:30 Ipswich - Manchester United: 2
1,65
Læs spiltip
19:00 Washington Commanders - Dallas Cowboys: (AH: -9,5) 1
1,85
Læs spiltip
19:00 Miami Dolphins - New England Patriots: (AH: -6,5) 1
1,75
Læs spiltip
Mandag 25. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
02:20 Los Angeles Rams - Philadelphia Eagles: 2
1,67
Læs spiltip
19:00 FC Midtjylland - Silkeborg IF: 1
1,67
Læs spiltip
Tirsdag 10. November 2026
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
20:00 Statsminister: Nicolai Wammen
10,00
Læs spiltip

Kommentarer

Feedback