Tips & Spilforslag : Spanien - Italien: X

Chance (1-X-2): 43-32-25%

Betvalue: 104,00%

Spilbar ned til odds: 3,13

Rigtig/forkert:

Læs Danbook-anmeldelse

Spil nu hos Danbook

TIDLIGERE ANALYSER AF DE 2 HOLDS EM-KAMPE
http://www.betxpert.com/ekspert/jens-boeye/arkiv


OVER/UNDER 2,5 MÅL
Oddset for under ser lavt ud – men det er en finale, og begge hold har lukket få mål ind ved dette EM. Spanien: kun 1 i 5 kampe. Italien: 3 i 5 kampe.


DOMMER
Pedro Proenca
Portugal, 41 år

Dømte også CL-finalen.

Kampe ved dette EM:
Spanien-Irland: 5 advarsler
Sverige-Frankrig: 3 advarsler
England-Italien: 2 advarsler (begge til Italien)

Kilde: worldreferee.com


GRUPPEKAMPEN 1-1
61: 0-1 til Italien ved Di Natale (oplæg Pirlo)
64: 1-1 ved Fàbregas (oplæg Silva)

Umiddelbart fortæller statistikken om spansk overlegenhed: 60 procents boldbesiddelse og 22 målforsøg (9 indenfor målrammen, 9 udenfor, 4 blokeret) mod 10 italienske (6 indenfor rammen, 4 udenfor).

Men faktisk var det Italien der kom frem til de farligste chancer, især i første halvleg, og først da Torres blev skiftet ind i 74. minut blev spanierne for alvor en offensiv trussel.

Jo, Italien spillede en nydelig kamp og fik fortjent uafgjort.

Opstillinger:
Italien (3-5-2 eller 5-3-2): Buffon - Bonucci, De Rossi, Chiellini - Maggio, Marchisio, Pirlo, Motta (90: Nocerino), Giaccherini - Balotelli (56: Di Natale: mål i 60), Cassano (65: Giovinco)
Spanien: Casillias - Arbeloa, Piqué, Ramos, Alba - Xavi, Busquets, Alonso - Silva (64: Navas), Fabregas (mål i 64. 74: Torres), Iniesta

YDERLIGERE INDBYRDES
Spanien og Italien mødtes også ved seneste EM, i 2008. Dengang gjaldt det kvartfinalen som de senere turneringsvindere fra Spanien vandt via straffesparkskonkurrence (0-0 i ordinær kamp og i forlænget spilletid).

I forhold til dengang mangler Spanien Marchena, Puyol, Capdevila, Senna og Villa (men Casillas, Ramos, Iniesta, Xavi, Silva og Torres er der stadig). Italien mangler Grosso, Zambrotta, Panucci, Perrotta, Ambrosini, Aquilani og Toni (men Buffon, Chiellini, De Rossi og Cassano er der stadig).

Mere aktuelt:
De to lande mødtes i august sidste år, i en træningskamp i Bari (Italien). Hjemmeholdet vandt 2-1 på mål af Montolivio og indskiftede Aquilani (sidstnævnte er ikke med til EM). Alonso scorede, på straffe, for Spanien.

Spanien manglede Puyol (han er heller ikke med nu), Xavi og Ramos. Busquets blev skiftet ind (men på en uvant plads, som højreback). I forhold til dengang mangler Italien angriber Rossi (samt midterforsvarer Ranocchia og venstreback Criscito, men det er næppe deciderede svækkelser).

Opstillinger:
Italien: Buffon – Maggio, Ranocchia, Chiellini, Criscito - De Rossi, Motta – Montolivio, Pirlo – Cassano, Rossi
Spanien: Casillias – Iraola, Piqué, Albiol, Arbeloa – Martinez, Alonso – Cazorla, Silva, Iniesta – Torres


ITALIEN
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/italien

Italien har fundet de gamle dyder frem: Det er langt fra at være sprudlende hvad holdet præsterer, men det er temmelig solidt og effektivt.

I indledende gruppekamp mod Spanien blev det til et ganske fortjent point (1-1) via en defensiv formation med tre midterforsvarere og en genial Pirlo-frispilning af Di Natale.

Taktikken blev gentaget i anden gruppekamp, mod Kroatien, og i første halvleg var italienerne overlegne, og de burde have scoret mere end det mål Pirlo satte ind på frispark. I anden halvleg ændrede kroaterne taktik, blev godt og vel ligeværdige og fik udlignet – men kun fordi det italienske forsvar (Chiellini) begik en sjælden opdækningsfejl.

I tredje gruppekamp mod relativt svage (og allerede eliminerede) Irland stillede Italien mere offensivt op, og der var aldrig rigtig tvivl om sejren. Den blev på 2-0 via Cassano (sjældent hovedstød) og Balotelli (flot flugter).

I kvartfinalen mod England spillede Italien – og især Pirlo – nok sin bedste kamp hidtil ved dette EM. Angreb efter angreb rullede frem mod det engelske mål, og det var kun decideret uheld (og manglende Balotelli-effektivitet) der forhindrede en klar sejr. Italien havde bolden i 63% af tiden og havde 35 målforsøg (England havde 9).

Men det blev altså 0-0 i både ordinær kamp og forlænget spilletid. Og i straffesparkskonkurrencen havde havde englænderne nær snuppet sejren – i hvert fald så det skidt ud da Montolivo brændte. Men så begik Pirlo – endnu – en genistreg. Han lavede et Panenka-vip midt i målet og knækkede den engelske moral. I hvert fald brændte både Young og Cole – og Hart formåede ikke at tage de italienske spark.

I semifinalen mod Tyskland var italienerne heldige med at Bundestræner Löw valgte at gå væk fra det vante spilkoncept. For første gang ved dette EM fraveg han det vante 4-2-3-1-system og stillede uden en decideret højrekant - til fordel for en mere kompakt midtbane. Det hjalp ikke mod Pirlo og Co der alligevel fandt plads på midtbanen, og det svækkede den tyske offensiv. Samtidig havde den tyske defensiv – især Hummels og Badstuber – en virkelig dårlig dag.

Resultat: 2-1-sejr til Italien efter to flotte Balotelli-mål (oplæg: Cassano og Montolivo) og en overtids-reducering ved Özil på straffespark. Bortset fra første 10 minutter (og et par gange hvor Buffon fumlede) og de sidste 15 minutter (træthed) var det italienernes kamp, og de kunne have vundet større. Fortjent sejr.

Holdet
Ud over et solidt forsvar (med gode, gamle – og stadig hurtigt reagerende - Buffon som ankermand i målet; han gav dog nogle mærkelige returbolde mod Tyskland – det kunne være blevet farligt), har Italien en fremragende midtbane. Med Pirlo som generalen der ikke er ret hurtig på benene, men til gengæld er det i hovedet. Og han har teknikken til at udføre visionerne, trods den manglende speed. Han var banens klart bedste mod England, og var også bemærkelsværdig mod tyskerne selv om de gav ham mindre plads end englænderne gjorde.

Det grovere arbejde udføres af løjtnanterne De Rossi og Marchisio – både defensivt og fremefter (De Rossi er således en formidabel skudtrussel). De står lidt i skyggen af Pirlo, men har også gjort det virkelig godt.

Svagheden er angrebet. Ja, man har supertekniker Cassano, og ja, man har store og stærke Balotelli. Men førstnævnte har langt fra kræfter til en hel kamp, og sidstnævnte brænder typisk for mange chancer. Det gjorde han dog ikke mod Tyskland – og det vil så vise sig om han kan fortsætte den nyfundne effektivitet.

(FORELØBIGT) TRUPNYT FOR ITALIEN
 Hvad skal Prandelli gøre – vælge konceptet med 3 midterforsvarere (3-5-2 eller 5-3-2, alt efter om har bolden eller ej) der virkede nydeligt i gruppekampen mod Spanien (og et stykke hen ad vejen også virkede mod Kroatien), eller den taktik (4-3-1-2) der fungerede godt mod England og Tyskland?

Tjah. 3-5-2 blev taget i brug som reaktion på den dårlige optakt hvor defensiven så skidt ud mod Rusland (0-3-tab), men også som middel mod det stærke spanske opspil. Og det virkede langt hen ad vejen glimrende. Det betød nemlig at to wingbacks kunne tillade sig at være ret så offensive – i vished om at tre stærke midterforsvarere der lukkede af bagude. Og de to backs gjorde det godt – især Maggio til højre (tog fusen på Alba flere gange), men også Giaccherini (til dagligt talentfuld wingreserve hos Juventus).

Så det skulle bestemt ikke undre mig om Prandelli igen tog 3-5-2 i brug. I givet fald dog nok med Chiellini (var skadet i gruppekampen mod Spanien) sammen med Juve-holdkammeraterne Bonucci og Barzagli i midterforsvaret, og så med De Rossi (vikarierede i midterforsvaret mod Spanien og Kroatien) hvor han hører hjemme med sin skudstyrke og dynamik, nemlig på midtbanen.

Men ofret for systemet ville umiddelbart være Montolivo der gjorde det godt som ”trequartista” (manden bag angriberne) mod England og Tyskland. Og vil Prandelli virkelig gå væk fra et 4-3-1-2-system der har givet virkelig godt spil i to kampe i træk?

Hvis der køres 4-3-1-2, er spørgsmålet hvem der skal spille højreback: Maggio havde karantæne mod Tyskland og kan spille – men er nok bedst som wingback. Abate spillede mod Irland og England, men var skadet mod Tyskland hvor venstreback Balzaretti så havde tjansen (og gjorde det ganske godt). Mon ikke Abate får pladsen hvis han er klar - og det skulle han være.

Klar skulle Cassano også blive - han har et lille knæproblem, men de italienske læger melder at han kan spille søndag.

Bud på opstilling:

5-3-2/3-5-2:
Buffon - Maggio, Barzagli, Bonucci, Chiellini, Balzaretti/Giaccherini – Marchisio, Pirlo, De Rossi – Cassano, Balotelli

4-3-1-2:
Buffon – Abate, Barzagli, Bonucci, Chiellini – Marchisio, Pirlo, De Rossi – Montolivo – Cassano, Balotelli


SPANIEN
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/spanien

Spanien vandt alle sine tre testkampe op til slutrunden , 2-0 over Serbien (26/5), 4-1 over Sydkorea (30/5) og 1-0 over Kina (3/6). Spillet var dog meget svingende, dx så spanierne decideret uskarpe ud mod Kina (bortset fra Iniesta), men det kan hænge sammen med at Del Bosque eksperimenterede meget i offensiven.

Det gjorde han så også i første EM-gruppekamp mod Italien (1-1) – her stillede Spanien nemlig op uden en decideret centreforward. I stedet bestod den forreste spanske kæde af tre små, kvikke teknikere: (fra højre:) Silva, Fabregas og Iniesta – der skiftedes til at støde frem som den forreste.

Bortset fra at Fabregas faktisk scorede Spaniens mål (64. minut) på Silvas fine frispilning, så fungerede det ikke synderligt godt med tre midtbanefolk i front. Ingen af dem har angriberens fysiske styrke eller instinkt for hvornår der skal løbes i dybden. Der kom anderledes gods i Spaniens dybdespil da Fernando Torres blev skiftet ind, og han kom frem til nogle store chancer - men brændte dem så også...

Det gjorde han ikke da han fik chancen fra start i anden gruppekamp, mod Irland der fik tæv med 4-0. To mål af Torres (det første efter blot fire minutter), 1 af Silva, 1 af indskiftede Fabregas (der snarere end jublende, så sur ud – nok fordi han synes han fortjener en startplads).

Offensiv havde altså en bedre dag mod Irland end mod Italien – men var dog også oppe mod en noget nemmere modstander. Og det er værd at bemærke at irerne med lidt held godt kunne have scoret en gang eller to. Spaniens forsvar var bestemt ikke dirkefrit.

Det var det heller ikke i sidste gruppekamp mod kroaterne der indledningsvist spillede meget kompakt og defensivt, men som var temmelig farlige da de først åbnede op for posen og vovede sig længere fremad. Men igen viste keeper Casillas sig som en uhyre vigtig mand for Spanien. Offensivt var der fine ting fra især Silva, og Torres (startede inde igen) kom frem til et par gode chancer – men spanierne havde det generelt svært mod et godt kæmpende og kompakt kroatisk hold. Indtil Navas (oplæg ved Fabregas og Iniesta) altså fik scoret til sidst hvor Kroatien satsede.

I kvartfinalen mod Frankrig startede Spanien igen med Fabreas - den ”falske nier” - i front, og resultatet, mod et defensivt fransk hold. blev en dødkedelig affære, fra begge sider. Spanien havde bolden i 55% af tiden, men leverede kun 9 målforsøg, Frankrig var helt nede på 4. En fortjent spansk sejr på 2-0 (begge mål sat ind af Alonso, på hovedstød og straffespark), men Frankrig spillede altså også meget skidt.

I semifinalen mod Portugal måtte Spanien gennem 120 minutters intens målløs kamp plus en nervepirrende straffesparkskonkurrence - men den endte med at Bruno Alves smækkede bolden på overliggeren, og resultatet blev spansk sejr. Portugiserne havde ellers nogle nydelige kontrachancer i den ordinære kamp, men Cristiano Ronaldo var mindre skarp end mod Holland og Tjekkiet.

Spanierne havde også deres chancer, især i den forlængede spilletid. Men i det hele taget virkede det som om det først var sidst i kampen – måske fordi portugiserne var trætte, men måske hang det sammen med at det først var dér at Del Bosque gik væk fra konceptet med den ”falske nier” i front – at Spanien kunne sætte sig igennem (men scoring blev det altså ikke til mod en på dagen flot spillende Rui Patricio).

Igen overraskede Del Bosque – ved at starte med hverken Fabregas eller Torres i front; derimod Negredo. Med begrænset succes. Det var faktisk først da Predo blev skiftet ind i 87. minut at spanierne for alvor blev farlige.

(FORELØBIGT) TRUPNYT FOR SPANIEN
Spørgsmålet er igen om træner del Bosque vil stille med en rigtig centreforward eller en ”falsk nier” i front. Én der er god til at løbe i dybden, og som kan tage de fysiske nærkampe i feltet – eller én der er god til at trække tilbage og deltage i spillet (og kan bytte plads med de øvrige offensivfolk)?

I første Italienskamp var det en ”falsk nier” - Fabregas - der fik chancen. Han scorede, men derudover virkede konceptet ikke synderligt godt – Spanien blev klart farligere da Torres blev skiftet ind. Men Torres har ikke for alvor formået at overbevise, ud over sine afbrændere mod Italien og sine to mål mod svage Irland, og det var vel derfor Negredo startede mod Portugal. Men hvad nu hvor han også har kikset (han blev skiftet ud efter 54 minutter – med Fabregas)?

Tjah – en mulighed kunne være at starte med Pedro. Han har Torres´ speed og Fabregas hurtige opfattelsesevne. En god kombo. Han blev skiftet ind i 87. minut mod Portugal og gjorde det fint i den forlængede spilletid.

Bud på opstilling: Casillas – Arbeloa, Piqué, Ramos, Alba – Busquets, Alonso – Xavi – Silva, Fabregas/Torres/Pedro, Iniesta

• Høje odds
• Markedets største hcp-udvalg
• Dansk support

Læs anmeldelse