18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Shakhter Karagandy - Celtic: (AH: +0,25) 1

Match center
20. august 2013 kl. 17:00 - Fodbold, Europa - Champions League Qualification
Opdateret
2
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 28-28-44%
Betvalue: 105,14%
Spilbar ned til odds: 2,57
Rigtig/forkert:
Bet365 Spil nu hos Bet365
OBS!!! ANALYSEN OPDATERET - se nederst

Jeg har på fornemmelsen, at mange nok vil være uenige med mig i dette bet, men det er der i så fald ikke noget at gøre ved. Mens jeg har vanskeligt ved at se Sjakhter Karagandij have store chancer for samlet sejr, så kan jeg godt se kasakhstanerne få udbytte i hjemmekampen.

For mig at se, har vi både i dette det første møde mellem Sjakhter Karagandij og Celtic og i returen i Skotland nemlig de to opgør i hele Champions Leagues playoff-runde, hvor fordelen af hjemmebane nok er størst.

Celtic er i europæiske kampe legendarisk stærk hjemme på Parkhead (/Celtic Park) i Glasgow, og Sjakhter Karagandij er ligeledes meget stærkere hjemme end ude.

Det gode spørgsmål er, hvordan odds-udviklingen vil være den kommende halvanden uge frem til kamp-start, og her ser jeg to kommende trends trække hver sin vej. Personligt ser jeg værdi i oddsene Sjakhter Karagandij-vejen, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste ”Asian-punter”, der ser det på den måde. Med det sagt, er jeg er dog samtidigt sikker på, at langt de fleste indskud vil komme på Celtic. Den skotske traditions-klub vil uden tvivl være ”det spille-populære stor-hold” af disse to, og den vej vil der komme mange indskud fra smål-spillere. Det vil så (hvis jeg får ret) blive modsat-rettet af tungere Asian-puntere.

Hvordan oddsene vil udvikle sig på denne her, bliver interessant at følge, men lige nu siger min fornemmelse mig, at der er værdi Sjakhter Karagandij-vejen.

Spil-form: Mit valg stod mellem Sjakhter Karagandij på Asian Handicap +0,5 (alternativt en 1X-double, hvilket er samme spil) og på Sjakhter Karagandij +0,25. Jeg er endt på sidstnævnte linie, da jeg faktisk ikke anser det som så usandsynligt endda, at Sjakhter Karagandij kan vinde. For at det fulde odds skal komme til udbetaling, skal det blive til Sjakhter Karagandij-sejr, men der vil også være en mindre gevinst i tilfælde af uafgjort, i så fald til det ”halve” odds (1,59 SBObet, 1,58 Bet365).

Bedste betaling for Sjakhter Karangadij på Asian Handicap +0,25: Odds 2,19 hos SBObet.

Bedste betaling for Sjakhter Karagandij på Asian Handicap +0,25 blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 2,17 hos Bet365.

(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)

Kommende odds-udvikling?: Jeg har lagt tre tidlige anbefalinger ud til Champions Leagues playoff-runden om halvanden uge, og det af to årsager. Den første er, at jeg finder værdi i oddsene, og den anden er, at jeg anser chancen for, at det af mig anbefalede odds vil falde, som større end for, at det vil stige.

Det helt grundlæggende, men jeg må indrømme, at der her i dette møde mellem Sjakhter Karangandij og Celtic er risiko for, at jeg tager fejl, en klar risiko endda. De eventuelle kommende odds-movements ér nemlig svære at spå om i netop denne kamp. Lad mig elaborere lidt:

Som oddsene står nu, finder jeg værdi i spil Sjakhter Karagandij-vejen (hvorfor skal jeg nok komme ind på lidt længere nede i teksten), og jeg tror ikke, at jeg er den eneste ”Asian-punter”, der sidder med den fornemmelse.

Men(!) – med det sagt, så er der ingen tvivl om, at Celtic er ”det populære stor-hold” her, og det betyder erfarings-mæssigt mange indskud deres vej. Jeg er 100 procent sikker på, at skotterne vil være det af de to hold, der vil modtage indskud fra flest gamblere, men jeg er også temmeligt sikker på, at de rigtigt tunge indskud over tid vil gå modsat, altså på Sjakhter Karagandij. Hvordan balancen mellem disse to bliver, vil få stor indflydelse på markeds-udviklingen.

Med det på plads, så over til, hvorfor jeg er på Sjakhter Karagandij.

Hjemmebane-fordelen – i begge kampe – bliver af enorm betydning: Jeg vil først tilstå, at jeg ikke tror, at Sjakhter Karagandij går videre. Returen på Parkhead i Glasgow ser ond-ond ud for Sjakhter Karagandij, og via den fremstår Celtic som meget klare favoritter til at tage billetten frem til Champions League-gruppespillet. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis vinder i Kasakhstan. Hjemmebane-fordelen bliver formentligt nemlig af enorm betydning i begge opgør.

Tager vi Celtic først, så er deres hjemmebane-styrke i europæiske kampe legendarisk, og at der var små 40.000 til stede i seneste kval.kamp hjemme mod Elfsborg vidner om opbakningen. Og kigger vi på Celtics udebanekampe de seneste mange sæsoner i Europa, ja så er udbyttet betydeligt mere magert.

Skifter vi så blikket over til Sjakhter Karangandij, ser vi samme mønster. Den kasakhstanske klub er meget stærkere hjemme end ude. Kigger man f.eks. på statistikken fra den igangværende kasakhsanske liga, så er Sjakhter Karagandij 9-0-2 hjemme og 1-5-5 ude.

Ér Celtic (lige nu) virkeligt så stærke?: Ydermere finder jeg, at Celtic på dette tidspunkt af sæsonen måske er blevet overvurderet en smule. Den skotske liga er just startet, og kigger vi på Celtics to seneste Champions League-kval.kampe imod Elfsborg, så var Celtics 1-0-hjemmesejr i underkanten af, hvad skotterne fortjente, mens de var heldige med at slippe afsted med 0-0 i returen i Sverige, hvor Elfsborg sad på alt spil.

Samlet vurderet, så kan jeg godt se Sjakhter Karagandij få et brugbart resultat ud af hjemmekampen (læs: en smal sejr eller uafgjort). At det så samlet næppe vil vise sig at være nok, er en anden sag.

Situation - Sjakhter Karagandij: Sjakhter Karagandij under ledelse af træner Viktor Kumikov vandt mesterskabet sidste år i Kasakhstan, og i den igangværende kasakhstanske Premier League sluttede Sjakhter Karagandij som nummer tre i grund-spillet med 35 point for 22 kampe, hvilket var 12 point efter førende Aktobe Lento og 6 point efter nummer to, Lokomotiv Astana.

Nu er der en lille pause i Kasakhstan, inden der weekenden før Sjakhter Karagandijs møde med Celtic tages hul på mesterskabs-slutspillet mellem de seks bedste klubber fra grund-spillet. Her møder Sjakhter Karagandij i mesterskabs-slutspillets første spillerunde Lokomotiv Astana på udebane.

Man bemærker i øvrigt, at forskellen på hjemme- og udebane typisk er enorm i Kasakhstan, eksempelvis var Sjakhter Karagandij i grund-spillet i Kasakhstan 9-0-2 hjemme, men blot 1-5-5 ude.

Form & seneste resultater - Sjakhter Karangandij: Resultaterne den seneste måned for Sjakhter Karagandij viser (i kronologisk rækkefølge) 2-0 hjemme over Tobol Kostanaj, 1-1 ude med Kajrat Almatij, 1-0 ude over BATE Borisov (CL-kval.), 3-0 hjemme over Ordabasij Sjimkent, 1-0 hjemme over BATE Borisov (CL-kval.), 0-0 ude med Vostok Ust-Kamenogorsk, 3-0 hjemme over Skenderbeu Korce (CL-kval.), 4-0 hjemme over Akzjajik Uralsk, og 2-3 ude til Skenderbeu Korce (CL-kval.).

Weekenden inden opgøret mod Celtic møder Sjakhter Karagandij på udebane Lokomotiv Estana.

Sjakhter Karagandij i Europa: Sjakther Karagandij kom på en på papiret vanskelig opgave i denne Europa League-kval., da de i 2. kvalifikations-runde blev udtrukket til at møde BATE Borisov. Det lykkedes imidlertid Sjakhter Karagandij at vinde begge opgør, først i Hviderusland, dernæst hjemme, 1-0. I 3. kval.runde vandt Sjakhter Karagandij 3-0 hjemme over Skenderbeu Korce for derefter at tabe returen i Albanien 2-3.

Sjakhter Karagandij var ikke med i Europa sidste år, men senest i 2011. Her lykkedes det dem i Europa League-kvalifikationen at komme videre mod FC Koper, hvilket ikke er helt ringe. Den første kamp i Slovenien sluttede uafgjort 1-1, og Sjakhter Karagandij vandt derefter hjemmebane-returen 2-1. Derefter stod St. Patrick’s på programmet, hvor Sjakhter Karagandij startede med at vinde 2-1 hjemme, men med et 0-2-nederlag i returen i Irland blev det til exit.

Situation - Celtic: Gab... den skotske Premier League er i disse år vel Europas mest forudsigelige liga, og resultatet fra sidste sæson, hvor Celtic vandt mesterskabet med med 16 point ned til nærmeste konkurrent (Motherwell), bliver med alt sandsynlighed gentaget også i 2013/14.

Celtic tog sig også af Scottish Cup med en 3-0-finale-sejr over Hibernian.

Form & seneste resultater - Celtic: I denne sæson har Celtic af betydende kampe vundet 3-0 ude over Cliftonville (CL-kval.), vundet 2-0 hjemme over Cliftonville (CL-kval.), vundet 1-0 hjemme over Elfsborg (CL-kval.), i den skotske sæson-premiere vundet 2-1 hjemme over Ross County, samt spillet 0-0 ude med Elfsborg (CL-kval.).

Weekenden, før turen til Kasakhstan står på programmet, er Celtic på udebane mod Aberdeen.

Celtic i Europa: Celtic er nået frem til Champions League-kvalifikationens cup-fase ved i 2. kval.runde i Nordirland at vinde 3-0 over Cliftonville og derefter følge op med en 2-0-hjemmesejr. I 3. kval.runde vandt Celtic 1-0 hjemme over Elfsborg og var efter spil og chancer bedømt bestemt ikke uheldige med at hive en 0-0’er hjem i returen i Sverige.

Celtic havde en meget flot sidste sæson i Europa, hvor de også startede i Champions League-kvalifikationen. Celtic vandt her 2-1 hjemme over HJK Helsinki, samt tog med 2-0 en ny sejr i returen i Finland. I playoff-runden blev det, først i Sverige, så hjemme, til to 2-0-sejre over Helsingborg.

Derpå startede et succesfuldt Champions League-gruppespil for Celtic, som først og fremmest vil blive husket for deres 2-1-sejr hjemme over selveste FC Barcelona (og Celtic var faktisk også meget tæt på at hente point på Camp Nou, hvor de først i slut-minutterne måtte bøje sig 1-2). I gruppe-spillet sluttede Celtic toer efter FC Barcelona, men foran Benfica og Spartak Moskva. FC Barcelona fik 13 point, Celtic 10, Benfica 8 og Spartak Moskva 3 point.

I forårets ottendedelsfinaler var Juventus dog for stor en mundfuld. Celtic tabte 0-3 hjemme og måtte i returen i Italien ned endnu engang, denne gang med 0-2.

Analysen vil om morgenen på kamp-dagen, tirsdag den 20. august, blive opdateret med odds-udvikling, mellemliggende resultater og nyt, samt sandsynlige hold-opstillinger.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - -

Analysen opdateret tirsdag den 20. august kl. 11.10.

Resulater siden den oprindelige analyse – Sjakhter Karagandij: Sjakhter Karangadij har kun spillet én kamp, siden jeg for halvanden uge siden smed den oprindelige analyse ud her på BetXpert. Det var i den forangne weekend, hvor de i det kasakhstanske mesterskabs-slutspil vandt 2-1 over tabellens nummer to, Lokomotiv Astana.

Resultater siden den oprindelige analyse – Celtic: Også Celtic har kun spillet en kamp de seneste havanden uge, også i weekenden, hvor de vandt 2-0 ude over Aberdeen.

Trupnyt - Sjakhter Karagandij: Ingen spillere er ude for Sjakhter Karagandij, der således stiller i stærkeste.

Trupnyt - Celtic: Kun én spiller er helt sikkert ude for Celtic, midtbane-reserven Steven Mouyokolo, men en lang række folk er tvivlsomme.

Det drejer sig om de tre forsvarere Efe Ambrose, Mikael Lustig og Virgil van Dijk, de tre midtbanespillere James Forrest, Derk Boerrigter og Tom Rogic, samt de to angribere Anthony Stokes og Amido Balde.

Af de nævnte er især Efe Ambrose i forsvaret, James Forrest på midtbanen og Anthony Stokes i angrebet vigtige. Af de tre ligner det, at Ambrose og Forest bliver klar nok til at blive sendt i aktion, mens det ser mere tvivlsomt ud for Stokes’ vedkommende.

Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:

Sjakhter Karagandij (4-4-2): Aleksandr Mokin; Aleksandar Simcevic, Aldin Dzidic, Nikola Vasiljevic, Andrej Porivajev, Andrej Finontjenko, Roger Canas, Gediminas Vicius, Gevorg Ghazarjan, Igor Zenkovitj og Sergej Khizjnitjenko.

Celtic (4-4-1-1): Fraser Forster; Adam Matthews, Efe Ambrose, Charlie Mulgrew, Emilio Izaguirre, Scott Brown, Joe Ledley, Beram Kayal, James Forrest, Kris Commons og Georgios Samaras.

Odds-udvikling: Oddset har svinget noget op og ned på denne her, og det har været vanskeligt at blive helt klog på, hvilken vej, markedet har villet bevæge sig. Som det står nu, er vi på det nærmeste på status quo i forhold til, da jeg lagde den oprindelige analyse ud for halvanden uge siden.

Lige nu er det bedste odds, man kan score sig på Sjakhter Karangandij på Asian Handicap +0,25, 2,24 hos Pinnacle, mens bedste odds hos spil-udbydere med dansk licens er 2,15 hos Bet365. Interessant nok er Ladbrokes, der må formodes at have mange britiske kunder, helt nede i 1,93.

  • God velkomstbonus på sport
  • Stort spiludvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting
  • Rigtig god mobilapp
  • Meget brugervenligt og flot site
  • Konkurrencedygtige odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback