18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Serbien - Italien: 0-0 ved pausen

7. oktober 2011 kl. 20:45
Spillested: Stadion Rajko Mitic
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance: 44%
Betvalue: 110,00%
Spilbar ned til odds: 2,27
Rigtig/forkert:
Gamebookers Spil nu hos Gamebookers
Gruppe C, næstsidste spillerunde. Beograd, Serbien.

Med 1-0-hjemmesejren over Slovenien i september sikrede Italien sig gruppens førsteplads. Serberne kæmper for andenpladsen (efter en temmelig skuffende kvalifikation – der dog senest gav pligtsejre over Nordirland og Færøerne) - og har derfor en motivationsfordel.

Men italienerne tager næppe til Beograd for bare at indkassere et nederlag – for træner Prandelli er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at spille holdet sammen.

Og for Serbien kan tabsfrygten veje tungere end sejrsviljen. Hvis Estland vinder den samtidige udekamp mod Nordirland, kan serberne ikke bruge uafgjort til noget mod Italien. Men hvis esterne må nøjes med uafgjort, kan Serbien godt bruge eet point.

Derfor forventer jeg en forsigtig første halvleg fra serbisk side.

For spillet taler at Italien der i forvejen ikke har imponeret offensivt, er svækket i angrebet. Hvilket opvejer at Serbien er svækket i midterforsvaret (og til dels på målmandsposten) i en ellers stærk defensiv.

I den anden ende af banen må Italien rokere lidt i forsvaret, men det ser stadig solidt ud (faktisk stilles praktisk talt med Juventus´ stærke forsvar), og italienerne har altså kun indkasseret EET mål i 8 kval-kampe (ok, lad os sige 7; hjemmekampen mod Serbien blev vundet på skrivebordet).

0-0 ved pausen er ikke et sandsynligt udfald, men det er nu ikke langt fra at være det.

Chancerne for 1X2 i fuld kamp? Det tør jeg ikke sætte tal på – der er for mange ubekendte faktorer.

FIND SPILLET

Gamebookers – Football – Select league: Euro 2012 – Serbia v Italy – klik på tallet til højre for 1X2-oddsene (40+) - scrolle ned til ”Half Time EXSC” - 0:0

2,5 fås også hos PartyBets og William Hill.

GRUPPE C

Italien 8 kampe, 22 point

Serbien 8, 14

Estland 9, 13

Slovenien 9, 11

Nordirland 8, 9

Færøerne 10, 4

INDBYRDES

Den omvendte kamp – i Genova, i oktober 2010 – blev afblæst efter 6 minutter pga tilskueruroligheder. Italien fik tildelt en 3-0-sejr.

SERBIEN

Nr 21 på FIFAs verdensrangliste

Serbien kvalificerede sig til VM-2010 (vandt kval-gruppen foran Frankrig), men kiksede ved slutrunden i Sydafrika. Det blev til 1-0-sejr over Tyskland (men det var primært fordi tyskerne fik en udvisning) og ellers nederlag mod Ghana (0-1) og Australien (1-2).

Det fungerede ikke for det ellers temmelig stjernebesatte serbiske hold. Spillet var krampagtigt og kedeligt.

Efter VM gik rutinerede Antic af, og Petrovic overtog trænerposten. Han er 56 år og har mange års erfaring, men hans CV imponerer ikke. Han førte Røde Stjerne til triumf i Europa Cup for pokalvindere i 1991, men siden har han mest gjort sig bemærket ved at blive fyret som kinesisk landstræner i 2008.

Og hvordan er det så gået under Petrovic? Ikke synderligt godt.

I EM-kvalifikationen har Serbien fået 4 pligtsejre over Færøerne og Nordirland (2 af sejrene faldt i september: 0-1 i Belfast og 3-1 hjemme over Færøerne). Ikke vildt imponerende...

Mod Estland er det kun blevet til 1 point i 2 kampe: 1-3-tab på eget græs i oktober sidste år og 1-1 i Talinn i marts i år. Og mod Slovenien (som Serbien møder på udebane i sidste runde på tirsdag) blev det kun 1-1 på hjemmebane i september sidste år.

Ind i mellem den uafgjorte kamp i Estland og septembers pligtsejre spillede Serbien 3 træningsopgør: tabte 2-1 ude til Sydkorea, spillede 0-0 i Australien og tabte 1-0 i Rusland (i august).

Trods den uimponerende kvalifikation ligger Serbien til en gruppe-andenplads (der giver playoff-kampe mod en anden 2er). Det kan dog gå galt. Hvis serberne taber til både Italien og Slovenien, overhales de af sidstnævnte land.

Og Estland (der spiller sin sidste kamp, ude mod Nordirland, fredag – samtidig med Serbien-Italien) kan også gå forbi. Hvis Serbien taber til Italien, og Estland samtidig vinder i Belfast, SKAL serberne vinde udekampen mod Slovenien. Hvis Estland kun spiller uafgjort, kan Serbien tabe til Italien, men skal så have mindst uafgjort i Slovenien (det vil også holde slovenerne bag).

Dvs: Serberne vil selvfølgelig gerne vinde over Italien – for så er andenpladsen sikret. Men hvis det bliver til nederlag, bliver den sidste kamp temmelig spændende. Så man kan ikke afvise at den serbiske nederlags-frygt overstiger sejrsviljen...

Der er dog også denne pointe: Hvis Estland vinder i Belfast, kan Serbien ikke bruge eet point til noget mod Italien – så SKAL Sloveniens-kampen alligevel vindes (ellers går esterne videre via det indbyrdes regnskab).

Med andre ord: Så længe esterne ikke ser ud til at vinde i Belfast, tror jeg man kan forvente et forsigtigt spillende serbisk mandskab. Men hvis det ser ud til udesejr i Nordirland, kan serberne lige så godt blæse til angreb mod Italien...

Trupnyt for Serbien

Kilde: uefa.com

Trup:

Målmænd: Bojan Jorgačević (KAA Gent), Damir Kahriman (SC Tavrya Simferopol), Bojan Šaranov (Maccabi Haifa FC)

Forsvar: Branislav Ivanović (Chelsea FC), Nenad Tomović (US Lecce), Neven Subotić (Borussia Dortmund), Nemanja Vidić (Manchester United FC), Milan Biševac (Paris Saint-Germain FC), Marko Simić (FC BATE Borisov), Milan Vilotić (FK Crvena zvezda), Slobodan Rajković (Hamburger SV), Aleksandar Kolarov (Manchester City FC), Duško Tošić (Real Betis Balompié)

Midtbane: Dejan Stanković (FC Internazionale Milano), Zdravko Kuzmanović (VfB Stuttgart), Radosav Petrović (Blackburn Rovers FC), Ljubomir Fejsa (Olympiacos FC), Miloš Ninković (FC Dynamo Kyiv), Luka Milivojević (FK Rad), Miloš Krasić (Juventus), Nemanja Tomić (FK Partizan), Zoran Tošić (PFC CSKA Moskva), Adem Ljajić (ACF Fiorentina), Milan Jovanović (RSC Anderlecht)

Angreb: Marko Pantelić (Olympiacos FC), Nikola Žigić (Birmingham City FC), Dragan Mrdja (FC Sion).

Fravær:

Đuričić (målmand - 2 kval-kampe)

Brkić (målmand - 3 kval-kampe)

Stojković (målmand – 1 kval-kamp)

Rukavina (højreback – 2 kval-kampe)

Luković (venstreback/midterforsvar – 4 kval-kampe, 3 fra start)

Serbien er fortsat uden målmand Đuričić (har ikke spillet klubkampe siden januar; jeg antager at han er skadet). der indledte EM-kvalifikationen som holdets førstekeeper. Han spillede dog kun de første 2 kval-kampe, var ikke med i den tredje og sad på bænken i den fjerde.

I 3. kval-kamp – hjemmebanenederlaget mod Estland – var det VM-keeper Stojkovic der fik chancen (efter ellers at være blevet offer for trænerskiftet fra Antic til Petrovic), men han spillede en skidt kamp og røg af igen. Derefter var det Brkić der stod i de næste 3 kampe (inklusive de få minutter mod Italien før opgøret blev afblæst), men han har ikke været med i truppen siden 1-1-kampen i Estland (selv om han vist stod nydeligt).

I juni-træningskampene mod Sydkorea og Australien var det henholdsvis Saranov og Kahriman der stod. Men i august-træningskampen og i de 2 kval-kampe i september, var det Gents 29-årige Jorgačević – der dermed er oppe på 5 kampe.

Alt i alt virker Serbien ikke synderligt velekviperet på den vigtige målmandspost.

Serbien har også et problem i midterforsvaret. Som udgangspunkt har landet ellers et misundelsesværdigt assortiment på området: der er klassespillere som Man Uniteds Vidic, PSGs Bisevac og Dortmunds Subitic – de to førstnævne rutinerede, sidstnævnte et stort talent der havde en pæn andel i Dortmunds mester-sæson i 10/11.

Men Vidic har været ude med en skade siden 14. august, og Bisevac har ikke spillet siden han blev skadet i landskampen mod Færøerne, dvs i en måned. Begge ER med i truppen, men det virker mest som et morale-boost fra træner Petrovic´ side; deres kampform må lade en del tilbage at ønske.

Hvem skal være Subitic´ makker hvis Vidic eller Bisevac ikke er i stand til at spille? Tjah, der er nogle habile folk – som Lecces Tomovic (blev skiftet ind for Bisevac mod Færøerne), HSVs Rajkovic og BATEs Simić - men de er umiddelbart ikke i samme klasse som de 3 store navne.

Der er dog også den mulighed at bruge den fleksible og rutinerede Chelsea-højreback Ivanovic i midterforsvaret; det kan han sagtens (selv om han ikke er synderligt hurtig, og selv om han pt mest er reserve i London-klubben). Men hvad så med højrebacken?

Så vidt jeg kan se, er der (med Rukavinas fravær) ingen andre deciderede højrebacks i truppen – hvilket (vel) vil sige at Ivanovic er nødt til at spille til højre.

Til venstre er der Kolarov (startede inde for Man City i weekenden) med Real Betis´ Tošić som opbakning.

På den centrale midtbane har man fx gode, gamle Stankovic (der dog ikke spiller ret meget for Inter længere; blev skiftet ind i weekenden) og Kuzmanović der er maskinrums-makker med William Kvist hos Stuttgart.

Og på kanterne... her er der fx Juventus´ fiffige Krasic (der missede kampen mod Færøerne) til højre og Anderlechts Jovanovic til venstre. Masser af kreativitet, potentielt. Krasic var godt nok nærmest usynlig i Juves 2-0-sejr over Milan i weekenden; blev da også skiftet ud efter 54 minutter. Men det kan have været en simpel offday; han scorede i forrige ligakamp.

Jovanovic der kan ligge som venstrekant eller helt fremme, scorede ikke i weekenden, men har nettet 6 mål i sine seneste 9 kampe (herunder det ene mål mod Færøerne, og siden 2 gange i 3 kampe for Anderlecht).

Til venstrekanten kan også bruges CSKA Moskvas Zoran Tošić.

I angrebet hvor der også er den ganske habile Pantelic (Olympiakos; tidligere mange mål for Hertha og Ajax), vender tårnhøje Zigic tilbage til truppen efter at have misset Færøerne-kampen. Det er dog længe siden han har nettet for Birmingham (nu i den næstbedste række); faktisk ikke siden februar... Fair nok, han var så skadet mellem april og september, men har ikke nettet i de 4 klubkampe (senest 59 minutter i weekenden) han har fået efter han er vendt tilbage. Jeg ser ham mest som en joker mod Italien, altså som indskifter.

Pantelic og Zilic er Serbiens topscorere med hver 3 kval-mål. Zoran Tošić har nettet 2 gange.

Bud på Serbiens opstilling

Jovanovic - Pantelic

Tosic – Stankovic – Kuzmanovic - Krasic

Kolarov – Subitic - Tomovic - Ivanovic

Målmand: Jorgačevic

ITALIEN

Nr 6 på FIFAs verdensrangliste

Ligesom Serbien skuffede Italien (var forsvarende verdensmester) ved 2010-slutrunden i Sydafrika og missede kvalifikationen til 1/8-finalen.

Og også her blev der skiftet træner efter VM: gamle Lippi blev efterfulgt af den anerkendte Serie A-træner Prandelli (seneste havde han 5 nydelige år i Fiorentina).

Og hvordan er det gået for Gli Azzurri? Ikke strålende, rent spillemæssigt – men resultaterne kan man ikke klage over: Prandelli har ført Italien til EM.

Holdet har allerede sikret sig førstepladsen i Gruppe C: 22 point efter 8 kampe: 2-1-sejr ude over Estland, 5-0 hjemme over Færøerne, 0-0 i Nordirland, 3-0 hjemme over Serbien (skrivebordsafgørelse), 1-0 ude over Slovenien, 3-0 hjemme over Estland samt i oktober 1-0 ude over Færøerne og 1-0 hjemme over Slovenien.

Målscoren siger 16-1. Altså kun én modscoring i 8 kampe; temmelig godt – omend modstanden har været af begrænset kvalitet... Til gengæld har offensiven ikke været synderligt imponerende, bortset fra hjemmekampene mod Færøerne (nemt) og Estland.

I sommerens løb blev det til 2 træningskampe: 7. juni tabte Italien 0-2 hjemme til Irland. 10. august blev det 2-1 hjemme over Spanien (der manglede Xavi og Fabregas og kun gav Iniesta og Villa en halvleg hver).

Trupnyt for Italien

Kilde: uefa.com, gazzetta.it, goal.com.it

Trup:

Målmænd: Gianluigi Buffon (Juventus), Morgan De Sanctis (SSC Napoli), Salvatore Sirigu (Paris Saint-Germain FC)

Forsvar: Davide Astori (Cagliari Calcio), Federico Balzaretti (US Città di Palermo), Andrea Barzagli (Juventus), Leonardo Bonucci (Juventus), Mattia Cassani (ACF Fiorentina), Giorgio Chiellini (Juventus), Christian Maggio (SSC Napoli), Angelo Ogbonna (Torino FC)

Midtbane: Alberto Aquilani (AC Milan), Luca Cigarini (Atalanta BC), Daniele De Rossi (AS Roma), Claudio Marchisio (Juventus), Riccardo Montolivo (ACF Fiorentina), Antonio Nocerino (AC Milan), Andrea Pirlo (Juventus)

Angreb:  Antonio Cassano (AC Milan), Sebastian Giovinco (Parma FC), Giuseppe Rossi (Villarreal CF), Osvaldo (AS Roma)

Fravær:

Balotelli (angreb)

Pazzini (angreb)

Criscito (venstreback)

Matri (angreb)

Pepe (venstrekant)

Mauri (offensiv midtbane)

Tvivlsomme:

Rossi (angreb)

Balzaretti

Træner Prandelli mangler, synes jeg, noget bredde i den offensive kreativitet uden folk som Pepe og Mauri. Men deciderede stamspillere er de ikke på landsholdet.

Det kan Inter-angriber Pazzini måske heller ikke kaldes, men han har dog fået spilletid i alle 8 kval-kampe (2 fra start. Han har scoret 2 mål). Så hans sene afbud pga en skade er bestemt en svækkelse – ligesom det svækker bredden at City-angriber Balotelli også har måttet melde forfald.

Især fordi angrebskollega Rossi – og HAN må anses som fast starter; han er i hvert fald startet inde i de seneste 3 kval-kampe – er temmelig tvivlsom pga en knæskade.

Lige pludselig kniber det med at finde en angrebsmakker til Cassano (holdets kval-topscorer med 4 mål). Hvis Rossi ikke kan spille, står valget mellem Giovinco og Osvaldo.

Giovinco har kun spillet 4 landskampe (1 kval-kamp; 11 minutter som indskifter). Han viser flot form (5 mål i 4 Serie A-kampe for Parma), men er offensiv midtbane/hængende angriber (dvs ligesom Cassano) ikke centreforward ligesom Rossi.

Argentinsk-fødte Osvaldo er mere en typisk centreforward, og han har fået en fin start for Roma, efter skiftet fra Espanyol, med 3 mål i 5 kampe, men det bliver i givet fald hans debut for Italien. Det kan knibe med sammenspillet.

I forsvaret hvor Criscito mangler, og Balzaretti er meget tvivlsom, kniber det med venstrebacks – og det betyder nok at Chiellini rykkes derud (kan han sagtens; han spiller der faktisk for tiden for Juventus). I givet fald bliver det nok til en midterforsvars-startplads til Barzagli. I så fald hans første kamp i denne kvalifikation, men den 30-årige Juve-mand har 25 landskampe i bæltet - og han kommer nok til at danne makkerpar med Juve-kollega Bonnucci. Og dermed stiller Italien praktisk talt med et Juve-forsvar (Buffon spiller jo også for Den Gamle Dame); kun højreback Maggio (Napoli) er ikke Torino-mand. Og man må sige at Juves forsvar gør det meget godt...

Bud på italiensk opstilling:

Cassno – Giovinco/Osvaldo

Montolivio

De Rossi – Pirlo – Marchisio/Aquilani

Chiellini – Barzagli – Bonnucci - Maggio

Målmand: Buffon

  • Bredt spil-udvalg
  • Gode odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 24. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Genoa - Cagliari: Under 2,5 Mål
1,68
Læs spiltip
14:00 Osasuna - Villarreal: Over 2,5 Mål
1,75
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Mathias Jørgensen skud på mål
1,55
Læs spiltip
14:00 AaB - Viborg: Over 0,5 Oliver Ross skud på mål
1,70
Læs spiltip
14:00 Randers FC - Vejle Boldklub: Begge hold scorer: Ja
1,68
Læs spiltip
17:30 Ipswich - Manchester United: Over 0,5 Bruno Fernandes skud på mål
1,68
Læs spiltip
17:30 Ipswich - Manchester United: 2
1,65
Læs spiltip
19:00 Washington Commanders - Dallas Cowboys: (AH: -9,5) 1
1,85
Læs spiltip
19:00 Miami Dolphins - New England Patriots: (AH: -6,5) 1
1,75
Læs spiltip
Mandag 25. November 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
02:20 Los Angeles Rams - Philadelphia Eagles: 2
1,67
Læs spiltip
19:00 FC Midtjylland - Silkeborg IF: 1
1,67
Læs spiltip
Tirsdag 10. November 2026
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
20:00 Statsminister: Nicolai Wammen
10,00
Læs spiltip

Kommentarer

Feedback