Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Indbyrdes
FC København og Rosenborg mødte senest hinanden i efteråret 2008 - hvor det i Europa League-gruppespillet blev til 1-1 i Parken.
De mødte også hinanden i Royal League-gruppespillet i 2005. Her blev det 2-2 i Parken og 1-0-sejr til FCK i Norge.
ROSENBORG
Trondheim-klubben har i mange år været Norges fodbold-flagskib. Fra 1992 til 2004 sad Rosenborg tungt på mesterskabet, bortset fra 2004 hvor titlen kun blev sikret på bedre målscore - et tegn på at svære tider var på vej. I 2005 var klubben (bl.a. pga trænerproblemer) tæt på nedrykning. I 2006 blev det til endnu en mestertitel, men i 2007 og 2008 blev det kun til femtepladser.
Før 2009-sæsonen hentede cheftræner Hamrén der var kommet til fra AaB i sommeren 2008, diverse spillere - herunder Rade Prica - og det blev til et suverænt mesterskab. I år er Rosenborg også på førstepladsen; med 46 point efter 20 kampe er der 9 point ned til nr 2.
Lørdag 14. august spillede Rosenborg pokalkamp; det blev 4-3 hjemme over Start (efter at have været bagud med 0-2 efter ni minutter). Rosenborg manglede et par normalstartere, Rade Prica og Demidov.
Træner er Mr. Rosenborg himself, Nils Arne Eggen. Han startede med at træne klubben i 1971 og har gjort det on-off (et par afstik hér og dér, bl.a. det norske landshold) siden... Efter at have holdt pause som cheftræner siden 2002 (der var et ulyksageligt forsøg på at være assistentmanager i 2004-05), vendte han tilbage til chefposten i maj i år da Hamrén skiftede til landstræner-jobbet. Eggen går af igen i starten af 2011 hvor han (ifølge Wikipedia) afløses af Stabæk-træner Jan Jönsson.
Eggen er inspireret af hollandsk totalfodbold, stiller gerne med en 4-3-3 - og ønsker at kontraangreb skal ske med så mange spillere som muligt.
Europa
Rosenborg har også været Nordens flagskib: 11 CL-gruppespilsdeltagelser i træk 1995-2005, og endnu én i 2007. I 2008 var klubben med i Europa League-gruppespillet (her blev det dog kun til 2 point og en sidsteplads - i øvrigt med FCK i samme gruppe, på tredjepladsen).
Sidste år røg Rosenborg ud i 2. kvalifikationsrunde i Europa League mod Qarabaq fra Azerbaidjan (0-0 hjemme, 0-1-tab ude) - der derefter blev elimineret af Twente.
I denne sæsons CL-kvalifikation har Rosenborg slået svenske AIK ud, via 1-0-sejr ude og 3-0-sejr hjemme. Det skal dog med at AIK er i gang med en dårlig sæson; næstsidsteplads i Allsvenskan.
Trupnyt for Rosenborg
I hjemmekampen mod AIK stillede Rosenborg således op:
Daniel Örlund
Mikael Lustig - Kris Stadsgaard - Vadim Demidov - Micke Dorsin
Markus Henriksen - Anthony Annan - Per Ciljan Skjelbred
Steffen Iversen
Morten Moldskred - Rade Prica
Bænken: Bråthen, Strand, Olsen, Bakenga, Winsnes, Lago, Traoré
En række landsholdsfolk fra Sverige og Norge, plus bl.a. Anthony Annan (med til VM for Ghana) og den danske landsholdsbobler Kris Stadsgaard. Fra den danske superliga kendes også Prica og Winsnes. Blandt de bærende kræfter er den rutinerede målræv Steffen Iversen.
Op til første kamp mod FCK ser Rosenborg-truppen ud til at være skadesfri (ifølge klubbens hjemmeside). I weekendens pokalkamp manglede angriber Prica, forsvarer Demidov og reservemålmand Bråthen. Men den norske lægestab regner med at de bliver klar til kamp mod FCK.
Det kan i øvrigt fortælles at Rosenborg satser på at forstærke truppen før første FCK-kamp (det skal ske senest 24 timer før - hvis nyindkøbet/nyindkøbene skal kunne spille med).
FC KØBENHAVN
FCK har ikke helt kunnet efterligne Rosenborgs Norge-suverænitet i Danmark, men det er ikke langt fra med syv mesterskaber i årtusindets første årti, senest i 08/09 og 09/10. I denne sæson ligger københavnerne også på førstepladsen, med 13 point efter 5 runder.
Lørdag 14. august blev det 2-0 hjemme over FC Nordsjælland - begge mål sat ind af Dame N´Doye - der derudover brændte diverse store chancer.
Træner for FCK er norske Ståle Solbakken - siden 2006. I januar 2012 skal han være norsk landstræner.
Europa
FCK har gjort diverse forsøg på at kvalificere sig til CL-gruppespillet, men det er kun lykkedes een gang, i 2006 hvor man slog Ajax Amsterdam ud (FCK havde sjovt nok også slået Ajax ud i 2001, i UEFA Cuppen).
Sidste år nåede FCK frem til playoff-runden, efter at have slået Mogren og norske Stabæk, men her blev det til nederlag mod APOEL fra Cypern (1-0-sejr hjemme, 1-3-tab ude). Til gengæld gik FCK derefter videre fra EL-gruppespillet til 1/16-finalen (hvor det blev til to 1-3-nederlag mod Marseille).
I denne sæsons CL-kvalifikation har FCK elimineret ganske farlige BATE Borisov via 0-0 ude og 3-2-sejr hjemme.
Trupnyt for FCK
I hjemmekampen mod BATE havde FCK følgende startopstilling:
Mål: Wiland
Forsvar: Pospech - Ottesen - Antonsson - Wendt
Midtbane: Claudemir - Kvist - Nørregaard - Vingaard
Angreb: Santin - N'Doye
Det er værd at lægge mærke til at den nytilkomne brasilianer Claudemir har fået en god start med flere måloplæg - hvormed tabet af dynamiske Atiba Hutchinson synes knapt så slemt.
Trup til 17. august-kampen i Trondheim:
1. Kim Christensen
2. Zdenek Pospech
4. Hjalte Nørregaard
5. Sölvi Ottesen
6. Claudemir
7. Martin Bergvold
8. William Kvist
10. Jesper Grønkjær
11. Cesar Santin
12. Peter Larsson
14. Dame N’Doye
15. Mikael Antonsson
16. Thomas Kristensen
17. Oscar Wendt
18. Kenneth Zohore
19. Bryan Oviedo
20. Martin Vingaard
21. Johan Wiland
25. Mathias Zanka Jørgensen
27. Thomas Delaney
Alle mand skulle være klar.
Sölvi Ottesen og Cesar Santin er med igen efter de sad over med småskavanker mod FC Nordsjælland, fortæller FCKs hjemmeside.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
NNE
Hamarkameratene |
0 : 2 |
10/11-2024 Rosenborg |
NNE
Rosenborg |
1 : 0 |
03/11-2024 Strømsgodset |
NNE
Bodø/Glimt |
2 : 3 |
28/10-2024 Rosenborg |
NNE
Rosenborg |
1 : 2 |
20/10-2024 Brann |
IKV
Rosenborg |
1 : 1 |
13/10-2024 Tromsø |
NNE
Sandefjord |
0 : 1 |
29/09-2024 Rosenborg |
NNE
Rosenborg |
4 : 0 |
22/09-2024 FK Haugesund |
NNE
Lillestrøm |
1 : 1 |
15/09-2024 Rosenborg |
NNE
Rosenborg |
2 : 1 |
01/09-2024 Molde |
NNE
Odds Ballklubb |
1 : 3 |
25/08-2024 Rosenborg |
IKV
FC København |
0 : 1 |
19/11-2024 OB |
DS
AGF |
1 : 1 |
10/11-2024 FC København |
ECL
FC København |
2 : 2 |
07/11-2024 Istanbul Basaksehir |
DS
FC København |
2 : 2 |
04/11-2024 Silkeborg IF |
DOP
SønderjyskE |
1 : 2 |
30/10-2024 FC København |
DS
Brøndby IF |
0 : 0 |
27/10-2024 FC København |
ECL
Real Betis |
1 : 1 |
24/10-2024 FC København |
IKV
FC København |
2 : 0 |
19/10-2024 HIK |
DS
FC København |
3 : 1 |
18/10-2024 Vejle Boldklub |
DS
Silkeborg IF |
2 : 2 |
06/10-2024 FC København |