Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Real-revanche i luften mod ustabile tyskere
Spil-form: Det er en smagssag, om man tør prøve Real Madrid af på en højere handicap-linie, men jeg har valgt at stille mig tilfreds med blot det almindelige 1-tal. Jeg tror ikke, at Dortmund i længden har nok at stå imod med til at undgå nederlag på San Bernabeu, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis det udvikler sig til en tæt og spændende affære, hvor Real først i slutfasen tager stikket hjem.
Bedste betaling for 1-tallet for sejr til Real Madrid: Odds 1,49 hos Pinnacle og SBObet.
Bedste betaling for 1-tallet for sejr til Real Madrid blandt dansk-licenterede spil-udbydere: Odds 1,47 hos Tipico.
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
Real-nederlag i Dortmund, men stadig in control: Real Madrid led et sjældent nederlag senest i Champions League, da de måtte ned 1-2 i Dortmund, med med seks point for tre spillerunder og to hjemmekampe i hånden ud af de resterende tre opgør ligger José Mourinhos mænd stadigt lunt i svinget mht. til den videre kvalifikation. Oven i købet vil Real Madrid med hjemmesejr her over Dortmund generobre førstepladsen i gruppe D.
Dortmund har taget ved lære af sidste år: Dortmund faldt totalt igennem i sidste sæsons Champions League, men det unge (men nu efterhånden knapt så urutinerede) mandskab har taget ved lære, og dette efterårs CL-indsats er indtil videre bestået til u.g. med kryds og slange. Dortmund var ganske vist en smule heldig med at sætte tre point ind på kontoen i første kamp hjemme mod Ajax Amsterdam, men derefter imponerede Jürgen Klopps tropper stort i den efterfølgende udekamp mod Manchester City, hvor det var Man. C, der var heldige med at slippe med uafgjort 1-1. Senest hjemme mod Real Madrid blev det så til en 2-1-sejr, hviket fortæller alt om Dortmund-holdets styrke.
Overordnet vurdering: Men trods stor, stor respekt i min bog omkring Dortmund, så har jeg alligevel vanskeligt ved at se dem slippe fra Santiago Bernabeu i Madrid med point.
Der er flere aspekter i denne kamp, men de tre væsentlige for mig at se er en gennemgående klasse-forskel på de to hold (yes, Dortmund er gode, men kig lige spiller-for-spiller); Champions League-rutine; og så til sidst den i Champions League altid vigtige hjemmebane-fordel.
Alle de tre ting vejer, og det for mig at se endda temmeligt tungt, i Real Madrids favør.
Med det sagt, så kan det dog blive en spændende kamp alligevel. Dortmund har våbnene til at kunne true et hvilket som helst hold i verden lige nu, når det vel at mærke det kører for dem, så en Real-sejr er ingenlunde sikker.
Det er dog ikke hver gang, at det lige kører på skinner for Dortmund, og jeg ser et taktisk problem for dem i dette opgør, hvor jeg tror, at Dortmund kan komme under massivt pres pga., hvad der ligner et sandsynligt tabt midtbane-slag. Trupnyt (se længere nede i denne analyse) er ikke med Dortmund, hvad angår netop slaget om midten, og man skal være klar over, at denne kamp på papiret er det nuværende Dortmund-mandskabs vanskeligste nogensinde (nogle vil sikkert hævde, at udekampen mod Manchester C også så vanskelig ud, men det er i sammenligning med denne udekamp på San Bernabeu det rene vås).
Konklusion: Det ligner, at Real Madrid har meget fine chancer for de tre point. For Real-sejr finder jeg som nævnt i indledningen fire argumenter, imod finder jeg (bortset fra det altid eksisterende ”bolden-er-rund”-) faktisk kun ét, nemlig hvis Dortmund rammer top-niveauet.
Normale betting-redskaber mere end antyder, at Real Madrid skal være meget klar favorit i dette møde, og det er de også hos mig.
Resultater & form - Real Madrid: Kigger vi på kampene indtil nu i Champions League-gruppespillet startede Real Madrid med at vinde 3-2 hjemme over Manchester City, hvorefter det blev til 4-1 ude over Ajax Amsterdam, og senest nederlag 1-2 ude til Dortmund.
På den hjemlige scene har resultaterne i oktober og november måned været 2-2 ude mod ærke-rivalen FC Barcelona, derefter 2-0 hjemme over Celta Vigo, 5-0 ude over Rayo Vallecano, 4-1 ude over Alcoyano fra den tredje-bedste række, Segunda Division B (pokalkamp), samt senest i weekenden 4-0 hjemme over Zaragoza.
Real holder fin form i øjeblikket. Bortset fra CL-nederlaget til Dortmund har eneste point-tilsæt været 2-2’eren på Camp Nou i Barcelona, resten er vundet klart.
Resultater & form - Dortmund: De tyske mestre fra Dortmund startede Champions League-gruppespillet med en lidt heldig 1-0-hjemmesejr over Ajax Amsterdam, hvorefter de var uheldige med kun at få 1-1 ude med Manchester City. Senest blev det så til en 2-1-hjemmesejr over Real Madrid.
I Tyskland har Dortmunds resultater den seneste måneds tid været 1-1 ude mod Hannover 96, nederlag 1-2 hjemme til Schalke 04, 2-0 ude over Freiburg, 4-1 ude over Aalen fra 2. Bundesliga (pokalkamp), og senest 0-0 hjemme mod VfB Stuttgart.
Jeg mener at kunne mere end ane, at Dortmund har vanskeligt ved at præstere på begge fronter – Champions League og Bundesligaen. Indtil videre har resultaterne i CL været fine, mens Dortmund har lidt i Bundesligaen, hvor der er for mange missere. Dortmund har meget højt top-niveau, men har manglet stabilitet i dette efterår.
Trupnyt - Real Madrid: Hjemmeholdet har muligvis tre spillere ude, de to forsvarere Marcelo og Fabio Coentrao, samt den defensive midtbanemand Sami Khedira. Der er dog reelle forhåbninger om, at Sami Khedira når at blive spil-klar.
Trupnyt - Dortmund: Gæsterne fra Dortmund er løbet ind i et par skades-problemer på midtbanen, hvor væsentlige spillere som Sebastian Kehl og Sven Bender sandsynligvis begge er ude. Derudover ligner det, at midtbane-reserven Jakub Blaszykowski, som der snildt kunne være blevet brug for i Madrid, også er ude. Mindre væsentligt er det, at forsvars-reserven Patrick Owomoyela også er væk skadet.
Det hører til ovenvævnte dog med, at der er en chance for, at Sebastian Kehl kan spille. Kehl brækkede næsen i weekendens 0-0’er mod Stuttgart, men der er en chance for, at han kan spille med en special-fremstillet maske. Sven Bender og Jakub Blaszykowski er begge på vej tilbage efter skades-pause, men det virker ikke sandsynligt, at de når at blive match-fit nok til denne kamp.
Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:
Real Madrid (4-2-3-1): Iker Casillas; Sergio Ramos, Raphael Varane, Pepe, Alvaro Arbeloa, Luka Modric, Xabi Alonso, Angel di Maria, Mesut Özil, Cristiano Ronaldo og Gonzalo Higuain.
Dortmund (4-2-3-1): Roman Weidenfeller; Mats Hummels, Lukasz Piszczek, Neven Subotic, Marcel Schmelzer, Moritz Leitner, Ilkay Gündogan, Kevin Grosskreutz, Mario Götze, Robert Lewandowski og Marco Reus.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
SSCDR
Real Madrid |
5 : 2 EFS |
16/01-2025 Celta Vigo |
SSS
Real Madrid |
2 : 5 |
12/01-2025 1
Barcelona
|
SSS
Real Madrid |
3 : 0 |
09/01-2025 Mallorca |
SSCDR
Deportiva Minera |
0 : 5 |
06/01-2025 Real Madrid |
SSPD
Valencia |
1 : 2 |
03/01-2025 1
Real Madrid
|
SSPD
Real Madrid |
4 : 2 |
22/12-2024 Sevilla |
SSPD
Rayo Vallecano |
3 : 3 |
14/12-2024 Real Madrid |
ECL
Atalanta |
2 : 3 |
10/12-2024 Real Madrid |
SSPD
Girona |
0 : 3 |
07/12-2024 Real Madrid |
SSPD
Athletic Bilbao |
2 : 1 |
04/12-2024 Real Madrid |
TTB
Eintracht Frankfurt |
2 : 0 |
17/01-2025 Borussia Dortmund |
TTB
Holstein Kiel 1 |
4 : 2 |
14/01-2025 Borussia Dortmund |
TTB
Borussia Dortmund |
2 : 3 |
10/01-2025 Bayer Leverkusen |
TTB
Wolfsburg |
1 : 3 |
22/12-2024 1
Borussia Dortmund
|
TTB
Borussia Dortmund |
1 : 1 |
15/12-2024 Hoffenheim |
ECL
Borussia Dortmund |
2 : 3 |
11/12-2024 Barcelona |
TTB
Borussia Mönchengladbach 1 |
1 : 1 |
07/12-2024 Borussia Dortmund |
TTB
Borussia Dortmund |
1 : 1 |
30/11-2024 Bayern München |
ECL
Dinamo Zagreb |
0 : 3 |
27/11-2024 Borussia Dortmund |
TTB
Borussia Dortmund |
4 : 0 |
23/11-2024 2
Freiburg
|