Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Gruppe J
Sevilla 9 point, målscore 6-1
PSG 8, 4-1
Dortmund 5, 5-5
Karpaty 0, 3-11
Indbyrdes
PSG vandt den indbyrdes kamp i Sevilla 16. september. 1-0 på et mål scoret i 75. minut af Nenê. Sevilla havde bolden mest, men PSG havde diverse gode kontrachancer.
Opstillinger
Sevilla: Palop, Dabo, Alexis, Konko, Caceres, Zokora, Cigarini, Navas, Capel, Carlos, Fabiano
PSG: Edel, Jallet, Camara, Armand, Tiéné, Clément, Nenê, Chantôme, Luyindula, Erdinc, Maurice
Paris SG
Nr 4 i Ligue 1 (2 point efter nr 1). 6-6-3 (23-15). Hjemme: 4-2-2 (14-8)
PSG er ubesejret i de seneste fem franske ligarunder. På hjemmebane er det senest blevet 2-1 over mestrene fra Marseille (nr 1) og 2-1 over Caen (tredjesidst).
I søndags spillede pariserne godt og var meget tæt på at vinde i Lyon (der dog også manglede nøglespillerne Cris og Gourcuff). PSG var foran 2-1, og Lyon havde fået en mand udvist (i 81. minut) – og havde det ikke været for et kæmpedrop af keeper Edel, havde Lyon næppe fået udlignet i 87. minut. PSGs mål blev sat ind af Nenê (virkelig målfarlig venstrekant) og Hoarau (de to lagde op til hinandens mål).
I EL-gruppespillet har PSG 8 point efter 1-0-sejr i Sevilla, 2-0 hjemme over Karpaty, 1-1 i Dortmund og 0-0 hjemme mod tyskerne. I sidste runde venter udekampen mod ukrainske Karpaty.
En sejr over Sevilla vil sikre kvalifikationen og i praksis også førstepladsen (så skal der bare eet point til hos svage Karpaty). Men uafgjort vil heller ikke være helt skidt; så skal der også bare eet point til i Karpaty for at kvalificere sig til 1/16-finalen. Derimod vil et nederlag være særdeles uvelkomment; så sætter Sevilla sig på førstepladsen, og PSG indhentes (sandsynligvis) af Dortmund. Og så skal der nok en sejr til i Karpaty (det vil så også være nok da PSG er bedst indbyrdes i forhold til tyskerne) – da Dortmund nok vil være favorit mod et Sevilla-hold der ikke har noget at spille for.
Trupnyt for PSG
Trup: Edel, Coupet - Armand, Z.Camara, Jallet, Ceara, Makonda, Tiéné, S.Traoré, M.Sakho - Sessegnon, Nenê, Chantôme, Clément, Bodmer - Hoarau, Luyindula, Giuly
Mangler: Makelele (defensiv midtbane; starter), Erdinc (centreforward; starter), Maurice (offensiv; reserve)
Ligesom mod Lyon må PSG undvære den skadede angriber Erdinc. Han har ikke været ret god i denne sæson, men scorede dog i forrige ligakamp mod Caen og var savnet mod Lyon (afløser Luyindula var bleg).
Man må desuden undvære den superrutinerede Makelele (anfører og god kamp mod Lyon) på midtbanen. De gamle ben kan ikke holde til at spille så mange kampe på kort tid. Bestemt et savn, omend han faktisk kun har været med fra start i een EL-gruppekamp indtil videre (ude mod Dortmund). Han var med i Sevilla, men kun som indskifter (66. minut - men det var også først derefter PSG fik scoret); stod over i de to andre kampe.
I forhold til Lyon-kampen hvor de havde karantæne, har man midterforsvarer Sakho og midtbanemand Chantôme med.
Spørgsmålet er i øvrigt om Edel får endnu en chance i målet trods sit drop i weekenden, eller rutinerede Coupet får pladsen...
Bud på opstilling
Edel/Coupet – Jallet, Camara, Sakho, Tiéné – Sessegnon, Chantôme, Clément, Nenê – Luyindula, Hoarau
SEVILLA
Nr 8 i den spanske Primera, 14 point efter nr 1. 6-2-5 (20-22). Ude: 3-0-3 (8-12)
Sevilla tabte 0-5 i Barcelona 30. oktober – men det er vist den slags der kan ske (spørg bare Real Madrid), og derefter fik den sydspanske klub to sejre 2-0 hjemme over Valencia og 2-1 ude over (bundholdet) Real Zaragoza.
Men i de seneste par uger har det set skidt ud, med to hjemmebanenederlag i træk: 1-2 mod Michael Laudrups Mallorca og 1-3 mod Getafe.
I EL-gruppespillet lagde Sevilla ud med at tabe 0-1 hjemme til PSG, men siden har spanierne hentet tre sejre: 1-0 i både Dortmund og Karpaty, samt 4-0 hjemme over Karpaty.
I sidste runde gælder det hjemmekampen mod Dortmund, et opgør der kan gøres ligegyldigt med sejr i Paris; det vil nemlig sikre gruppens førsteplads. Bliver det kun til uafgjort i Paris, mens Dortmund (som forventet) vinder hjemme mod Karpaty, står Sevilla dog også stærkt mht kvalifikation; så skal der bare eet point på bordet hjemme mod tyskerne.
Trupnyt for Sevilla
Trup: Dani Gimenez, Palop - Alexis, Dabo, Navarro, Konko, Caceres, Escudé, Luna - Perotti, Capel, Cigarini, Renato, Romaric, Zokora - Negredo, Kanouté, Alfaro, Rodri
Mangler: Fabiano (angreb; starter), Navas (midtbane; starter, men kun 2 ligakampe i denne sæson)
Landsholdsfløj Navas er fortsat ude (har været ukampdygtig siden slutningen af september). Og offensiven må også undvære også farlige Fabiano (manglede også i weekendens ligakamp; efter ellers at have scoret i 2 runder i træk).
Bud på opstilling (ifølge football365.fr)
Palop – M.Dabo, Caceres, Alexis, Navarro – Zokora, Capel, Romaric, Perotti – Negredo, Kanouté
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
FFL1
PSG |
3 : 0 |
22/11-2024 Toulouse |
FFL1
Angers |
2 : 4 |
09/11-2024 PSG |
ECL
PSG |
1 : 2 |
06/11-2024 Atletico Madrid |
FFL1
PSG |
1 : 0 |
02/11-2024 1
RC Lens
|
FFL1
Marseille 1 |
0 : 3 |
27/10-2024 PSG |
ECL
PSG |
1 : 1 |
22/10-2024 PSV Eindhoven |
FFL1
PSG |
4 : 2 |
19/10-2024 Strasbourg |
FFL1
Nice |
1 : 1 |
06/10-2024 PSG |
ECL
Arsenal |
2 : 0 |
01/10-2024 PSG |
FFL1
PSG |
3 : 1 |
27/09-2024 Rennes |
SSPD
Leganés |
1 : 0 |
09/11-2024 1
Sevilla
|
SSPD
Sevilla |
0 : 2 |
03/11-2024 Real Sociedad |
SSCDR
Las Rozas CF |
0 : 3 |
30/10-2024 Sevilla |
SSPD
Espanyol |
0 : 2 |
25/10-2024 Sevilla |
SSPD
Barcelona |
5 : 1 |
20/10-2024 Sevilla |
SSPD
Sevilla 1 |
1 : 0 |
06/10-2024 Real Betis |
SSPD
Athletic Bilbao 1 |
1 : 1 |
29/09-2024 Sevilla |
SSPD
Sevilla 1 |
2 : 1 |
24/09-2024 Real Valladolid |
SSPD
Deportivo Alaves |
2 : 1 |
20/09-2024 Sevilla |
SSPD
Sevilla 1 |
1 : 0 |
14/09-2024 Getafe |