Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
NOVARA
2010/11: Nr 3 i Serie B (vinder af playoff). 18-16-8 (63-38). Hjemme: 11-9-1 (38-17). Ude: 7-7-7 (25-21)
Novara er tilbage i den bedste række efter 55 år uden for det gode selskab. Anden oprykning i træk; i 2010 rykkede holdet fra Serie C til B (som man ikke havde været i siden midt-halvfjerdserne).
Overlevelsen i Serie A skal forsøges sikret uden sidste sæsons to topscorere, Bertani (18 mål) Gonzalez (16) der er taget til henholdsvis Sampdoria og Palermo.
Og hvad har man fået i stedet for? Primært folk fra Serie B og reserver fra Serie A-hold - ikke nogen der ligefrem lyser af klasse.
Efter de to første kampe står Novara da også kun med 1 point. Det er dog efter 2 udekampe, og efter 2-2 hos Chievo (her var Novara bagud 2-0, men fik reduceret og, efter en udvisning til Chievo, udlignet 4 minutter før tid) og 2-1-tab hos Cagliari, kan man ikke sige at Novara decideret er faldet igennem.
Spillerne har dog været præget af (naturlig) nervøsitet, især offensivt, og det er trænerens håb (ifølge udtalelse i Gazzetta dello Sport: gazzetta.it) at de vil mande sig mere op nu hvor de er hjemme i trygge omgivelser, med tilhængerne i ryggen.
Bemærk at Novara kun tabte én hjemmekamp i sidste sæson (i Serie B, bevares, men alligevel). Mange af hjemmekampene endte dog uafgjort.
Ifølge kampreferatet af Cagliari-Novara, var Novara temmelig godt organiseret defensivt, men det kneb gevaldigt fremad banen. Kreatør Pinardi der var god mod Chievo, var ikke i hopla, og angriberne formåede ingenting på egen hånd.
Trupnyt for Novara
Kilde: gazzetta.it
Trup: ?
Fravær:
Pinardi (offensiv midtbane - starter)
I forhold til lørdagens 2-1-nederlag i Cagliari, mangler kreatør Pinardi (er startet inde i begge de første kampe) – han erstattes af enten 21-årige Mazzarani eller af 31-årige Pinardi der normalt ligger længere tilbage på midtbanen (hvor han i givet fald remplaceres af Giorgi (i givet fald dennes første Serie A-start; han fik 14 minutter mod Cagliari).
Til gengæld er angriber Meggiorini tilbage (manglede mod Cagliari pga en lårskade); han skal nok danne makkerpar med Morimoto (der scorede holdets mål), mens Jeda tager plads på bænken.
Kampen på Sardinien trak tænder ud – og derfor vil træner Tesser nok foretage en smule turn-over. Det forventes at Dellafiore (på bænken mod Chievo og helt ude mod Cagliari) får højreback-pladsen i stedet for Morganella
Forventet opstilling (gazzetta.it): 4-3-1-2
Meggiorini- Morimoto
Mazzarani/Rigoni
Rigoni/Giorgi – Radovanovic - Porcari
Gemiti – Paci – Lisuzzo - Dellafiore
Målmand: Ujkani
INTER
2010/11: Nr 2. 23-7-8 (69-42). Ude: 8-4-7 (21-22)
Sølvvinderne fra Inter har en skidt sæsonstart under den nye træner, Gasperini (kommet til fra Genoa):
Først tabte milaneserne 4-3 hos Palermo (der ellers er blevet svækket temmelig markant i sommerens løb), derefter (sidste onsdag) blev det 0-1 hjemme mod Trabzonspor (tyrkerne scorede mere eller mindre på deres eneste forsøg indenfor målrammen) i første Champions League-runde – og i lørdags blev det så 0-0 hjemme mod Roma.
Her så Inters spil dog noget bedre ud end i de første kampe, og en hjemmesejr havde ikke været ufortjent.
Træner Gasperini er under stort pres fra medier, fans og klubpræsident Moratti der ikke bryder sig om Gasperinis tremands-forsvar (man skulle ellers mene at Moratti burde vide at det er sådan Gasperini ynder at spille; det gjorde han – så vidt jeg husker – også i Genoa).
Han kørte med Lucio-Samuel-Zanetti i forsvaret (samt Jonathan og Nagatomo som wingbacks) mod Palermo – og det gik helt galt. Jeg tror nu ikke kun det skyldtes tremands-forsvaret, men at holdet som sådan var uafbalanceret. Der blev reelt stillet i en 3-2-2-1-3-opstilling, dvs med 3 deciderede forsvarere, 2 wingbacks, 2 defensive midtbanefolk, 1 offensiv kreatør og 3 mand helt fremme.
I CL-kampen gik Gasperini så faktisk væk fra tremands-forsvaret, men det var nu ikke fordi 4-4-2 var særligt effektivt. Det holdt Trabzonspor (der dog også spillede meget defensivt) nede på 7 målforsøg, men Inter fik altså ikke selv scoret (trods 19 forsøg).
Så mod Roma stillede Gasperin igen med 3 mand i forsvaret, denne gang Lucio, Ranocchia og Samuel – samt med Nagatomo som HØJRE wingback (hvor den lille japaner der ellers normalt ligger til venstre, gjorde det klart bedre end Jonathan havde gjort de første 2 kampe) og Obi som venstremand. Og det virkede såmænd ganske godt, både defensivt og offensivt. Fremme kneb det dog for Forlán (der scorede mod Palermo, men helt tydeligt stadig mangler en del før han er faldet til i automatismerne) og Milito.
Trupnyt for Inter
Kilde: gazzetta.it og Inters website (inter.it)
Trup:
Målmænd: 1 Julio Cesar, 12 Luca Castellazzi, 21 Paolo Orlandoni;Forsvar: 4 Javier Zanetti, 6 Lucio, 23 Andrea Ranocchia, 25 Walter Samuel, 26 Cristian Chivu, 37 Davide Faraoni, 42 Jonathan, 55 Yuto Nagatomo;Midtbane: 10 Wesley Sneijder, 11 Ricardo Alvarez, 19 Esteban Cambiasso, 20 Joel Obi, 29 Coutinho, 77 Sulley Muntari;Angreb: 7 Giampaolo Pazzini, 9 Diego Forlan, 22 Diego Milito, 28 Mauro Zarate, 30 Luc Castaignos
Fravær:
Maicon (højreback – starter)
Motta (defensiv midtbane)
Stankovic (midtbane)
Poli (midtbane - ny)
Cordoba (forsvar – reserve)
Højreback Maicon mangler fortsat, men Roma-kampen viste at man i fleksible Nagatomo har en habil afløser på posten. Til venstre kan man bruge Obi (gjorde det nydeligt mod Roma) eller Chivu der er med efter at have misset de første 2 ligakampe samt CL-opgøret).
Det forventes i øvrigt at træner Gasperini igen kører med 3 mand i forsvaret – plus 2 wingbacks, dvs Nagatomo og Obi/Chivu.
Kreatør Sneijder fik et skrub mod Roma (Kjær var ude med riven), men meldes klar til kamp.
Fremme ser det ud til at Milito der scorede 2 gange mod Palermo, men var mindre god mod Roma, ofres til fordel for Pazzini – sidste sæsons farligste Inter-mand i foråret (men ingen liga-spilletid endnu i denne sæson). Det bliver så første gang Pazzini og Forlán danner makkerpar.
På bænken, ud over Milito, er der også dygtige Zarate der startede inde mod Palermo, men siden har været ofret for en lidt forsigtigere offensiv-taktik.
Forventet Inter-opstilling: 3-5-2 (eller 3-4-1-2, om man vil):
Pazzini - Forlán
Sneijder
Chivu/Obi – Cambiasso – Zanetti - Nagatomo
Ranocchia – Samuel – Lucio
Målmand: Julio Cesar
- Stort udvalg af sportsgrene
- Ofte fokus på Skandinavien/DK
- Stærk mobil platform
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
IISCA
Novara |
3 : 1 |
02/11-2024 Caldiero Terme |
IISCA
Novara |
0 : 0 |
29/10-2024 LR Vicenza |
IISCA
Giana Erminio |
2 : 2 |
25/10-2024 Novara |
IISCA
Novara |
2 : 0 |
19/10-2024 AlbinoLeffe |
IISCA
Renate |
0 : 1 |
11/10-2024 Novara |
IISCA
Novara |
3 : 1 |
05/10-2024 Pergolettese |
IISCA
Pro Patria |
1 : 1 |
01/10-2024 Novara |
IISCA
Alcione |
2 : 1 |
28/09-2024 Novara |
IISCA
Novara |
1 : 0 |
24/09-2024 Pro Vercelli |
IISCA
Novara 1 |
0 : 0 |
16/09-2024 Lecco |
IISA
Inter |
1 : 0 |
03/11-2024 Venezia |
IISA
Empoli 1 |
0 : 3 |
30/10-2024 Inter |
IISA
Inter |
4 : 4 |
27/10-2024 Juventus |
ECL
Young Boys |
0 : 1 |
23/10-2024 Inter |
IISA
Roma |
0 : 1 |
20/10-2024 Inter |
IISA
Inter |
3 : 2 |
05/10-2024 1
Torino
|
ECL
Inter |
4 : 0 |
01/10-2024 Røde Stjerne |
IISA
Udinese |
2 : 3 |
28/09-2024 Inter |
IISA
Inter |
1 : 2 |
22/09-2024 AC Milan |
ECL
Manchester City |
0 : 0 |
18/09-2024 Inter |