18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Novak Djokovic - Andy Murray: 1

Match center
Opdateret
0
Glad for tennis - særligt den der spilles på ATP-touren.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-2): 65-35%
Betvalue: 102,70%
Spilbar ned til odds: 1,54
Rigtig/forkert:
Betfair Spil nu hos Betfair
Wimbledon (mænd) – finale – græs

Før turneringsstart var denne finale temmelig ventet, men jeg havde nok forventet at have en noget tættere cv, end tilfældet er med 65/35 i Djokovic’ favør.

Det kan da også meget vel være, at den er sat for højt, og at markedet generelt og jeg overvurderer Djokovic på baggrund af den drømmetennis, han har leveret de seneste to uger.

Men skal vi isoleret kigge på den tennis, som de to spillere har præsteret i turneringen, så er der slet ingen tvivl om, at Djokovic skal være solid favorit. Jeg synes, han har spillet helt forrygende, mens jeg slet ikke er imponeret over Murray, som både kunne være røget ud mod Verdasco og Janowicz, selv om cifrene i kampen mod sidstnævnte lyder ganske overbevisende – sejren var ikke så overbevisende, som cifrene antyder.

Jeg synes faktisk, der har været klasseforskel på de to spilleres præstationer hidtil, og så er 1,58 ganske fint, selv om der naturligvis er andre faktorer, som også kommer i spil, når disse to mødes – og særligt i en Wimbledon-finale.

Oddset fås ved at spille til 1,61. Herved bliver det effektive odds på 1,58 efter kommissionen på 5%.

Djokovic har overhovedet ikke haft problemer i turneringen, før han i fredagens semifinale mødte en storspillende Del Potro. De to leverede en vanvittigt underholdende og velspillet semifinale, og Del Potro viste endelig igen sit topniveau, som vi ellers ikke har set meget til siden US Open-titlen i 2009. Højt tempo fra argentineren fik Djokovic op i absolut højeste gear, hvilket jeg tror kan komme ham yderligere til gavn i finalen mod Murray. Som jeg ser det, er Djokovic nu oppe at ringe på sit eget topniveau, og når han er der, så synes jeg ikke, der findes en spiller, som reelt set kan følge ham helt til dørs.

Det kan selvfølgelig ske, at Djokovic bliver en smule presset mentalt af de mange britiske tilskuere, som håber på deres ”lokale” es, og det kan også ske, at Djokovic falder lidt i niveau, fordi Murray ganske enkelt har bedre fat i ham, end alle de andre han har mødt undervejs i turneringen, men jeg synes ikke, det virker sandsynligt.

Djokovic virker afbalanceret, ekstremt fokuseret og i fuldstændig kontrol på alle områder. Måske lige med undtagelse af et område, og det er et lille faresignal ved bettet. Han har i et stykke tid haft lidt problemer med at lukke kampene af. Mod Dimitrov i Madrid missede han sætbolde i første sæt og endte med at smide et gigantisk momentum efter andet sæt. Mod Berdych i Rom smed han 62 52. Mod både Kohlschreiber og Haas i French Open missede han at serve kampen hjem i første hug. Mod Nadal i French Open smed han break dybt inde i femte sæt. Mod Haas her i London blev han brudt fra 30-0, da han skulle serve kampen hjem i tredje sæt. Og sidst blev han brudt dybt inde i fjerde sæt mod Del Potro og missede yderligere 6-4 i tiebreaken i samme sæt.

Det er en rigtig skidt række af mentale udfald, når han skal det sidste stykke ind over stregen, og jeg kunne godt frygte, at han får sværere ved at komme tilbage mod Murray end mod de andre, hvis han først giver skotten den samme slags snor.

Murray har haft problemer med fysikken, men jeg giver ikke helt så meget for det, så længe han ligner en mand, der under duellerne kan bevæge sig frit. Når man kan vinde seks kampe og spille sig i en Wimbledon-finale, så er man nok ikke ligefrem på vej i graven, men det skulle da ikke undre mig, om det hæmmer ham en lille smule – om ikke andet så måske mentalt.

Han spiller i hvert fald ikke lige så godt som tidligere, og udover serven, som skal køre 100% mod Djokovic, så har han skuffet mig. Han skaber slet ikke lige så meget fra baglinjen, og baghånden virker endda temmelig harmløs. Han er selvfølgelig primært en kontraspiller, som lever af modstanderens fart, men det har netop kendetegnet hans store gennembrud, at han netop også selv begyndte at skabe meget mere. Det tror jeg også, han bliver nødt til, hvis han skal kunne slå Djokovic, men indtil videre har vi bare ikke set meget til det påkrævede initiativ i duellerne fra skotten.

Han var ilde ude mod Verdasco. Nede 2-0 i sæt og havde masser af problemer i afgørelsens time i femte sæt, men slutteligt fik han hevet kampen hjem 7-5 i femte. I semifinalen mod Janowicz kunne han såmænd også lige så godt have tabt, eftersom polakken var oppe 4-1 i tredje sæt, men han begyndte at træffe nogle ufatteligt dumme beslutninger med stopbolde på mærkelige tidspunkter (og alt for mange af dem), og så blev Murray lukket ind igen.

Man skal ikke give en finger til Murray på den måde, og jeg tror bare ikke, at hverken Verdasco eller Janowicz havde den mentale styrke til at slå Murray ud foran det britiske publikum. Djokovic er af en anden støbning på det område, og sådan som han har set ud i turneringen indtil videre, og sådan som vi kender ham, så må han – til trods for de tidligere nævnte problemer med at lukke kampene af – ikke få samme problemer mentalt mod en spiller, som ikke er på hans niveau. Djokovic er alt for rutineret i Grand Slam-sammenhæng til at lade sig kue og få præstationsangst, og spørgsmålet er, om ikke det er Murray, der igen i år ender med at få problemer med presset, når det håbefulde britiske publikum for alvor begynder at åbne op for råbene.

Head to head 11-7 til Djokovic. 3-1 i Grand Slam-sammenhæng. Djokovic har vundet de tre seneste. Murray fører 1-0 på græs efter 75 75 ved OL sidste år, hvor Djokovic spillede langt dårligere end nu.

  • Bredt udvalg
  • Høje odds
  • Høj likviditet
  • Brugervenligt website

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback