Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Brasilien eller Holland? Tjae, jeg er mest til, at Brasilien går videre på den ene eller den anden måde, men er helt med på, at oddsene på markedet har favoriset Carlos Dungas tropper lige lovligt voldsomt. Derfor er jeg også med på value’n i Frank Pilantras betting-anbefaling andetsteds her på BetXpert på, at Holland klarer skærene til semifinalen. Næsten tre gange pengene på det, synes i overkanten, og lugter bestemt af værdi.
Ikke "hvem" - men "hvordan": Dette bet tager imidlertid ikke sigte på, hvem der vinder, men mere på hvordan. Jeg tror nemlig på en målfattig affære (som Frank også er inde på i sin analyse).
Både Holland og Braslien har ganske vist klasse-offensivspillere èn masse, men d’herrer trænere Bert van Maarwijk og Carlos Dunga ikke ligefrem sværger til ukontrollabel angrebs-fodbold. Mere er vægten på at lukke af bagude, forsøge at beholde bolden i egne rækker uden at tage chancer, og i det hele taget spille en solid omgang fodbold.
Kigger man på de to holds spil indtil nu i Sydafrika, så har begge hold været udsat for modstandere, som ikke har udfordret dem alverden, det især Holland.
Hollands vej: Oranje har relativt problemløst vundet alle sine kampe, 2-0 over Danmark, 1-0 over Japan og i den sidste gruppespills-kamp, som var betydningsløs for den videre kvalifikation, 2-1 over Cameroun. I ottendedelsfinalen blev det så til 2-1 over Slovakiet, som reducerede til allersidst i overtiden, hvor der ikke engang var tid til at give bolden op efterfølgende.
Hollænderne er ikke for alvor blevet ”trykket på maven” i Sydafrika, men har uanset ikke vist den helt store angrebsvillighed. Bevares, Holland har i alle fire kampe været dét angribende hold, men den ”hvirvelvinds-fodbold”, som hollænderne diskede op med for to år siden ved EM-slutrunden i Schweiz/Østrig, har man ikke set meget til. Omvendt har de virket solide bagude.
Brasiliens vej: Vender vi blikket mod Brasilien, så havde brasserne visse problemer med at få hul på bylden i første kamp, 2-1 over Nordkorea, men tingene løste sig henad vejen. Derefter blev det til 3-1 over Elfenbenskysten i en kamp, jeg vil vende tilbage til om et øjeblik, hvorefter det i sidste gruppespils-opgør, hvor Brasilien allerede var videre, blev til 0-0 mod Portugal, et resultat begge hold var fint tilfreds med, Portugal kom videre, og Brasilien vandt gruppen. I ottendedelsfinalen blev Chile så fejet af banen med 3-0.
Regner med, van Maarwijk er enig...: Analyserer man Brasiliens kampe, og gør det med modstander-briller, så ser man – jeg gør i hvert fald – at Brasilien har været farligst, når modstanderne var villige til at gå op at presse dem og forsøge at spille fodbold med dem. Det gjorde Elfenbenskysten, og det kostede. De brasilianske kontra-angreb, som vi også fik eksempler på mod Chile, skar igennem, og hvis jeg var modstanderholdets træner, så ville jeg fokusere min taktik på at give Brasilien så få som muligt af disse kontra-løb. Jeg regner med, at Bert van Maarwijk erklærer sig enig.
Mand folk bag bolden: Derfor regner jeg med, at Holland vil holde relativt mange folk bag bolden og starte kampen forsigtigt. Det samme regner jeg også med, Brasilien vil gøre, men det vil der ikke være noget revolutionerende i alt den stund, at det har de som vane at gøre under Carlos Dunga.
Kampen skal nok blive åbnet på et tidspunkt, men jeg forventer en relativ langsom indledning, hvor de to hold vil dække deres egen banehalvdel solidt af og føle hinanden på tænderne. Det kan der godt gå et rum stykke tid med, snildt den første halve time af opgøret.
Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis vi skal et stykke ind i anden halvleg, før kampen for alvor bliver åbnet, og selv der vil der næppe blive satset for fuldt, med mindre et af holdene er kommet håbløst bagud.
"Fine chancer" for (okay, stor risiko, hedder det vel): Alt i alt ser jeg fine chancer for, at denne kamp bliver relativ målfattig. Jeg ser samtidig ”fine chancer” for (okay, stor risiko, bør det vel hedde), at mange fodbold-entusiaster, som forbinder Holland og Brasilien med friskt angrebsfodbold, bliver skuffede. Men hvis ikke mange mål så i det mindste lover kampen spænding langt hen. Det lugter af at kunne blive en meget tæt affære, som snildt kan gå i forlænget spilletid.
Statistikken: Slutteligt lidt om statistikken bag ”under/over 2,5 mål” i VM-turneringens knald-eller-fald-fase. Jeg har skrevet en del om denne statistik før (man kan evt. gå tilbage og tjekke under ottendedelsfinalen Uruguay-Sydkorea, og der forvisse sig om statistikken for tidligere VM-slutrunder, skulle man være interesseret). Kun tre af de otte ottendedelsfinaler i Sydafrika sluttede i ”under” (hvilket har kostet i min private rulle :-( men kigger man tilbage på de seneste slutrunder, er der udtalt tendens til ”under” i disse opgør. Et ”fair” under 2,5-odds (”fair” menende svarende til, hvad der ville afspejle de faktiske resultater) i de seneste to slutrunder, 2006 i Tyskland og 2002 i Japan/Sydkorea, ville havde været 1,20. De to slutrunder har også været ekstremt målfattige, men inkluderer man de seneste fem slutrunder, så man får et mere dækkende resultat, bliver det ”fair” under 2,5-odds stadig relativt lavt, så dog kun 1,50.
Fifty/fifty-vægtning af statistik og "læsning": Dette blot til baggrund og orientering. De to argumenter bag mit spil på under 2,5 mål i Holland-Brasilien er en fifty/fifty-vægtning af statistikken samt min ”læsning” af selve kampen.
For yderligere, eller alternativ, kamp-analyse ud over eller til den, jeg har bragt i ovenstående, samt for sandsynlige startopstillinger og andet teamnews, se under Frank Pilantras betting-anbefaling af Holland til at gå videre.
- Velkomstbonus uden gennemspilskrav
- Stort udvalg af sportsmarkeder og oddsmarkeder
- Super effektiv kundesupport
- Høj tilbagebetalingsprocent
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
EUNLA
Bosnien-Hercegovina |
1 : 1 |
19/11-2024 Holland |
EUNLA
Holland |
4 : 0 |
16/11-2024 Ungarn |
EUNLA
Tyskland |
1 : 0 |
14/10-2024 Holland |
EUNLA
Ungarn |
1 : 1 |
11/10-2024 1
Holland
|
EUNLA
Holland |
2 : 2 |
10/09-2024 Tyskland |
EUNLA
Holland |
5 : 2 |
07/09-2024 Bosnien-Hercegovina |
EM
Holland |
1 : 2 |
10/07-2024 England |
EM
Holland |
2 : 1 |
06/07-2024 1
Tyrkiet
|
EM
Rumænien |
0 : 3 |
02/07-2024 Holland |
EM
Holland |
2 : 3 |
25/06-2024 Østrig |
VM
Brasilien |
1 : 1 |
20/11-2024 Uruguay |
VM
Venezuela 1 |
1 : 1 |
14/11-2024 Brasilien |
VM
Brasilien |
4 : 0 |
16/10-2024 Peru |
VM
Chile |
1 : 2 |
11/10-2024 Brasilien |
VM
Paraguay |
1 : 0 |
11/09-2024 Brasilien |
VM
Brasilien |
1 : 0 |
07/09-2024 Ecuador |
SCA
Uruguay 1 |
0 : 0 (4 : 2) |
07/07-2024 Brasilien |
SCA
Brasilien |
1 : 1 |
03/07-2024 Colombia |
SCA
Paraguay 1 |
1 : 4 |
29/06-2024 Brasilien |
SCA
Brasilien |
0 : 0 |
25/06-2024 Costa Rica |