18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Frankrig - Hviderusland: Under 2,5

3. september 2010 kl. 21:00
Spillested: Stade de France
Opdateret
1
1
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (1)
Chance (Over-Under): 42-58%
Betvalue: 105,56%
Spilbar ned til odds: 1,72
Rigtig/forkert:
188bet Spil nu hos 188bet
Gruppe D. Stade de France, Paris.

Så gælder det for Frankrig - det er uhyre vigtigt for landet og for holdet, især på eget græs, at få genoprejst den tilsmudsede ære i denne første betydende kamp efter den pinlige VM-slutrunde (elendige indsatser og mytteri). De farligste modstandere i gruppen bør være Rumænien og Bosnien; Hviderusland er et hold der bør slås.

Men det bliver måske ikke helt nemt. I modsætning til august-træningskampen i Norge, behøver den nye træner, Laurent Blanc, ikke stille med et C-hold. Det styrkes på målmandsposten, på backposterne og offensivt (især ligner formstærke Malouda en farlig mand). Men der mangler stadig en række oplagte startkandidater, man er således hårdt ramt på den kreative front uden Ribéry, Nasri, Gourcuff...

Blanc er en dygtig træner, men det er et hold der ikke er spillet sammen. Det kan give blottelser bagude (defensiven er dog styrket markant), men det kan også give problemer med at tilspille sig og udnytte chancer.

Middelmådige Hviderusland (især ret svag på udebane) ligner på sin side ikke et hold der kan eller vil sprudle, især fordi den offensive stjerne Alexander Hleb er uden kamptræning og nok starter på bænken. Jeg forventer at udeholdet vil gribe det defensivt an - og have problemer med for alvor at være farligt i den anden ende.

Alt i alt ligner det en målfattig forestilling. Men hvem ved - måske ødelægger fransk gejst og/eller hviderussiske kontraer min forventning.

1X2-chancevurdering: 71-20-9

FRANKRIG

Nr 21 på FIFAs verdensrangliste

Den franske VM-skandale har fået meget omtale i forskellige medier. Hvad der helt præcist foregik, er stadig uklart (men sandsynligvis bundede det i landstræner Domenechs ufattelige inkompetence; før eller siden skulle det gå helt galt, dels med resultaterne, dels med et spilleroprør), men her er de kolde fakta:

Frankrig spillede elendigt i træningskampene op til VM (og havde i øvrigt heller ikke gjort det ret godt i kvalifikationen; gruppe-andenplads efter Serbien, og der skulle snyd (Henry tog bolden med hånden) til for at slå Irland ud i playoff-dysten). Og til VM fortsatte det ynkelige spil: Det blev til en gruppe-sidsteplads efter eet point i 3 kampe (målscore: 1-4).

Under gruppekamp nr 2 (i pausen), mod Mexico (0-2), kom Domenech op at skændes med angriber Anelka. Hvad der præcis blev sagt, er uvist (der er forskellige versioner), men efter kampen blev Anelka smidt hjem. Hvilket gjorde de øvrige spillere sure, og de nægtede derfor at træne op til sidste kamp, mod Sydafrika (1-2).

Det ville det franske fodboldforbund ikke finde sig i - og som straf var alle VM-spillerne udelukket til den første træningskamp i 10/11-sæsonen, 11. august i Norge. Og nu er den endelige dom så faldet: 18 kampes karantæne til Anelka, 5 til Evra, 3 til Ribéry, 1 til Toulalan.

Den nye landstræner Laurent Blanc (selv gammel landsholdskæmpe; vandt VM i 1998) måtte altså se bort fra VM-spillerne (herunder folk som Evra, Ribéry og Malouda) mod Norge, 11 . august. Men selv med et C-hold var der tale om gode spillere, og Frankrig var uheldig med at tabe 1-2, selv om det var tydeligt at det kneb med sammenspillet. Godt kæmpet af de nye folk.

Dermed har Frankrig spillet i alt 8 kampe i år (inklusive VM- og træningskampe); 1 vundet, 2 uafgjort, 5 tabt. Men altså kun een kamp under Blanc som træner - og det var med et C-hold.

Man kan diskutere hvor meget ræson der er i at kigge på statistikken i denne, nye situation, men lige kort: Frankrig gik igennem VM-kvalen uden at tabe på eget græs (4 sejre, 1 uafgjort, målscore 11-3 inklusive 5-0 over Færøerne). I kvalifikationen til EM-2008 blev det til en enkelt hjemmebanenederlag: 0-1 mod Skotland.

Derimod er det måske værd at bemærke at Blanc i sin tid som træner for Bordeaux insisterede på en positiv, altså teknisk baseret og fremadrettet spillestil - men uden at glemme organisationen. Med Bordeaux spillede han typisk enten 4-4-2 eller 4-2-3-1.

Een ting man nok kan være temmelig forvisset om, er at franskmændene vil kæmpe mere for sagen end de gjorde ved VM.

Trupnyt for Frankrig

Trup (kilde: fifa.com):

Goalkeepers: Hugo Lloris (Olympique Lyonnais), Steve Mandanda (Olympique de Marseille), Cédric Carrasso (FC Girondins de Bordeaux)

Defenders: Bacary Sagna (Arsenal FC), Adil Rami (LOSC Lille Métropole), Philippe Mexès (AS Roma), Mamadou Sakho (Paris-Saint-Germain FC), Benoît Trémoulinas (FC Girondins de Bordeaux), Gaël Clichy (Arsenal FC), Anthony Réveillère (Olympique Lyonnais)

Midfielders: Mathieu Valbuena (Olympique de Marseille), Jérémy Ménez (AS Roma), Alou Diarra (FC Girondins de Bordeaux), Yann M'Vila (Stade Rennais FC), Abou Diaby (Arsenal FC), Florent Malouda (Chelsea FC), Blaise Matuidi (AS Saint-Etienne)

Forwards: Kévin Gameiro (FC Lorient), Karim Benzema (Real Madrid CF), Loïc Rémy (Olympique de Marseille), Louis Saha (Everton), Guillaume Hoarau (Paris-Saint-Germain FC)

Mangler, pga karantæne eller skade (eller fordi Blanc mener de pt ikke er gode nok)

Anelka (angreb, normalt fast starter)

Evra (venstreback; normalt fast starter)

Ribéry (kreatør/kantmand; normalt fast starter)

Toulalan (defensiv midtbane; normalt fast starter)

Abidal (midterforsvar; ; normalt fast starter)

Gallas (midterforsvar; normalt fast starter)

Gourcuff (offensiv midtbane; starter/indskifter)

L. Diarra (defensiv midtbane, normalt fast starter, skadet under VM; skiftet ind mod Norge)

Nasri (offensiv midtbane; ikke med til VM; startede mod Norge)

Fanni (højreback; ikke med til VM; startede mod Norge)

Cossokho (venstreback; ikke med til VM; startede mod Norge)

Cissé (angreb; VM-reserve)

Gignac (angreb; reserve)

Desuden har Thierry Henry (normalt fast starter, men reserve under VM) indstillet landsholdskarrieren.

Frankrig må stadig undvære en række spillere der ville være oplagte kandidater til startopstillingen: Ribéry, Anelka, Evra, Gallas, Abidal, Toulalan.

I forhold til Norges-kampen styrkes holdet dog væsentligt. I mål er de normale førstevalg Lloris og Mandanda klar. I forsvaret kan man stille med det normale venstrebacks-førstevalg, Arsenals solide Sagna, og med den lynhurtige klubkammerat Clichy til venstre. Slet ikke en dårlig erstatning i Evras fravær.

I midterforsvaret mangler man Gallas og Abidal, men det var jo ikke fordi de gjorde det synderligt godt til VM - og Méxes og Rami gjorde det faktisk godt mod Norge. Det ligner et makkerpar man kan bygge videre på.

Offensivt hedder forstærkningerne primært Malouda samt angriberne Benzema og Saha.

Det ligner dog et hold der kan få problemer fremad. Midtbanen ser solid ud, defensivt - trods fraværet af Toulalan og L. Diarra. Men af kreative kræfter er der sådan set kun Malouda (der til gengæld har fået en fremragende start på PL-sæsonen med fire mål), Valbuena der er startet sløvt med Marseille, samt Romas urutinerede Menez. Man savner Ribéry, Gourcuff og Nasri.

Og angriberne: Hoarau og Gameiro (der kan få debut) har begge fået en god sæsonstart, men de er internationalt urutinerede. Benzema startede skidt med Real Madrid i sidste weekend. Og Luis Saha er erfaren, men vist ikke det man kan kalde en målsluger. I fraværet af Anelka og Henry kunne man godt have brugt Djibril Cissé.

HVIDERUSLAND

Nr 78 på FIFAs verdensrangliste

Hviderusland blev nr 4 i VM-kvalifikationsgruppe 6, efter England, Ukraine og Kroatien (foran Kazakhstan og Andorra). På udebane blev det til 0-1-tab mod Ukraine, 3-1-sejr over Andorra, 5-1-sejr over Kazakhstan, 0-1-tb mod Kroatien og 0-3-tab mod England.

Altså knebne udebanenederlag mod de gode hold, bortset fra England - og det var i sidste spillerunde hvor hviderussernes kvalifikationshåb for længst var slukket.

I kvalifikationen til EM-08 blev Hviderusland også nr 4 i sin gruppe, efter Rumænien, Holland og Bulgarien. På udebane blev det til 0-3-tab mod Holland, 1-3-tab mod Rumænien og 1-2-tab mod Bulgarien.

Hviderusland har spillet 4 træningskampe i 2010: 2-2 hjemme mod Honduras, 1-0 ude over Sydkorea, i juni et 0-1-tab hjemme mod Sverige og 11. august 2-0 ude over Lithauen. Her blev begge mål sat ind af Vyacheslav Hleb - Alexanders lillebror.

 

Hviderusserne trænes af Bernd Stange der har en lang karriere bag sig - en træner af den gamle skole... Efter mange år i Østtyskland og et par i Ukraine, var han i australsk klubfodbold før han blev landstræner for først Oman, så Irak. Fra 2005 til 2007 hvor han blev hyret af Hviderusland, var han træner for cypriotiske Apollon Limassol.

Trupnyt for Hviderusland

Trup (kilde: fifa.com):

Goalkeepers: Yury Zhevnov (FC Moscow/RUS), Anton Amelchenko (FC Moscow/RUS), Pavel Chesnovsky (Ventspils/LAT)

Defenders: Igor Shitov, Sergei Sosnovsky, Alexander Yurervich, Maxim Bordachev (all BATE Borisov), Dmitry Verkhovtsov (Novopolotsk), Dmitry Lentsevich (Bohemians/CZE), Sergei Omelianchuk (Grozny/RUS), Yegor Filipenko (Spartak Moscow/RUS)

Midfielders: Alexander Kulchy (Rostov/RUS), Nikolai Kashevsky (Mariupol/UKR), Timofei Kalachev (Samara/RUS), Alexander Hleb (Stuttgart/GER), Igor Stasevich (BATE Borisov)

Strikers: Leonid Kovel (Ramenskoye/RUS), Gennady Bliznyuk (Novosibirsk/RUS), Vitaly Kutuzov (Bari/ITA), Vitaly Rodionov (BATE Borisov), Sergei Kornilenko (Zenit St. Petersburg/RUS), Vyacheslav Hleb (Shanghai/CHN)

Mangler:

Kalachev (midtbane; 42 landskampe (7 mål), heraf 7 i VM-kvalifikationen)

Dmitry Verkhovtsov (forsvar; 15 landskampe, heraf 8 i VM-kvalen)

Leonid Kovel (angreb; 17 landskampe (4 mål), heraf 7 i VM-kvalen, mest som indskifter)

Ud over de nævnte fravær, må Hviderusland sandynligvis stille med den store stjerne Alexander Hleb på bænken fra start. Han har lige udskiftet en reservetilværelse i Barcelona (i sidste sæson var han udlejet til Stuttgart) med et job i Birmingham, og han er uden kamptræning (ikke spillet kamp siden juni-landskampen mod Sverige). Kilde.

En ex-landsholdsspiller har i øvrigt fremsat en hård kritik gående på at Hleb-brødrene, især Alexander, skulle føle hævet over de andre på landsholdet. Kilde.

  • Høj tilbagebetaling
  • Enormt live betting udvalg

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback