18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : FC København - AaB: 2

Match center
29. maj 2011 kl. 16:00 - Fodbold, Danmark - Superliga
Parken
Opdateret
0
Har været med fra starten af BetXpert. Både som ekspert og som drivkraft bag projekt og vision. Tidligere ansat som web-udvikler og teknisk ansvarlig.

Nu menig bruger på "den anden side af bordet".
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 51-27-22%
Betvalue: 102,30%
Spilbar ned til odds: 4,55
Rigtig/forkert:
Bet24 Spil nu hos Bet24
På trods af FCKs suverænitet og AaBs svingende præstationer, så skal nordjyderne have en chance for sejr i Parken søndag.

FCK siger farvel til træner Solbakken, profilen Grønkjær, samt Wendt, Pospech og Antonsson i forsvaret. Det er opbrydningstid og der er lagt op til en kæmpe mesterskabs-fest i et udsolgt Parken.

Kampen og resultatet er underordnet, og med den indsats der blev leveret mod OB (0-3) i sidste runde synes jeg at ane en mulighed for AaB. For selvom nordjyderne tabte til SønderjyskE, så var det offensive spil i top og det var kun målmand Coe der reddede SønderjyskE fra en øretæve.

Motivationen kan gør forskellen i dette opgør og derfor vover vi pelsen med 4,65 på AaB sejr (og dermed redning) hos Bet24

Man skulle nærmest tro at undertegnede er blevet gal. AaB, som tabte hjemme til SønderjyskE, slår FCK i Parken? Næppe. Og så alligevel. For havde kampen ligget tidligere på sæsonen, så ville jeg vægte anderledes. Men faktum er, at FCK har vundet næsten alt i denne sæson og i seneste kamp mod OB virkede de bestemt ikke sultne efter sejren. Det gjorde AaB derimod mod SønderjyskE. De skabte et hav af chancer, og kun en super-indsats af Nathan Coe gjorde at AaB ikke tog den kamp med en storsejr....hvis man altså lige fratrækker det elendige forsvarsspil ved de to SønderjyskE-scoringer. I alt havde SønderjyskE tre afslutninger i kampen.

Trupnyt, FCK: Kun Martin Vingaard og Johan Absalonsen sidder over for FCK. Dog er det værd at bemærke at flere profiler spiller sidste kamp: Wendt, Antonsson og Pospech forlader FCK til sommer. Det samme gør træner Solbakken og Jesper Grønkjær. Sidstnævnte indstiller karrieren efter denne sæson. Et stort tab for ligaen. Interessant var det at se at FCK startede med Bergvold mod OB, mens Özdogan blev skiftet ind. Virker ikke helt som om man sigter efter stærkeste opstilling.

Trupnyt, AaB: Morten Duncan er tvivlsom. Det er svært at sige om han kommer ind fra start, da Kayke og Curth faktisk har vist sig som et meget stærkt makkerpar på toppen, mens Rolfe og Due spiller rigtigt godt på kanterne. Duncan har nogle spidskompetencer, men jeg det er ikke den store svækkelse hvis han kun bliver klar til et indhop til sidst. Herudover forventer jeg genvalg til alle mand (endda også forsvaret) fra kampen mod SønderjyskE.

Man fornemmer lidt at der er gået sidste skoledag i den i FCK. Man er begyndt at hylde de afgående profiler. Ndoye er kåret til årets profil og der tales om det største år i klubbens historie. Alt dette er sandt og helt naturligt at fokusere på. Men det virker en smule til at spillerne nu er på vej på ferie. Personligt havde jeg forventet at dette var sket allerede for en måned siden, men FCK har leveret flot spil i foråret trods kampenes manglende betydning. Det er ikke utænkeligt at de ca. 34.000 på lægterne kan puste lidt til motivationen hos FCK-spillerne, men AaB må være bedre motiveret til kampen her end mestrene er det. AaB SKAL vinde kampen for at være sikre på overlevelse. En uafgjort kan også vise sig nok, hvis Esbjerg slår Randers eller Lyngby sætter point til mod OB. Men AaB er nødt til at spille egen chance og ikke skæve til de øvrige resultater. AaB kommer for at tage de tre point, og sådan som offensiven spillede mod SønderjyskE, så skal FCK-forsvaret være vakse ved havelågen. Især Hooiveld kan få en svær dag på kontoret, da han i foråret ikke har vist det høje FCK-niveau vi kender. Mod OB så han skidt ud i flere situationer og med en direkte modspiller i Kayke får han det svært.

Det er alt i alt ganske svært at sætte procenter på en kamp som denne. For hvor motiverede er FCK-spillerne? Hvor nervøse er AaB-spillerne? Hvad sker der hvis det over højtalerne meldes at Lyngby er bagud 0-3 mod OB? Når alt kommer til alt, så synes jeg det spil AaB har leveret i foråret kombineret med den muligt manglende motivation hos FCK berettiger til et spil på AaB. Med den startelver de kan levere skal de have en chance i denne kamp. 

  • Godt udvalg
  • God livebetting
  • Support 24/7

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback