Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Spil nu hos Pinnacle Spillet
Søndag tidlig morgen udbydes disse 1-X-2 odds på kampen:
1-tallet giver 2,10 hos en lang række bookmakers
X giver 3,60, ligeledes over en bred kam
2-tallet giver 3,22 hos 10Bet
...samlet altså svært at vride værdi ud af 1-X-2 markedet (og ja, jeg laver mine CVer FØR jeg kigger på odds), omend der er snæver værdi at finde i det rene kryds, som så til gengæld også vil udgøre et ret risikabelt bet.
Men der er redning at finde i Pinnacles udmærkede odds 2,06 på Falkirk +0 & +0,5; fuldt udbytte i tilfælde af, at Falkirk vinder, og gevinst på det halve odds (fraregnet indsats) i tilfælde af uafgjort, dvs. 1,53 hvis kampen ender med en pointdeling.
Som jeg tidligere har hævdet på disse sider ligner det mere og mere Dunfermlines sæson i denne ombæring af 1. division. Fife-holdet har forstærket sig fornuftigt op til denne sæson - bl. a. har man skilt sig af med det gamle koryfæ Stephen Glass hvis bentøjs holdbarhed passer godt overens med hans efternavn - man har undgået skader i stimer (men se dog nedenfor), og endelig har man nok også lukreret på, at Dundee FC er i alvorlig økonomisk krise.
I forudgående sæsoner har Dunfermline været næsten lige så gode eller endda bedre ude end hjemme, men i denne sæson har East End Park været 1. divisions stærkeste hjemmebane indtil videre, samtidigt med, at man fortsat er habile på udebane; således åbnede man sæsonen med at slå netop Falkirk ude med 1-0.
Men selv om 9-3-3 overall og 6-2-0 hjemme er en fin record, så vidner den dog ikke om et usårligt hold. Bl. a. bemærker man, at Dunfermline - selv om de har holdt clean sheets i deres sidste to kampe - så langt fra har rækkens stærkeste forsvar. Imod et trods alt ikke helt ringe hold som Falkirk har det betydning.
Jeg tillægger det også betydning, at Dunfermline, gode resultater til trods, i hvert fald af og til har haft svært ved at forvalte den favoritrolle, som de efterhånden gennemgående altid er udstyret med i deres kampe i rækken, idet Fife-holdet indledte sæsonen som sådan ca. tredje-favorit til at vinde rækken efter Dundee og netop Falkirk.
0-0 hjemme imod Partick Thistle i den sidste kamp (som ligger tilbage d. 14/12) var ikke helt som forventet, og man var for så vidt også ret heldige med at hente 1-0 hjemme imod Queen of the South runden før.
Der følger med andre ord et vist pres med at være favorit - især til et hade-opgør som dette - et pres, som jeg ikke er helt sikker på, om the Pars kan håndtere, selv om jeg som angivet i min CV ingen problemer har med at udstyre dem med favoritrollen.
Netop favorit-pres var noget, som nedrykkerne fra Falkirk havde det åbenyst svært med da sæsonen gik i gang. De ofte meget negativt og defensivt spillende Bairns har haft vanskeligt ved at vænne sig til selv at skulle skabe deres kampe siden de rykkede ud af SPL; rent statistisk har den enlige SPL-nedrykker det ofte svært i deres første sæson i 1. division (Dunfermline var selv et godt eksempel på dén faktor da de rykkede ned i 2007), selv om Inverness CT præsterede hvad ingen havde gjort i 12 år sidste sæson, da de vendte tilbage til SPL i første hug.
Men hvor ICT investerede sig tilbage til SPL har Falkirk trimmet både trup og stab. The Bairns har siden sommerpausen stået under ledelse af Steven 'Elvis' Pressley, der befinder sig i sit første manager-job, og også på spiller-siden er der blevet skiftet heftigt ud. Vurderet spiller for spiller er Falkirk kun et lidt-over-middel hold i denne række; alle vurderinger, der inkluderer den omstændighed, at the Bairns er nedrykkere bør man simpelt hen slå ud af hovedet.
Men når man er færdig med dén betragtning, så går det dog ikke helt så dårligt for Falkirk. Man bemærker, at hvor the Bairns er alt-eller-intet 3-0-3 ude og ikke supergode 4-1-2 hjemme, så er det påfaldende, at hvor man har sat points til i sine sidste to hjemmekampe (0-1 imod Ross County og 3-3 imod Dundee FC), så har man på den anden side også vundet sine sidste to udekampe, nemlig 5-1 imod Queen of the South og 5-0 imod Stirling Albion. Og hvor Stirling ikke hører til blandt rækkens stærkere hold, så er det sjældent, at Queen of the South i dén grad bliver blæst af banen hjemme på Palmerston.
Med andre ord og med kun let sammenknebne øjne forekommer det mig, at Falkirk har det fint med de kampe, som de ikke skal skabe selv. Man kan grave sig ned og lure på kontra - klart et scenarie, der forekommer mest sandsynligt til denne kamp, hvor Dunfermline jo skal leve med at være ret store favoritter (efter denne rækkes forhold) på forhånd.
Alt skal dog tages med et større gran salt end vanligt. Falkirk har nemlig ikke spillet en betydende kamp siden midten af november! De mange aflysninger, der har ramt det skotske program særligt hårdt i denne måned, har i særlig grad ramt the Bairns' kampe, til fansenes og Pressleys store frustration. Og selv om man selvfølgelig kan hævde, at Falkirk da så i det mindste kommer med friske ben, så kan det ikke undgå at have påvirket kampformen, at man har gået i snart syv uger uden at spille en betydende kamp, hvor Dunfermline dog har to december-kampe under bæltet.
Men hvor den ufrivillige kamp-pause medgivet er til Dunfermlines fordel, så har jeg søgt ikke at overdrive denne faktor. Snarere end rusten form, så tror jeg, at det lange afbræk vil tjene til at simplificere Pressleys allerede ikke voldsomt komplekse taktiske oplæg; jeg kan forestille mig, at pre-match pep talk'en i omklædningsrummet vil være noget a' la '...gør som i plejer, drop dribleriet for banen er alligevel mudret og knoldet, los bolden til Hebriderne hvis i ikke ved hvad i skal gøre, og prøv så at få noget ud af dødboldene...'
OK, jeg er nok lidt fordoms-ramt, men Pressley forekommer ikke at være den skarpeste kniv i skuffen rent manager-mæssigt (det gør Pars-manager McIntyre på den anden side heller ikke); begrundelsen for det her foreslåede spil er primært, at jeg vurderer, at Falkirk har det bedre i deres underhunde-rolle, end Dunfermline har det i deres favoritrolle.
Indbyrdes opgør
Sæsonens første møde endte med en 1-0 udesejr til Dunfermline. Jeg vil være ubeskeden nok til at henvise til hele to tidligere analyser fra min hånd i den anledning.
Længere tilbage er historien på Falkirks side. Fraregnet ovennævnte nederlag har Falkirk vundet deres sidste fem kampe i træk imod arvefjenderne fra Dunfermline.
Skader og karantæner
Hos Dunfermline er Willie Gibson (M - fast) i karantæne.
Desuden mangler Dunfermline Greg Paterson (MM - reserve), Jack Ross (F - langtidsskadet), Alex Burke (A - reserve) samt Steven Bell (F - fast) Samlet ser det lidt værre ud end det er; det er kun Bell og (især) Gibsons fravær, der er reelle svækkelser.
Falkirk mangler Tam McManus (A - fast når han er klar); til gengæld er der mulighed for, at Jack Compton (M - fast når han er klar) vender tilbage fra to måneders skadespause.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
