18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Danmark - Portugal: Udvisning i kampen? Ja

Match center
13. juni 2012 kl. 18:00 - Fodbold, Europa - EM
Arena Lviv
Opdateret
2
0
Links til mine tips kan også findes på twitter under @jonas_71
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (2)
Chance: 28%
Betvalue: 105,00%
Spilbar ned til odds: 3,57
Rigtig/forkert:
Bet365 Spil nu hos Bet365
Et spil, der klart bygger mere på mavefornemmelse end på statistik, og som derfor ikke vil falde i alles smag. Så er det slået fast. Det er nærmest udpræget sjældent, at det danske landshold rager et rødt kort til sig, og selv om det sker lidt hyppigere, at det portugisiske ditto redder sig en udvisning, så er den slags heller ikke hverdag for Selecção.

Men der er et par løse kanoner på dækket rent temperaments-mæssigt. Dels i form af den verdensberømte Pepe, men også Ricardo Costa får sig en udvisning i ny og næ, og selv om danske
Simon Kjær gennemgående har opført sig pænt på landsholdet vurderet på farven af de kort, som dommerne har vist ham i tidens løb, så rummer også hans historik et par røde kort.

Læg dertil en dommer, der ganske ofte trækker gule såvel som røde kort, og 28% er i mine øjne ikke helt ude i hampen som chancen for, at dette spil går hjem. Især fordi kampens vigtighed
forøger chancen for mange kort, og dermed for udvisning.

Find spillet: Bet365 - Sport - Fodbold - EM 2012 - Danmark v Portugal - Specials - Et rødt kort i kampen 

Spillet går ganske enkelt på, at der vil falde en udvisning i kampen. Gør der det får vi odds 3,75 hos Bet365. Er man uenig i min vurdering kan man overveje at spille modsat sammesteds til 1,25; Bet365 er oppe i nærheden af ganske pæne 94% teoretisk TB% på dette væddemål.

Som angivet i indledningen er det statistiske belæg for dette spil til at overse. Vi skal helt tilbage til juni 2007 (fodboldtossen) for at finde den sidste udvisning dømt imod landsholdet. Til gengæld faldt den næstsidste danske udvisning så relativt tæt på som marts 2007 (Spanien, Niclas Jensen) men overordnet kan man ikke komme uden om, at røde kort er nærmest udpræget sjældne på det danske landshold.

Udvisninger og især advarsler er lidt mere almindelige på det portugisiske landshold uden at jeg af den grund vil trætte BetXperts brugere med statistisk langhalm. Jeg vil nemlig ikke hævde, at portugiserne som sådan spiller hårdere end danskerne. Derimod har de spillet lidt flere vigtige knald-eller-fald kampe de sidste par år med alt hvad deraf følger af forøget intensitet.

De sidste maksimalt intense kampe Selecção har spillet var de to play-off kampe imod Bosnien-Hercegovina. Her faldt der en sand syndflod af gule kort, inkl. et gult kort nr. 2 til den samme spiller. Det var godt nok bosniske Lulic, der ragede de to gule kort til sig, men det er principielt ligegyldigt for dette spil hvilken vej kortet faldt. Det var knald-eller-fald elementet, der gjorde kampen hård og intens.

Zap så tilbage til 2007, fodboldtossen og Christian Poulsens røde kort. Poulsen er ikke en snehvid uskyldighed, men jeg vil gerne bide spids på, at det var den ekstreme intensitet og vigtigheden af at holde den stilling, der stod på tavlen, der gjorde, at han tabte hovedet. Flip så tilbage til det sidste røde kort, som Portugal fik, nemlig den direkte udvisning, som Ricardo Costa fik i 1/16-finalen imod Spanien ved VM i 2010. Her har vi nøglen til dette spil.

Dette er godt nok ikke en finale i turneringsmæssig forstand, men kampen er uanset særdeles vigtig for begge hold, omend især for Portugal, der er tæt på at være piskede til at skulle levere et resultat, sandsynligvis en sejr, selv om uafgjort i sidste ende kan vise sig at være nok, så vil jeg tillade mig at gå ud fra, at portugiserne har sat næsen op efter en sejr - man føler nok, at man har noget at bevise overfor Danmark efter de sidste par kvalifikationsturneringer - uagtet evigt diplomatiske Paulo Bentos pæne udmelding om, at han aldrig har anset Danmark for at være puljens svageste hold.

Kvikke læsere vil bemærke, at Niclas Jensens landsholdskarriere sluttede for flere år siden, samt at Christian Poulsen forekommer at være langt fra den danske startopstilling. Ricardo Costa, der er alderspræsident hos Selecção med sine 31 år, var ikke med imod Tyskland, men er ikke utænkelig som indskifter, især hvis Portugal skulle komme foran. Det fremmeste medlem af psykopatklubben hos Portugal er dog ubestrideligt Pepe, og han er så godt som stensikker starter.

Hos Danmark kunne man blandt de mere oplagte udvisnings-kandidater nævne Simon Kjær. Lige som i øvrigt Pepe gør opfører han sig dog normalt pænt når han har nationaldragten på, men den blonde jyde har altså også et par udvisninger, foruden et hav af advarsler, i sin klub-historik. Som andre mulige udvisnings-kandidater kunne jeg pege på Kvist, eller muligvis Zimling, der måske kunne risikere at komme for sent i en tackling imod de lynhurtige og fordrappe portugisiske fløje Nani og Ronaldo med deraf følgende risiko for at pådrage sig advarsler eller det, der er værre.

Det sidste element jeg vil inddrage i det rene falder-der-en-udvisning?-spil er også det statistisk set stærkeste. Kampen skal nemlig fløjtes af den skotske dommer Craig Thompson. Umiddelbart skulle man tro, at en skotsk dommer ville lade kortene blive i lommen længere tid end f. eks. en sydeuropæisk dommer, men som så mange andre fordomme om skotsk fodbold passer det ikke ved nærmere eftersyn.

Den gode Thompson er en særdeles kort-glad herre med ikke færre end 134 gule og 10 røde kort i de 36 kampe, som han har dømt i denne sæson. Sidste sæson nøjedes han med 123 gule og 9 røde i 33 kampe - dvs. et 'rødt snit', der ligger ganske, ganske tæt på min egen middle-of-the road CV. Læg dertil, at Thompson gerne rækker ud efter sit røde kort i særligt vigtige kampe såsom Old Firm, den skotske FA pokalfinale og Europa League, og jeg har ingen problemer med at give 28% chance for det foreslåede udfald fordi jeg anser denne kamp som potentielt ganske eksplosiv.

Ikke som et argument for eller imod spillet men som en ren service for BetXperts brugere har jeg valgt at bringe de forventede startopstillinger nedenfor:

Danmark Andersen - Poulsen, Agger, Kjær, Jacobsen - Kvist, Zimling, Eriksen - Krohn-Dehli, Rommedahl, Bendtner, dvs. genvalg til de samme 11, som startede imod Holland.

Portugal Rui Patricio - Coentrao, Pepe, Bruno Alves, Pereira - Moutinho, Meireles, Veloso - Ronaldo, Nani, Postiga, dvs. samme start-ellever som imod Tyskland.

Der spekuleres dog heftigt i, at Nelson Oliveira får chancen fra start i stedet for Helder Postiga. Endelig er der fortsat spekulationer omkring Nanis fodskade. Jeg tror ikke, at der er ret meget om snakken når det kommer til stykket, men skulle Nani være ude af billedet overtages hans plads nok af Quaresma.

Angriberen Hugo Almeida rygtes syg, men er under alle omstændigheder nok ret langt fra startopstillingen, så det er ikke en svækkelse, der betyder noget, selv om han kunne være god at have med fra et rødt kort-perspektiv.

  • God velkomstbonus på sport
  • Stort spiludvalg
  • Tidlige odds
  • Markedets bedste livebetting
  • Rigtig god mobilapp
  • Meget brugervenligt og flot site
  • Konkurrencedygtige odds

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback