18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Bayern München - Freiburg: X (0-1)

Match center
29. oktober 2010 kl. 20:30 - Fodbold, Tyskland - Tyskland Bundesliga
Allianz Arena
Opdateret
3
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (3)
Chance (1-X-2) inklusiv handicap: 49-27-24%
Betvalue: 108,00%
Spilbar ned til odds: 3,70
Rigtig/forkert:
Betsafe Spil nu hos Betsafe
"3 Punkte sind ein Muss" lyder det fra Bayern-lejren. Forståeligt; mestrene ligger midt i tabellen med 12 point op til nr 1. Ydmygende.

Men sejrslyst er ikke nok - hvis det var, ville Bayern vinde ALLE kampe. Så lad os se på de konkrete forhold.

Bayern trækkes fortsat med en række markante fravær (herunder Robben og Ribéry), men har alligevel fået 3 sejre (hjemme) og 1 uafgjort (ude) i de seneste 4 kampe, inklusive CL og pokalturnering. Og selvfølgelig skal mesterholdet være klar favorit mod Freiburg der startede sæsonen med 2 udesejre, men har tabt sine seneste 3 udekampe, inklusive tirsdagens pokalopgør mod en BL2-klub. Freiburg er desuden også mandefaldsramt; mangler fx forsvarsstyrmand og anfører Butscher.

Hjemmesejr er altså vældigt sandsynlig (selv om intet er sikkert - det har Bayern selv demonstreret med diverse kiks), og den kan meget vel blive på mere end 1 mål.

Men man kan ikke udelukke at det bliver en hård dag på kontoret for Bayern med en kneben 1-måls-sejr til følge. Holdet har spillet 8 hjemmekampe i denne sæson med "kun" 5 sejre til følge, heraf 3 knebne. Og Freiburg har endnu ikke tabt med mere end 1 mål på udebane.

Bayern vandt seneste BL-hjemmekamp med 3-0 over Hannover trods stort mandefald, men det var efter en uges pause. Dette er klubbens 5. kamp på 14 dage og 2. kamp på 4 dage.

Det er et langskud, men til flotte odds 4 er det værd at fyre af.

"Ren" 1X2-vurdering: 76-16-8

Odds 4,0 for handicap-krydset fås også til odds 4,0 hos Sportingbet.

Indbyrdes

I sidste sæson (i marts i år) vandt Bayern 2-1 hjemme over Freiburg. Bayern 2-1-sejr blev det også til i oktober sidste år, på Freiburgs hjemmebane.

Se statistikken

BAYERN MÜNCHEN

Nr 11. 3-3-3 (8-8)

Hjemme: 2-2-1 (6-3)

Mesterholdet fra Bayern ligger på en pinlig 11.-plads efter en skidt start på sæsonen. De første 9 runder har kun givet 3 sejre.

Selv på den ellers så frygtede hjemmebane har man kikset flere gange. Alle turneringer inklusive har Bayern spillet 8 hjemmekampe i denne sæson: 5-2-1 (13-6). I CL 2-0 over Roma og 3-2 over Cluj. I pokalen 2-1 over Werder. I BL 2-1 over Wolfsburg, 0-0 mod Werder og Köln, 1-2 mod Mainz og 3-0 over Hannover.

Men seneste hjemmekamp gav altså klar sejr over Hannover - og det i en kamp hvor Bayern stillede med sådan cirka 7 reserver (een af dem, angriber Gomez, scorede hattrick). Hvilket vist fortæller noget om truppens bredde.

Sidste fredag blev det 0-0 i Hamburg i den klassiske Nord mod Syd-dyst mod HSV. Her var Gomez til gengæld helt væk, ligesom flere andre midtbane- og offensivfolk. Men det kan nok til dels forklares med at Bayern havde en tirsdagskamp (Champions League) i benene. Og i øvrigt ikke et helt skævt resultat på en svær udebane mod et godt hold.

CL-kampen blev i øvrigt vundet (hjemme) med 3-2 over Cluj, og dermed er Bayern såmænd ubesejret i sine seneste 4 kampe. For i tirsdags blev det 2-1 hjemme over Werder i pokalturneringen. Bayern stillede med det hold der forventes at spille mod Freiburg, og Schweinsteiger nettede 2 gange (efter at Werder var kommet foran i 2. minut).

Trupnyt for Bayern

Mangler:

Contento (venstreback; starter, ude siden 5. runde)

Ribéry (venstrekant; starter, ude siden 5. runde)

Robben (højrekant; starter; 0 kampe i denne sæson)

van Bommel (defensiv midtbane; starter; ude siden 7. runde)

Klose (angriber; starter; ude siden 6. runde)

Breno (reserve)

Alaba (reserve)

Bayern mangler fortsat en række stamspillere, mest markant fantasi-kanterne Robben og Ribéry, angriber Klose samt midtbane-jernmand van Bommel. Desuden venstreback Contento.

Men man har midterforsvarer van Buyten (klar efter en rygskade. Og man har manglet det belgiske fyrtårn; Demichelis blev sat af efter en elendig indsats mod Dortmund, og Tymoshchuk er altså midtbanemand, ikke forsvarer) og angriber Olic (brækket næse, men kan spille med maske) tilbage i truppen. En forstærkning selv om de muligvis ikke spiller fra start.

Bud på opstilling (ifølge kicker.de)

Butt - Lahm, Tymoshchuk, Badstuber, Pranjic - Ottl, Schweinsteiger - Hamit Altintop, Kroos, T. Müller - Gomez

FREIBURG

Nr 7. 5-0-4 (14-14)

Ude: 2-0-2 (5-5)

Sidste sæsons nr 14 ligger på en nydelig syvendeplads. Sæsonen blev indledt med et 1-3-hjemmebanetab mod oprykkerne fra St. Pauli, men det blev rettet op med 3 sejre i træk, herunder ude mod Nürnberg og Frankfurt.

I de seneste 5 ligarunder er det blevet til 2 sejre - begge hjemme - og 3 nederlag. Herunder 1-2 i Wolfsburg og 1-2 i Bremen (en kamp præget af usikkert forsvarsspil).

Sidste lørdag vandt Freiburg 2-1 hjemme over Kaiserslautern - men spillet var ikke særligt godt, og der skulle en grov forsvarsfejl til for at for at få scoret.

Men i tirsdags tabte Freiburg (uden at spare ret mange stamspillere, et par stykker) 1-2 ude til 2BL-holdet Energie Cottbus i pokalturneringen.

Det er dog værd at bemærke at angriber Cissé har scoret i de seneste to kampe (og at venstreback Bastians lagde op til begge mål mod Kaiserslautern og til målet mod Cottbus).

Trupnyt for Freiburg

Pouplin (førstemålmand; ude siden 7. runde)

Butscher (midterforsvar; starter/kaptajn - ude siden 6. runde)

Krmas (midterforsvar; starter/indskifter; kun 1 kamp i denne sæson, 2. runde)

Flum (midtbane; starter i sidste sæson, ikke spillet i denne)

Jäger (midtbane; starter, ude siden 7. runde)

Rosenthal (midtbane; starter/indskifter)

Bechmann (angriber; indskifter. Ikke spillet i denne sæson)

Tvivlsomme: Makiadi (midtbane; starter), Yano (angriber; starter/indskifter)

Freiburg er fortsat uden førstekeeper Pouplin - men afløser Baumann har trods sine kun 20 år gjort det fint (bedre end Pouplin) i sine 5 kampe mellem stængerne, så det er ingen svækkelse.

Værre er det at anfører Butscher (og Krmas) fortsat mangler i midterforsvaret, og at midtbanen stadig er trukket tynd uden Flum, Jäger og Rosenthal.

Den offensive midtbanemand Makiadin er desuden tvivlsom (ligesom angriber Yano, men han starter uanset næppe på banen; Freiburg vil nok spille 4-5-1, dvs med kun Cissé fremme).

Nåja, og så er danske Bechman også stadig skadet - men han er alligevel kun at regne som reserveangriber.

Forventet Freiburg-startopstilling (ifølge kicker.de)

Baumann - Mujdza, Barth, Toprak, Bastians - Schuster - Nicu, Makiadi, Caligiuri, Abdessadki - Cissé

  • Stort udvalg
  • Livebetting i toppen af markedet
  • Højt support-niveau

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Kommentarer

Feedback