Tips & Spilforslag : Atlanta Falcons - New England Patriots: Vindermargin: 1-6 point

Super Bowl LI kan blive endu en tæt affære

Chance: 44%

Betvalue: 104,28%

Spilbar ned til odds: 2,27

Rigtig/forkert:

Læs Bet365-anmeldelse

Spil nu hos Bet365

DERFOR SKAL DU FØLGE SPILLET

• Alle Patriots’ seks foregående Super Bowls under Bill Belichick er afgjort indenfor fire point
• Begge hold har et godt offensivt matchup og har muligheden for hurtigt at sætte point på tavlen i slutfasen, hvis de er langt bagud.
• Mens begge hold har mange store sejre, er det hold, der sjældent taber stort.
• Kun ét af de to holds seks nederlag (med Brady og Ryan som QBs) i år har været på mere end én scoring; tre af seks har været indenfor seks point, to på syv.
• Skulle kampen blive den første Super Bowl, der går i overtid, vil spillet være vundet.

DET SKAL DU HOLDE ØJE MED

• Falcons’ C Alex Mack spiller med et brud i sit ene ben og er næppe på 100%. Han er deres bedste linjemand og et vigtig faktor i løbespillet.
• Begge forsvar har leveret fint spil i den seneste tid, men de er kun blevet begrænset udfordret, så deres reelle niveau er svært at vurdere.
• Træder det ene forsvar i karakter, kan dét hold snildt ende med at tage en stor føring, da begge angreb på papiret er så stærke som tilfældet er.

Argumentpunkter i kursiv: De elementer jeg mener oddssætterne/markedet især overser/fejlvurderer

ODDSET
Find spillet: Bet365 -> Amerikansk fodbold -> Vindermargin

Placering af indskud:
Falcons 1-6 (odds 5): 47,37%
Patriots 1-6 (odds 4,5): 52,63%

Også værdi:
bwin holder samme odds på begge udfald.

888sport/Unibet holder odds 2,38 på Falcons-sejr, hvilket jeg også kan klemme lidt værdi ud af.

Markedsoversigt:
Oddset hos 888sport/Unibet er højere end man kan finde hos selv de toneangivende licensløse boomakere, hvor flere ligger i omkring 2,33-2,36 på Falcons-sejren. Disse er dog højere end resten af det danske marked.

Oddsudvikling:
I det store hele har der ikke været den store udvikling i odds i løbet af ugen. Odds er steget nogle steder, faldet andre. Handicaplinjen har også stort set stået fast på 3 point.

CHANCEVURDERINGER
ML: 43-57
AH (NE -3): 46-8-46
Over/Under 58,5 point: 48-52

SKADER/FRAVÆR
Ingen af holdene har nogle spillere listet på deres skadesrapport.

Det er dog ikke som sådan retvisende - Falcons’ center Alex Mack burde stå på listen med det brud han har i sit ene ben. Han ventes at spille, men det bliver næppe på 100%.

* * *

VEJEN TIL SUPER BOWL LI - ATLANTA FALCONS

For blot anden gang i Atlanta Falcons’ 51 sæsoner har holdet fundet vej til Super Bowl. Den første deltagelse - et 19-34-nederlag til John Elway og Denver Broncos 31. januar 1999 står formentlig ganske skarpt i mange danskeres hukommelse, om end næppe ligeså lysende klart som sparket, der bragte Falcons til deres første Super Bowl.

I fjerde quarter havde 39-årige Gary Anderson - på det tidspunkt godt på vej mod at passere George Blandas NFL-rekord for flest point i karrieren (en rekord han tog i 2000) - brændt sit første spark i 1998-sæsonen, da han fra 39 yards ude sendte sit field goal-forsøg venstre om opstanderne og forpassede muligheden for at bringe Minnesota Vikings foran med 30-20 med lidt over to minutter tilbage af fjerde quarter. I stedet fik Falcons-quarterback Chris Chandler på lidt under halvandet minut ført sit angreb ned ad banen og - spillet efter Vikings-safety Robert Griffith tabte en interception - fundet Terence Mathis for et touchdown.

Danske Morten Andersen, 38 år og i gang med sin 16. sæson i ligaen, kom på banen og sørgede for udligningen til 27-27, der sendte kampen i overtid.

Vikings’ angreb, der med sine 556 point (34,75 pr. kamp) havde taget NFL-rekorden for flest scorede point i en sæson - en rekord, der blev stående, indtil Patriots scorede 589 i 2007-sæsonen, og stadig den dag i dag er den femtehøjeste sæsontotal - startede med bolden i overtid, men fik blot flyttet bolden 13 yards, inden de måtte punte. Falcons vandt noget field position tilbage på deres første angrebsserie, men måtte efter tre incompletions på stribe fra Chandler, også punte. Vikings fik endnu en chance, men blot ét af quarterback Randall Cunninghams fem kast fandt en modtager - 12 yards til Cris Carter for en ny første down, inden tre incompletions.

Med bolden på egen 9-yard linje havde Falcons bestemt ikke optimal udgangsposition, men tight end O.J. Santiago leverede catches for 15 og 26 yards, mens running back Jamal Anderson og Chandler selv fik skaffet yards nok på jorden til at bringe Falcons indenfor field goal-afstand. Andersen, der 7 år og 11 måneder (minus én dag) efter NFC-finalen ville passere netop Gary Anderson og tage den NFL-rekord han stadig indehaver, kom på banen, og mens Anderson brændte sit spark lige kort af 40 yards, satte Anderson bolden mellem stængerne og gav Falcons deres første Super Bowl.

Men det blev til et nederlag og først nu - 18 år senere - er Falcons atter at finde på den største scene af dem alle, når NRG Stadium danner rammen om Super Bowl LI.

Det “nye” Atlanta Falcons
Mens dagens modstander kender alt til Super Bowl-oplevelsen, er det altså ganske ubetrådt territorium for størstedelen af spillerne og trænerne på det nuværende Falcons-hold. Og mens Patriots allerede forud for sæsonen var én af de oplagte kandidater til AFCs plads i Super Bowl, var der næppe mange, der forventede, at Falcons ville være at finde i Houston i aften - ja, bare at se dem nå slutspillet var overraskende for mange efter tre år på stribe uden slutspilsdeltagelse.

To skuffende sæsoner i 2013 og 2014 kostede Mike Smith jobbet som head coach - Dan Reeves var måske den første træner, der fik ført Falcons i Super Bowl, men de første fem år under Smith var på alle andre parametre de mest succesfulde i Falcons’ historie. Fire slutspilsdeltagelser, fem winning seasons - for et hold, der aldrig tidligere havde haft to år på stribe med flere sejre end nederlag, endsige to år på stribe med slutspilskampe.

Men 4-12 i 2013 blev fulgt op af 6-10 i 2014 og Smith røg ud. Erstatningen blev fundet hos de på det tidspunkt dobbelte Super Bowl-deltagere, Seattle Seahawks, i form af deres defensive koordinator Dan Quinn. Under Quinn havde Seahawks, der vandt Super Bowl i 2013 og tabte til Patriots i 2014 med Quinn som koordinator i begge tilfælde, haft ligaens stærkeste forsvar, og efter to svage år for Falcons-forsvaret - nummer 27 i ligaen i tilladte point i begge sæsoner og nummer 27 og 32 i tilladte yards - var der behov for opgradering på den front.

Quinn hentede Kyle Shanahan, frisk fra en tjans som offensiv koordinator hos Cleveland Browns, ind til at styre angrebet og prøvede at rette op på den offensive skude. Førsterundevalget i 2014-draften, Jake Matthews, der af mange var anset for den mest pro-ready offensive tackle i sin draftklasse, havde haft en forfærdelig rookiesæson, mens løbeangrebets tre primære aktører, veteranen Steven Jackson, rookie Devonta Freeman samt Jacquizz Rodgers, havde kombineret for sølle 3,7 yards pr. carry, mens quarterback Matt Ryan ovenpå nogle glimrende sæsoner fra 2010-2012 havde taget et skridt tilbage.

Falcons startede 2015 som lyn og torden, sejrede i de første fem kampe og Devonta Freeman blev den første running back siden Shaun Alexander og LaDainian Tomlinsons i 2005-sæsonen til at løbe for otte touchdowns i de første fem kampe i en sæson. Én sejr i de efterfølgende otte kampe - en snæver 10-7-sejr ude mod Titans med Zach Mettenberger under center - agerede dog en kold spand vand i hovedet på Falcons’ drømme om en stor sæson, og lige lidt hjalp det, at de sluttede af med to sejre i de sidste tre kampe, herunder den eneste sejr over Carolina Panthers i sæsonen indtil divisionsrivalerne faldt i Super Bowl til Broncos.

Front office-kontinuitet gav pote
Mens Mike Smith var blevet udskiftet efter 2014-sæsonen, havde ejer Arthur Blank valgt at holde fast i Thomas Dimitroff som general manager, og Scott Pioli som Dimitroffs højre hånd. Den beslutning har vist sig at give pote. Dimitroff, der åbnede sin karriere som general manager med valget af Matt Ryan i 2008-draften og siden leverede den store trade med Cleveland Browns for at handle sig op efter Julio Jones i 2011, fik i 2016 sammen med Pioli sammensat Falcons’ vel nok stærkeste offseason under det nuværende regime.

I draften fandt de safety Keanu Neal og middle linebacker Deion Jones i de første to runder og fulgte op med tight end Austin Hooper og linebacker De’Vondre Campbell i de efterfølgende to, mens de gik på rov i AFC North med signings af center Alex Mack hos Browns, wide receiver Mohamed Sanu hos Bengals - og siden hentede receiver Taylor Gabriel ind, efter han kom i overskud hos Browns.

2016-draftvalgene og de tre free agent-signings har alle - sammen med Dimitroffs og Piolis 2015-draftvalg, edge rusher Vic Beasley (førsterundevalg), cornerback Jalen Collins (andenrundevalg), running back Tevin Coleman (tredjerundevalg), wide receiver Justin Hardy (fjerderundevalg), defensive tackle Grady Jarrett (femterundevalg) - været bidragsydere i denne stærke sæson. Flere af dem som deciderede nøglespillere.

År to i Kyle Shanahans system viste sig også som en gigantsucces. Freeman og Coleman kombinerede for 1599 rushing yards (4,6 yards pr. carry), 19 rushing touchdowns og 85 catches for 883 yards og fem touchdowns i den regulære sæson, mens Matt Ryan tilsyneladende havde fået systemet helt ind under huden og med tilføjelsen af Sanu og Gabriel fået forstærket dybden bag Julio Jones så meget, at han gik ud og leverede sin suverænt bedste sæson i karrieren.

Da røgen havde lagt sig stod Falcons med divisionstitlen i NFC South for første gang i fire år, en 11-5-record, NFCs andenseedning og ligaens MVP på quarterbackpositionen.

Forsvaret lod som sådan meget tilbage at ønske - nummer 27 i tilladte point og nummer 25 i tilladte yards - men efter at have tilladt mindst 24 point i ni af de første ti kampe (kun den noget nær inkompetente rookie Paxton Lynch formåede ikke at føre sit angreb til så mange point), viste defensiven en anden skarphed efter friugen. Modstanden blev i det store hele lettere, hvilket uden tvivl har haft sit at sige, men også i de to slutspilskampe, der har bragt holdet til Super Bowl, har forsvaret leveret stærkt spil. Angrebet har hjulpet det godt på vej med 40 point i snit i de to opgør, men Seahawks blev, efter et stærkt åbningsdrive, holdt til to field goals i de efterfølgende tre quarters indtil et sent “trøstetouchdown”, mens Packers i NFC-finalen blev holdt fra point, indtil stillingen var 31-0.

Men tag ikke fejl. Angrebet er nøglen til sejr for Falcons, hvis de skal kunne løfte Lombardi-trofæet i de tidlige morgentimer mandag dansk tid. Falcons’ 3,03 point pr. drive overgås kun af Patriots anno 2007 (3,19) siden 1998, og ingen hold i den periode har sat point på tavlen oftere end de 54,1% af alle drives Falcons har omsat til point. Vi har altså at gøre med et historisk stærkt angreb - og et angreb, der bestemt ikke har sat farten ned i slutspillet.

Deres 80 point i slutspillet er kommet på 19 drives (4,21 point pr. drive), og de har omsat 13 af de 19 drives (68,4%) til scoringer. Med til den historie hører, at det ene drive mod Seahawks bestod af ét løb for tretten yards og herefter tre Matt Ryan-kneeldowns, der kunne køre de resterende sekunder af klokken.

I deres otte kampe siden friugen har Falcons været ustoppelige på angrebet i starten af kampene - om end det også har været mod flere svage forsvar. Kun i én af de otte kampe - mod Rams - har de puntet i første halvleg. 18 af 20 drives, der er blevet påbegyndt i første quarter i den periode, har kastet scoringer af sig - 13 touchdowns mod fem field goals. I første halvleg i de otte kampe er det blevet til 21 touchdowns, 8 field goals og kun 17 drives, der ikke er endt med en scoring. Ikke ligeså skræmmende som statistikken for drives påbegyndt i første quarter, men stadig noget der vidner om et forrygende angreb.

Bliver anden gang lykkens gang for Falcons? Svaret får vi i aften, hvor Morten Andersen, manden, der sparkede Falcons i deres første Super Bowl, kommer på banen inden kampstart for at blive hyldet som éb af de nyeste Hall of Famers.

VEJEN TIL SUPER BOWL LI - NEW ENGLAND PATRIOTS

“Kaos” og “New England Patriots” er en kombination man sjældent har kunnet tage i brug i løbet af Bill Belichicks sytten år som head coach for NFL-historiens vel nok største dynasti. Kaos var dog i høj grad hvad der gik forud for ansættelsen af netop Belichick den 27. januar 2000.

23 dage tidligere skulle Belichick introduceres som ny head coach for New York Jets efter Bill Parcells havde trukket sig tilbage. Det blev dog ikke en introduktion af en ny head coach som man kender dem - inden han gik ind for at møde pressen skrev den dengang 47-årige Belichick en kortfattet opsigelse (“I resign as HC of the NYJ”), og forklarede over den næste halve time overfor pressen hvorfor han ikke kunne påtage sig hvervet.

27. januar blev Belichick så hyret som ny Patriots-cheftræner, som afløser for fyrede Pete Carroll. Belichick, der i 1996 - under Parcells - havde været assisterende head coach og defensive backs coach hos Patriots, inden skiftet til Jets (endnu et skifte de to divisionsrivaler imellem, der ikke forløb helt problemfrit), var i løbet af sin tid hos Jets blevet jagtet af Patriots uden at det dog var lykkedes at få ham til Foxborough. Denne gang lod det sig dog gøre, men Jets mente at de fortsat havde Belichick under kontrakt og derfor skulle have kompensation. Et førsterundevalg i 2000-draften blev kompensationen, da kommissær Paul Tagliabue havde været inde over striden.

80 dage senere - 16. april 2000 - står som den anden afgørende dag i Patriots’ nyere historie, og etableringen af det dynasti, der på 16 sæsoner siden 2001 har fundet vej til nu syv Super Bowls. Patriots, der var uden et førsterundevalg pga. kompensationen for Belichick, havde på førstedagen af draften valgt Hawaii-offensive tackle Adrian Klemm og running back J.R. Redmond - mere om ham senere. De to spillere kombinerede blot for 23 startede kampe over i alt otte sæsoner for klubben. På andendagen fulgte Patriots op med yderligere fire valg, der i bedste fald ydede et, i det store billede, begrænset bidrag, inden det nu historiske valg nummer 199.

St. Louis Rams havde netop valgt Iowa-safety Matt Bowen (i dag en fremragende x’s & o’s-skribent hos ESPN), inden Patriots med deres syvende valg i draften valgte at sikre dybden bag det tidligere topvalg fra 1993-draften, Drew Bledsoe, med valget af en lettere splejset Michigan-quarterback ved navn Tom Brady.

Tilfældigheder er en stor del af NFLs livscyklus. Det rette sted på det rette tidspunkt. Hvad nu hvis Belichick ikke havde sagt op hos Jets? Hvad nu hvis Rams i stedet for Bowen havde valgt Brady? Og hvad nu hvis ikke Drew Bledsoe ikke var blevet skadet i Week 2 på et hit af den dobbelte All-Pro-linebacker Mo Lewis fra - ja, hvem ellers? - Jets?

Succes fra start
Efter et år som reserve, hvor Brady blot kom i aktion i én kamp og forsøgte tre kast (én completion for seks yards), stod Brady nu som Patriots’ starter mens Bledsoe kom sig over skaden. Den første start kom på hjemme mod Indianapolis Colts. Patriots var 0-2, Colts med Peyton Manning under center, var 2-0. Andenårsspilleren, der blev valgt i sjette runde, i sin første start mod fjerdeårsstarteren, der var blevet valgt med topvalget i 1998-draften. Det lignede et ulige opgør - og bookmakerne havde, trods udebane Colts som 11,5-point favoritter. Og ulige blev det også. Kort efter pausen tog Patriots en 23-0-føring og få minutter i fjerde quarter returnerede Ty Law én af Mannings tre interceptions i opgøret for touchdown (den anden pick-six i kampen) og bragte Patriots foran 37-7. Da det hele var slut havde Patriots sejret med 44-13.

Tre uger senere var Colts så 10,5-point favoritter i dét opgør, der skulle blive det sidste divisionsopgør mellem holdene - efter sæsonen gjorde Houston Texans sin entré i ligaen og Colts rykkede fra AFC East til den nystartede AFC South, uden at det dog på nogen måde forhindrede holdene i at mødes næsten årligt i hvad der skulle blive ét af ligaens største rivalopgør. Mens Brady i sin debut overlod meget til løbeangrebet og forsvaret (han gik 13 af 23 for 168 yards uden både touchdowns og interceptions), var han anderledes skarp i Indianapolis og kastede tre touchdowns. Det har han siden præsteret yderligere 80 gange, inkl. slutspil, og han vil med tre touchdowns mod Falcons nå op på siden af Drew Brees på andenpladsen over flest af den slags kampe i karrieren - Manning holder en solid føring i den statistik med 99. Patriots sejrede nok engang overlegent og vandt med 38-17.

Mindeværdigt Super Bowl-run
Ti uger inde i sæsonen var Patriots 5-5, men med seks sejre på stribe til at lukke sæsonen hentede Patriots divisionstitlen i AFC East via tiebreakerfordel over Dolphins, og sikrede sig en friuge i slutspillet. Bradys første hjemmekamp blev et historisk opgør mod Oakland Raiders i Divisional Playoffs. Bagud 10-13 med 1.50 tilbage af kampen, havde Patriots første og 10 på Raiders’ 42-yard linje. Brady droppede tilbage for at kaste, men ingen receivers var fri. Raiders’ cornerback Charles Woodson sackede Brady, der fumblede bolden. Raiders’ Greg Biekert kom over bolden og da Patriots var uden timeouts, lignede det en Raiders-sejr. Spillet blev dog set igennem og referee Walt Coleman kom tilbage og kunne dømme spillet som en incompletion fordi Brady havde været ved at “tucke” bolden ind til kroppen, da den røg fri. “Tuck Rule”, der var blevet indført i 1999, var nu kendt for alle der fulgte ligaen. Den kontroversielle regel, der for få år siden blev trukket tilbage, var tidligere på sæsonen gået Patriots imod i kampen mod - ja, selvfølgelig - Jets, hvor en fumble af Jets-quarterback Vinny Testaverde blev kaldt tilbage.

Med et halvt minut tilbage havde Patriots fået flyttet bolden til 28-yard linjen, hvor kicker Adam Vinatieri, på det snedækkede Foxboro Stadium, ramte et nu ikonisk 45-yard field goal, der sendte kampen i overtid, hvor han siden afgjorde kampen til Patriots’ fordel efter en otte et halvt minut lang angrebsserie, der over 15 spil flyttede bolden 61 yards til et kort 23-yard field goal.

I AFC-finalen gæstede Patriots Pittsburgh Steelers. På det første spil efter two-minute warning, foran 7-3, fandt Brady receiver Troy Brown for 28 yards, men måtte udgå med en ankelskade og overlade angrebet til Drew Bledsoe, der kort efter fandt receiver David Patten for et touchdown og 14-3-føring. Et blokeret field goal returneret for touchdown sendte Patriots på 21-3 i starten af tredje quarter, men to Steelers-touchdowns bragte spænding ind i kampen før fjerde quarter. Et Vinatieri-field goal øgede føringen til 24-17, og herefter tog Patriots’ forsvar over. Steelers måtte punte på det efterfølgende drive og fik deres to sidste angrebsserier afsluttet af interceptions.

Patriots var klar til Super Bowl, hvor Kurt Warner og Rams’ Greatest Show on Turf ventede som storfavoritter. Steelers havde været 10-point favoritter i AFC-finalen. I Louisiana Superdome havde Rams en favoritværdighed på hele 14 point - den tredjestørste i Super Bowl-historien (delt med Packers’ favoritværdighed mod Patriots fem år tidligere, og kun overgået af 49ers’ 19 point mod Chargers i 1994-sæsonen og Baltimore Colts’ 18 point mod Jets og ‘Broadway’ Joe Namath i Super Bowl III).

Det var det ustoppelige angreb - nummer ét i ligaen i både yards og point i den regulære sæson - mod kollektivet. Bill Belichicks defensive evner blev sat på en prøve, men den på det tidspunkt allerede dobbelte Super Bowl-vinder - som defensiv koordinator hos Giants under Bill Parcells i 1986- og 1990-sæsonerne - havde opskriften klar. Ved indgangen til fjerde quarter havde Rams sat tre point på tavlen, og Patriots holdt en føring på 14 point takket være en Ty Law-pick six, et Brady-touchdown til David Patten og et Vinatieri-field goal. Før eller siden måtte Rams dog finde rytmen og i fjerde quarter kom de i gang. Warner løb for et touchdown og fandt med halvandet minut tilbage Ricky Proehl for det udlignende touchdown.

Brady og Patriots-angrebet indtog banen på egen 17-yard linje, og J.R. Redmond - så kom vi tilbage til ham - åbnede angrebsserien med catches for 5 og 8 yards, og efter en incompletion greb Redmond endnu en bold, denne gang for 11 yards. Patriots var nu på egen 41-yard linje med 33 sekunder tilbage. En incompletion blev fulgt af en 23-yard completion over midten til Troy Brown, der dog, med bolden i hænderne, kunne nå ud af banen og stoppe tiden. Det gjorde Jermaine Wiggins ikke, da han kort efter greb en kort bold - han fik seks yards, men havde fået bolden ned til Rams’ 30-yard linje, og Brady kunne roligt finde vej til line of scrimmage, spike bolden, og lade Adam Vinatieri komme ind og sikre sejren med et 48-yard field goal. Som så ofte før - og, ikke mindst, siden - svigtede Vinatieri ikke, og overraskelsen var i hus.

Vedvarende succes - trods kontroverser
Den store succes fortsatte over de kommende år - i 2002-sæsonen var 9-7 ikke nok til slutspil, men både 2003 og 2004 kastede både slutspil og Super Bowl-titler af sig. Tre trofæer på fire sæsoner havde kun Dallas Cowboys (1992, 1993, 1995) tidligere præsteret. Et nyt dynasti havde fundet sig til rette, og mens der skulle gå ti år før det atter blev til en Super Bowl-triumf, fik Belichick ført sit mandskab til både NFLs første 16-0-regular season, og to Super Bowl-optrædener - begge tætte nederlag til Giants - har Patriots over de 16 år med Brady og Belichick været historisk stærke. 16 winning seasons på stribe er “kun” fire år fra Cowboys’ rekordstime på 20 sæsoner fra 1966 til 1985. 11 af de 16 sæsoner - 15 af dem med Brady som quarterback, efter han sad ude stort set hele 2008 med et overrevet korsbånd - har kastet en AFC-finaledeltagelse af sig, og nu altså syv af dem en Super Bowl-optræden.

Mens Patriots under Belichick har været ganske strømlinet - “The Patriot Way”, “Do your job” - har der også været nogle fæle strege i regningen. Spygate gav muligvis motivation til 16-0-sæsonen i 2007, men gjorde ellers intet godt for anseelsen af et hold, der i forvejen - pga. deres succes - delte vandene. Aaron Hernandez er en historie for sig selv, og Deflategate bør i det store hele bare forbigås i tavshed, men de fire spilledages karantæne den, efter en lang kamp, endte med at koste Tom Brady i 2016-sæsonen, gør det desværre umuligt.

I en alder af 39 år har Brady i 12 kampe leveret én af sine mest imponerende sæsoner i karrieren, og mens de nu 13 sejre i 14 kampe siden Brady kom tilbage fra karantæne, ikke har været mod specielt stærke hold - Steelers uden Ben Roethlisberger i den regulære sæson, Le’Veon Bell skadet på det andet spil i AFC-finalen, Bills uden LeSean McCoy, Dolphins uden Ryan Tannehill i en stort set, for Dolphins, ligegyldig kamp i Week 17 - så er kampene stadig blevet vundet. Mange hold kæmper med kontinuerligt at vinde den slags kampe, men med historiens måske bedste head coach og en quarterback, der også hører til blandt de bedste i historien, er Patriots bedre stillet end (stort set) alle andre hold. Belichick tillader ikke et mistet fokus “bare” fordi modstanderen er dårlig, og skulle det alligevel ske, så vil indsatsen i den efterfølgende kamp typisk være skræmmende stærk.

Et Patriots-angreb uden Rob Gronkowski har i årevis været ensbetydende med et Patriots-angreb, der slet ikke klikkede på samme måde som med ham - Bradys stats har været mærkbart dårligere når Gronk har været ude. I år har man ikke fornemmet Gronkowskis fravær, og på trods af fire kampe med Jimmy Garoppolo/Jacoby Brissett under center, og et shutout mod Bills i den ene af disse, sluttede Patriots den regulære sæson med tredjeflest scorede point, fjerdeflest yards, færrest turnovers og var nummer fem i både point pr. drive (2,44) og scoringsprocent (43,7), mens de sammen med Falcons udgjorde top to i turnoverprocent (Patriots 4,9%, Falcons 5,7%). Patriots’ forsvar sluttede sæsonen med færrest tilladte point, hvilket naturligvis må ses i sammenhæng med kvaliteten - eller mangel på samme - af de angreb de mødte. Til gengæld har Brady og Patriots-angrebet haft rigelig med udfordringer i løbet af året og alligevel været ustoppelige den seneste måned - siden 16-3-sejren i Denver i Week 15 har Patriots i fire kampe scoret mindst 34 point, og snittet 36,5. Running back Dion Lewis’ comeback har givet en ekstra dimension til angrebet, mens Chris Hogan, der blev hentet hos Bills forud for sæsonen, har været en forrygende tilføjelse til offensiven.

Kontinuitet har i det store hele været nøglen for Patriots. Det er muligt at Brady er den eneste tilbageværende spiller fra Super Bowl-triumfen i 2001, men kontinuitet i trænerstaben - Charlie Weis, Josh McDaniels og Bill O’Brien har afløst hinanden på skift på posten som offensiv koordinator og/eller quarterbackcoach (der har ikke altid været en officiel koordinator), og også på forsvaret har det i det store hele været interne forfremmelser, når en udskiftning har været nødvendig. Loyaliteten er stor og det har bidraget til kontinuiteten, og afholdt Brady fra pludselig at skulle have et nyt system presset ned over sig fra en ny koordinator. Det har været en løbende udvikling og tilpasning til Bradys evner - og de spillere han har at arbejde med.

Det er bestemt ikke fordi offensiven består af stjernespillere - man kan diskutere hvor mange af Bradys våben, der ville være store profiler hos andre hold - men de har fundet sig til rette hos Patriots, under en hård, til tider måske lidt uretfærdig, men uomtvisteligt altid dygtig, cheftræner og en kommende Hall of Fame-quarterback. Er man villig til at tilpasse sig de regler der er under Belichick og kan man gøre sig fortjent til Bradys tillid, så er man nået langt, uagtet at man i andre klubber blot ville være en eftertanke.

Når Brady går på banen til denne kamp sætter han en NFL-rekord med sin syvende Super Bowl-optræden, mens Bill Belichick for tiende gang vil være at finde på sidelinjen som træner - tre som assistent, syv som head coach - og dermed også tage en rekord. Hvis Patriots vinder vil Brady blive den første quarterback til at vinde fem Super Bowls, og den blot anden spiller (Charles Haley), mens en Super Bowl-MVP vil være nummer fire (en rekord) - og Bill Belichick vil kunne få sin femte ring som head coach, ligeledes en rekord. Patriots er i dén grad på rekordjagt.

Kollektivet og et stærkt forsvar var nøglerne, da dynastiet blev grundlagt i 2001. Brady og angrebet er en markant vigtigere del af det i dag, men kollektivet er stadig afgørende. Modsat for 15 år siden går Patriots ikke ind til denne Super Bowl som gigantiske underdogs - de er favoritter denne gang - men ligesom for 15 år siden står de overfor NFLs højestscorende angreb, og skal forsøge at sætte en stopper for ligaens MVP.

Super Bowl LI: New England Patriots vs. Atlanta Falcons (@NRG Stadium) - kl. 0.30:
15 år efter at have nedkæmpet The Greatest Show on Turf i Super Bowl XXXVI og sikret sig sit første Super Bowl-trofæ, skal New England Patriots søndag forsøge at hente sin femte triumf, når de står overfor ét af de mest frygtindgydende angreb siden Rams’, i form af Atlanta Falcons’ 2016-udgave.

Det er svært at sammenligne angreb fra forskellige æraer, og meget har ændret sig siden 2001-sæsonen, så uden at vurdere hvilket af de to angreb der var stærkest - og hvor Falcons’ angreb i år rangerer i forhold til angreb som 2007-Patriots, 2011-Packers og 2013-Broncos - så lad os blot konstatere at det er en skræmmende stærk offensiv, som Patriots skal forsøge at dæmme op for. Hvor stærkt Patriots’ forsvar er, er svært at vurdere ud fra hvad vi har set i denne sæson - holdet har endnu ikke for alvor stået overfor et stærkt angreb, og når endelig modstanderen har haft et godt angreb, har en skade frataget os muligheden for at se det for fuld styrke. Men Patriots har stadig vundet deres kampe - og vundet dem klart, størstedelen af tiden.

Det er dog svært at se Patriots lukke ned for Falcons’ angreb. Offensiven er fyldt med våben, og mens Patriots ofte har været dygtige til at udse sig den spiller, der er vigtigst at lukke ned for, og så få eksekveret den defensive gameplan ud fra dét, så kan det blive svært denne gang. Matt Ryan er uhyre velspillende og Falcons’ angreb har fungeret både med Julio Jones i storform og som en eftertanke. eeangrebet har i Devonta Freeman og Tevin Coleman to alsidige våben, der begge kan løbe og gribe bolden effektivt. Patriots’ opgave i opgøret bliver næppe at lukke ned for Falcons-angrebet - blot begrænse det. Og hér kan nøglen meget vel være at få holdt løbeangrebet i skak. Falcons' center Alex Mack spiller Super Bowl, men næppe på 100% med et brud i sit ene ben, og det er en svækkelse af holdets forhåbninger om at løbe bolden effektivt.

Mens Falcons’ angreb mod Patriots’ forsvar ud fra statistikkerne er et matchup mellem ligaens bedste angreb og bedste forsvar, er det i virkeligheden nok det modsatte matchup, der er det virkelig interessante. Falcons bør være i stand til at sætte point på tavlen, og spørgsmålet er så hvad Patriots’ angreb kan præstere mod Falcons’ forsvar.

Ved første øjekast ligner dette et mere ulige matchup, med Patriots’ stærke angreb og et Falcons-forsvar, der rangerede blandt de dårligste i ligaen i både tilladte yards og point. Falcons har dog vist klare fremrskridt på forsvaret i anden halvdel af sæsonen - siden deres friuge har de i seks af otte kampe holdt modstanderne til max. 21 point; i de første ti kampe var det kun et Broncos-angreb med Paxton Lynch under center, der ikke scorede mindst 24 point. Pass rushet har vist sig effektivt, men modstanderne har også for Falcons ladet noget tilbage at ønske - Cardinals var svage på udebane i år, Rams og 49ers var dysfunktionelle på angrebet og Panthers var også langt fra sidste års niveau. Falcons nød dog også godt af at de var så velkørende på angrebet som tilfældet har været i de seneste måneder - en stor føring fra start har taget brodden ud af modstandernes angreb og gjort det let. For at få taget en stor føring har nogle gode spil fra forsvaret dog også været nødvendige, og det har de to sejre i slutspillet budt på. Seahawks marcherede effektivt ned ad banen på det første drive i Divisional Playoffs, og fulgte op med et field goal på det næste - derfra blev det blot til ét field goal på de næste fem drives (seks hvis man inkluderer de to spil startende fra egen 8-yard linje inden pausen), mens Falcons selv fik to point på en safety, og da Seahawks endelig igen fik fundet vej til end zone var det kun for at pynte på resultatet i en 36-20-sejr. Packers gjorde det svært for sig selv ved et brændt field goal og en mistet fumble i red zone på de første to drives - da de kom på banen for tredje gang var Falcons foran 10-0. 31-0 var Falcons i front før Packers i tredje quarter endelig kom på tavlen.

Patriots har i seks Super Bowls under Bill Belichick endnu ikke scoret ét eneste point i første quarter - og møder nu altså dét angreb i ligaen, der har scoret flest point i første quarter i sæsonen. Det burde tale for Falcons, men det hører med til historien, at Patriots har holdt modstanderne til 15 point i første quarter i de seks Super Bowl-opgør - og at Patriots i år er nummer ét i ligaen i tilladte point i første quarter; og nummer to i scorede point i første quarter.

Men hvad skal Patriots gøre offensivt? Jeg er ikke sikker på at der kun er én velfungerende strategi, og jeg kan se dem have to ganske forskellige tilgange, uden at det vil overraske mig. No-huddle fra starten for at trætte Falcons’ forsvar, og afholde dem fra at skifte ud, eller løbetungt fra starten for at holde Falcons-angrebet på sidelinjen, begrænse antallet af possessions for Matt Ryan og co. - og også på den måde få trættet Falcons-forsvaret. Jeg ville selv hælde mest mod den sidstnævnte - Falcons’ løbeforsvar lader noget tilbage at ønske og i LeGarrette Blount og Dion Lewis har Patriots to gode running backs. Falcons har nogle unge nøglespillere ned gennem midten - andenårsspiller Grady Jarrett i midten af den defensive linje, rookie Deion Jones i midten af linebackerkæden og rookiesafety Keanu Neal i den bageste enhed - og planen kan meget vel blive at udfordre dem, uagtet at de alle tre har været velspillende i år.

Kan Falcons trække det længste strå når de har forsvaret på banen, er det svært at se Patriots tage sejren, men ligesom det er svært at se Patriots lukke ned for Falcons, er det også svært at se Falcons stoppe Patriots-angrebet. Patriots har snittet 36,5 point i snit over de seneste fire kampe - Falcons 37,75 i deres seneste fire - og det er de to angreb i ligaen, der har færrest turnovers i denne sæson. I 14 kampe med Brady under center har Patriots undgået turnovers i ti - til gengæld har de haft to eller tre i hver af de fire hvor de ikke har været turnoverfri, senest tre i sejren over Texans. Falcons har i 18 kampe “kun” været turnoverfri otte gange - til gengæld har de ikke en turnover i fire kampe på stribe, og kun én gang i år (mod Seahawks i Week 6) har de haft mere end én.

Selvom jeg forventer et shootout, ser jeg de to holds running backs være afgørende i kampen - både for at sikre noget balance og fordi de (med undtagelse af Blount) er gode i kastespillet. Mens Blount nok er Patriots’ bedste bud på en spiller med et rushing touchdown, har jeg mere fidus til at Dion Lewis bliver den vigtigste brik på positionen for dem. For Falcons er Freeman og Coleman begge så alsidige, at de kan ende med at blive afgørende, og mens Freeman er den bedste af de to, kan det ligeså godt være Coleman, der viser sig som en x-faktor i kampen. Begge er dygtige receivers og kan give store problemer for Patriots’ linebackers. Det er muligt at Patriots’ stærke løbeforsvar kan stoppe dem på jorden, men det bliver svært at holde dem helt ude af kampen, uden at have ekstra fokus på dem - og gør de dét, vil det give ekstra plads til andre våben.

Jeg har haft det svært med kampen hele vejen, og mens jeg fra første færd hældte i retning af Falcons, i kraft af at angrebet er så stærkt som tilfældet er, er jeg kommet mere i tvivl som kampen er kommet nærmere. Der er ingen tvivl hos mig om at Patriots er favoritterne i opgøret - relativt snævre favoritter, men favoritter - men mavefornemmelsen har sagt Falcons de seneste uger. Nu, på dagen hvor det går løs, er den fornemmelse ikke så stærk som tidligere. Det bør, uanset hvad, blive tæt, og det vil på ingen måde overraske mig uanset hvilket hold der trækker det længste strå - og jeg kan snildt lave masser af argumenter for begge hold. Mavefornemmelsen har altså trukket mere i retning af Patriots de seneste dage, men så længe det ikke er blevet til en klar fornemmelse af at de tager sejren, så holder jeg fast i den første indskydelse.

• God velkomstbonus på sport
• Stort spiludvalg
• Tidlige odds
• Markedets bedste livebetting
• Rigtig god mobilapp
• Meget brugervenligt og flot site
• Konkurrencedygtige odds

Besøg Bet365

Læs anmeldelse