Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Spil-form: Jeg har valgt en smule forsigtig linie her, idet jeg ”nøjes” med at tage Arsenal på et Asian Handicap -0,75, hvor der stadig er udbetaling, blot Arsenal vinder. De lidt friskere puntere kan sniLdt spekulere i en -1-linie, hvor der ikke er gevinst ved Arsenal-sejr med én, men dog nok så væsentligt fuld tilbage-betaling af indsatsen. Oddset for den lille stramning er selvsagt højere, og hvilken linie, man vælger, er mestendels et spørgsmål om smag.
Mine procenter for 1X2:
1: 64 %
X: 23 %
2: 13 %
Mine procenter for 1X2 på H 0-1):
1: 40 %
X: 24 %
2: 36 %
Cesc (+, okay, lidt andet også): Jeg skrev i indledningen, at odds-stigningen på Arsenal er sket pga. én spiller – Cesc Fabregas – men okay og nuvel, der ér to andre medvirkende årsager til odds-movement’et, nemlig at Arsenal stiller uden flere andre profiler, samt at indsatsen i weekendens 0-0 Premier League-premiere ude mod Newcastle ikke lovede alt for godt, ikke offensivt i hvert fald. Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for en klar fornemmelse af, at markedet har over-reageret, og jeg gætter på, at vi i timerne op til kamp-start vil se Arsenal-oddsene falde, når de store Asian-drenge kommer på banen.
Én-øjet medie-fokus: For ganske vist ér Arsenal alvorligt svækket i forhold til sidste sæson – dén er god nok – men en fodbold-kamp udgøres jo som bekendt af to hold, der løber på banen, og det er ikke ligefrem fordi situationen hos Udinese er bedre. Det synes det medie-skabte marked i vid udstrækning imidlertid at have overset, da der helt forudsigeligt er meget mere fokus på engelske Arsenal og deres problemer.
Fornem engelsk CL-tradition: Der er én ting i europæisk klub-fodbold, man bør have respekt for, og det er de store engelske klubber i Champions League (ikke i Europa League, for det er en helt anden historie). En af disse er Arsenal. De engelske CL-mandskaber klarer sig næsten altid fornemt. Englænderne har altid fire hold med i gruppe-spillet, og minimum tre af disse kvalificerer sig – igen altid – videre til forårets ottendedelsfinaler.
Vanskeligere betingelser for den italienske "firer": Helt samme respekt står der ikke længere omkring de italienske klubber, og det især ikke den italieske ”firer”, som skal turen igennem kval.playoff-runden.
Klubber som Inter og Milan skal stadig regnes som relative europæiske sværvægtere, omend de nu om dage synes at halte noget efter de engelske klubber samt naturligvis FC Barcelona og Real Madrid, men UEFA’s regel-ændring for to sæsoner siden, hvor de gjorde vejen til gruppe-spillet lettere for de mindre nationers mestre (noget som bl.a. FC København har nydt godt af), men hårdere for de klubber fra de store nationer, som ikke kvalificerer sig direkte ind i gruppe-spillet, kostede sidste år Sampdoria pladsen i CL-gruppespillet (Samp måtte samlet bøje sig til Werder Bremen – 1-3 i Tyskand og 3-2 efter forlængelse hjemme).
Samme skæbne risikerer snildt at overgå Udinese.
Et af de store problemer for Udinese (og Sampdoria sidste år) er, at de ikke er gode nok til at blive seedet (en af årsagerne til det er, at der er stor rotation blandt de yderste italienske CL-deltagerklubber, hvilket forhindrer den enkelte klub i at samle mange point sammen til UEFA’s koefficient-liste) og således er garanteret at støde ind i en stærk modstander. I Udinese var man garanteret ikke glad for at se Arsenal komme op af hatten, men okay, det samme kan man selvfølgelig gætte også var tilfældet i den engelske lejr, som nok hellere havde taget f.eks. OB end Udinese.
Hvem er hårdest ramt?: Der er sket mangt og meget i både Arsenal og Udinese i sommerens transfer-vindue (og det risikerer ikke at være slut dermed), og begge klubber fremstår adskilligt svagere, end de var i sidste sæson. Hvilken af de to, der er mest svækket, er umiddelbart vanskeligt at vurdere, men et lille forsigtigt gæt fra min side er, at Udinese formentligt har oplevet den kvalitets-mæssigt hårdeste åreladning. Det ikke i forhold til de spillere, som er rejst/er ude, men i forhold til den kvalitet, som den tilbageværende del af spilletruppen holder.
Holder det stik, eller er Arsenal i hvert fald ikke mere svækket i forhold til tidligere, end Udinese er det, så er der ingen tvivl om en meget klar rolle-fordeling, hvad angår favorit-status. For indtil denne sæson har Arsenal på den internationale scene rangeret meget langt foran en klub som Udinese.
Mange vil sikkert pege på, at Arsenal netop har måttet vinke farvel til Cesc Fabregas, som er gået til FC Barcelona, og det ligger også i kortene, at det bliver svært at holde på den anden af Gunners’ store midtbane-profiler Samir Nasri. Klare svækkelser af Arsenal-mandskabet, men hvordan står det egentligt til i Udinese-lejren? Heller ikke for godt, men lad os tage Arsenals situation først.
Teamnews & analyse - Arsenal: Udover Cesc Fabregas har Arsenal af væsentlige spillere måttet sige farvel til den solide forsvarer Gael Clicy, som er gået til Manchester City, men det er ikke sikkert, det stopper der, da nyrige Man. C også har fangarmene ude efter den nu største midtbane-profil i Arsenal (efter Fabregas’ farvel) Samir Nasri. Om det skifte bliver til noget eller ej, står ikke helt klart, men 100 procent sikkert er det, at Nasri ikke spiller mod Udinese.
Skulle man pege på tre iøjnefaldende profiler på Arsenal-mandskabet sidste sæson, så ville det være Fabregas, Nasri og holdets klart farligste angriber Robin van Persie, men den flyvende hollænder er heller ikke med mod Udinese, da han pådrog sig karantæne i Arsenals sidste Champions League-kamp sidste sæson mod FC Barcelona. I samme moment er træner Arsene Wenger heller ikke at finde på træner-bænken dirigerende sine tropper, da også han afsoner en UEFA-straf fra Barca-kampen.
For at gøre fraværs-situationen komplet hos Arsenal, så er to centrale midtbane-spillere (især nu da Nasri ikke spiller, og Fabregas er en saga blot), Jack Wilshire og Abou Diaby, ude med skader. Ligeledes er en anden midtbane-mand, Tomas Rosicky, tvivlsom.
Marginal-spillere som danske Nicklas Bendtner, Carlos Vega og Emmanuel Eboue er heller ikke med, angiveligvis fordi de er på vej væk.
I det mindste fungerede defensiven: Mens det fremadrettede spil ikke fungerede særligt godt for Arsenal i weekendens liga-kamp ude mod Newcaste (resultat: 0-0), hvor især Andrej Arsjavin og Tomas Rosicky virkede meget langt fra noget, der ligner form, så kunne Wenger i det mindste glæde sig over, at fire-back-kæden med Bacary Sagna, Laurent Koscielny, Thomas Vermaelen og Kieran Gibbs gjorde det sikkert og solidt. Der bliver givet genvalg til alle fire. Bortset fra sin udvisning viste nyerhvervelsen Gervinho pæne takter, og han får givet chancen i angrebet igen sammen med spyd-spidsen Marouane Chamakh og Theo Walcott på den anden offensive kant.
Nok om Arsenal, lad os vende blikket over til Udinese. Også den italienske klub er stærkt svækket i forhold til sidste sæson.
Teamnews & analyse - Udinese: De fleste er opmærksom på, at den store åbenbaring på Udinese-mandskabet sidste sæson, flank-angriberen Alexis Sanchez, er røget til FC Barcelona. Det har lunet i pengekassen i Udine, som yderligere er blevet spædet op ved salg af to andre profiler, forsvareren Christian Zapata, der er røget til Villarreal, samt den talentfulde midtbanespiller Gökhan Inler, som er skiftet til et til denne sæson meget interessant udseende Napoli-mandskab.
Af nye i truppen af umiddelbar interesse for start-11’eren må peges på de to i Brasilien hentede forsvarere, Danio Larangeira fra Palmeiras og Neuton Piccoli fra Gremio, men det tager erfaringsmæssigt tid, før den slags indkøb for alvor viser deres værdi.
Ligesom Arsenal slås også Udinese med skader i spillertruppen. Den faste forsvarer Maurizi Domizzi er ude, ligesom de to tilbagehentede angribere fra lån i henholdsvis Bari og Genoa, Paulo Barreto og Antonio Floro Flores, som tilsammen er udset til at dække for tabet af Alexis Sanchez, er ude med skader.
Slutteligt er den nye brasilianske forsvarer Danio Larangeira tvivlsom (jeg har dog valgt at indrullere ham i Udineses sandsynlige start-opstilling).
Holdene: Det peger hen mod følgende sandsynlige start-opstillinger:
'
Arsenal (4-3-3): Wojciech Szczesny; Bacary Sagna, Laurent Koscielny, Thomas Vermaelen, Kieran Gibbs, Alexandre Song, Gervinho, Aaron Ramsey, Andrej Arsjavin, Theo Walcott og Marouane Chamakh.
Udinese (4-5-1): Samir Handanovic; Dusan Basta, Mehdi Benatia, Danilo Larangeira, Neuton Piccoli, Emmanuel Badu, Kwadwo Asamoah, Mauricio Isla, Giampiero Pinzi, Pablo Armero og Antonio Di Natale.
Konklusion: Jeg kan ikke slippe udenom at give Arsenal en ganske markant favorit-værdighed. Det primært på The Gunners’ store rutine i Champions League-sammenhæng. Ydermere plejer Arsenal på CL-scenen at være et forrygende stærkt hjemmehold, så 1-tallet bør på den baggrund alene tildeles ganske mange procenter.
Ned trækker det så, at Fabregas er forsvundet, at Nasri måske/måske ikke er på vej ud (han er uanset ikke med i aften), samt at van Persie er karantæneramt, og Wilshire og Diaby er ude med skader.
Over for det skal man imidlertid stille situationen i Udinese, som synes lige så hårdt ramt. Alexis Sanchez er væk, Inler er væk, og Zapata er væk. Derudover er Barretto og Floro Flores også væk pga. skader.
Hvis de forsvundne/fraværende Arsenal-navne synes større end de italienske... tjae, så er det måske dels pga. den engelske presse og den mere opmærksomhed på Arsenal... ? ... og derudover må man jo ikke glemme, at de hold, som stilles overfor hinanden vel ikke skal bedømmes på, hvem der ikke spiller, men på de 11, som faktisk løber på banen. Og alt andet lige, så ligner det, at Arsenals spillertrup svækkelserne til trods har mere bredde-styrke end Udineses.
+ formen: Slutteligt er der formen. Den italienske liga er endnu ikke startet, hvilket først sker om halvanden uge, og italienske hold er notorisk langsomme sæson-startere. Arsenal får på den front et par uges forspring, og det rykker yderligere procenter.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
EPL
Chelsea |
1 : 1 |
10/11-2024 Arsenal |
ECL
Inter |
1 : 0 |
06/11-2024 Arsenal |
EPL
Newcastle |
1 : 0 |
02/11-2024 Arsenal |
EELC
Preston |
0 : 3 |
30/10-2024 Arsenal |
EPL
Arsenal |
2 : 2 |
27/10-2024 Liverpool |
ECL
Arsenal |
1 : 0 |
22/10-2024 Shakhtar Donetsk |
EPL
Bournemouth |
2 : 0 |
19/10-2024 1
Arsenal
|
EPL
Arsenal |
3 : 1 |
05/10-2024 Southampton |
ECL
Arsenal |
2 : 0 |
01/10-2024 PSG |
EPL
Arsenal |
4 : 2 |
28/09-2024 Leicester |
IISA
Atalanta |
2 : 1 |
10/11-2024 Udinese |
IISA
Udinese |
0 : 2 |
02/11-2024 Juventus |
IISA
Venezia |
3 : 2 |
30/10-2024 1
Udinese
|
IISA
Udinese |
2 : 0 |
25/10-2024 1
Cagliari
|
IISA
AC Milan 1 |
1 : 0 |
19/10-2024 Udinese |
IISA
Udinese |
1 : 0 |
05/10-2024 Lecce |
IISA
Udinese |
2 : 3 |
28/09-2024 Inter |
IICI
Udinese |
3 : 1 |
25/09-2024 1
Salernitana
|
IISA
Roma |
3 : 0 |
22/09-2024 Udinese |
IISA
Parma Calcio 1913 1 |
2 : 3 |
16/09-2024 Udinese |