Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
OPDATERET med TeamNews og min model-forklaring og disclaimer
Åh ja, hvad har jeg gang i? En så høj betvalue på en kamp i bundesligaen, det virker ret usandsynligt. Men jeg håber I vil bære over med mig og læse videre. CV er baseret på min Expected Goals Model, som jeg nu agter at lade stå sin test i det offentlige rum, so here goes
13. runde i Bundesligaen - det unge offensivt indstillede Stuttgart-hold imod det væsentlig ældre "metaltrætte" Augsburg-hold. Statsene peger én vej, men passer de?
DET TALER FOR STUTTGART:
- Ratiomæssigt (forventet mål ift. forventet mål for og imod) så er Stuttgart ligaens fjerdebedste hold, Augsburg det 13. Faktisk så burde Stuttgart være det næstmest scorende hold, hvilket jo så også fortæller historien om, at de tillader en del chancer
- Efter en resultatmæssig elendig start på sæsonen (5 nederlag i streg), så begyndte Stuttgart at få point ved udgangen af september, og oktober var også fornuftig resultatmæssigt. De to sidste hjemmekampe imod henholdsvis Ingolstadt og Darmstadt gav 6 point - begge ligger over Augsburg, men kan ud fra stats nogenlunde sammenlignes niveaumæssigt med Augsburg
- Augsburg havde en glimrende sidste sæson med kvalifikation til EL. Måske overpræsterede de? (Jeg har ikke analyseret data)
- Deltagelsen i EL kan hæmme Augsburg i ligaen - det er set før må man sige
- Resultaterne har været elendige for Augsburg, der ligger på sidstepladsen
- Oddset på bet365 ligger faktisk i skrivende stund over Pinnacle. Normalt et godt tegn
DET TALER FOR AUGSBURG:
- Augsburg har faktisk to positive resultater fra EL (to sejrer over AZ). Med det in mente og en tiltrængt landskampspause, så kan Augsburg komme med fornyet energi
- Augsburg har sandsynligvis potentialet til mere end deres nuværende placering - statsene siger jo trods alt, at de burde ligge højere i tabellen
- Augsburg har vundet de fem seneste indbyrdes opgør - dog har Stuttgart i de tre af opgørene fået rødt, herunder i begge kampe spillet i Stuttgart. Ikke desto mindre, så kan Augsburg have et psykologisk overtag
- Stuttgart har kæmpet med balancen på holdet - de producerer mange chancer, men tillader også en del. Det åbner op for tilfældigheder, hvilket før har gået Stuttgart imod
Team News
Status ovenpålandskamppausen (fokus på den seneste uge)
- Stuttgart - af spillere der forventes at starte inde så spillede venstrebacken Klein landskamp i tirsdag for Østrig, def. midt Die for Elfebenskysten og offensivtalentet Timo Werner for Tyskland U21. Die kan være mærket af rejsen fra hjemlandet
- Augsburg - midtbanespilleren Koo blev spærret til den anden landskamp, så han returnere i god tid til weekendens kamp. Til gengæld kom offensivspilleren Bobadilla først tilbage i dag fra Paraguay. Midtforsvaren Klavan, og keeper Hitz spillede i tirsdags.
Konklusion - frem og tilbage og ingen vegne. Jeg mener ikke at ovenstående bør rykke ved procenterne
Fravær
- Stuttgart - på papiret så er Ginczeks skade et kraftigt minus for Stuttgart, for efter 7 kampe var han holdets bedste ifølge whoscored. Men han har været ude siden slut september, og var derfor ikke med i oktober, hvor resultaterne begyndte at flaske sig. Midterforsvaren Sunjic står som tvivlsom, men til at være i startopstillingen - både i matchcenter og ifølge Kicker. Om end angriberen Harnik er tilbage i træning, så forventes det ikke at han får spilletid.
- Augsburg - har faktisk en del spillere ude, om end det nok kun Hong og Tobias Werner, der kunne gøre sig i startelleveren. Mange af spillerne, der er ude er dog tvivlsomme. Det er dog værd at bemærke, at Augsburg ifølge kicker har to keepere på bænken. Jeg ved ikke hvad man skal lægge i det, men måske - fingers crossed - betyder det, at truppen er tyndslidt.
Konklusion - jeg rykker ingen procenter, men tolker ovenstående som om, at Augsburg i al fald ikke har haft de store muligheder for at arbejde grundigt med truppen til træning.
Forventede startopstilling - kilde kicker
- Stuttgart (4-1-2-1-2): Tyton - Klein, Sunjic, Baumgarti, Insua - Die - Gentner, Kostic - Didavi - Werner, Kruse
- Augsburg (4-1-4-1): Hitz - Verhaegh, Callsen, Klavan, Max - Baier - Bobadilla, Kohr, Koo, Caiuby - Matavz
Alt ovenstående er til diskussion, så bare fyr løs, hvis der skulle være noget:-)
CV - Jeg har udviklet en Expected Goals Model, som har spyttet følgende procenter ud: 67-18-15. Augsburgs pause (et break kan have en positiv virkning, for en træls hverdag) og indbyrdes overtag betyder, at jeg trækker 5% fra Stuttgart. Jeg nøjedes med at fører 2% til X'et, da Stuttgart lader til at være et alt-eller-intet-hold.
Expg - modellen
Hvordan jeg har sammensat min model vil jeg selvfølgelig gerne beskriver, men først vil jeg henvise til zAAz’s to artikler om Expected goals model og især del 2, http://www.betxpert.com/artikel/expected-goals-model-del-2-skud-paa-maal-vs-hovedstoed , hvor zAAz var så tålmodig at hjælpe mig med en række byggesten (fx Dixon-Coles). Det sagt, så skal zAAz ikke klandres for de forsimplede valg jeg har truffet (se efterfølgende ”disclaimer”) – de står udelukkende for min regning. Men endnu en gang tak til zAAz for at ved gentagne lejligheder at besvare mine hyppige spørgsmål om emnet. At jeg nedenunder gennemgår min metode er på ingen måde for at stjæle zAAz’s thunder, når nu del 3 af artikelserien vist mere konkret skulle gennemgå metoden bag. Det er ganske enkelt min hensigt at sende en prøveballon op, for at se om den i betxperts øjne kan holde sig flyvende. Og det kan kun gøres ved at lægge kortene på bordet
Hvordan CV er beregnet (muligvis en kende nørdet):
- Data er produceret af Opta og hentet fra whoscored.com
- Skudstats er delt op efter ”det lille felt”, ”det store felt” (hvilket er eksklusiv ”det lille felt”) og ”udefra feltet”. Der er således ikke fokus på hvorvidt skuddene er indenfor rammen eller ej
- Et holds antal skudforsøg i de forskellige kategorier pr kamp i indeværende sæson ganges med hver sin respektive sandsynlighed for at resultere i mål (samlede antal skud for en kategori divideret med samlet antal mål for den samme kategori). Indtil videre benyttes stats fra sidste sæson (største datasæt), men halvvejs i sæsonen vil jeg på en eller måde inddrage indeværende sæson (nyeste data)
- Ovenstående punkt giver et holds forventet antal mål pr kamp. Den samme udregning med indkasserede skud giver et holds forventet antal mål imod
- For at finde et holds relative offensive styrke, divideres holdets forventede antal mål med det gennemsnitlige forventede antal mål for alle ligaens hold. Det samme gøres med holdets defensive styrke.
- For at beregne hjemmeholdets forventede antal scorede mål i en given kamp, så ganges dets offensive styrke med udeholdets defensive styrke ganget med det gennemsnitlige antal mål pr kamp for et hjemmehold (mit udgangspunkt er summen af sidste sæsons gennemsnit + indeværende sæson gennemsnit, divideret med 2)
- Udeholdets forventede antal mål beregnes på samme måde, blot med ”omvendt fortegn”
- Hjemmeholdets og udeholdets forventede antal mål føres ind i den statistiske Poisson-fordeling (en funktion i Excel), der beregner de enkelte sandsynligheder for ciffer-resultater op til og med 9-9. Dog korrigeres sandsynligheden for 0-0, 1-0, 0-1 og 1-1 med Dixon-Coles-koefficienten -0,08 for ”normale” kampe, -0,04 for et storhold mod midter- til bundhold (eller kampe, hvor der kan forventes at komme mange mål, og/eller hvor uafgjort ikke kan bruges), og -0,1 for en formodet tæt kamp
- Summen af de forskellige resultater delt op i hjemme- og udesejr samt uafgjort giver en chancevurdering for udfaldene 1-X-2
- Ud fra CV beregner jeg fair odds, som jeg sammenligner med bookmakernes odds. Hvor afstanden er anseelig, der kigger jeg nærmere.
Disclaimer
- Jeg tager udelukkende udgangspunkt i ”afstand-til-mål”-skudstats. Dermed tager jeg ikke højde for at nogle hold kommer til flere afslutninger med fødderne, som alt andet lige har større sandsynlighed for at gå i mål end afslutninger med hovedet (den slags data er ligeledes til gængelig). Det skal dog siges, at jeg på et tidspunkt rodede med stats fra The Championship og fandt frem til at sandsynligheden for et mål, når afslutningen kommer fra hovedet kontra fødderne, var 1%-point. Som sagt, så var det et overfladiske spadestik, men eftersom jeg ikke umiddelbart kan se hvordan jeg kan kombinere data uden en masse manuelt arbejde, så droppede jeg det. Min efterrationaliserende argumentation er også, at holdene jo spiller på deres styrker. Dvs. at Southampton jo søger og har en del hovedstødsafslutninger fordi de har Pelle stående oppe foran – omvendt smider City ikke mange høje indlæg efter Agüero. Det er måske en søgt forklaring, men et eller andet sted må jeg jo skære
- Med manuelt arbejde vil jeg ud fra data kunne indarbejde assiststype og angrebssituation. Igen – for meget arbejde
- Ved at benytte en gns. scoringssandsynlighed for de tre skudkategorier, så undervurderer jeg topangriberne og dermed – for det meste – topholdene. Hvorvidt jeg undervurderer bundholdene er mere usikkert, for det lader til, at det store flertal af førsteholdsangribere i de bedste ligaer afslutter nogenlunde lige godt
- Jeg benytter muligvis for få sæsoner til at beregne gennemsnittet for henholdsvis mål og scoringsandsynlighed. Det er blot min holdning, at de nyeste data er mest retvisende for fremtiden
- Mål og skud ifm. dødbolde og straffespark er ikke sorteret fra. Jeg kigger på dem manuelt ved siden af (se om et hold scorer overdreven mange mål på den måde). I det store billede ift. skudstats, så mener jeg ikke, at det forstyrrer billedet væsentligt
- Jeg ser ikke nødvendigvis kampe fra de ligaer, jeg kommer til at anbefale spil fra. Min TV-tid går til så mange Premier League og CL-kampe som muligt, en Superliga/EL-kamp i ny og næ, alle landsholdets kampe og næsten samtlige kampe fra diverse slutrunder. Min viden om de øvrige ligaer (foruden dem jeg følger) kommer fra stats, pudsigt nok, og fra diverse artikler med indhold om spiltaktik, stats og dybdegående spillerprofiler. Kilderne er primært whoscored, 442 og Statsbomb, og så alt hvad Michael Cox får skrevet. Til hver liga har jeg forsøgt at indhente pålidlige sites, som fx "Tokes" russiske site, hvor der var en fremragende sæsonoptakt!
- Men alt læseriet til trods, så kan min "fornemmelse" og forståelse af indbyrdes forhold godt blive en mangelvare, som I altid vil være velkommen til at pointere;-)
- God velkomstbonus på sport
- Stort spiludvalg
- Tidlige odds
- Markedets bedste livebetting
- Rigtig god mobilapp
- Meget brugervenligt og flot site
- Konkurrencedygtige odds
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
TTB
VfB Stuttgart |
2 : 0 |
23/11-2024 Bochum |
TTB
VfB Stuttgart |
2 : 3 |
10/11-2024 Eintracht Frankfurt |
ECL
VfB Stuttgart |
0 : 2 |
06/11-2024 Atalanta |
TTB
Bayer Leverkusen |
0 : 0 |
01/11-2024 VfB Stuttgart |
TTDP
VfB Stuttgart |
2 : 1 |
29/10-2024 VfR Kaiserslautern |
TTB
VfB Stuttgart 1 |
2 : 1 |
26/10-2024 1
Holstein Kiel
|
ECL
Juventus 1 |
0 : 1 |
22/10-2024 VfB Stuttgart |
TTB
Bayern München |
4 : 0 |
19/10-2024 VfB Stuttgart |
IKV
VfB Stuttgart |
1 : 1 |
10/10-2024 Ulm |
TTB
VfB Stuttgart |
1 : 1 |
06/10-2024 Hoffenheim |
TTB
Bayern München |
3 : 0 |
22/11-2024 1
Augsburg
|
IKV
Augsburg |
7 : 0 |
14/11-2024 Ingolstadt |
TTB
Augsburg |
0 : 0 |
10/11-2024 Hoffenheim |
TTB
Wolfsburg |
1 : 1 |
02/11-2024 Augsburg |
TTDP
Augsburg |
3 : 0 |
29/10-2024 Schalke 04 |
TTB
Augsburg |
2 : 1 |
26/10-2024 1
Borussia Dortmund
|
TTB
Freiburg |
3 : 1 |
19/10-2024 Augsburg |
IKV
Augsburg |
1 : 0 |
10/10-2024 Jahn Regensburg |
TTB
Augsburg |
2 : 1 |
04/10-2024 Borussia Mönchengladbach |
TTB
RB Leipzig |
4 : 0 |
28/09-2024 Augsburg |