Optakt til damernes konkurrencer ved X Games Norway 2017 i Hafjell, hvor Martin Berg Klenow analyserer deltagerne og bookmakernes odds.

Onsdag d. 8. marts går det løs med årets andet og sidste X Games event. Efter amerikanske Aspen i januar er det Norges tur til at lægge sne og baner til ekstrem-snowboarding - som Fjeldlandet også gjorde sidste år.

                  

På damesiden er der lagt op til ganske åbne konkurrencer både i Slopestyle og Big Air, med et tæt felt, hvor der er mange, der kan tage sejren. Specielt Big Air konkurrencen er rigtig tæt, hvilket bookmakerne er enige i. I Slopestyle er 888Sport og Unibet* dog ude med ret skæve odds, hvor specielt Jamie Anderson og Enni Rukajärvi undervurderes.

Vi kigger på det hele i denne grundige optakt. Hvis ikke du vil læse fra a-z, så brug navigationen i højre side og gå til de afsnit, du ønsker.

Læs også herrernes optakt til X Games Norway 2017, hvor der også er masser af analyser, samt hvor der forklares mere om X Games Norway og de forskellige discipliner.

Odds og tips

Nedenfor følger en gennemgang af de forskellige deltagere i de forskellige discipliner. Odds og eventuelle tips opdateres, når bookmakerne kommer med flere odds - indtil videre er det Unibet*, 888sport og bwin, som er ude med vinderodds. NordicBet/Betsafe og måske Danske Spil* kommer også med odds.

Det er i øvrigt vigtigt at gøre opmærksom på, at vinderspil vil blive afgjort som tabte, hvis deltageren ikke stiller til start. Det er sådan undertegnede læser bookmakernes regler.

Tidligere events fra denne sæson som X Games Aspen 2017 (Slopestyle og Big Air), Laax Open 2017 (Slopestyle), Dew Tour (Slopestyle delt i Jib og Jump konkurrencer) og Air and Style (Big Air) vil blive benyttet som indikatorer for ridernes form.

Derudover benyttes generel baggrundsviden om deltagerne og eventuelt ældre resultater.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i disse dage (1.-4. marts) afholdes Burton US Open, hvor Slopestyle er på programmet. Mange af deltagerne ved X Games Norway deltager også ved Burton US Open.

Slopestyle 

Vinderodds Slopestyle, damer - X Games Norway 2017

Bedste odds Bookmaker
Julia Marino 3,00
888sport
Silje Norendal 5,00 888sport
Spencer O'Brien 5,00 888sport
Hailey Langland 9,00 888sport
Jamie Anderson 11,0 888sport
Anna Gasser 11,0 888sport
Cheryl Maas 11,0 888sport
Christy Prior 11,0 888sport
Katie Ormerod 18,0 888sport
Enni Rukajärvi 21,0 888sport
Enhver anden deltager 51,0 888sport

Med "Enhver anden deltager" tager 888Sport forbehold for, at reserver kan stille til start, hvis der skulle komme afbud fra nogen af deltagerne grundet fx skader.

Unibet* har identiske odds.

Favoritter

Jamie Anderson

26-årig amerikaner, regular stance. Anderson tog sølv i Slopestyle ved X Games Aspen og blev nummer 4 i Big Air, hvor hun udgik med en lettere skade. Også ved Laax Open måtte hun nøjes med en 3. plads. Her manglede hun den vante sikkerhed og fik ikke landet det run, hun gerne ville.

Anderson er klart bedst i feltet på rails, hvor hun er elegant og udfører teknisk svære tricks, men dommerne underscorer hende her i forhold til de andre. Dommerne har tendens til at fokusere mere på kickerne. Selvom hun har en rigtig god teknik på kickers, vil hun mangle noget, når de andre forsøger at sætte double underflips (Marino og Gasser) eller double cork 10’ere (Langland). Hendes bundniveau er dog rigtig højt, hun har et rigtig godt saferun, som hun er rimelig sikker i at sætte. Stilmæssigt plejer hun også at være enestående. Dette har i mange år gjort hende til den mest stabile og bedste Slopestylekører.

Det er dog værd at bemærke, at der er stagnation hos hende. Dommerne til X Games lægger dog meget vægt på progression og hendes run er rigtig godt, men der er ikke noget nyt i det. Modsat ser vi netop andre riders, der viser progression ved at sætte fliptricks på kickerne. Det var netop Marinos double underflip, dommerne var vilde med i Aspen og som gav hende sejren, selvom hendes run overall måske ikke var bedre end Andersons.

Anderson kan godt lande større rotationer, fx satte hun som den første en 10’er. Det er dog langtfra altid hun forsøger på den og spørgsmålet er om hun tør og kan inkorporere den i sit Slopestyle run. Hun er dog generelt stærkere i Slopestyle end Big Air, da hun er exceptionel på rails. I Big Air vil hun nok se om hendes fantastiske stil kan vinde over de andres forsøg på større rotationer.

Anderson som vinder til odds 11,0 hos Unibet* og 888sport

Jamie Anderson skal være en af favoritterne i Slopestylekonkurrencen, da hun er ret stabil. Unibet* og 888sport ligger i min optik for højt med odds 11, da min chancevurdering ligger omkring 13-16 %. UPDATE: Unibet* og 888sport tilbyder odds 3,00 på Anderson i top 3, hvilket i mine øjne er et endnu bedre spil. Det kan godt være Anderson har svært ved at vinde lige nu, men hun ender alligevel meget tit på podiet. Odds 3,00 for, at hun gør det igen er klart for højt.

Julia Marino

19-årig amerikaner, goofy stance. Marino slog igennem i Aspen, hvor hun vandt Slopestylekonkurrencen og yderligere tog bronze i Big Air i sin X Games debut. Hun har en rigtig stærk teknik på kickers, hvor hun kan sætte store rotationer deriblandt double underflip, som gav hende sejren i Slopestyle og også gav hende bronzen i Big Air. I Aspen gik hun kæmpestort, hvilket gjorde hendes tricks flotte. Stilmæssigt er hun noget ustabil, hvor hun nogle gange kun får tappet eller får sluppet sit grab for tidligt, mens det andre gange ser veleksekveret ud. Marino har vist et rigtig flot teknisk niveau på rails, men der er et stykke op til Anderson.

Chancevurdering: Ca. 13-16 %

Outsidere

Hailey Langland

16-årig amerikaner, regular stance. Langland fik virkelig vist sit talent, da hun vandt Big Air konkurrencen ved X Games med en double cork 10’er. Hun var også tæt på at sætte selvsamme trick efterfølgende på den sidste kicker i Slopestylekonkurrencen, hvilket nok havde givet hende endnu en podieplacering, muligvis endnu en guldmedalje. I stedet blev det til en 4. plads i Slopestyle. Big Air konkurrencen bar dog præg af mange missede tricks og det andet trick hun satte var kun en 3’er.

Langland er i en rivende udvikling og har altså et rigtig højt topniveau på kickers, det højeste i feltet. Desuden eksekverer hun sine tricks meget flot. Hendes stil er virkelig fin og hun holder sine grabs godt. Langland er dog ikke så stabil, idet det ikke er hver gang hun kan lande de store tricks. På rails har hun et fint niveau, men der er stadigvæk plads til forbedring og hun skal være mere stabil.

Langland undervurderet en smule

Undertegnede mener Unibet/888sport undervurderer Langlands muligheder en smule ved at give odds 9 på hende som vinder. Hvis hun sætter den double cork 10'er vil det give en høj score. Min chancevurdering er på ca. 12-14 %.

Enni Rukajärvi

26-årig finne, regular stance. Rukajärvi vandt Air and Style Innsbruck, hvor hun viste fin stil. Hun vandt Slopestyle ved Laax Open i år, hvor hun viste et rigtig flot niveau og efterlod et godt overordnet indtryk. Hun har en rigtig god stil, hvor hun for det meste får holdt sine grabs, nogle gange tilmed svære grabs. Hun er teknisk god på rails og har også en god teknik på kickers. Teknisk kan hun dog få problemer på kickerne, hvis dommerne ligesom i Aspen kræver fliptricks og undertegnede er også i tvivl om hun har en 9’er i sit game.

Rukajärvi til odds 21,0 hos Unibet* og 888sport

Unibet* og 888sport er ude med et helt skævt odds på Rukajärvi. Hun har vundet Laax Open i år, har generelt en fed stil og leverer et stabilt Slopestylerun. Min chancevurdering ligger på ca. 12-14 %. UPDATE: Unibet* og 888sport tilbyder odds 6,00 på Rukajärvi i top 3, hvilket i mine øjne er et bedre spil, da spillet har større sandsynlighed for at gå hjem og Rukajärvi har et stabilt run, der sagtens kan sikre hende en podieplads.

Anna Gasser

24-årig østriger, regular stance. Gasser kan sætte et double backflip. Det viste hun ved Big Air konkurrencen ved X Games Aspen, hvor hun også satte en 9’er. Disse to tricks gav hende en sølvmedalje. Her forsøgte hun også at putte en horisontal rotation ind i sit backflip bagefter, så det blev et double underflip 180 eller 540, det lykkedes dog ikke. Det vil i øvrigt også være pænere at mikse de vertikale og de horisontale rotationer sammen i stedet for at adskille dem. Hendes tekniske niveau på kickers er altså rigtig fint. Hun forsøgte også at sætte sit double backflip i sine Slopestyle runs, men uden at lykkes med det og hun endte sidst.

Gasser har egentlig en fin stil på kickers, hvor hun får holdt sine grabs fint. Umiddelbart er hun rigtig god i railsektionen. Gasser mangler noget sikkerhed i at lande sine tricks, specielt i Slopestyle og så kan hun gøre eksekveringen lidt pænere. Det lykkedes dog fint for hende i Slopestyle ved Laax Open, hvor det blev til sølv.

Gasser har lidt større chancer

Unibet* og 888sport giver i mine øjne et lidt for højt odds på Gasser som vinder, når de udbyder odds 11. Hun har midlerne, der skal til for at vinde. Chancevurderingen fra min side er omkring 11-13 %. UPDATE: Unibet* og 888sport tilbyder odds 3,00 på Gasser i top 3, hvilket er spilbart i min optik.

Silje Norendal

23-årig nordmand, regular stance. Silje er tilbage ved de store konkurrencer efter sine skader. Hun så ud til at være kommet sig nogenlunde, men har et stykke til topformen. I Aspen viste hun prøver på sit rigtig gode niveau på rails, men var lidt usikker og kan gøre det bedre. På kickers er hun teknisk fint med, men hun har ikke genfundet sin fine stil efter skaden. Det hænger simpelthen for meget med hensyn til at grabbe boardet. Generelt er hendes Slopestyle runs præget af en usikkerhed som man ikke så før hendes skader. Silje deltog ikke i Big Air i Aspen, men deltager i begge konkurrencer i Hafjell. Før sine skader vandt hun X Games Aspen i 2014 og 2015.

Chancevurdering: Ca. 8-10 %

Spencer O'Brien

28-årig canadier, regular stance. Spencer skulle have deltaget ved X Games Aspen, men blev skadet, da hun kørte ind i en official før Big Air konkurrencen, hvilket kostede hende deltagelsen i både Big Air og Slopestyle. Spencer har et rigtig godt teknisk niveau på rails. På kickers kan hun sætte ganske store rotationer som fx en 9’er, men er meget svingende i eksekveringen. Hun har tendens til at slippe sine grabs for tidligt. Tilmed har det knebet med stabiliteten siden hendes X Games guld fra 2015 i Aspen.

Chancevurdering: Ca. 8-10 %

Langskud

Katie Ormerod

19-årig britte, goofy stance. I Big Air blev hun nummer 5 i Aspen. Hun forsøgte at sætte en double cork, men var et stykke fra at lande den. Ormerod kan sætte nogle rigtig store rotationer på kickerne, men hun har store problemer med eksekveringen, hvor hun mange gange slet ikke får sit grab ind. Dommerne ser i min optik for meget igennem fingre med hendes manglende stil. Dette kunne også ses i Slopestyle, hvor hun vandt bronze med et teknisk svært, men ikke så veleksekveret run.

Hun var den første kvinde til at lande en backside double cork 1080 i 2014. Dog i træning, men her var stilen bedre og hun blev nødt til at have et grab ind, og holdt det også fint, for at få cork rotationen ind. Undertegnede mener hun skal gå efter at sætte double corken, da den vil være mere veleksekveret end de andre rotationer. Det er bare langtfra sikkert, hun kan sætte den. På rails mangler hun en smule teknisk for at være med helt fremme, men det ser rimelig veleksekveret ud.

Chancevurdering: Ca. 5 %

Cheryl Maas

32-årig hollænder, goofy stance. Maas vandt noget overraskende og lidt heldigt Big Air konkurrencen ved X Games Oslo sidste år. Hun vandt primært fordi der var mange andre, der ikke fik sat deres tricks. Hun har nogen gange problemer med stilen, men forsøgte til Air and Style Innsbruck at sætte en inverted 7’er, som var rigtig veleksekveret. Maas har et rigtig godt teknisk niveau, hvor hun også kan sætte 9’ere, men her kniber det mere med stilen, hvor hun ikke får holdt sit grab hele vejen rundt. Derfor kan hendes rotationer se noget tvungne ud.

Maas mangler i den grad stabilitet, det er for sjældent hun får landet sine tricks. Det kan skyldes, hun nogle gange har svært ved at regne farten ud og derfor bliver overrasket over enten at gå for kort eller for langt. Oftest har hun tendens til at gå for kort. På rails har hun et fint niveau, når hun formår at holde koncentrationen. I Aspen blev det til 7. pladser i både Slopestyle, hvor hun ikke fik landet et helt run, og i Big Air, hvor hun kun fik landet et trick.

Chancevurdering: Ca. 5 %

Christy Prior

28-årig newzealænder, goofy stance. Prior har været væk fra de store konkurrencer et stykke tid, men er tilbage her ved X Games Norway. Hun har et fint teknisk niveau på kickers. Hun kan dog umiddelbart ikke sætte de allerstørste rotationer, som fx en 9’er, men har tidligere sat et double backflip. Prior har også en rigtig flot stil, hvor hun holder sine grabs godt. Hun har normalt et ganske godt niveau på rails. Prior vandt bronze i Slopestyle som X Games rookie i 2015.

Chancevurdering: Ca. 5 %

Big Air 

Vinderodds Big Air, damer - X Games Norway 2017

Bedste odds Bookmaker
Cheryl Maas 5,00
Unibet
Silje Norendal 6,00 Unibet
Hailey Langland 7,00 Unibet
Julia Marino 7,00 Unibet
Spencer O'Brien 7,00 Unibet
Anna Gasser 8,00 Unibet
Jamie Anderson 9,00 Unibet
Kjersti Østgaard Buaas 9,00 Unibet
Christy Prior 9,00 Unibet
Katie Ormerod 16,0 Unibet
Enhver anden deltager 61,0 Unibet

Med "Enhver anden deltager" tager Unibet* forbehold for, at reserver kan stille til start, hvis der skulle komme afbud fra nogen af deltagerne grundet fx skader.

888sport har identiske odds.

Beskrivelser af de øvrige snowboardere findes under Slopestyle.

  

Favoritter

Jamie Anderson

Anderson til odds 9,00 hos Unibet* og 888sport

I mine øjne har Jamie Anderson ca. 13-16 % chance for at vinde Big Air konkurrencen. Dermed undervurderer Unibet* og 888sport i min optik hendes chancer. Anderson skal være med i favoritfeltet, da hun har en glimrende stil på kickers. UPDATE: Unibet* og 888sport har sænket deres vinderodds på Anderson til 7,00 og værdien er i mine øjne væk. 

Anna Gasser

Chancevurdering: Ca. 13-16 %

Hailey Langland

Chancevurdering: Ca. 13-16 %

Julia Marino

Chancevurdering: Ca. 13-16 %

Outsidere

Spencer O’Brien

Chancevurdering: Ca. 7-11 %

Silje Norendal

Chancevurdering: Ca. 7-11 %

Cheryl Maas

Chancevurdering: Ca. 7-11 %

Langskud

Katie Ormerod

Chancevurdering: Ca. 5 %

Kjersti Østgaard Buaas

35-årig nordmand, regular stance. Ved X Games Aspen forsøgte Buaas sig mange gange med at lande en flat spin 10’er, men det lykkedes ikke. Ideen var ellers god nok idet den ville score rigtig højt, men hun mangler altså noget i at sætte den og det var jo de to bedste scores, der talte. Buaas endte på 6. pladsen. Stilmæssigt så det ellers fint ud, hvor hun fik holdt sine grabs godt. Teknisk forsøger hun altså noget meget svært, som hun ikke er så sikker i at sætte. Hun burde måske sætte et mere safe trick først og så forsøge noget ekstraordinært bagefter. I Oslo fik hun sidste år bronze i Big Air konkurrencen med en fin stilet rotation, men blev måske scoret lidt højere på grund af hjemmebanen.

Chancevurdering: Ca. 5 %

Christy Prior

Chancevurdering: Ca. 5 %