Det spidser for alvor til i WSOP Main Event, hvor der nu blot er 142 spillere tilbage af de oprindeligt 8773 startende, og BetXpert´s mand, Mikael Kirk Simonsen, hænger lige nøjagtig i med det yderste af neglene som pt. sidste mand i feltet.
Mikael har lige under 100.000 chips, og med blinds på 5.000/10.000, har han for alvor snart brug for både gode hænder og held hvis han skal overleve de sidste timer af Dag 5 og gøre sig forhåbninger om at være med når spillet genoptages til Dag 6 i aften (dansk tid).
Uanset om det lykkes for Mikael at lave et comeback eller om han må sige farvel til turneringen inden længe, er det en helt fantastisk præstation han har leveret under turneringen, hvor både ex-verdensmestre og stort set alle de etablerede navne fra poker-eliten har måtte takke af undervejs, mens Mikael har holdt ved og nu er sikker på en meget respekt-indgydende slutplacering.
Præmierækken er lige nu nået til $47.006, omkring 280.000 DKK, som Mikael altså er sikker på at få med hjem fra WSOP. Udover Mikael er der stadig 3 øvrige danskere med i turneringen endnu, med Ricki Nielsen som bedst placerede omkring nr. 20 med 1.000.000 chips. Aktuel chipleader er Jamie Gold, der efter nogle gode hænder nu har 3.320.000 chips - næsten dobbelt så meget som nr. 2.
Vi krydser alt hvad vi har for Mikael, som kan følges live på http://www.cardplayer.com/tournaments/live_updates/3229
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+