Vuelta a España 2016 - optakt: Contador lugter blod

Vinder af La Vuelta 2016 - odds	Bedste odds	Bookmaker
Alberto Contador	3,00
Chris Froome	4,00
Nairo Quintana	4,50
Esteban Chaves	7,50
Steven Kruijswijk	16,00
Miguel Angel Lopez	25,00
Alejandro Valverde	26,00

Tre store forhåndsfavoritter i Vuelta a España 2016

De tre Tour de France-favoritter, Chris Froome, Alberto Contador og Nairo Quintana, mødes her i årets Vuelta a España - men styrkeforholdet er afgjort ændret.

Først og fremmest skyldes det, at det er Contador, der normalt er stærkest i løbet. Froome kørte sig ud i Tour de France og tog dernæst til OL i Rio, mens Quintana skuffede i Touren. Det skal blive spændende at se, hvem der har mest i posen.

Alberto Contador, Tinkoff

Chancevurdering: 28 %

Hvem har kørt Vuelta a España tre gange og vundet løbet tre gange?

Det har Alberto Contador.

Spanieren har aldrig haft den største interesse i at køre Vueltaen som andet end en slags trøstepræmie, når andet ikke har fungeret for ham. Han vil nemlig hellere køre Tour de France og slutte sæsonen tidligt.

I 2008 blev hans hold - Astana - dog udelukket af Tour de France, hvorfor han tog Vueltaen med. I 2012 var han vendt tilbage efter en karantæne, og Vueltaen var eneste chance for at køre en Grand Tour. Og i 2014 styrtede han ud af Tour de France og søgte revanche i Vueltaen.

Så Vuelta a España har aldrig været en prioritet for Contador, modsat Valverde og Rodriguez, der har sat en ære i at køre løbet, selv efter meget lange sæsoner. 

For også i år kører han Vueltaen som en slags trøstepræmie - han styrtede ud af Tour de France, og skal han have en chance for at køre en Grand Tour til ende, så er det altså i Vueltaen, at det skal ske.

Her er han afgjort en af favoritterne, men han kommer på hårdt arbejde - for holdet er nemlig ikke meget værd, medmindre Trofimov og Kiserlovski pludselig kører op til fordums styrke. De er næppe til meget hjælp.

Alberto Contador skal nu nok klare sig fint nok alligevel. Han har kørt mange løb uden de store hjælpere, og jeg vil gerne påstå, at bjerghjælpere er mere overflødige i Vuelta a España end de øvrige Grand Tours, grundet deres tendens til etaper, der kun har en stigning til allersidst.

Contador er ret stærk i Spanien, og det er værd at bemærke. Han har haft en skarp sæson, men samtidigt skal man også lige huske på, at han ikke har lavet den vilde forskel i bjergene i år, og ufatteligt mange af de løb, hvor han har været involveret, er endt med at blive afgjort på sekunder.

Der er ingen tvivl om, at han var skarpere for et par år siden, men spanieren kan i den grad stadig vinde løb. Også Grand Tours, der ikke hedder Tour de France. Han vandt for eksempel Giro d'Italia sidste år.

Så selvfølgelig kan han vinde Vuelta a España i 2016. Han er mere stabil end mange af konkurrenterne efter en lang sæson. Og der er ingen tvivl om, at han lugter blod efter en forspildt mulighed i Tour de France.

Chris Froome, Team Sky

Chancevurdering: 22 %

Da Chris Froome kom ud af Tour de France, gik meldingerne på at han var friskere end normalt. En skræmmende nyhed for alle konkurrenterne, der gjorde sig forhåbninger om at vinde i Brasilien.

Men da løbet i Rios gader blev kørt, stod det vist også ganske klart at den melding måske ikke var helt præcis. I al fald kunne han ikke følge med i de afgørende momenter af løbet.

Nu forsøger han sig med sin anden Grand Tour i denne sæson, og vi har før set Froome køre begge løb. Han gør det godt, men han er afgjort ikke lige så stærk i Vueltaen, som han er i Tour de France.

I 2011 blev han nummer 2 i løbet (gennembruddet), i 2012 nummer fire og i 2014 blev han nummer 2. Sidste år måtte han udgå undervejs.

Det er ikke den samme Froome vi ser i Vueltaen som i Touren. Det er ikke ham, der normalt tager initiativet i bjergene, og det er ikke ham, der smadrer dem med adskillige minutter.

Nej, vi ser en anden Froome. Yoyo-Froome bliver han nogle steder kaldt. For Froome kører Vueltaen i sit eget tempo. Når konkurrenterne accelerer, plejer han at falde fra, men han kører sig roligt og sikkert tilbage. Det kan ske tre-fire gange på en stigning.

Til allersidst sætter han så hugget ind, og selvom han er en tand svagere end normalt, så er han stadig stærk nok til at konkurrenterne lider.

Men der er måske noget om det - måske er han friskere i år end normalt. Sæsonen har ikke været synderligt lang for Froome, der startede senere og roligere end vanligt. 

Han har et godt hold (bedre end Contadors i al fald), han er selv stærk og han mestrer de fleste discipliner. Han er ikke helt så stærk som han er i Tour de France, men han er stærk nok til at kæmpe med om sejren her.

Nairo Quintana, Movistar

Chancevurdering: 20 %

Det var ikke helt kønt i årets Tour de France for Nairo Quintana. Forventningerne til colombianeren var højere end nogensinde før efter en flot sæson, men formen udeblev, og han måtte tage til takke med en 3. plads.

Ikke helt godt af en rytter, der to gange tidligere er endt som nummer to i løbet, og som sidste år faktisk lignede en rytter, der havde Froome i knæ i løbets sidste uge.

Nu er han klar til at køre Vuelta a España i håb om at få oprejsning. Han hentede sit bedste resultat her i 2015, hvor det blev til en fjerdeplads, men overordnet set har han ikke imponeret alt for meget, når han har kørt to Grand Tours i samme sæson.

Han endte ikke på podiet sidste år, hvilket selvfølgelig kan forsvares med at han kørte Tour de France, men Majka, Rodriguez og Aru endte alle over ham, og det er altså ryttere han et eller andet sted burde kunne slå.

Jeg synes ellers, at vi har set en Nairo Quintana, der i de første seks måneder af sæsonen har været stærkere end normalt. Det blev til sejre i Romandiet Rundt og Catalonien Rundt og en tredjeplads i Baskerlandet Rundt. Flottere resultater end før.

Hvis formen glippede lidt under Tour de France, så ser man ofte at de kommer lidt stærkere ind i Vuelta a España - spørgsmålet er så om den form kan holdes hele vejen. 

Han får solid støtte, for udover Valverde kommer Movistar med et fint hold, der i det hele taget ofte leverer på de spanske landeveje. Det bliver dog også nødvendigt.

Quintana skal dog være stærkere, end han plejer at være i Spanien Rundt, men det er der også små ting, der peger på at han bliver. Han kan sagtens kæmpe med om titlen.

Et felt af outsidere

Lad det være sagt med det samme: Hvor man i Tour de France med meget stor sandsynlighed kan regne ud på forhånd, hvem der kæmper med om podiet, og hvem der ikke gør, er det langt mere uforudsigeligt her i Vuelta a España.

Formen spiller naturligvis ind, men træthed er en faktor, der er langt mere afgørende i denne Grand Tour end de to øvrige. De fleste kommer altså til start her i dette løb med utrolig mange løbsdage i benene. 

Det ville derfor ikke være overraskende, hvis en af disse ryttere i denne kategori pludselig overrasker og kæmper med om podiet. 

Esteban Chaves, Orica-BikeExchange

Esteban Chaves har fået sit helt store gennembrud her i Vuelta a España, og han er en af de få ryttere, der decideret har foretrukket den spanske Grand Tour de seneste par år. 

Sidste år hentede han to etapesejre på vej mod femtepladsen, og i det hele taget spås han en ganske lys fremtid. Han er en del af den gyldne colombianske klatrergeneration.

Det skal dog bemærkes, at han toppede formen under Giro d'Italia, hvor han blev nummer to. Spørgsmålet er om Chaves kan formå at toppe formen i to Grand Tours i samme sæson - umiddelbart hælder jeg mest af alt til, at han får det lidt svært i løbets tredje uge.

Men det er et svært spørgsmål. Nogen kan bare time formen således, at de kan køre begge løb. Se bare Fabio Aru, der blev nummer to i Giro d'Italia sidste år, og senere på året gik hen og vandt Vuelta a España.

Men selv hvis Chaves skulle formå at være stærk under hele løbet her, så er konkurrencen bare stærkere, end den var for eksempel sidste år eller under årets Giro d'Italia. 

Jeg tror, at han er i spil til en etapesejr og en top5-placering, men jeg har ikke samme tro på ham som vinder af løbet, som mange af bookmakerne har.

Steven Kruijswijk, LottoNL-Jumbo

Det er svært at tænke på Steven Kruijswijk uden at få lidt ondt af hollænderen. Han var meget tæt på at vinde Giro d'Italia, og kun et styrt (som ret beset var hans egen fejl) hindrede ham for alvor i at tage Maglia Rosa med hjem til HOlland.

Den 29-årige klatrer har aldrig for alvor brilleret i to Grand Tours, men udover afslutningen af sidste års Giro d'Italia, har han så heller aldrig præsteret på det niveau, som han viste tidligere i år.

Spørgsmålet er således, om han kan præstere over to løb, for hvis han kan det, så bliver han i den grad farlig. Det niveau han havde i årets Giro d'Italia var rigtig, rigtig godt.

Jeg er dog ikke sikker på, at en tur til Rio er den bedste optakt til løbet, men hvis det ikke er noget problem for hollænderen, så begynder hans odds at være små-interessant.

I dette løb kan han sågar se frem til støtte, hvis han er stærk nok. Robert Gesink, George Bennett og Enrico Battaglin kan alle yde værdifuld hjælp.

Alejandro Valverde, Movistar

Alejandro Valverde kan være tæt på at skrive historie. Den spanske superstjerne skal nemlig køre sin tredje Grand Tour i denne sæson - og han har mulighed for at køre i top10 i dem allesammen!

Formen toppede klart under Giro d'Italia, men han leverede stabilt i Tour de France. Husk derudover på, at han også var i god form i Ardennerne og har været et smut forbi Rio de Janeiro.

Jo, det har været en lang sæson for Alejandro Valverde, og selvom han er klart stærkest i den spanske Grand Tour, så er det måske fjollet at tro på, at han skal køre med om sejren her.

Men samtidigt kan man bare heller ikke afskrive Valverde, for der er få i feltet, der er så stærke og stabile som ham. Det ligner en tredje top10-placering i en Grand Tour, men han kommer nok primært til at gå efter etapesejre og hjælpe Quintana.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se Valverde i denne Grand Tour.

Miguel Angel Lopez, Astana

Den sidste interessante outsider er Miguel Angel Lopez - og han er hamrende interessant.

Han får langt om længe sin debutsæson her i sin anden sæson som professionel. Jeg synes, Astana har været lidt længe om at få ham med i en Grand Tour, og generelt går de meget langt for at passe på ham.

Han har ikke kørt meget her i anden halvdel af sæsonen, så det bliver også særdeles interessant at se, hvordan formen er. Det eneste løb, han har kørt i månedsvis, er linjeløbet til OL, hvor han udgik.

Han er dog et fantastisk talent, der i år har vundet Schweiz Rundt, og jeg føler, at han er klar til sit store gennembrud. Det skal dog blive interessant at se ham i dette selskab, fordi Astana generelt har holdt ham ude af de sværeste løb, mens han har været i god form.

Så hvad kan han i grunden mod de allerbedste? Da han vandt Schweiz Rundt konkurrerede han mod Ion Izagirre, Warren Barguil og Jarlinson Pantano. Her hedder konkurrenterne Contador, Froome og Quintana.

Nej, jeg har forhåbninger og forventninger, men det er næppe at han kører med om sejren - i stedet tror jeg på et lille gennembrud til ham. 

Vueltaen er et løb for langskud - men jeg ser dem ikke

Vuelta a España er typisk et løb, hvor langskuddene er relevante - for her har de en reel chance for at køre med om sejren. Tænk på Cobo. Tænk på Froome. Tænk på Horner - ja, tænk bare på Chaves og Dumoulin sidste år, skønt de ikke endte på podiet.

Men hvordan søren spotter man disse langskud? Det er et spørgsmål til rigtig mange penge, og når jeg kigger ned over startlisten, så ser jeg ikke for alvor en outsider, der kan gå hele vejen.

Jeg ser en Andrew Talansky (Cannondale Drapac), men hans odds topper med odds 41 på det danske marked og 51 andre steder, og det er ikke synderligt interessant. Talansky har haft en fin sæson uden at det har været voldsomt imponerende, og måtte blandt andet stå Tour de France over. Det betyder dog, at han er mere frisk til Vuelta a España, og dét er et stort plus.

En anden kandidat er Tejay van Garderen (BMC) hvis odds reflekterer, at han 1) ikke umiddelbart er en reel Grand Tour-vinder, og 2) at formen næppe er helt på toppen efter et skuffende Tour de France. Han har nogle egenskaber, der gør at han på dagen sidder med blandt de bedste, men klarer han den over 21 etaper? Næppe.

Sky har masser af kandidater. Personligt har jeg ikke fidus til Michal Kwiatkowski, men hvem ved om han fortsat vil forsøge at køre klassement. Så har jeg mere tro på Leopold König, der kan køre med om en top10-placering, hvis Froome bliver sat ud af spillet.

Leder man efter et spændende talent, skal man kigge mod Pierre Latour (Ag2r). Franskmanden tager stille og rolige skridt frem i karrieren, men mangler endnu at blive testet mod de allerbedste. Han er dog bestemt værd at holde øje med, for han er en vi kan komme til at høre mere om i fremtiden.

Jeg vil nævne et sidste talent, nemlig Hugh Carthy (Caja Rural). Briten er super solid og er en dygtig klatrer, men han kommer til at tage det stille og roligt, og fokus er umiddelbart kun på den næste etape. Han har dog kørt på et højt niveau hele sæsonen. 

Træthed spiller ind

Vi er på et tidspunkt af sæsonen, hvor træthed i den grad bliver en kæmpe faktor. Jeg har derfor indhentet noget statistik på alle de store kandidater til at vinde løbet her, og set hvor mange dage såvel som kilometer, de har kørt. Statistikken kan ses herunder. 

Sprinterne

Ruten - Vuelta 2016

Årets Spanien Rundt starter med et holdløb på 1. etape. Med en distance på 27,8 kilometer kommer det til at lave lidt forskelle mellem de bedste hold, men i sidste ende bør det ikke betyde alverden. Den ser dog halv-teknisk ud, uden dog at have kigget alt for meget på den.

På 2. etape kommer sprinterne i ilden, men de skal lige kunne klatre en smule. Etapen er 160,8 kilometer lang, og der er lidt bakker og bjerge undervejs - de sidste 10 kilometer er dog uden de store udfordringer, så spørgsmålet er som sådan bare, om de kan holde det samlet: Der er ikke mange sprintere i årets felt.

Allerede på 3. etape får vi nogle af de klatrestærke ryttere i ilden. Det er ikke en bjergetape, men den 176,4 kilometer lange etape slutter med en lille bakke til allersidst. Men den 'lille' bakke, der godt nok kun er 1,8 kilometer lang, stiger altså med hele 13,8 % i snit. Det er en eksplosiv finale. 

Det er næsten samme opskrift på 4. etape. Med 163,5 kilometer følger den tendensen i Vuelta a España med ikke at være alt for lang. Her er stigningen dog hele 11,2 kilometer lang og stiger i snit med 4,8 %. Det skal dog nævnes, at det snarere er to bakker i forlængelse af hinanden og med en lille nedkørsel undervejs, så finalen skal nok blive skrap nok.

Det bliver nok sprinterne igen på 5. etape, der er 171,3 kilometer lang. Der er ikke mange sprintere i feltet, og det kan blive svært at kontrollere udbryderne, men finalen passer til de få sprintere, der er med i feltet. Uanset hvad bør det være en hurtig rytter, der vinder - men jeg ville nok være lidt påpasselig med at spille på en sprinter som etapevinder i disse klassiske sprinterafslutninger.

Det kan dog være, at alle udbryderne gemmer sig til 6. etape. Her er der 163,2 kilometer i kuperet landskab, der slutter med en lidt let afslutning, hvorfor klassementsfavoritterne holder sig i ro - men hvem vil kontrollere etapen? Hvis jeg var lykkeridder, så forsøgte jeg mig her.

Der er selvfølgelig også en chance på 7. etape. Etapen er 158,5 kilometer lang, og den er relativt kuperet, men sidste stigning topper med tæt på 20 killometer til målstregen, så sprinterne bør kunne holde med hjem. Hvis der altså er nogen, der tager ansvar og henter udbryderne. 

Etapeprofilen for 8. etape ser ret spøjs ud. Den er svagt stigende (men meget svag - næsten helt flad) hele dagen, indtil der kommer en meget kort, men meget stejl stigning til allersidst. I bunden stiger den et sted med 25 %, og flere steder når den mellem 18-22 %. Overordnet set er den 8,5 kilometer lang og stiger med 7,4 %, men bemærk at de første tre kilometer er meget, meget bløde. Det er en rigtig hård stigning på de sidste fem kilometer.

Det er lidt et tema, at der er mange bakker og bjerge i årets Vuelta. 9. etape er ingen undtagelse. På de sidste 50 kilometer af den 164,5 kilometer lange etape er der fem stigninger. Den sidste er 5,7 kilometer lang og stiger i snit med 6,1 %.

Mange af stigningerne her i Vueltaen er bakker, men 10. etapes afslutning kan kaldes for et bjerg. Den er 188,7 kilometer lang, men det er de sidste 20 kilometer, der er vigtige. Her venter en stigning på 12,2 kilometer, der i snit stiger med 7,2 %. Stigningen er ret stejl nogle steder, men flere steder flader den ud. De allersidste meter stiger dog med 17,5 %.

Efter 10. etape venter der en hviledag.

Den 168,6 kilometer lange 11. etape. Etapen slutter på Peña Cabarga, der mest er kendt for at være stigningen, hvor Chris Froome forsøgte at fravriste førertrøjen fra Cobo i 2011 uden held - han vandt dog etapen. Stigningen er 5,6 kilometer lang og stiger i snit med 9,8 %. Den har stigningsprocenter på 17, 18 og 18 forskellige steder på stigningen, så den er afgjort meget hård - bare ikke så lang.

12. etape går til Bilbao og etapen er 193,2 kilometer lang. Det er en småkuperet etape, men stigningerne slutter et stykke fra målstregen, hvorfor klatrestærke sprintere kan sidde med hjem. Det kan dog blive hvad som helst her.

Det kan det også på 13. etape, der kort kommer over den franske grænse. Etapen er 213,4 kilometer lang og altså den længste indtil videre. Den er kuperede det meste af dagen, men det er ikke de hårdeste bakker, og faktisk er der ikke én kuperet stigning de sidste 50 kilometer.

Så kommer bjergene. På 14. etape har arrangørerne kastet fire bjerge ind på den 196 kilometer lange etape. De tre af dem bliver dog ikke synderligt afgørende, andet end at de trætter rytterne før dagens sidste stigning. Den sidste stigning er 16,5 kilometer og stiger i snit med 7,1 %, men den er meget uregelmæssig. Det er sådan en stigning, der kan irriterere mange fordi den er skiftevis stejl og så flader ud, så eventuelle angreb kan hurtigt blive neutraliseret. Der skal dog nok blive spillet ud.

På 15. etape skal rytterne kun køre 118,5 kilometer, og næsten 30 % af etapen er stigninger. Den slutter med en 14,5 kilometer lang stigning, der også er uregelmæssig som dagen forinden, så stigningsprocenten er kun 4,6 %. Den flader dog også ud to gange, så det trækker procenten ned.

Jeg aner ikke, hvor mange sprintere der er tilbage på 16. etape, der er 156,4 kilometer lang, men det her bør blive deres chance. Der er reelt set ikke nogen udfordringer, og feltet kører nedad på halvdelen af etapen inden det slutter i en flad spurt.

Herefter er der hviledag, inden løbet går ind i sin afgørende fase.

Det betyder også at der bare kommer flere stigninger. På 17. etape er der også flere stigninger, men alle øjnene er på de sidste 3,8 kilometer, hvor vejen stiger med 12,5 %. Var Joaquim Rodriguez i feltet - og på toppen af sin karriere - så ville han vinde her. Mod toppen rammer den 21 %!

På 18. etape venter en 200 kilometer lang transportetape, der normalt vil ende i en massespurt. Der er ikke så meget at sige til den etape.

Den måske mest afgørende etape er den 37 kilometer lange enkeltstart på 19. etape. Den er særdeles afgørende fordi den er ret flad, og dermed passer bedre til specialisterne (som Froome) end klatrerene (som Contador og Quintana). Det skal blive spændende at se tidsforskellene her.

Løbet skal jo have en afgørelse, og den finder vi her på 20. etape. Der er små bakker hele dagen på den 193,2 kilometer lange etape, men det er på sidste stigning, at alt bliver afgjort. Stigningen er hele 21 kilometer lang, men stiger så også 'kun' med 5,9 % i snit. Den er dog konstant over 6 % de sidste 10 kilometer.

Der er 104 kilometer fra starten og målet på 21. etape, der går til Madrid. Traditionen tro på disse afslutningsetaper ventes det, at det hele afgøres i en massespurt.