Vuelta a España 2013: Spansk vinder igen-igen?

Årets udgave af det traditionsrige etape-cykelløb Vuelta a España begynder denne lørdag. Læs Jesper Sørensens optaktsartikel der gennemgår rute, favoritter og outsidere...

Læs den nye optakt til Vuelta a España 2017 her

Toppen af poppen fra Tour de France - Chris Froome og Nairo Quintana - glimrer ved deres fravær i årets Vuelta. Og sidste års Vuelta-vinder, Alberto Contador, manger også. Men diverse andre klasseryttere stiller skam til start i Spanien.

Blandt de tre største favoritter er hjemmefødningene Joaquim Rodriques (Tour-treer) og Alejandro Valverde, men topfavorit er italienske Vincenzo Nibali der kan stikke en kæp i det spanske hjul (Spanien har leveret vinderen i 10 ud af de seneste 15 vueltaer, herunder de sidste to gange).

Ingen af tre favoritter ser dog usårlige ud i det der tegner til at blive et åbent løb. Den endelige vinder kan meget befinde sig blandt outsiderne.

Feltet tæller i øvrigt et par klatrestærke danskere i Jakob Fuglsang (han vinder dog næppe - bl.a. fordi han skal hjælpe Nibali) og Chris Anker Sørensen (får nok lov til at køre egen chance - men det rækker næppe videre end til at kæmpe om bjergtrøjen).

 

Optakt til Vueltaen 2013

Tips
Odds
Ruten
Klassements-favoritter
Outsidere
Andre interessante ryttere

Tips

Hold øje med tips fra BetXperts dygtige cykeleksperter:

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

feltet.dk

OP

Markedets bedste vinder-odds

Følgende fem bookmakere/spillebørse med dansk licens har i skrivende stund odds på vinderen af årests Vuelta: Bet365*, Betfair*, Ladbrokes, NordicBet* og Unibet*.

Ud over vinder-odds har Bet365* odds på top10, pointtrøje, bjergtrøje og holdplacering.

OP

Ruten

1. etape af årets Vuelta a España åbner med en 27 kilometer lang holdtidskørsel, der køres fra Vilanova de Arousa til Sanxenxo. Det er ikke unormalt, at Vuelta a España indleder løbet på denne måde. Det har været fremgangsmåden siden 2010. Alligevel er det lidt nyt i år - lidt spøjst starter de fra en flodpram. Det ligner umiddelbart ikke den hårdeste holdkørsel.  

Årets Vuelta a España er meget bjergrigt, og det ser vi allerede på 2. etape, der slutter med et bjerg. Alto do Monte da Groba (11 km, 5,6 %) afslutter etapen, der er 177 kilometer lang. Alto do Monte da Groba er relativt hård i begyndelsen af stigningen, mens den flader lidt ud mod midten. Den sidste kilometer stiger dog konstant over 7,5 %, så der kan komme nogle fine tidsforskelle allerede her, særligt fordi enkelte ryttere plejer at bruge lidt tid på at køre sig klar. 

Også på 3. etape mødes vi af en afsluttende stigning. Det er dog ”kun” en bakke, der er cirka fire kilometer lang. Den sidste kilometer flader en anelse ud, og det bør kun blive mindre tidsforskelle, der opstår her.

4. etape er en småkuperet dag. Udfordringerne undervejs er ikke de største, men etapen slutter med en lille drilsk bakke på 2,5 kilometer. Den er ikke hård nok til at favoritterne vil tabe tid til hinanden, men sprinterne kommer til at kæmpe meget for at sidde med her. En rytter med en hurtig finish vil vinde fra en mindre gruppe her.

Sprinternes første reelle dag, ser ud til at komme på 5. etape, selvom profilen måske godt kan snyde en anelse. Etapen indbyder til angreb, men taget i betragtning af at det her realistisk set kan være den første massespurt i løbet, så tror jeg ikke sprinterholdene misser denne.

Også 6. etape ligner en etape for sprinterne. Igen kan profilen godt drille en lille smule, men etapen slutter med et svagt stigende opløb, der ikke bør hindre nogle sprintere i at deltage i spurten – den sidste kilometer er praktisk talt helt flad.

Skulle man have formået at misse femte og sjette etape, så får sprinterne igen en chance på 7. etape. Der er ikke mange forhindringer på ruten. Den sidste kilometer stiger meget svagt, men næppe noget der gør den store forskel i spurten.

På 8. etape skifter terrænet en anelse. De første 152 kilometer af den 166 kilometer lange etape, er uden de store forhindringer. Men Alto de Peñas Blancas slutter etapen, og den stigning er omkring 14 kilometer lang – og meget hård. Den starter med tre meget hårde kilometer, hvorefter den så flader ud i omkring tre kilometer igen, før de sidste 8 kilometer går opad. I gennemsnit stiger den med 6,6 %.

9. etape ligner en dag for lykkeridderne, men den kan stadig ende med at blive ret afgørende for løbet. For etapen, der generelt er kuperet, slutter nemlig med en lille tur op ad Valdepeñas de Jaen. En lille stigning, der er uhyre stejl – den kan sammenlignes lidt med Mur de Huy fra Fleche Wallonne, og sidst de var her, vandt Joaquim Rodriguez ganske komfortabelt. Det var i 2011. Lykkeridderne kan få lov, men klassementsrytterne vil også røre på sig, og Alejandro Valverde og Joaquim Rodriguez vil nok gerne have bonussekunderne med også, hvorfor det kan ende med at blive en ren favoritdyst.

Rytterne må vente en enkelt dag på hviledagen, og 10. etape bliver bestemt ikke afslappende for rytterne i det spanske etapeløb. Etapen nærmer sig 190 kilometer, og der er to hårde stigninger på den. Først venter 8,5 kilometer lange Alto de Monachil (7,7 % i snit, 15 % max), og dernæst kommer 15,8 kilometer lange Alto de Hazallanas, der i snit ’kun’ stiger med 5 %, men ser man bort fra de første 8 kilometer (der går svagt op for dernæst at gå nedad), så er de sidste 7,8 kilometer vanvittige. To steder stiger den med 18 %, og generelt er den mange steder over 10 %. Det kan blive brutalt.

Efter en velfortjent hviledag, vender rytterne tilbage på 11. etape, hvor en 38,8 kilometer lang enkeltstart venter. Og den er ganske hård. Efter 18 kilometer topper rytterne på stigningen Alto de Moncayo i 1.090 meters højde, og herefter køres der primært nedad til målstregen. Rene enkeltstartsryttere kommer næppe til at kæmpe om sejren.

12. etape er en flad en af slagsen, men finalen stiger (naturligvis, fristes man til at sige) en anelse. Det bør dog ikke gøre det store, men det kan måske favorisere bakkesprintere (en type som fx Demare) over de rendyrkede sprintere, men den er ikke hård nok til puncheursene kan gøre en forskel. 

Lykkeridderne kan forsøge sig igen på 13. etape. Der er et par hårde stigninger undervejs (særligt Alto del Rat Penat med 50 kilometer til mål, der over 4,3 kilometer stiger med 10,6 % i snit), og vinden kan samtidigt også blive en vigtig faktor på etapen, men de sidste 30-40 kilometer er ganske overkommelige, før etapen slutter med en lille rampe på omkring 300 meter. Hvor hård den er, vides ikke helt, men jeg forestiller mig at det er puncheurs, der har fordelen her.

14. etape er en lækkerbisken. Fire stigninger venter, og en af disse er helt oppe i 2.410 meters højde. Etapen er 155 kilometer lang, og reelt set kan man sige, at de fire stigninger er placeret på de sidste 100 kilometer. Dagens første stigning er Port de Envalira (26,7 kilometer, 5,2 % - max: 15 %), men det bliver Collada de la Gallina, der skal afgøre etapen. Den er 7,2 kilometer lang og stiger i snit med 8 % (max: 15 %). De sidste to kilometer kommer ikke under 9 %.

På 15. etape venter en 225 kilometer lang etape. Undervejs er der fire større stigninger, men de to første er så tidligt på etapen, at de næppe gør det store, udover at trætte rytterne. Det er på Peyragudes-stigningen, at tingene sker. Den er 16,7 kilometer lang og stiger i snit med 4,7 %. Der er dog en tre kilometer lang nedkørsel kort før mål, men herefter venter der en hård rampe på cirka to kilometer, inden den sidste kilometer flader ud – det er en hård nok stigning, der kulminerer en meget hård dag.

Det bliver igen en dag for bjergrytterne på 16. etape, der er 146,8 kilometer lang. Etapen slutter med Aramon Formigal, der er 15,8 kilometer lang, men det er ikke jordens hårdeste stigning (4 % i snit). Den flader ofte ud, og det er først på de sidste 3-4 kilometer, at man kan gøre en forskel. 

Sprinterne får deres chance på 17. etape, der ganske vist har små bakker undervejs, men den bør ende med en massespurt. Finalen er helt flad, og selvom der måske kun er få sprintere med i løbet, er det svært at se et andet udfald end en massespurt.

18. etape byder på en ’klassiker’ i Vuelta a España-sammenhæng. Peña Cabarga har lynhurtigt opnået et godt omdømme som bjerg. I 2010 vandt Joaquim Rodriguez her, mens Chris Froome vandt her i 2011. Stigningen er 5,9 km lang og stiger i snit med hele 9,2 %. Kort før målstregen stiger den med 20 %.

En ”rolig” dag venter på 19. etape. Der er ingen vilde bjerge, men til gengæld er der en række mindre bakker i finalen. De er ikke helt hårde nok til at vi ser de helt store kanoner spiller sig ud, tror jeg, og samtidigt venter der en hård stigning på 20. etape, hvorfor jeg tror vi ser puncheurs og lykkeriddere slå sig løs her på 19. etape.

For på 20. etape venter Alto de l’Angliru. En knaldhård stigning, der er 12,2 kilometer lang og i snit stiger med hele 10,2 %. Enkelte steder op til 23,5 %. Kort forinden har de kørt over Alto del Cordal, der er 5,3 kilometer lang og stiger med 9,6 % i snit, så det er en dag for de rene klatrere. Angliru slutter med en lille nedkørsel, men normalt er bjerget så hårdt, at nedkørslen ikke for alvor har den store effekt.

Løbet sluttes med 21. etape. Feltet skal til Madrid via en 109,6 kilometer lang etape. Ruten er flad, og det er næsten et ”krav” at den ender i en massespurt. Meget andet ville i hvert fald være meget overraskende.

OP

Tre favoritter – men er de klar?

På papiret er feltet i Vuelta a España forrygende, men det evige problem er, at det er sæsonens sidste Grand Tour. For enkelte betyder det, at de har kørt en hård Tour de France før Vuelta a España, mens andre bruger løbet som forberedelse til VM, der i år køres på en hård rute, og som bør passe klatrerne godt.

Som udgangspunkt er der dog tre storfavoritter, men hver og een af dem har nogle spørgsmålstegn omkring sig. Jeg kan sagtens se dem indtage podiet i Madrid – men jeg bliver heller ikke voldsomt overrasket, hvis ingen af dem havner i top3.

Vincenzo Nibali, Astana
(Cirka-vinderchance: 30-33%)

Hvis der er en rytter, der har kørt på niveau med Chris Froome i denne sæson, så er det Vincenzo Nibali. Astana-rytteren, der vandt Giro d’Italia, slog sågar Chris Froome under Tirreno-Adriatico, så det er kun naturligt, at han bliver gjort til en af favoritterne her.

Italieneren vandt Giro d’Italia ganske overlegent, og han har i dén grad taget endnu et skridt fremad i forhold til 2012, hvor Froome og Wiggins legede med ham i Tour de France på den enkeltstartsdominerende rute.

Man skal naturligvis ikke fjerne noget fra Vincenzo Nibalis Giro d’Italia-sejr, men sandheden er at konkurrencen ikke just var overvældende. Rigoberto Uran og Cadel Evans er dygtige cykelryttere, men de pressede ikke Nibali, der er en klasse over dem. Alligevel kan vi dog stå i en situation, hvor Nibali måske er for træt til at præstere i årets Vuelta a España, for selvom konkurrencen måske ikke var så hård, så var både vejret og ruten slem, hvorfor det kan have trættet de ryttere, der kørte Giroen på samme måde, som det skete i 2011, hvor der reelt set ikke var én eneste rytter, der præsterede på højt niveau efter Giroen det år.

Helt så hård var årets Giro d’Italia nok ikke helt, og jeg tror egentligt godt, at Nibali kan klare doublen. Det kan godt lade sig gøre. Det virkelige problem for Vincenzo Nibali er dog også, at formen måske ikke helt er på toppen. Nibali har selv åbnet for at han kører årets Vuelta a España med små ambitioner, for det er VM, der er vigtigst for Nibali. Han så meget tung ud i Polen Rundt, men var allerede noget bedre med i Vuelta a Burgos, og jeg tvivler på at en rytter af Nibalis kaliber stiller til start i Vueltaen med andre ambitioner end om at vinde løbet.

Joaquim Rodriguez, Katusha
(Cirka-vinderchance: 23-25%)

Det er sværere at køre Tour de France-Vuelta a España-doublen end Giro d’Italia-Vuelta a España, men det er ikke desto mindre hvad spanske Joaquim Rodriguez forsøger. Sidste år blev han nummer tre i hjemlandets storløb, og han var egentligt ganske tæt på at løbe af med sejren – lige indtil Alberto Contador og Team Saxo-Tinkoff satte et imponerende angreb ind, der fravristede trøjen fra Rodriguez.

De seneste par sæsoner har han kørt Giro d’Italia og Vuelta a España med god succes. Sidste år blev det til en andenplads i Giro d’Italia og en tredjeplads i Vuelta a España, og i år bekræftede han under Tour de France med en tredjeplads, at han efterhånden er ved at være en af verdens bedste klassmentsryttere.

I 2010 kørte han både Tour de France (7. plads) og Vuelta a España (4. plads) i samme sæson. Det er en meget svær double, og umiddelbart vil jeg tro, at han kan få det meget svært, særligt i den sidste uge af løbet. Normalt er Rodriguez dog meget stærk, og tidligere har han haft meget lange formkurver, så hvis der er en rytter, der kan køre begge løb på højt niveau, så er det en som Joaquim Rodriguez.

Ruten passer ham godt. Bonussekunder og masser af stigninger – og kun én enkeltstart, der er så hård, at han kører med de bedste. Uden Tour de France i benene havde han været min store favorit til at vinde løbet. Nu kan han i stedet ende med at vinde løbet eller blive nummer 12.

Ligesom Vincenzo Nibali har Joaquim Rodriguez også forsøgt at underspille favoritværdigheden en anelse i pressen.

Alejandro Valverde, Movistar

(Cirka-vinderchance: 17-20%)

En anden, der forsøger sig med Tour-Vuelta-doublen er Alejandro Valverde. Det gjorde han også sidste år, hvor han faktisk formåede at blive nummer to i Vuelta a España, så han har rent faktisk bevist, at han kan klare doublen.

Der er dog et lille men – han var stærkere under årets Tour de France end sidste år (hvor han godt nok var i fin form, og det reelt set var uheld der spillede ham ud af klassementet i starten af løbet), og han brugte energi hver evig eneste dag under Touren. Det kan have trættet ham.

Men Movistar stiller til start med ambitionen om at Valverde skal vinde løbet, og de har givet ham et stærkt hold med Intxausti og Capecchi som hans nærmeste folk. Ruten passer ham fantastisk, og han kan på flere etaper gøre brug af sin hurtige finish til at få vigtige sekunder på rivalerne. Selv udtaler han dog, at han kører løbet uden pres, men holdets manager, Unzue, siger omvendt at holdet stiller til start med troen på at Valverde kan vinde – så lidt pres er der trods alt.

Alejandro Valverde har før kørt Tour de France og Vuelta a España i samme sæson, og ser man bort fra hans 20. plads under sidste års Tour de France, er han altid endt i top10 udover de tre gange, han er udgået af en Grand Tour. Så Valverde har bevist, at han har stabiliteten, og akkurat ligesom Rodriguez plejer han, at have meget lange formkurver gennem sæsonen. Han kan godt, men tredje uge bliver igen spørgsmålet. Trætheden kan spille ind for Valverde, men hvis det samme er tilfældet med alle konkurrenterne, så er det hele jo ligemeget.

OP

Diverse outsidere står klar

Skulle de tre storfavoritter ikke være helt klar til klassementet her i Vuelta a España, så er der bestemt flere interessante outsidere, der er klar til at slå til. Mange af dem har vist et flot topniveau hidtil, men mangler det sidste for at vinde en Grand Tour på nuværende tidspunkt – men med lidt held og medvind er chancen der bestemt.

Sergio Luis Henao, Sky

Sergio Henao har måske ikke haft den mest bemærkelsesværdige sæson indtil videre (stadig fin: 3 i Baskerlandet Rundt, 6 i Amstel Gold Race, 2 i Fleche Wallonne og 5 i Polen Rundt), men sæsonens helt store mål er også Vuelta a España.

I Giro d’Italia fadede han i slutningen af løbet, men sidste år sluttede han som nummer ni i det italienske etapeløb, og generelt tror jeg på, at colombianeren fra Sky har en glimrende fremtid som Grand Tour-rytter. Under årets Giro d’Italia var han kun anden-/tredjeviolin efter Wiggins (og siden Urán),

Ruten passer også ham perfekt, selvom han endnu mangler at bevise, at han er på det niveau, som de tre ovennævnte ryttere er på, men jeg forventer store ting af Henao i fremtiden, og nu får han chancen, for at køre for sig selv for første gang i en større Grand Tour, hvorfor formen bør være bedre, end den var under Giro d’Italia.

Kan han vinde løbet? Det kræver nok enten, at han løfter niveauet eller at de øvrige favorittere er så trætte, at de ikke kan kæmpe på det højeste niveau. Men Henao er talentfuld, og det er slet ikke utænkeligt, at han får sig et stort gennembrud her.

Carlos Betancur, AG2R

En anden interessant colombianer er Carlos Betancur. Betancur har ikke kørt siden hans flotte resultat i Giro d’Italia, hvor han var en af de bedste bjergryttere i løbet, men Nairo Quintana beviste i Tour de France, at løbstræning ikke nødvendigvis er et krav for at køre med i toppen af klassementet.

Carlos Betancur klatrer forrygende, og jo stejlere det bliver, jo skarpere er han. Hans acceleration på de stejleste passager er helt unik, og det kommer til at gavne ham meget i årets Vuelta a España. Hans enkeltstart er ikke så stærk, men det bliver næppe et problem her, hvor han kun skal køre én enkeltstart, der til gengæld er ret hård, og derfor passer ham ret fint. Under Giroens ’flade’ enkeltstart, der dog var ret hård, smed han 5 minutter til Vincenzo Nibali, og han endte i alt 7:28 efter Nibali – så Betancur er en skræmmende mand i klassementet på en så bjergrig rute.

Han er kun 23 år, og den manglende erfaring kan ramme ham, ligesom det er tvivlsomt hvor hans niveau er. Jeg tror på, at han er i god form, men det er meget svært at vurdere, når han ikke har kørt siden Giro d’Italia, der sluttede i slutningen af maj.

Han kører på hold med Domenico Pozzovivo, men den spinkle italiener har ikke helt samme styrke som Carlos Betancur i klassementet. På enkelte etaper klatrer han fabelagtigt, men han virker for skrøbelig, og såfremt Betancur har formen, så ville jeg placere alle min æg i hans kurv. Han er et kæmpe talent, der allerede nu kæmper med de bedste.

Ivan Basso, Cannondale

Er Ivan Basso ved at være færdig? Måske. Årets Vuelta a España er i hvert fald en af hans sidste chancer, og der går konstant rygter om at han i næste sæson skal være domestique for en af de større profiler i klassementssammenhænge.

Ivan Basso er efterhånden blevet 35 år gammel, og italieneren har ikke haft den største succes i denne sæson. Han skulle have kørt Giro d’Italia, men det skete ikke grundet en cyste. I stedet har han valgt at fokusere på Vuelta a España, og hans optakt til løbet har faktisk været ganske fin med en 8. plads i Polen Rundt og en 10. plads i Vuelta a Burgos. Her blev han blandt andet nummer tre på løbets konge-etape.

Han får det svært på de korte, eksplosive stigninger mod folk som Rodriguez, Valverde og Betancur. Til gengæld tror jeg faktisk på, at han kan køre ganske hæderligt her i Vueltaen, og selvom han nok ikke kommer til at vinde løbet, så har han bestemt stadig et godt resultat tilbage i sig. Men det er svært at se, at han skal kunne vinde løbet med den monotone kørestil, han har.

I 2009 kørte han Vueltaen for første og eneste gang nogensinde. Her blev han nummer fire i hans første sæson efter Operacion Puerto-karantænen. Det resultat er svært at bruge til noget i dag. Siden 2003 er han dog endt i top7 i mindst én Grand Tour pr. sæson (minus de to år med karantæne), så helt færdig er han ikke. Sidste år blev han nummer fem i Giro d’Italia. Og spøjst nok er han den eneste, af de store favoritter, der ikke er stillet til start i en anden Grand Tour i denne sæson.

Samuel Sanchez, Euskaltel

Samuel Sanchez er ligesom Ivan Basso en rytter, der er på vej ind i karrierens efterår. Denne sæson har ikke været fantastisk for Sanchez, der skuffede i både Baskerlandet Rundt og Giro d’Italia, og bortset fra en etapesejr i Criterium du Dauphine, så er det svært at se, at han har fået noget ud af denne sæson.

Han viste dog så småt god kørsel i Vuelta a Burgos, hvor han sluttede som nummer otte, og samtidigt ser det ud til at han skal lede efter en ny kontrakt efter denne sæson – her vil han nok kunne score en fin kontrakt grundet fordums bedrifter, men for at få flest mulige penge, vil det kræve et godt resultat her i Vuelta a España, og vi har før set det fungere som en ekstra motivation til at lave gode resultater.

Samuel Sanchez kan måske køre et godt resultat hjem, men selv en top5 kan godt blive svær for spanieren. I hvert fald med det niveau, han har vist i denne sæson indtil videre.

Michele Scarponi, Lampre-Merida

Endnu en rytter, der næppe bliver meget bedre – tværtimod. Også Michele Scarponi er ved at nå en alder, hvor resultaterne bliver færre og færre, men Scarponi kan såmænd stadig. Det er ingen hemmelighed, at årets Giro d’Italia ikke passede ham helt godt grundet vejret, og det bliver bedre her under Vuelta a España. Samtidigt må man heller ikke overvurdere det faktum, at han led i kulden – jep, han led, men det var næppe gået meget bedre, hvis det havde været varmt hver dag.

Det blev til en fjerdeplads i Giro d’Italia, hvilket i og for sig er ganske fint, og jeg tror stadig på, at Scarponi kan levere meget solide resultater. Han kommer næppe tilbage til det niveau, han havde i 2011, men hvis han formår at time formen helt optimalt, så kan han nok godt kæmpe med om en podieplacering her i det her løb.

Lampre-Merida skiller sig af med Scarponi efter denne sæson, og derfor kan det sagtens ske, at de vælger at satse på Diego Ulissi, men selvom jeg ser en fidus i Ulissi, så er Scarponi det ’sikre’ kort. Ulissi har endnu ikke bevist sig over tre uger, og Scarponi kan stadig præstere i en Grand Tour. Samtidigt stiller han også selv til start med store ambitioner, og en rytter med Scarponis fortid har brug for alle de WorldTour-point, han kan skrabe sammen, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en lukrativ aftale i fremtiden.

Det kan dog blive alt for Scarponi, der aldrig rigtigt har præsteret i Vueltaen før.

Rafal Majka, Team Saxo-Tinkoff

Team Saxo-Tinkoff er interessante, fordi deres holdsammensætning er lidt spøjs. Roman Kreuziger, Nicolas Roche, Rafal Majka og Chris Anker Sørensen har alle evnerne til at køre et godt klassement. Der er størst vinderpotentiale i Roman Kreuziger, mens Rafal Majka kan køre på podiet. Chris Anker og Roche kan med lidt held knibe sig ind i top10.

Personligt har jeg størst fidus til Rafal Majka lige nu, under de forudsætninger af at han har haft det mest optimale program frem mod løbet. Han var stærk i Giro d’Italia, og herefter har han holdt en pause, for at forberede sig frem til den anden del af sæsonen, hvor han allerede har kørt på højt niveau i Polen Rundt.

Men Vuelta a España er også et vigtigt løb for den lille polske klatrer. Han klatrer godt, og han er såmænd en ganske dygtig klassementsrytter. To Grand Tours for en så ung rytter er måske lige i overkanten. Han har dog vist god form op til løbet, og hvis han kan holde den form gennem løbet, så ligner det en ny kamp om en top5-placering for Majka.

Roman Kreuziger, Team Saxo-Tinkoff

Havde Roman Kreuziger haft en bedre optakt til Vuelta a España, så havde jeg ikke været bange for at smide ham frem som en af de største favoritter. Roman Kreuziger har ’endelig’ fundet topniveauet hos Team Saxo-Tinkoff, hvilket han beviste med en sejr i Amstel Gold Race, en tredjeplads i Schweiz Rundt, en femteplads i Tour de France og en tredjeplads i Clasica San Sebastian.

Når jeg så alligevel holder ham lidt tilbage, skyldes det hans første kommentarer omkring Vuelta-udtagelsen. Han udtalte i starten af august, at han ville fokusere på etapesejre og VM-forberedelse, fordi kaptajnrollen ville være for krævende (taget den lange sæson i betragtning), og han pegede i stedet for Majka, Roche og Chris Anker, mens Roche selv har snakket om top5-ambitioner.

Men Roman Kreuziger i topform vil være en kandidat til den samlede sejr i Vuelta a España – jeg tvivler bare på, at han er lige præcis, hvor han skal være, for at kæmpe med om sejren, og jeg kunne sagtens se Team Saxo-Tinkoff satse på Majka, trods at de har meldt ud, at Kreuziger er kaptajnen.

Thibaut Pinot, FDJ.fr

Thibaut Pinot havde et elendigt Tour de France. Dels fordi han er bange for nedkørsler, og dels fordi han var syg. Den eneste grund til at han udgik, var dog sygdom.

Er han kommet over frygten for at køre nedad? Det er svært at vide. Men årets Vuelta slutter primært opad, så det bør ikke helt blive et kæmpe problem, og jeg synes egentligt, at han så småt så godt kørende ud i Tour de l’Ain, naturligvis på en lidt billig baggrund.

Thibaut Pinot kører dog løbet uden alt for store klassementsambitioner. Hvis han er med fremme efter en uges tid, så kører han nok for klassementet, men Pinot har også selv åbnet op for, at han kan ende med at køre efter bjergtrøjen. Uanset hvad så vil Pinot i topform (mental såvel som fysisk) være en rytter, man helt afgjort skal holde øje med. Det beviste han også i sidste års Tour de France.

OP

Andre interessante ryttere

Jeg har meget svært ved at se, at nogle af disse ryttere skulle løbe af med sejren i Vuelta a España. Enkelte har måske potentialet til at ende meget langt med fremme, men af forskellige årsager, tror jeg højest de kæmper om en placering langt fremme i klassementet.

Jakob Fuglsang, Astana

Den danske klassementsrytter Jakob Fuglsang bør nævnes efter sit flotte Tour de France. En syvendeplads blev det til for Fuglsang, der i årets Vuelta a España dog må nøjes med at være luksushjælper for Vincenzo Nibali.

Fuglsang har selv afvist, at han har ambitioner i årets Vuelta a España, hvilket nok også hænger sammen med, at han gerne vil være frisk til årets VM i Italien, på en rute der passer ham nogenlunde fint.

Men sker der noget med Nibali meget tidligt i løbet, så kan det godt ske, at Fuglsang griber chancen og kører klassementet. Det virker dog usandsynligt, og Fuglsang kan måske forsøge at gå efter etapesejre.

Janez Brajkovic, Astana

Omvendt vil Janez Brajkovic kæmpe med alt han har. Brajkovic kører for Nibali, men han søger en kontrakt for den kommende sæson, og Brajkovic har potentialet til at køre top10 i en Grand Tour. Hvis han skal agere som sidste mand for Vincenzo Nibali, så er det ikke umuligt at han kan hente et godt resultat hjem ved blot at holde sig tæt på Nibali i finalerne.

Generelt har Janez Brajkovic dog ikke været for heldig, og jeg tror, at hvis han skal gøre sig forhåbninger om et godt klassementsresultat, så skal han håbe på at kunne køre frit hos Astana. Hvis holdet derimod kører, som de gjorde under årets Giro d’Italia, så bliver det svært for Brajkovic (og Fuglsang) at stråle og vise sit værd.

Chris Anker Sørensen, Team Saxo-Tinkoff

Chris Anker Sørensen får nok lov at køre sin egen chance i årets Vuelta a España, og selvom han næppe vinder, så har han tidligere bevist, at han godt kan kæmpe med om placeringerne blandt de ti bedste spillere. Modsat mange andre er han i år helt frisk (i hvert fald har han ingen Grand Tours i benene), og normalt plejer han blot at blive stærkere og stærkere i slutningen af en sæson.

Chris Anker kan også vælge at køre efter bjergtrøjen. Hvis han får en fri rolle hos Team Saxo-Tinkoff, så kommer han nok til at køre en del i offensiven – det er hans chance for at opnå både bjergtrøjen og en høj klassementsplacering.

Nicolas Roche, Team Saxo-Tinkoff

Ambitionerne er store hos Nicolas Roche. Han vil i top5, og det understreger igen de frie roller hos Team Saxo-Tinkoff. Det kan godt ende grimt, hvis flere af holdets ryttere holder sig til, for på et tidspunkt må man beslutte sig for en kaptajn.

Roche fortæller, at han har tabt meget vægt siden Tour de France, hvor han var tungere end normalt. Det er naturligvis en fordel, for Roche har ikke set god ud på stigningerne i år. Til gengæld viste han med femtepladsen i Clasica San Sebastian, at han ikke er blevet en ringere rytter. Og Tour/Vuelta-doublen er ikke fremmed for ham.

Jeg tror top5 er for ambitiøst, men top10 er muligt – hvis og såfremt holdet altså ikke ofrer ham på et tidspunkt.

Daniel Martin, Garmin-Sharp

Roches fætter, Daniel Martin, er også klar til Vuelta a España, og han skal – ifølge Alex Rasmussen – køre klassement, mens man satser på Farrar i spurterne.

Spørgsmålet er hvordan han tackler Vuelta a España efter Tour de France, men Daniel Martin er en ganske fin klassementsrytter. Han fighter og fighter, og selvom han har haft lidt problemer med at stå distancen over tre uger, så er det ikke urealistisk, at Martin endnu engang hiver et flot resultat frem fra hatten i hvad der allerede har været en meget flot sæson.

Daniel Moreno, Katusha

Joaquim Rodriguez’ tro væbner, Daniel Moreno, plejer at være ganske solid. Han forlader ikke Rodriguez, men ofte har han været så stærk, at han har kunne sidde sammen med Rodriguez meget længe. Det viste han ikke for alvor under årets Tour de France, men det gjorde han til gengæld under sidste års Vuelta, hvor han blev nummer 5.

I et stærkere felt bør han ikke være så langt fremme, også fordi Rodriguez formentligt vil skulle bruge hans evner tidligere i finalerne. Men hvis Rodriguez ikke er helt overbevist om sin egen form, så kan Moreno måske få lov at køre sin egen chance, skønt han tidligere ikke har vist den store interesse i at køre for sig selv.

Rigoberto Urán, Sky

Det er måske lidt uretfærdigt at placere Rigoberto Urán hernede, men jeg tvivler på ham af flere årsager. Først og fremmest bør Sky satse på Sergio Henao. Det er den rytter, der kører her næste sæson, mens Uran skifter til Omega Pharma-Quick Step, og dernæst har Urán fået sin chance i årets Giro d’Italia.

Indtil videre har han heller ikke imponeret siden andenpladsen i Giro d’Italia, men jeg forventer at han er stærk nok. Spørgsmålet er hvor meget han skal køre for Henao. Hvis han kører helt frit, så er top10 absolut realistisk.

Beñat Intxausti, Movistar

Beñat Intxausti kørte flot under Giro d’Italia i år, og han vil gerne fortsætte de flotte takter under Vuelta a España. Det handler dog først og fremmest om Alejandro Valverde, og først hvis han flopper, kan Intxausti få lov at køre klassement.

Hvis Valverde derimod er stærk, så må Intxaustis jagt på succes begrænses til at gå efter etapesejre. Det har han også bevist, at han har styrken til. Får han frie tøjler, så er top10 realistisk for bakseren.

Igor Anton, Euskaltel

Igor Anton skal sandsynligvis ud og finde et nyt hold, og det pisker baskeren til at levere resultater i årets Vuelta a España. Han har dog ikke lignet den samme rytter, siden han måtte udgå af løbet iklædt førertrøjen i 2010.

Han har præsteret i enkelte endagsløb hist og her, men i etapeløb har han manglet stabiliteten. Hans bundniveau er simpelthen for lavt, og det gør også, at det er svært at se ham lave et resultat i klassementet. Men på enkelte etaper kan han være meget farlig.

Mikel Nieve, Euskaltel

Euskaltels Mikel Nieve var imponerende i Tour de France, men han brugte enormt meget energi på at køre efter bjergtrøjen og gå i udbrud, og jeg tror, det koster ham meget i årets Vuelta.

Samtidigt virker han relativt sikker på en ny, fin kontrakt til den kommende sæson, og jeg tror at Nieve kommer til at køre som luksushjælper for Samuel Sanchez. Han har dog før vist sig at være meget stærk i lange indianerudbrud, og en etapesejr er bestemt ikke umuligt for Nieve.

Bauke Mollema, Belkin

Bauke Mollema skal man næppe forvente alverden af. Hollænderen kommer direkte fra ferie og til Vuelta a España, og han kører primært løbet for at få noget VM-træning. I stedet skal man kigge lidt på hans holdkammerater, for Belkin har nemlig udpeget to andre ryttere som kaptajner.

Steven Kruijswijk, Belkin

Den ene er Steven Kruijswijk, der ellers har kørt som hjælper hele sæsonen mere eller mindre. Hollænderen blev regnet som et stort talent, men det synes efterhånden som om, at den unge hollænder er gået i stå.

Årets Vuelta a España er hans chance for at få karrieren tilbage på rette spor, for det kunne godt se ud som om, at han er ved at glide over i en permanent rolle som domestique. Jeg har lidt svært ved at se ham lave en stor forskel i årets Vuelta.

Laurens ten Dam, Belkin

Laurens ten Dam var godt kørende i årets Tour de France, og sidste år var han også stærk i Vuelta a España. Hollænderen blev nummer otte i sidste års Vuelta a España efter at have kørt Tour de France, og generelt er hollænderen en ret god fighter.

Hvad kan vi forvente af ham i årets Vuelta? Måske en top10-placering, hvis alt flasker sig. Hans Grand Tour-gennembrud er kommet lidt sent, men han har efterhånden slået sit navn fast som en solid rytter i Grand Tours.

Domenico Pozzovivo, AG2R

Skulle Carlos Betancur ikke være helt klar, så har Ag2r en anden superklatrer klar, nemlig Domenico Pozzovivo. Italieneren er meget skrap på de stejle stigninger, og nu bliver han endelig sluppet fri i Vuelta a España.

Som nævnt tidligere, så er Pozzovivo ikke det bedste klassementskort at have på hånden. På enkelte dage klatrer han fabelagtig, men han virker skrøbelig, og ikke en man for alvor tør satse på i et klassement. Hvis alt flasker sig, så er han dog med fremme blandt de 7-8 bedste ryttere i bjergene.

Chris Horner, RadioShack-Trek

Der findes næppe en rytter på det her niveau, der præsterer så godt som Chris Horner, som kører så få løb. Tre løb er det blevet til i år, og kun to af disse er blevet gennemført. Alligevel er han med her.

Det er han først og fremmest på grund af formen. Han blev nummer to i Tour of Utah. Dernæst plejer han at være garant for gode resultater, selvom han ikke har kørt i længere perioder. Tror jeg på ham i længden? Nej, men han kan sagtens hente en top10-placering hjem.

David Arroyo, Caja Rural

David Arroyo har nuppet en plads i optakten i sidste moment, for Caja Rural-rytteren var meget stærk i Vuelta a Burgos, hvor han blev nummer to i klassementet og på konge-etapen. Hans form har været opadgående på det seneste, og trods et par magre sæsoner, så har Arroyo førhen været et meget stærkt kort i en Grand Tour.

Hos Caja Rural får han alle chancer for at slå sig fri. Jeg kan godt tvivle på, at han kan stå distancenen, for selv i hans bedste sæsoner, er han kun blevet nummer 10 i Giro d’Italia. Han blev dog nummer to i selvsamme løb i 2010, hvor han sad i det store udbrud, der hentede voldsomt meget tid i starten af løbet, og herefter kæmpede han flot.

Diego Ulissi, Lampre-Merida

Sidste mand jeg vil gennemgå, er Diego Ulissi. Italieneren har forberedt sig til løbet hele sæsonen, og han har set ganske stærk ud. I Polen Rundt bekræftede han formen med en etapesejr, og havde han ikke haft en dårlig dag i Dolomitterne, havde han fået endnu et flot resultat på resultatlisten.

Han har nemlig haft en god sæson: 7 i Paris-Nice, 1 i Settimana International, 6 i Bayern Rundfahrt og stærk bjergkørsel i Polen Rundt.

Spørgsmålet er hvordan han tackler tre uger. Det har han aldrig skulle prøve før som klassementsrytter, og jeg tror ikke helt på, at han har stabiliteten.