BetXpert-skribent ”Teoretikeren” nærstuderer VM-statistikkerne for knockout-fasen, finder interessante tendenser og kommer med spil-idéer til den igangværende slutrunde.
Før det nuværende VM gik i gang, lavede vi en historisk gennemgang af statistikken for VM-slutrundens gruppespil. Nu er det tid til at vi ser på hvad historien fortæller os om knockout-fasen ved VM, og hvad vi evt kan bruge det til når vi skal spille på knockout-kampene ved slutrunden i Brasilien.
Som for gruppespillet, har jeg i det følgende gennemgået de historiske resultater for knockout-fasen siden VM i Mexico 1986.
VM-data: 60 knockout-kampe med odds (112 totalt)
Lad os endnu engang se på hvilke data der er let tilgængelige på internettet. Endnu engang er det vurderet at kampe fra før VM i Mexico er mindre interessante at se på mht. antal scorede mål etc., pga. det anderledes taktiske oplæg når vi går mere end 35 år tilbage i tiden.
Siden 1986 har FIFA anvendt det samme slutrunde-setup som vi kender fra den aktuelle turnering. 8 grupper med 4 hold i hver. De 2 bedste fra hver gruppe går videre til en knockout-fase med 1/8-finaler (8 kampe), kvartfinaler (4 kampe), semifinaler (2 kampe), 1 bronzekamp og 1 finale. Fra 1986 til 2010 er der afholdt 7 slutrunder så det giver 56 1/8-finaler osv. Dette er opsummeret i tabellen herunder. Hvorvidt odds er tilgængelige for det pågældende VM, er nævnt i parentes.
Slutrunde | 1/8 | 1/4 | Semi | Bronze | Finale |
1986 Mexico | 8 (nej) | 4 (nej) | 2 (nej) | 1 (nej) | 1 (nej) |
1990 Italien | 8 (nej) | 4 (nej) | 2 (nej) | 1 (nej) | 1 (nej) |
1994 USA | 8 (nej) | 4 (nej) | 2 (nej) | 1 (nej) | 1 (nej) |
1998 Frankrig | 8 (4 af 8) | 4 (ja) | 2 (ja) | 1 (ja) | 1 (ja) |
2002 Japan/Sydkorea | 8 (ja) | 4 (ja) | 2 (ja) | 1 (ja) | 1 (ja) |
2006 Tyskland | 8 (ja) | 4 (ja) | 2 (ja) | 1 (ja) | 1 (ja) |
2010 Sydafrika | 8 (ja) | 4 (ja) | 2 (ja) | 1 (ja) | 1 (ja) |
Total | 56 (28) | 28 (16) | 14 (8) | 7 (4) | 7 (4) |
I alle følgende analyser vil det totale antal kampe blive anvendt til analyser vedrørende antal mål scoret etc, mens der kun anvendes kampe med odds tilgængelige for analyser af TB% for favoritspil etc.
Det skal nævnes at en population på 112 kampe videnskabeligt set ikke er nok til at konklusionerne vil være statistisk velbegrundede, især gældende for de kun 60 kampe med odds. Dette skal dog ikke afholde os fra at se på data, om ikke andet for at få nogle retningsgivere for de kommende knockout-kampe.
1, X eller 2?
Lad os se på hvordan resultaterne fordeler sig mellem 1-tal, kryds eller 2-tal for de 112 knock out fase kampe vi har til rådighed.
Tegn | Superliga 10 år | VM slutrunde gruppespil | VM slutrunde K.O. fase |
1 | 44% | 43% | 43% |
X | 26% | 27% | 32% |
2 | 30% | 30% | 25% |
Det pudsige resultat med flest "hjemmesejre" så vi også i gruppespils-statistikken. I 1/8-finalerne kan det forklares med at holdene skrives op som puljevinder som "hjemmehold" mod en pulje 2'er. De videre runder har dog mulighed for puljevindere på begge sider af midterlinien, og det afspejles i statistikkerne. Herunder er statistikken brudt op i 1/8 dels finalerne for sig og resten.
Tegn | 1/8-finaler | Øvrige knockout-kampe |
1 | 52% | 34% |
X | 29% | 36% |
2 | 20% | 30% |
Det ses at som forventet er resultaterne ligeligt fordelt fra kvartfinalen og frem, mens 1/8-finalerne vindes af gruppevinderne meget oftere end af gruppe 2'erne.
Favoritværdigheden for slutrundens knockout-kampe kan som for gruppespillets kampe undersøges ved at se på den gennemsnitlige sandsynlighed for hver kamps laveste odds. Dette gøres ved at dividere kampens tilbagebetalingsprocent med laveste odds for 1-tal og 2-tal. Ligeledes kan sandsynligheden for det faktiske resultat findes ved at dividere kampens tilbagebetalingsprocent med odds for kampens aktuelle udfald. Herunder sammenlignes den danske Superliga gennem 10 år med VM-slutrundernes gruppespil samt knockout-fase.
Liga | Sandsynlighed for favorit | Sandsynlighed for udfald |
Superligaen | 49% | 39% |
VM gruppespil | 56% | 44% |
VM knock out fase | 50% | 41% |
Knockout-fasens fordeling af resultater er altså meget lig den for Superligaen. Årsagen kan meget vel være at efter gruppespillet har vi fået det tyndeste øl sorteret fra, og derfor kommer holdenes indbyrdes styrkeforhold til at minde om de nationale ligaer. Det ses også at chancen for en overraskelse svarer til Superligaen.
Værdi-idé: Spil på at overraskelserne ryger ud i 1/8-finalen
Nu stopper festen for de overpræsterende hold, siger statistikken.Favoritten, krydsermissilet eller underhunden
Endnu engang lad os se nærmere på hvordan det vill have gået hvis man som spiller konsekvent holder sig til at spille på favoritten, kryds eller underhunden. Denne analyse er som nævnt tidligere kun baseret på de kampe hvortil der er fundet historiske odds.
Spiltype | VM gruppespil TB% | VM knockout-fase TB% |
Altid favorit | 88,7% | 84,8% |
Altid kryds | 99,8% | 96,6% |
Altid underhund | 80,0% | 76,3% |
Teoretisk tilbagebetalingsprocent | 91,8% | 92,8% |
Billedet er meget lig det vi ser for gruppespillet. For at en spilfilosofi er principielt vindende skal tilbagebetalingsprocenten være over den teoretiske tilbagebetalingsprocent. Dette er igen kun tilfældet for konsekvent spil på kryds. For at spilleren kan realisere et overskud på sin konto skal tibagebetalingsprocenten dog også ligge over 100%, hvilket ikke er tilfældet for kryds.
Redningen som spiller er dog, at den gennemsnitlige tilbagebetaling på odds for disse historiske data er 92,8%, mens man som spiller i dag bør forvente at kunne arbejde med en tilbagebetalingsprocent på 98% baseret på de udbudte odds. Havde dette været tilfældet for disse historiske odds, så havde spilleren der konsekvent spiller kryds, haft et lille overskud.
Mvh. spilfilosofi skal det generelt nævnes at der kan være penge at tjene på at spille mod den øjeblikkelige hype til en slutrunde. Hvis et hold præsterer nærmest over evne kan den kloge gå mod strømmen og satse på at det for en ende. P.t. i årets turnering kunne dette være gældende for Frankring, Holland (selv om reaktionen allerede kom mod Australien) eller Chile.
Værdi-idé: Krydser i knockout-kampene
Indtil videre har den brasilianske slutrunde været en undtagelse fra statistikken der siger mange krydser i gruppekampene. Men mon ikke krydserne gør comeback i knald eller fald-opgørene?Over/Under 2.5 mål
VM-resultaterne sammenlignes herunder med Superligaen for at se nærmere på fordelingen af over og under 2,5 mål. Årets turnering til og med formiddag 21-6-14 (efter Honduras-Equador) er også inkluderet.
Tegn | Superligaen | VM gruppespil historisk | VM gruppespil 2014 | VM knockout-fase |
Under 2.5 mål | 46% | 57% | 27% | 58% |
Over 2.5 mål | 54% | 43% | 73% | 42% |
Det kan konkluderes at historisk set er der ingen forskel på gruppespillet og knockout-fasen. Årets turnering lader dog til at være meget anderledes mht. taktik og prioriteringen. Der bliver lavet mange mål og holdene (især underhundene) stiller generelt op for at vinde, hvor de førhen ofte var tilfredse med kryds.
Herunder ses udviklingen i scorede antal mål gennem de forskellige faser af en VM-slutrunde.
1. runde gr. | 2. runde gr. | 3 runde gr. | 1/8 fin. | 1/4 fin. | 1/2 fin | Fin+bronze | |
Antal mål i snit | 2.28 | 2.39 | 2.66 | 2.36 | 2.04 | 1.86 | 2.25 |
Gennemsnittet for alle knock out fase kampe er 2,29 mål per kamp. Det ses herover at 1/8-finalerne har flest mål af knockout-kampene. Som tidligere nævnt er der her tale om kampe hvor det ene hold er favorit og dette vil normalt lede til en kamp med flere mål. Fra kvartfinalerne bliver presset større og større, og dette lader til at kunne ses på den mere forsigtige tilgang og heraf færre mål.
Værdi-idé: Sats på få mål i knockout-kampene
Forventningerne er nu bygget op til rigtigt mange mål i denne slutrunde. Spil som en rigtig Rasmus Modsat og placér dine penge på få mål i knockout-fasenVM og ciffertips
I min gruppespils-artikel blev I læsere af tekniske årsager snydt for en graf der viser fordelingen af de forskellige ciffer tips resultater som defineret af Betfair*.com. Herunder følger derfor en tabel der indeholder de samme data med knockout-fasen tilføjet.
Udfald | Superligaen | VM gruppespil | VM knockout-fase |
0-0 | 6.6 | 7.7 | 13.4 |
0-1 | 6.3 | 9.4 | 8.0 |
0-2 | 5.0 | 5.7 | 3.6 |
0-3 | 1.8 | 3.0 | 2.7 |
1-0 | 8.2 | 12.4 | 12.5 |
1-1 | 12.6 | 13.7 | 15.2 |
1-2 | 6.7 | 5.7 | 2.7 |
1-3 | 3.5 | 3.0 | 1.8 |
2-0 | 7.1 | 8.0 | 5.4 |
2-1 | 9.0 | 8.0 | 10.7 |
2-2 | 5.5 | 5.4 | 3.6 |
2-3 | 2.1 | 1.0 | 3.6 |
3-0 | 3.9 | 2.7 | 4.5 |
3-1 | 4.5 | 3.3 | 1.8 |
3-2 | 2.5 | 1.7 | 3.6 |
3-3 | 1.2 | 0.3 | 0.0 |
Any other | 13.5 | 9.0 | 7.1 |
For knockout-fasen skal det nævnes at efter 1/8-finalerne er der ingen "hjemmebanefordel", så fordelingen af sejre vil være mere jævnt fordelt end hvad man normalt ser. Dette er dog herover primært tydeligt for resultatet 0-1. Det ses endnu engang at pga de få scorede mål er de lave ciffertips mere sandsynlige end for Superligaen.
Som nævnt i gruppespils-artiklen skal ciffertips altid ses i forhold til sandsynligheden (baseret på odds for 1-tal og tilbagebetalingsprocent) for 1-tal. Dette vil ikke blive uddybet i denne artikel, men kan let forklares. Der er meget større sandsynlighed for et 3-0 resultat i kampe hvor Real Madrid er på hjemmebane i forhold til kampe hvor de spiller på udebane.
Værdi-idé: Sats på 0-0 i knockout-kampe
Efter det målvilde gruppespil er forventningerne og nok også oddsene bygget op til mål. Læn dig op ad statistikken og tag nogle 0-0-ciffertips fra kvartfinalerne og fremHvem bliver verdensmester
Ja lad os se på mine udtalelser inden dette fantastiske cirkus startede. Jeg fornemmede at mindst 2 af følgende 3 hold ville skuffe (hermed menes at de ikke når en semifinale).
- Brasilien
- Spanien
- Argentina
Spanien giver jo sig selv, de har vist skuffet en anelse. Brasilien og Argentina har ikke imponeret ind til videre mod formodede svage modstandere. Mine fornemmelser er kun blevet endnu mere bekræftet, så dem står jeg ved.
Jeg endte med odds-balanceret spil for 1000 enheder på følgende 4 mulige verdensmestre. Vægtet odds opnået 4,68.
Hold | Odds ved spil | Odds nu |
Tyskland | 7,8 | 5,3 |
Belgien | 28 | 26 |
Uruguay | 33 | 51 |
Chile | 51 | 24 |
Da jeg ikke bor i Danmark har jeg fordelen af at kunne benytte markedets p.t. bedste tilbud på vinderspil som efter min mening ligger hos Matchbook (ved lav likviditet kan Betfair* konkurere, ligesom Pinnacle og andre almindelige bookmakere på ikke-vinderspil kommer op på 98% tilbagebetalingsprocent). Der er ikke taget højde for Matchbook's kommision på 1%.
Mine vinderspil er jeg egentlig også godt tilfreds med, selvom om Uruguay skuffede mod Costa Rica. Med Suarez tilbage kan man håbe de kan slå Italien og komme videre, men det ser ikke godt ud når man ved at de grundet målscore ikke kan nøjes med kryds. Tyskerne er jeg rigtigt godt tilfreds med på nuværende tidspunkt (de har kun spillet mod Portugal), jeg synes de har spillet rigtigt fornuftigt. Endelig skal det nævnes at jeg skal håbe på Tyskland og Belgien begge bliver puljevindere, da de ellers vil støde ind i hinanden i 1/8-finalen.
Skulle man tilføje et hold til ovenstående liste skulle det jo nok være Frankrig, de har set rigtigt spændende ud.
Værdi-idé: Frankrig som verdensmester
Spil Frankrig som verdensmester til eksempelvis odds 12 hos Betfair*Held og lykke med knockout-fasen.