På med skihuen, og slæng bøssen over skuldrene! VM i skiskydning går i gang denne lørdag (d. 3.), og det betyder en god uges tid med TV-spænding for alle pengene (hvornår knækker det frosne snot af?!) og med en række kompetente tip fra vores knalddygtige vintersports-ekspertteam.
Analyser kan følges på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/vinter/
Men inden du kaster dig ud i spillene, kan du med fordel læse følgende VM-optakt, forfattet af Nicolai Kristensen. Der er et på kig på programmet og en beskrivelse af de forskellige discipliners karakteristika, samt et overblik over favoritterne, mænd og kvinder.
VM i Antholtz
Verdensmesterskaberne i skiskydning afholdes i Antholz, som ligger i Sydtyrol, dvs. den del af Italien, der støder op til Østrig. Det er anden gang VM foregår her. Første gang var i 1995, hvor Tomasz Sikora fra Polen overraskede stort og vandt guld på den lange distance, og Ricco Gross tog bronze på sprinten. Begge er også på startlisten i år, men ikke blandt favoritterne. Antholz ligger i højden, hvilket ofte giver lidt andre resultater end ellers i World Cup.TV og links
Hele VM kan følges live på TV og foran computeren. Eurosport, NRK1, SVT1, SVT2, ARD og ZDF sender alle fra Antholz.På nettet hedder ”live”-siden: http://www.biathlonresults.com/ResultPanel/resultpanel800.html
VM har sin egen hjemmeside: http://www.biathlon-antholz.it/de/
Der vil være store muligheder for live-spil hos de forskellige bookmakere, som også vil komme med et stort udvalg af spil inden løbene.
VM-programmet
Sa 03 Feb 2007 10:45 Men 10 km SprintSa 03 Feb 2007 14:15 Women 7.5 km Sprint
So 04 Feb 2007 11:15 Men 12.5 km Pursuit
So 04 Feb 2007 14:15 Women 10 km Pursuit
Di 06 Feb 2007 14:15 Men 20 km Individual
Mi 07 Feb 2007 14:15 Women 15 km Individual
Do 08 Feb 2007 14:15 Mixed 2 x 6 + 2 x 7.5 km Relay
Sa 10 Feb 2007 10:45 Men 4 x 7.5 km Relay
Sa 10 Feb 2007 14:15 Women 12.5 km Mass Start
So 11 Feb 2007 11:00 Women 4 x 6 km Relay
So 11 Feb 2007 14:15 Men 15 km Mass Start
Sprinten er første disciplin på programmet. Her skal der skydes 2 serier, og hver misser koster en strafrunde på 150 meter.
Sprinten danner grundlag for jagtstarten , da man hér starter ud fra resultatet af sprinten. I jagtstarten skal der skydes 4 serier, og her koster det også en strafrunde på 150 meter at skyde ved siden af.
På den lange 15/20 km kommer skydningen i centrum, da hver misser koster 1 minut i tillæg, og der skal også her skydes 4 serier. Det er øvelsen som ofte giver en overraskende verdensmester.
Sidste år kom Mixed stafet på programmet. Her deltager 2 damer og mænd for hver nation. De skal alle skyde 2 serier hver, og her har de 3 ekstra skud, hvis det ikke lykkes at ramme første gang. Lykkes det heller ikke med disse ekstra skud, så må de ud på 150 meters strafrunde. På samme måde afvikles stafetterne for mænd og kvinder med 4 starter fra hver nation.
Sidste øvelse på programmet er massestarten , hvor de 30 bedste starter samlet, og første mand/kvinde i mål er vinderen. Her skal der også skyde 4 serier, og igen med risiko for en strafrunde på 150 meter.
Favoritter, mænd
Norske Ole Einar Bjørndalen kommer til Antholz som verdensmesterskabernes største favorit. Han har været temmelig suveræn i denne sæson. Det er blevet til 7 sejre i 9 starter. Hans tempo i langrend er helt i top, og når skydningen også sidder perfekt, så løber de øvrige om andenpladsen. Han har 4 guld at forsvare fra sidste VM i Hochfilzen. Han er guldfavorit på alle distancer, men de største muligheder ligger på sprinten og i jagtstarten, og det er trods alt usandsynligt at han skulle vinde alle 4 (se også denne analyse: http://www.betxpert.com/ekspert/vinter/#59334 ).Bjørndalen kender løjperne godt i Antholz da han ofte træner på dem. Intet er overladt til tilfældighederne når Bjørndalen går til start. Der vil være et kæmpe pres på hans skuldre, men det er han efterhånden vant til.
Michael Greis blev kongen af OL i Torino, hvor han hentede 3 guldmedaljer. Han startede denne sæson godt, men har efter jul slidt med sygdom og det har kostet ham i world cup. Skal Greis få succes i Antholz, så skal skydningen være perfekt, da han i øjeblikket ikke helt holder tempo med de bedste i langrend. Han har en sølvmedalje fra 20 km ved sidste VM at forsvare. Han har de største chancer for succes i stafet, hvor Tyskland stort set altid er stærke.
Raphael Poiree (Frankrig) har ikke været den samme siden han er blevet far til to piger. Hans store sæson var i 2004, hvor han hentede 3 guldmedaljer. Det som har været gal med Poiree i denne sæson er at skydningen har svigtet ham flere gange. Én gang er det dog lykkes for Poiree at vinde – nemlig i sprinten i Hochfilzen. Han må aldrig afskrives, men skal være gået noget frem i forhold til den generelle sæsonindsats før han bliver medaljeaktuel i VM.
Tyske Sven Fischer kommer lidt i samme båd som Poiree. Hans resultater i gennem årene taler for sig selv, men han har ikke længere samme fart i langrend, så alfa omega for Fischer er at skydning sidder perfekt. Han er et sikkert kort på den tyske stafet, hvor han også har muligheden for at tage sit 7. VM-guld.
Russerne er alle sammen gode skytter, hvilket giver dem gode chancer i stafetten samt på den lange 20 km, hvor hver misser koster 1 min. Lige meget hvem Rusland sender til start, så står de alle med medaljechancer på alle distancer.
Kruglov har i denne sæson vundet 2 WC i Oberhof. Han er en god skytte, som også holder fint tempo i langrend. Iarochenko var der ikke mange som kendte til før sæsonen gik i gang. Han har overrasket stort og ligger som nummer 4 i WC. Hans formkurve har dog været for nedafgående.
Rozhkov, Tchoudov og Tcherezov ligger alle i top 12 samlet i WC og ville være sikre startere på næsten hvilket som helst landshold, men der er ingen garanti på det stærke russiske hold, som på papiret har det bedste hold til stafet.
Tyskerne har ligeledes et stærkt hold, men skal de lykkes, så er det i første omgang Greis og Fischer som skal slå til. Ellers har de Birnbacher, Wolf og Rösch som alle har gjort det godt i denne sæson. Samt Ricco Gross , som deltager i VM for sidste gang. Han satser på 20 km samt stafet.
Ud over Bjørndalen har Norge andre stærke kort, som også har medaljechancer. 37 årige Halvard Hanevold har det som en god flaske vin – han er bare blevet bedre med årene. Han har trænet stenhårdt frem mod mesterskaberne, og med en god skydning, så har Hanevold chancer på alle distancer. Han har vundet 13 OL- og VM-medaljer, og højden i Antholz passer ham godt. Emil Helge Svendsen har gået nogle stærke løb op til VM. Han er stærk i langrend, og lykkes han i skydning, så har Svendsen også medaljechancer. Dog kan hans manglende VM-rutine være et problem.
Skiskydning er en meget åben sportsgren, hvor mange har chancer. Østrigske Sumann viste VM-takter i forrige uge, hvor han vandt to flotte sejre i WC. Holder han den form, så får Bjørndalen og co. noget at se til.
Svenskerne har været ramt af sygdom i denne sæson, men bliver Bjørn Ferry og Carl Johan Bergman friske, så kan de også blande sig i toppen.
Defrasne (Frankrig) som sidste år vandt OL-guld, har haft en meget skuffende sæson, men har på det seneste vist lidt fremgang som lover godt for VM.
Favoritter, damer
Kati Wilhelm slog sit navn fast ved VM i 2001, hvor hun som ukendt langrendsløber tog guldet på sprinten. Men siden har hun ikke haft succes på de individuelle distancer i VM. Det er faktisk ikke lykkes hende at tage medalje siden. I år er hun i front i WC og kommer til VM som en af de største favoritter. Hun er hurtig i langrend, og lykkes hun i skydning, så er hun farlig på alle distancer. Største guld-chance ligger i stafet (hvor hun endnu har første guld til gode), sammen med det øvrige tyske hold.Anna Carin Olofsson fra Sverige er sammen med Neuner den hurtigste i langrend, og på den baggrund har hun chancer på alle distancer. Hun har kun én VM-medalje i bagagen: Sølv i Hochfilzen 2005.
Olofsson har trænet frem mod disse mesterskaber længe, og kan hun få sit skydetempo en anelse op, så kan hun gå hen og blive dronningen af Antholz 2007
Linda Grubben fra Norge har været meget svingende i langrend denne sæson. I de bedste stunder har hun holdt tempo med de bedste. Forholdene i højden i Antholz skulle passe hende godt. Hun er bedst i jagtstarten og massestart, hvor hun er et godt bud på en medalje.
Hendes force er skydningen, hvor hun i denne sæson har været meget sikker, specielt i liggende.
Andrea Henkel og Martina Glagow fra Tyskland har begge slidt med sygdom igennem januar måned. Noget som kan komme til at koste ved VM. Begge er dog meldt klar, og specielt Henkel gik nogle fremragende løb før jul. De har begge deres forcer i skydningen, og har begge muligheden for at tage en medalje eller to i mesterskaberne. Deres unge holdkammerat Magdelena Neuner har masser af fart på skiene, og hendes liggende skydning går også pænt, men i stående har hun det med at misse flere skud. Dette har hun ikke råd til i VM, hvis hun skal løbe en førsteplads hjem.
Russerne har haft en meget skuffende sæson, hvor de har haft flere nye navne med. Fælles for dem er at ingen rigtig har slået til. Dog har de det med at toppe i stafetten, hvor de sammen med Tyskland må være favorit.
Sandrine Bailly fra Frankrig har på det seneste skudt en del forbi, men lykkes hun i skydningen, så har hun nok fart på skiene til at hun kan tage medaljer. Hun har størst chance på sprinten, hvor der kun skal skydes 2 serier. Hendes holdkammerat Baveral , som sensationelt vandt OL-guld i sprint har vist fremgang på det seneste. Hun har størst chance på den lange 15 km samt i jagtstarten, hvor skydningen tæller mere.