Vintersportsgrenene har gang i VM-stævnerne. Tidligere på måneden var det skiskydning, alpint skiløb og skøjteløb. Nu gælder det langrend.
Langrends-VM foregår i Sapporo i Japan. Begivenheden går i gang torsdag d. 22. februar og når i mål d. 4. marts.
BetXperts vintersportsteam vil naturligvis levere analyser og tip: http://www.betxpert.com/ekspert/vinter/
VMs hjemmeside: http://www.sapporo2007.com/english/index.html
Her følger en optakt der går tæt på de forskellige VM-discipliner og kommer med bud på favoritterne.
Sprint: klassisk teknik (m)
Torsdag 22.02.2007 klokken 0830Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Vassili Rotchev, Rusland
2 Tor Arne Hetland, Norge
3 Thobias Fredriksson, Sverige
Rotchev har ikke haft nogen stor sæson i år, så en gentagelse vil være en overraskelse. Da han vandt i Oberstdorf, var han heller ikke blandt favoritterne.
Tor Arne Hetland har været med i toppen siden sprinten kom på VM-programmet første gang i 2001, hvor han tog guld i fri teknik. Han har også OL-guld i sprint, og er stort set altid med fremme, men vinder ikke så ofte mere.
Bjørn Lind fra Sverige som var suveræn i sidste sæson, har slet ikke fået det til at stemme i år. Dette skyldes til dels sygdom, men det vil være overraskende om vi ser Lind på medaljeuddelingen.
Dette er Norges paradedisciplin, de har 10 mulige medaljetagere, men må kun starte med 4. Jens Arne Svartedal, Odd Bjørn Hjelmeset og Eldar Rønning er de sidste 3 af deres startere. Alle har chancen for en medalje, og især Rønning virker til at være på vej i den form som gjorde ham til vinder af 3 WC før jul.
Andrew Newell fra USA har i gennem længere tid leveret gode resultater, og han kan være manden som slår til ved VM. Han blev nummer 4 i world cup-løbet i Otepää.
Bud på top 3
1 Eldar Rønning
2 Tor Arne Hetland
3 Andrew Newell
Sprint: klassisk teknik (d)
Torsdag 22.02.2007 klokken 0830Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Emelie Öhrstig
2 Lina Andersson
3 Sara Renner
Både guld- og bronze-vinderen fra Oberstdorf har stoppet karrieren, men sølvvinderen i Lina Andersson er med, og hun er igen et godt bud på en medalje. Hun har ikke helt haft heldet i denne sæson i sprint, men har trods alt været i 2 af 3 finaler i klassisk.
Den helt store favorit bliver Virpi Kuitunen, som har været suveræn i denne sæson. Hun jagter sit første VM-guld siden hun blev udelukket for doping i 2001.
Russerne har to stærke kort i Shapovalova og Matveeva, som i sidste uge i Kina hentede en 1-2 sejr i sprint.
Astrid Jacobsen er Norges bedste kort mhp en medalje. Hun blev suveræn norsk mester i sprint – selvom Marit Bjørgen var til start. Bjørgen har slet ikke kunne få det til at stemme i denne sæson i sprint, og dette er hendes dårligste disciplin ved VM.
Bud på top 3
1 Virpi Kuitunen
2 Natalia Matveeva
3 Lina Andersson
Team sprint: fri teknik (m)
Fredag 23.02.2007 klokken 0800Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Norge
2 Tyskland
3 Tjekkiet
Norge er igen blandt de store favoritter til titlen. De har ændret på en plads fra guldholdet 2005. Tore Ruud Hofstad bliver erstattet med Petter Northug, og dette bør ikke gøre chancerne mindre.
Sverige som skuffede i Oberstdorf med en 9.plads, har også et stærkt hold, som vandt denne disciplin i Düsseldorf i oktober måned. Selvom Tyskland nok ikke stiller med to rene sprintere, så har landet også gode chancer for at hente en medalje. Med i den kamp vil Italien og især Rusland også være. Det vil være en overraskelse om det lykkes Tjekkiet at hente en medalje igen.
Bud på top 3
1 Norge
2 Sverige
3 Tyskland
Team sprint: fri teknik (d)
Fredag 23.02.2007 klokken 0800Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Norge
2 Finland
3 Rusland
Marit Bjørgen bliver igen ankerkvinde på det norske hold, og i den position er hun frygtet af alle modstandere. Hun vandt finalen i Düsseldorf sammen med Ella Gjømle, og det ligner nok samme hold igen. Alternativt kommer Astrid Jacobsen ind på holdet i stedet for Gjømle. Dette ændrer ikke noget videre på chancerne.
Finland og Sverige havde haft større chancer, hvis det var klassisk teknik. Selvom Kuitunen er stærk for Finland, så er hendes muligheder klart mindre i fri teknik.
Rusland vil også være med i kampen om medaljerne, og kommer Sachenbacher og Kuenzel i form inden VM, så har Tyskland absolut også medaljechancer.
Bud på top 3
1 Norge
2 Finland
3 Rusland
30 km jagtstart (m)
Lørdag 24.02.2007 klokken 0600Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Vincent Vittoz
2 Georgio Di Centa
3 Frode Estil
Dette er VMs umiddelbart mest åbne distance, hvor der er mange muligheder alt efter hvordan løbet udvikler sig. Kommer der tempo på de første 15 km klassisk, så kan det koste nogle af de stærke løbere som Northug og Dementiev chancerne. De er begge klart bedst på de sidste 15 km fri og har begge en stærk afslutning.
Tobias Angerer fra Tyskland er nok den største favorit til sejren, da han er stærk i begge stilarter og en god afslutter. Det samme er hans landsmand Teichmann.
Vinderen ved sidste VM Vittoz har også muligheder for en medalje, ligesom bronzevinder Frode Estil, som typisk gør det godt i de store mesterskaber.
Legkov har ikke vist den store form på det seneste, men han er også farlig hvis han er med i front efter klassisk.
Bud på top 3
1 Tobias Angerer
2 Frode Estil
3 Vincent Vittoz
15 km jagtstart (d)
Søndag 25.02.2007 klokken 0600Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Julia Tchepalova
2 Marit Bjørgen
3 Kristin Steira
Tchepalova er ikke med denne gang, pga fødsel. Virpi Kuitunen er igen et godt bud. Hun er utrolig stærk i klassisk og er i denne sæson blevet meget bedre i fri teknik.
Marit Bjørgen har lagt hele sæsonen tilrette mhp dette VM, så hendes mindre gode resultater i WC skal næppe vurderes så negativt, som de nok er blevet i Norge. Bjørgen kommer nok aldrig tilbage på samme niveau som ved VM i 2005, men skal stadig være et godt bud på sejren i denne disciplin.
Kristin Steira gør det typisk godt i jagtstarten, hvor hun er god til at hænge med de bedste helt til mål.
Neumannova har også medaljechancer, men hun gemmer nok lidt af krudtet til 10 km fri, hvor hun er kæmpe favorit. Roponen, Sachenbacher og Kuenzel er alle outsidere på distancen, og skulle Smigun finde formen fra OL sidste år, så er hun også med i kampen.
Bud på top 3
1 Marit Bjørgen
2 Virpi Kuitunen
3 Evi Sachenbacher
10 km fri (d)
Tirsdag 27.02.2007 klokken 0700Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Katerina Neumannova
2 Julia Tchepalova
3 Marit Bjørgen
Her bliver Katerina Neumannova den store favorit. Hun vandt et tyndt besat WC-løb i Kina med langt over 1 minut til de øvrige deltagere. Kampene om de sidste to medaljer ser derimod ud til at blive tæt. Kuitunen og Bjørgen er begge bud på en medalje, selvom det ikke er deres favoritdistance. Smigun ved man aldrig rigtigt hvor man har, men hun er pga sin klasse altid en mulig medaljevinder. Shevchenko fra Ukraine er jævnt god i alle discipliner, og skal hun vinde noget ved VM, så kunne det godt blive på 10 km fri. Olga Savialova fra Rusland har været med i en menneskealder men stikker typisk hovedet frem når de store mesterskaber står for døren og skal ikke afskrives. Hun blev nummer 2 i Davos på denne distance i år.
Bud på top 3
1 Katerina Neumannova
2 Olga Savialova
3 Valentina Shevchenko
15 km fri (m)
Onsdag 28.02.2007 klokken 0630Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Pietro Piller Cottrer
2 Fulvio Valbusa
3 Tore Ruud Hofstad
Cottrer har ikke haft nogen god sæson, og Valbusa har stoppet karrieren, så en gentagelse af dobbelttriumfen i Oberstdorf bliver det næppe til for Italien.
Norge stiller med et stærkt hold, hvor de to skiskytter Ole Einar Bjørndalen og Lars Berger skal forsøge at hente noget metal med hjem i langrend. Ved sidste VM lå Berger til en medalje, da han styrtede kort før mål. Bjørndalen vandt før jul en WC på denne distance.
Tore Ruud Hofstad er måske det stærkeste norske kort på distancen.
Russerne har en stærk trio i Dementiev, Legkov og Shiriaev som alle har medaljechancer. Det samme har Vincent Vittoz, som senest blev nummer 2 i Kina, efter Angerer.
En stor outsider på distancen må være Christian Hoffmann fra Østrig, som kun deltager i ganske få løb i løbet af sæsonen.
Bud på top 3
1 Vincent Vittoz
2 Tore Ruud Hofstad
3 Tobias Angerer
4x5 km stafet (d)
Torsdag 01.03.2007 klokken 0700Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Norge
2 Rusland
3 Italien
På forhånd ligner det en kamp mellem Norge og Finland, som begge stiller med et stærkt hold. I sidste WC-stafet lykkedes det Sverige at slå Norge, og undgår svenskerne at blive sat undervejs, er Britta Norgren en stærk afslutter. Rusland og Italien er ikke så stærke som for to år siden, så det bliver nok en kamp mellem Tyskland og Sverige om bronze, mens guldet ser ud til at stå mellem Norge og Finland.
Det kunne ligne en stor dyst mellem Bjørgen og Kuitunen, som begge går ankeretape for deres respektive lande. Der er dog en mulighed for at Saarinen kan sætte Skofterud på anden etape i klassisk. Sker dette, så får Norge det svært - og derfor går vindertippet til Finland.
Bud på top 3
1 Finland
2 Norge
3 Tyskland
4x10 km stafet (m)
Fredag 02.03.2007 klokken 0630Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Norge
2 Tyskland
3 Rusland
Det kunne godt ligne en gentagelse af resultatet for 2 år siden. Norge ser endnu stærkere ud end dengang. Hjelmeset og Estil burde ikke få problemer med at være med i front efter klassisk. Hvem som går tredje etape for Norge er et åbent spørgsmål, som bliver afgjort efter 15 km fri. Det ændrer ikke ved chancerne om det bliver Bjørndalen, Berger eller Hofstad. På sidste etape har Norge den bedste afslutter i feltet i Northug.
Tyskland har ligeledes et stærkt hold, hvor Angerer sikkert går ankeretapen. Han har tabt en stafetspurt mod Northug i denne sæson.
Rusland har også fået et stærkt stafethold, som har vundet i denne sæson. Skal de vinde, så skal de sætte Norge og Tyskland undervejs. Skuffer favoritterne, så står Frankrig, Tjekkiet, Italien og Sverige parate til at tage en medalje.
Bud på top 3
1 Norge
2 Tyskland
3 Rusland
30 km klassisk fællesstart(d)
Lørdag 03.03.2007 klokken 0530Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Marit Bjørgen
2 Virpi Kuitunen
3 Natalia Baranova
Sidste øvelse for damer i VM. Her kan der godt komme en overraskelse, da flere nok er godt brugte efter det hårde program.
Justyna Kowalczyk fra Polen er stærk i klassisk, og selvom de 30 km nok ikke er nogen fordel, så har hun det med at slå til engang imellem. Både Marit Bjørgen og Virpi Kuitunen er medaljekandidater, hvis det lykkes dem at holde sig nogenlunde friske igennem hele VM.
Aino Kaisa Saarinen fra Finland er også stærk i klassisk og står distancen fint. Petra Majdic er nok bedre på de kortere distancer, men er stærk i klassisk og er dermed også en mulighed.
Bud på top 3
1 Justyna Kowalczyk
2 Aino Kaisa Saarinen
3 Marit Bjørgen
50 km klassisk fællesstart(d)
Søndag 04.03.2007 klokken 0530Resultat ved sidste VM i Oberstdorf 2005
1 Frode Estil
2 Anders Aukland
3 Odd Bjørn Hjelmeset
Ved VM for 2 år siden slog de 3 norske medaljevindere til ved at rykke fra feltet med godt 1 km til mål. Alle 3 er med igen ved VM, men specielt Aukland har ikke vist noget som helst siden sølvmedaljen for 2 år siden. Han har dog arbejdet sig frem mod denne dag meget længe. Både Hjelmeset og Estil har chancer igen, men begge har også andre løb i VM.
Holder Axel Teichmann sig frisk igennem VM, så er han også farlig da han har en stærk afslutning.
Sødergren fra Sverige er god på distancen, men hans ulempe er fællesstarten, da han typisk er chanceløs i en spurt.
Den olympiske mester på 50 km, Giorgio Di Centa fra Italien, har været langt fra den form i år, men han må ikke helt afskrives på forhånd.
Bud på top 3
1 Frode Estil
2 Odd Bjørn Hjelmeset
3 Anders Sødergren