VM i enkeltstart: Det tohovede monster

Cykel-VM i Firenze. To favoritter til enkeltstartstitlen (25/9): Tony Martin og Bradley Wiggins – med førstnævnte tysker som den mest oplagte...

Odds, chancer og tip
Ruten
De to favoritter

Outsidere

Jokere
Danskerne

Årets VM i enkeltstart ser på forhånd ganske interessant ud, med mange stærke specialister i kampen mod uret. Men to favoritter skiller sig ud når der skal kæmpes om guldmedaljen på den flade rute i Firenze. Det drejer sig om de seneste to års guldvinder, Tony Martin, og den olympiske mester og sølvmedaljevinderen fra VM 2011, Bradley Wiggins.

Herudover må man heller ikke undervurdere den firedobbelte verdensmester i disciplinen, Fabian Cancellara (der nok ville gøre monstret trehovedet hvis han ikke havde tabt sig), eller sidste års sølvvinder, amerikanske Taylor Phinney, der pressede Tony Martin meget ved VM i Holland.

Selvom Tony Martin har vundet næsten samtlige enkeltstarter, som han har deltaget i år, er det ikke givet på forhånd, at han vinder her. Det her er nok første gang i sæsonen, at samtlige af de største enkeltstartskanoner er samlet, og alt kan ske.

OP

Odds, chancer og tip

 

Cirka-chancer:
Tony Martin: 47%
Bradley Wiggins: 36%
Fabian Cancellara: 9%
Taylor Phinney: 6%
Resten: 2%

Se Jesper Sørensens vinder-tip

OP

Ruten

Årets rute går fra Montecatini Terme til Firenze. Det er en tur, der strækker sig over 57,9 kilometer, og bortset fra en kort, lille og næsten ubetydelig stigning i starten af ruten, er det helt fladt. Ydermere er der en meget lang strækning, der går ligeud. Her vil rytterne ramme en ufattelig høj fart, og det bliver kendetegnet for denne enkeltstart: Den bliver hurtig.

Først i finalen kommer der lidt sving, der dog ikke virker til at være alt for voldsomme – de teknisk bedste ryttere kan dog få lidt sekunder her på de øvrige, men umiddelbart bliver det vigtigste på denne rute de mange, lange flade og lige stykker.

Hvor linjeløbet er hårdt, er det altså lige direkte det modsatte med ruten til enkeltstarten, der synes at være meget flad – der er en lille stigning efter 6,1 kilometer, men den slutter allerede 1,2 kilometer efter, og den kommer næppe til at gøre den helt store forskel.

OP

De to favoritter

Tony Martin, Tyskland

Tony Martin er den primære favorit. Tyskeren har vundet de to seneste udgaver af VM, og den helt flade rute med lange, lige stykker passer ham glimrende.

Han har i år vundet masser af enkeltstarter: I Volta ao Algarve, Tirreno-Adriatico, Baskerlandet Rundt, Romandiet Rundt, Belgien Rundt, Criterium du Dauphine, de tyske mesterskaber og under Tour de France. Faktisk har han kun tabt tre gange i år: En bjergprolog i Romandiet Rundt (16), en bjergenkeltstart i Tour de France (27) og den kuperede enkeltstart under Vuelta a España (2). De to første passede ham ikke, og under Vuelta a España blev han slet og ret slået af en rytter, der bare var stærkere end ham på dagen, nemlig Cancellara.

Den her rute passer ham dog glimrende, for meget få kan nå samme topfart, som Martin kan på de lange flade stykker. Vi så det i København i 2011, hvor han fyrede en kanon-enkeltstart af, og som udgangspunkt bør han simpelthen være den største favorit, når enkeltstarten ser ud, som den gør.

Bradley Wiggins, Storbritannien

Bradley Wiggins har ikke helt haft den bedste sæson i år, og da Giro d’Italia ikke gik vellykket, og han siden måtte vinke farvel til Tour de France, satte han i stedet blikket fast på VM i enkeltstart.

Men Wiggins var altdominerende på enkeltstarterne sidste år, og han blev blandt andet olympisk mester i disciplinen.

Det er lidt svært at vide, hvor han står i år. Han har senest vundet enkeltstarten i Tour of Britain, men det havde været en større overraskelse, hvis han ikke havde vundet – det største navn udover ham var Alex Dowsett, og derefter var enkeltstartsfeltet ikke så imponerende. Man kan sagtens argumentere for, at han ikke har sidste års form, og derfor ikke er en reel kandidat til at vinde løbet.

Når jeg alligevel holder ham som en af favoritterne, skyldes det, at Wiggins har potentialet og evnerne til at vinde medaljen. Han fik sølv under VM 2011 i Danmark, og han var som nævnt altdominerende i sidste sæson. Hvis han har den samme motivation, hvorfor skulle han så ikke formå at træne sig op i en form, der vil gøre at han er en kandidat?

 

OP

Outsidere

Fabian Cancellara, Schweiz

Før Vuelta a España anså jeg ikke rigtigt Cancellara som en seriøs vinderkandidat, og det er heller ikke fordi min tro er blevet vendt helt om, blot fordi han vandt enkeltstarten i det spanske etapeløb. Det er dog klart, at det giver blod på tanden, at han slår Tony Martin i en direkte duel kort tid før VM.

Men når det er sagt, så er det værd at bemærke, at ruten i Spanien passede ham rigtig godt. Der var en stigning undervejs, og Cancellara har tabt sig meget for at være en vinderkandidat til linjeløbet senere under VM-ugen, og det taler således meget imod ham på denne rute – her kunne han nemlig godt bruge lidt mere massefylde.

Kan han stadig vinde VM i enkeltstart? Absolut. Cancellara er en verdensklasserytter, og meget få har så meget talent som ham. Tony Martin bliver måske lige svær nok, men hvis tyskeren har en dårlig eller uheldig dag, er Cancellara absolut med helt inde i kampen om at hente guldet hjem. Men også Wiggins ser ud til at være et lille niveau over ellers bomstærke Cancellara.

Taylor Phinney, USA

Taylor Phinney bliver måske lidt undervurderet i den her sammenhæng. Allerede sidste år hentede han VM-sølv, og han var meget tæt på at vinde guldet. Det var på en hårdere rute, men en helt flad rute er heller ikke skidt for Phinney – tværtimod.

Jeg holder ham dog kun som en outsider her, for selvom han er et tempofænomen, så har han ikke haft den bedste sæson. Han har allerede vist talent i klassikerne, og måske har han fokuseret lidt mere på klassikerne i år, for man kan godt ane en tendens til at han har mistet lidt på enkeltstarterne. Ikke desto mindre blev han nummer tre i Polen Rundt (selvom han følte sig skidt kørende) og dernæst en sjetteplads i Eneco Tour of Benelux (hvor han følte sig godt kørende). Han har talentet, og han har forberedt sig i ro – det tror jeg måske har været et godt valg.

Hvis Phinney rammer dagen – og det er han god til under mesterskaber – så ender han langt fremme.

Marco Pinotti, Italien

Marco Pinotti har efterhånden udviklet sig til at være en rigtig dygtig enkeltstartsrytter. Han har altid været god, men i 2012 fandt han pludselig et nyt niveau: Han vandt den afsluttende enkeltstart i Giro d’Italia, blev nummer fem under OL og under VM var han meget stærk, indtil han måtte udgå efter et styrt.

I år har han igen kørt solide resultater hjem, dog uden for alvor at levere et topresultat. Under årets Vuelta a España måtte han udgå med lidt sygdom, men jeg tror ikke rigtigt, at det har sat ham alt for langt tilbage.

Problemet for Pinotti er, at han ikke kan levere den samme power som Martin, Wiggins, Cancellara og Phinney. Han er stærk, men som udgangspunkt har de øvrige en noget stærkere motor på en rute som denne.

Richie Porte, Australien

Skys Richie Porte kan sagtens fyre en fremragende enkeltstart af, når der er behov for det, og selvom formen måske ikke har været helt så imponerende her op til løbet, så bør der være et flot resultat i ærmet hos Porte.

Porte har allerede to top10-placeringer under VM i enkeltstart, og i 2010 var han ikke langt fra en podieplads. Siden er Porte blevet en bedre rytter, og i år har han været med godt fremme på samtlige enkeltstarter, han har kørt.

Han mangler dog et topresultat i denne sæson, og han mangler lidt før han for alvor kan kæmpe med om guldet, men på en god dag, kan han måske godt hente en medalje hjem.

Michal Kwiatkowski, Polen

Det polske stortalent, Michal Kwiatkowski, har leveret store resultater hele året i samtlige terræner. I kampen mod uret har han mere eller mindre været at finde i top5 i alle løb, han deltog i. På den lange, ”lette” enkeltstart under Tour de France blev han nummer fem.

Under VM-ugen satser han på enkeltstarten fremfor linjeløbet (hvor han sikkert også kunne gøre en god figur), men jeg tror måske, at hans sæson er ved at være så lang nu, at træthedstegnene så småt melder sig ind. Samtidigt må man også huske på, at han var ude for et uheld under det første af Canada-løbene.

Hvis skaderne ikke har hæmmet ham, og han stadig har en god form, så er han helt bestemt en outsider til enkeltstarten her. Medaljer synes i hvert fald ikke alt for urealistisk.

OP

Jokere

Jonathan Castroviejo, Spanien

Castroviejo vil gerne udfordre Tony Martin, men det bliver nok ikke på denne enkeltstart, at det kommer til at ske. Spanieren er en ganske fin enkeltstartsrytter, men han er endnu ikke helt oppe hos eliten. Jeg kan godt se, at han har et stort potentiale, men han mangler nok endnu lige det sidste.

Planen var at han skulle have kørt Eneco Tour of Benelux, men i stedet blev det til et noget andet program, og Castroviejo var blandt andet i Canada for at køre de to endagsløb. Her viste han nydelig form.

Under Tour de France blev han nummer 10 på den lange enkeltstart i starten af løbet. Han var et stykke fra toprytterne (1:52 efter Martin over 33 kilometer), men det viser bestemt, at han kan være med, og hvis alt spiller for ham, så er top5 muligt.

Adriano Malori, Italien

Italienske Adriano Malori kører på hjemmebane her, og den flade rute passer ham som udgangspunkt ret godt.

Han kan godt være lidt ustabil fra tid til anden, men når han rammer dagen, så kører han med helt fremme. Under Romandiet Rundt endte han på andenpladsen efter Martin på en rute, der dog var noget kortere end den, der venter under VM. Det samme var billedet under Tirreno-Adriatico, hvor han også blev nummer to efter Tony Martin. Det var dog på en rute, der ikke var over 10 kilometer, og generelt kan man godt stille spørgsmålstegn ved hans evne til at køre en så lang enkeltstart – det har han ikke helt bevist endnu, at han kan.

Man skal dog ikke undervurdere, at han er på hjemmebane. Det kan give ham et ekstra skub fremad, og hvis alt timer sig for Malori, så er top5 bestemt realistisk.

Alex Dowsett, Storbritannien

Britiske Alex Dowsett overraskede en anelse, da han vandt enkeltstarten under Giro d’Italia. Det var en god dag for Dowsett, hvor alt spillede, men det er også værd at bemærke, at favoritten den dag – Bradley Wiggins – blandt andet måtte skifte cykel undervejs.

Ikke desto mindre er Dowsett en lille joker til årets VM-rute. Det spillede ikke helt for ham under Tour of Britains enkeltstart, og jeg tvivler også lidt på ham her under VM, men har man vundet en enkeltstart i en Grand Tour, er man naturligvis også en rytter, man skal holde øje med ved et VM.

På en god dag er det dog en top5-placering, som han skal håbe på – de fire bedste ryttere er generelt et niveau over de andre.

OP

Danskerne

Alex Rasmussen, Danmark

Den helt flade rute bør egentligt passe Alex Rasmussen ret godt, men distancen kan godt være lidt for lang for Rasmussen, der normalt er bedst på de lidt kortere af slagsen. Top10 er dog et realistisk mål for Rasmussen.

Man må formode, at han er kommet relativt stærkt ud af årets Vuelta a España, og der således bør være grobund for et godt resultat. Men i samme åndedrag må man dog også erkende, at han ikke længere ser ud til at være lige så god på enkeltstarterne, som han var før karantænen – i 2011 lignede han jo vitterligt et ret godt bud på en fremtidig toprytter indenfor disciplinen. Det gør han nok ikke rigtigt længere, og en top10-placering bør være meget tilfredsstillende for ham.

Rasmus Quaade, Danmark

Rasmus Quaade er et stortalent i disciplinen. Desværre halter han lidt mere i almindelige linjeløb, og det er derfor, at han nok næppe træder skridtet væk fra det kontinentale niveau lige foreløbigt – og det er en skam, for det hæmmer sandsynligvis også hans chancer i enkeltstarten.

Der er ikke så meget at sige til Quaade. I 2010 var han tæt på at køre en medalje hjem i U23-løbet, hvor konkurrencen var Phinney, Durbridge og Kittel, men han måtte udgå i forsøget. Året efter blev han nummer to på hjemmebanen i København efter Durbridge, mens han sidste år blev nummer fem i U23-løbet på en hårdere rute.

Årets rute passer ham glimrende, men han har taget skridtet op til eliten, og jeg er lidt spændt på at se ham her i det selskab. Der er ingen tvivl om talentet hos Quaade, men udover Post Danmark Rundt, møder han ikke nogle topryttere før under VM. Han blev ovenikøbet ”kun” nummer fire i Chrono Champenois, hvor han blev slået af to af U23-favoritterne, Campbell Flakemore og Damien Howson.

Det bliver næppe til en medalje i år, men det bliver en værdifuld erfaring for Quaade, der kan vise sig af på allerhøjeste niveau.