VM i Cykling Qatar 2016: Her er alle favoritter og outsidere

VM i cykling Qatar 2016 - vinderodds
Andre Greipel	6,00
Peter Sagan	6,00
Marcel Kittel	9,00
Fernando Gaviria	12,00
Alexander Kristoff	15,00
Nacer Bouhanni	17,00
Tom Boonen	19,00
Dylan Groenewegen	34,00
Greg van Avermaet	34,00
John Degenkolb	34,00
Magnus Cort	51,00

Supersprinterne er favoritterne

Det er længe siden, at vi har et så stærkt sprinterfelt, som vi har i øjeblikket. Vi har tre supersprintere, der målt på ren fart bare er i en klasse for sig, og så har vi en teknisk vidunderdreng, der måske mangler topspeeden, men så til gengæld har så mange evner, at han ikke må undervurderes. 

Der er på forhånd fire favoritter til VM, forstået på den måde, at hvis løbet ender i en massespurt (mest sandsynligt udfald), så er det nok disse fire, der skal kæmpe om triumfen. Men i en massespurt kan alt ske.

Andre Greipel, Tyskland

Chancevurdering: 12 % 

Jeg tøver faktisk ikke meget med at kalde Andre Greipel for favoritten. Det er dog så tæt, at det heller ikke er det mest vovede i denne verden. Der er bare mange ting, der taler for Andre Greipel.

Først og fremmest kommer Tyskland med et stærkt (men dog ubalanceret) hold. De burde kunne give Greipel nok støtte, selvom de kun er seks ryttere til start. Jeg havde nok udtaget et andet hold, selvom de da afgjort stod i en svær situation med Degenkolb, Kittel og Greipel. 

Hvor Degenkolb mangler topfarten, og hvor Kittel mangler klassikererfaringen, så har Andre Greipel det hele. Han brillerer under Flandern Rundt hvert år, og er generelt ganske dygtig i svære forhold, mens Marcel Kittel mere end én gang før er blevet blæst væk af stærk sidevind. 

Så skulle jeg pege på én favorit, så ville det nok være Greipel. Det er dog tæt, og det er ikke en fordel, at han kører på hold med Marcel Kittel.

Peter Sagan, Slovakiet

Chancevurdering: 11 % 

Peter Sagan har fine chancer for at gentage sidste års VM-triumf. Han har gang i en forrygende sæson, hvor han blandt andet har vundet EM.

Egentligt havde jeg ikke den store tro på Sagan tidligere på året. Hans speed kan ikke følge de tre hurtigste, mente jeg. Men i Eneco Tour beviste han, at han i den grad har farten til at køre op med de bedste, og når han samtidigt har en teknik, som ingen landevejsryttere kan matche, så er han i den grad med hos de største favoritter.

Peter Sagan har gang i en helt fabelagtig sæson, og formår han at forsvare sin VM-triumf, så er det uden tvivl en af de allerflotteste sæsoner i nyere tid af en cykelrytter. Han har virkelig formået at løfte sit niveau de sidste par procent i løbet af i år.

Det gode ved Sagan, er at han ikke behøver at vente passivt på, at spurten kommer. Hvis sidevinden spiller ind, så kan han køre med i viften og sætte Kittel og co. under et gevaldig pres.

For Sagan er ikke bare en af de bedste i spurten, han er også en af de allerbedste i sidevinden. Det så vi senest under Tour de France i år. Distancen er også guf for ham.

Hans problem er bare, at hvis han kommer til stregen sammen med Greipel, Kittel og Cavendish, så bør han ikke helt kunne matche disse ryttere. Han er stadig et lille niveau bag de tre, når det kommer til ren sprinterfart - heldigvis for det! 

Ligeledes har han kun to hjælpere, og selvom det næppe gør alverden (andre hold tager ansvar), så kan det koste i varmen, hvis de bliver sat tidligt. Tænk sig hvis han sidder alene efter 50 kilometers kørsel - så skal han selv sørge for vand de sidste 200 kilometer.

Mark Cavendish, Storbritannien

Chancevurdering: 10-11 %

Mark Cavendish beviste i Tour de France, at han slet ikke er færdig. Ja, faktisk beviste han, at han er den hurtigste rytter i feltet, hvis Tourens resultater skal godtages som retvisende for niveauet. 

Men Cavendish kommer til VM lidt mere anonymt end de tre andre, for mens Kittel, Greipel og Sagan har sejre i bagagen, så har Cavendish ikke vundet siden Tour de France, hvor han efterfølgende også kørte OL på banen.

Ligeledes har der i ugerne op til VM også været lidt snak om, at han har været syg. Det betyder dog ikke alverden, da det først er på søndag, at han skal præstere - så kan det betyde mindre, at han var syg 2 uger før. 

Han kommer til med et godt hold, og det bedste ved det, er vel nærmest at ikke én af dem for alvor kan forvente at skulle køre om striberne (Ben Swift vil måske nævnes her, men ikke i en afslutning som denne, ligesom McLay heller ikke bør tro på en sejr her). Det ligner et hold, der er 100 % dedikeret til Cavendish.

Jeg har det ret beset med at undervurdere Cavendish hele tiden. Eller snarere afskrive. Jeg mener ikke, at han er lige så skarp, som han var for et par år siden. Jeg troede ikke på ham før Tour de France. Jeg troede ikke på ham før OL. Men begge gange præsterede han. 

Jeg tror mere på ham nu, end jeg gjorde for et år siden - men jeg tror også, at han lukerede en del på de kaotiske Tour de France-spurter.

Tendensen i 2016 har nemlig været, at sprintertog ikke er til megen hjælp. Det snakker Brian Holm gerne ofte om under transmissionerne på Eurosport, og jeg er så småt ved at være enig. Der har været utroligt mange kaotiske spurter i år, og det kan måske også spille ind her til VM?

Marcel Kittel, Tyskland

Chancevurdering: 9-10 % 

Nok er Marcel Kittel den måske hurtigste rytter i feltet, men jeg synes ikke for alvor, at han burde være her i Qatar. Han er det usikre kort i denne sammenhæng.

Jeg er med på, at han vil have rigtig gode chancer, hvis han kommer med hjem til stregen, og jeg tror såmænd, at han har rigtig gode chancer for overhovedet at komme med til stregen.

Men Greipel har bare bedre chancer for at sidde med i finalen, og Greipel er lige så hurtig som Kittel. Kittel har ikke den store historik i andre løb end for eksempel GP Scheldeprijs, men Greipel viser sig i de hårdere endagsløb hvert år. Den erfaring er vigtig forud for et VM.

Uden Kittel havde holdet haft én kaptajn og fire-fem hjælpere (Degenkolb som joker). Nu har de i stedet to kaptajner, en joker og tre hjælpere.

Han har ligeledes heller ikke haft den bedste optakt til løbet, da han har været ramt af lidt sygdom i september, men han så dog ganske stærk ud på holdløbet, som Etixx-QuickStep gik hen og vandt.

Jeg tror, at Tyskland har ret gode chancer for at vinde VM, men jeg er ikke overdrevet vild med, at de har udtaget to storfavoritter i deres trup, når de kun råder over seks ryttere. Havde de haft ni ryttere, havde det været noget andet.

Men mere negativt skal det nu heller ikke være: Jeg vurderer ham stadig som en af favoritterne, og det er jo ikke Kittels skyld, at han er blevet udtaget. Han kan sagtens blive verdensmester. Ingen tvivl om det.

Sprængfarlige outsidere

Fire store favoritter, men feltet er skræmmende stærkt, så det ville være en stor fejl at afvise alle andre. Der er en række ryttere, der skiller sig ud i den næste kategori.

Alexander Kristoff, Norge

Det har været en småskuffende sæson for Kristoff, der hverken har vundet en stor klassiker eller en Grand Tour-etape. Så høje er forventningerne nemlig til nordmanden efterhånden.

Men han har vundet en etape i Tour of Qatar der sluttede på lige præcis denne rundstrækning. Nordmanden elsker Tour of Qatars vindblæste landskab, og han elsker distancen, der måler langt over 250 kilometer. Få er så gode som ham, når det bliver hårdt og langt.

Han kommer til Qatar med otte stærke hjælpere, hvoraf den ene er jokeren Edvald Boasson Hagen, der altid er en trussel, men som aldrig rigtig præsterer i disse lange løb (og dog: Sølv ved VM i Valkenburg 2012). 

Kristoff kan ikke helt matche de hurtigste sprintere i ren speed, men han er ikke langt efter, og distancen taler til hans fordel. 

Nacer Bouhanni og Arnaud Demare, Frankrig

Frankrig har en lignende situation som Tyskland, men dog med én undtagelse.

For modsat Tyskland, der blot har seks ryttere til start, kan Frankrig starte med hele ni ryttere. De har simpelthen valgt at dele holdet op i to: Fire Cofidis-ryttere (anført af Bouhanni) og fire FDJ-ryttere (anført af Arnaud Demare) samt én trækhest fra Direct Energie.

Det er nok en noget bedre strategi end Tysklands, om end Nacer Bouhanni og Arnaud Demare absolut ikke er på julekort med hinanden. Det bliver decideret to forskellige hold, de kommer med.

I spurten er Nacer Bouhanni normalt den hurtigste, mens Arnaud Demare er den bedre klassikerrytter - dvs. han håndterer den lange distance (og vind) noget bedre end Bouhanni.

Sidder de der begge i spurten, så forventer jeg at de kører hver deres spurt. Det bør ikke blive det store problem, for begge sprintere har den samme interesse: i at køre en spurt til sidst. 

Begge har ligeledes vist god form i løbet af september og oktober.

Fernando Gaviria, Colombia

Efter sejren i Paris-Tours, hvor unge Gaviria angreb med 700 meter til målstregen, blev Gavirias sejrschancer angiveligt dobbelt så gode - i al fald faldt oddset flere steder fra 15-ish til omkring 7.

Han er god, men så god er han nok heller ikke helt. Jeg holder ham i al fald i denne kategori, for han er afgjort en kandidat. Det er alle, der i deres første Milano-San Remo sidder med helt i finalen.

Gaviria er et særligt talent, og jeg tror, at vi kan forvente mange store ting af ham i fremtiden. Formen er der afgjort, og han er ikke bange for sidevind eller andet, trods hans colombianske pas. Han er et kæmpe multitalent.

Han har dog ikke den største støtte fra sit land, der ikke just er så gode i dette terræn, og man kan decideret frygte, at flere af holdkammeraterne blæser væk i sidevinden.

Ligeledes holder han ikke altid hovedet koldt. Det betalte sig i Paris-Tours, hvor han angreb med 700 meter til målstregen og holdt hjem, men fra tid til anden bliver han straffet for disse små numre, hvor han lige brænder en tand for meget krudt af før finalen. Jeg kunne godt forestille mig, at han rykkede med i et ryk i de sidste 25 kilometer af løbet i al fald. 

Tom Boonen, Belgien

Der er vel få ryttere, der er så glade for Qatar som Tom Boonen. I etapeløbet Tour of Qatar har han i tidens løb hentet 22 etapesejre og hele fire samlede sejre i løbet.

Det skyldes dels at han bare er formstærk i starten af sæsonen, dels at han har en hurtig afslutning, og dels at han elsker at køre i sidevind. 

Misforstå ikke - Boonen vinder nok næppe, hvis Kittel, Greipel og Cavendish sidder i hans hjul, men sidder vi i en finale efter en hård dag i sidevinden, hvor de hurtigste er sorteret fra, så kan Boonen stadig sprinte sig til en sejr. 

Jo hårdere løbet bliver, jo bedre er det for belgieren, der næppe bliver fanget bag fronten i en eventuel splittelse.

Tom Boonen må man aldrig afskrive, og når vi så ovenikøbet befinder os i Qatar, så må han slet ikke glemmes. Men i samme åndedrag må man nok også påpege, at han heller ikke skal overvurderes, bare fordi vi er i et land, hvor han tidligere har vundet mange løb.

Masser af jokere kan snyde de største

Men vi er slet ikke færdige endnu, for der er som jeg ser det også mange jokere. Som udgangspunkt er det fortsat sprinterne, jeg kigger mod, for jeg forestiller mig, at årets VM ender i en eller anden form for spurt.

Men det kan jo ske, at nogle af sprinterne bliver sorteret fra undervejs i løbet, og det således er de næstbedste sprintere, vi skal se køre om sejren.

Her tænker jeg for eksempel på italienerne Giacomo Nizzolo og Elia Viviani. Førstnævnte er måske den mest stabile sprinter i feltet, mens sidstnævnte på dagen kan slå de allerbedste. 

Andre sprintere tæller Caleb Ewan (Australien), Sam Bennett (Irland) og Magnus Cort (Danmark). Dygtige folk, der alle er hurtige (de to førstnævnte hurtigere end den sidste), men mange sprintere skal nok være sorteret fra, før de for alvor kan køre om sejren.

Det kan dog også blive en mindre gruppe, der skal køre om sejren, og så skal man måske snarere kigge mod den olympiske mester, Greg van Avermaet (Belgien)? Formen har måske ikke været alt for god, men van Avermaet er en mesteskabsrytter, der nok skal være der.

Afslutningsvist vil jeg pege på to stærke og interessante folk. Den ene er Dylan Groenewegen (Holland), der i min optik er en tand hurtigere, end han ofte får kredit for, samt John Degenkolb (Tyskland) der så småt er ved at komme tilbage på fordums niveau.

Kan man nævne flere? Det kan man sagtens - det er trods alt VM, og der kan opstå mange scenarier, men jeg holder her.

Ruten og eventuelle udfordringer

Årets VM-rute kræver måske ikke den største uddybning, for landskabet i Qatar er hamrende fladt. Det ser vi hvert eneste år i Tour of Qatar, hvor udfordringerne ikke er bakker eller bjerge, men derimod den hårde vind. 

Sådan er det naturligivis også til VM. Der blev tidligere snakket om at bygge en kunstig bakke eller sågar rute for at gøre ruten lidt sværere, men det skete aldrig. 

I stedet bliver det 257,5 kilometers kørsel i ørken og Doha-byen. De første 151 kilometer foregår i ørkenen, hvor der er bart flere steder. 

Dernæst skal de køre syv omgange på en teknisk rute, der er 15,2 kilometer lang. Det vil sige 106,4 kilometer på rundstrækningerne. 

Tidligere på året var det meningen, at der skulle have været færre kilometer i ørken, men flere omgange i Doha. Det er dog blevet ændret, sandsynligvis for at skabe lidt mere spænding i løbet. 

De kørte nemlig en del af ruten under årets Tour of Qatar. Her kørte man 70 kilometer i ørkenen efterfulgt af fire omgange på rundstrækningen. Dengang endte det med, at et stort sprinterfelt afgjorde etapen.

I stedet for at snakke alt for meget om ruten, så lad os kigge på de udfordringer, der kan komme: Varmen og vinden.

Varmen er voldsom

Det er varm i Qatar. Rigtig varmt. Det så man allerede på holdløbet, der blev kørt en uge før linjeløbets VM. En enkelt rytter kastede op undervejs på ruten, en anden kørte helt umotiveret ind i barrieren og kunne tydeligvis ikke stå ordentligt lige bagefter. Flere ryttere er allerede meget kritiske, og det bliver næppe bedre i løbet af ugen.

Faktisk kan det blive så varmt i Qatar, at de UCI har muligheden for at ændre på ruten. 

Rygterne går på at der kan cuttes mellem 100-150 kilometer af ruten, men UCI har været ude og sige, at det nok ikke kommer til at foregå sådan. 

Varmen kommer til at blive et helt stort samtaleemne, og man kan frygte at ørkenen bliver valgt lidt fra til fordel for mere bykørsel, hvor rytterne trods alt kan få lidt skygge fra kæmpe bygninger og andet. 

Der er ryttere, der lider mere under varmen end andre, og jeg tror, at vi kan komme til at se nogle ting her, som vi ikke for alvor forventede. De fleste seriøse ryttere bør dog have forsøgt sig med varmetræning i løbet af året, men spørgsmålet er hvor meget det nytter i sidste ende.

Alle venter på vinden

Det mest interessante kan blive sidevinden. Det blæser ufatteligt meget i Qatar, og det er sidevinden, der gør at et løb som Tour of Qatar har en årsag til at være på løbskalenderen. Uden den ville løbet ende i fem massespurter.

Vinden er massiv, og når man kører i ørkenen, som jo fylder små 150 kilometer her i dette løb, så kan den pludselig ramme. Det bliver tre-fire timer i et ret højt tempo, hvor der konstant er stress. Ingen vil miste chancen for VM-striberne, før de har ramt rundstrækningen. 

Det gør også, at løbet vil være utroligt nervøst det meste af dagen. Man skal hele tiden være på vagt, alle vil være med foran og så videre. Det kan koste nogle profiler.

Hvordan vinden lige er på den enkelte dag, kan vi naturligvis ikke spå om med sikkerhed. Medierne skal nok komme med flere vejrudsigter fra Qatar op til løbet, og det kan være en god idé at holde øje med det i løbet af fredagen og lørdagen.

Vinden er interessant, men jeg må dog samtidigt også minde om, at løbet slutter på en rundstrækningen, hvor vinden kan blive neutraliseret lidt.

I Tour of Qatar havde vinden ingen effekt, og det kan også blive et scenarie her, når de kommer ind på en strækning, hvor sidevind ethvert øjeblik kan blive til modvind eller medvind. 

Det hele har en effekt

Det er sjældent, at vi har et VM, hvor der er så mange håndgribelige trusler, der sidder i hovedet på rytterne. Hele dagen er varmen en trussel. Man skal hele tiden huske at drikke nok.

Samtidigt er vinden også en kæmpe trussel hele dagen, så man skal også huske at sidde rigtigt.

Det hele kommer afgjort til at spille ind på den ene eller den anden måde. Spørgsmålet er hvordan det påvirker rytterne og feltet. Hvad det kommer til at betyde helt præcist, er jeg ikke sikker på, men jeg tror nu nok, at det kræver en mentalt skarp rytter at komme med til finalen.

Og så har jeg ikke engang skrevet ét ord om distancen...