At et amerikansk hold bestående af amatører og college-spillere kunne overvinde verdens bedste ishockeymandskab, var og er bestemt bemærkelsesværdigt - et fint eksempel på at underhunden af og til tæver storfavoritten (det hjælper nok også på folks nostalgiske hukommelse at der er lavet et par Hollywood-film om "Miraklet"...).
Hvad færre ved, er at "Miraklet" - set ud fra et Karma-synspunkt - sådan set bare var payback for hvad Sovjet havde gjort ved USA otte år forinden.
OL i 1972: Sovjet slår USA i basketball
Ved OL i 1972 var det Sovjet der gjorde det onde ved USA på et område hvor amerikanerne blev anset som enerådende - nemlig basketball.
USA havde vundet rub og stub siden basket kom på OL-programmet i 1936, og efter de første otte kampe ved München-slutrunden lød amerikanernes samlede OL-statistik på 63 vundne kampe ud af 63 mulige.
Men finalen blev vundet af det undertippede sovjetiske mandskab: 51-50 efter en højdramatisk kamp med en uhyre kontroversiel afslutning (læs mere hos Wikipedia; det er spændende læsning). Så vidt vides, uden at Hollywood markerede begivenheden med en film (gad vide om Kremls propaganda-afdeling sørgede for en sovjetisk film?).
Nutiden: USA møder Rusland i dag
I dag står de to giganter igen over for hinanden, i en basketball-slutrunde (VM i Tyrkiet).
Noget er forandret: Sovjetunionen er for længst nedlagt og har givet stafetten videre til Rusland, unionens største land. Og Den Kolde Krig er (officielt) slut. Men een ting har ikke ændret sig: USA er stadig The Big Kahuna indenfor basketball, og amerikanerne er igen storfavoritter i dysten mod russerne.
Faktisk er storfavorit for fattigt et ord - oddset for amerikansk sejr er nemlig forsvindende lille (fx 1,002 hos Sportingbet). Man kan få odds 1,9 for USA-sejr (Expekt*), men det er med et handicap på 24 point...
Det er der muligvis ingen værdi i - men det er der i andre odds. Vi kan varmt anbefale at man læser Selcuk Yildirims analyse og tjekker hans tip til kampen: Kevin Durant til at lave en double-double
Vi kommer næppe til at se en gentagelse af 1972-sensationen. Men man skal aldrig sige aldrig - og kampen er vældigt interessant, både for nostalgikere og for folk med benene solidt placeret i nutiden.
Kampen kan ses på TV2 Sport (fra kl. 16:55).