Når de engelske spillere løber på banen i Nürnberg kl. 18, gælder det om at få gang i den halvslatne offensiv, forbedre det ineffektive spil fra Paraguay-kampen og vinde en sikker sejr over et land hvis repræsentanter bør være klasser under de højtbetalte Premier League-stjerner.

For modstanderne fra Trinidad & Tobago er det lidt anderledes. Landet har allerede en fin skalp i bæltet efter det overraskende 0-0-resultat mod Sverige, men opgøret mod England er helt klart VMs højdepunkt for den lille caribiske ø-nation. Dels fordi Trinidad & Tobago er gammel britisk koloni, dels fordi mange af spillerne har deres daglige gang i britiske klubber.

Ikke i Chelsea, Arsenal, Manchester United, Liverpool, Tottenham og hvad har vi - men i ydmyge klubber som Port Vale, Luton og Gillingham. Så dette er virkelig Davids kamp mod Goliath. Men man kan være sikker på, at T & T-spillerne vil kæmpe til de segner - i øvrigt under ledelse af den gamle United-stjerne Dwight Yorke, der nu er på aftægt i Sydney i Australien, men stadig kan spille bold...

Målfattigt opgør

Fra BetXperts side opfatter vi naturligvis England som storfavorit til at vinde denne kamp, men det kan gå galt, og oddset er ikke fristende. I lyset af den succesrige caribiske fight mod den svenske overmagt, og af englændernes ineffektivitet mod Paraguay, finder vi ikke værdi i at smide noget som helst på dén galej. I stedet går vi efter en relativt målfattig kamp. Læs den grundige analyse på vores VM-side:

http://www.betxpert.com/ekspert/vm/

Øvrige kampe

På samme side finder du analyser af de to øvrige VM-kampe denne torsdag. Ecuador mod Costa Rica kl. 15, og Sverige mod Paraguay kl. 21.

Ecuador bør vinde over et Costa Rica-hold med et svækket forsvar. Mens svenskernes formsvage offensiv kan få svært ved at knække et defensivt stærkt Paraguay-mandskab.