Torben N. Sørensen vil under VM-slutrunden komme med en god håndfuld features, rapporter og kommentarer om stort og småt ikke kun fra fodboldens VM-verden, men også, hvad der rører sig disse dage i Sydafrika.
Denne feature er den første i serien - og handler, ud over fodbolden, om en slutrunde der er et gevaldigt spild af penge i et land der ikke har råd til det...
VM til Afrika!
”VM til Afrika!”, VM for Afrika!”, ”Det er Afrikas tur!”. FIFA, Shakira og andre har haft travlt med at sætte labels på VM-slutrunden, men er det andet end hul markedsføring i et forsøg på at dække over et Blatter-eksperiment, som risikerer at slå fejl?
I besøgs-centret på Cape Towns ny Green Point Stadium er der et citat af den tidligere sydafrikanske præsident Thabo Mbeki:
”The World Cup will be remembered as a moment when Africa stood tall and resolutely turned the tide of centuries of poverty and conflict.”
(”VM-slutrunden vil blive husket som en begivenhed, hvor Afrika rejste sig, og skærkt vendte århundreders svøbe af fattigdom og konflikt”)
Det lugter imidlertid af maskeret nationalisme og hul retorik.
Der er i Sydafrika blevet ofret mange penge, rigtigt mange endda, på at få VM-slutrunden stablet på benene. Det store problem er imidlertid, at der er lige så minimal en chance for, at investeringerne kommer Sydafrika til gode, som for, at Bafana Bafana vinder VM-titlen.
800 millioner for fire kampe
Tag et eksempel: I provins-byen Nelspruit beliggende i en fattig og gennem-korrupt provins i det nordøstlige Sydafrika, har man nu et nyt stadion, der har kostet mere end 800 mio. kroner at opføre. Dette stadion er vært for fire lavt-profilerede gruppespils-kampe (Chile-Honduras var den første af dem), hvorefter VM-slutrunden er ovre for Nelspruit.
Om et halvt år vil den vanlige varme trope-sommer gøre sin ankomst, og det flotte stadion vil over de næstkommende år forfalde langsomt men sikkert.
Negative forventninger? Måske, men er det ikke det, der ligger i kortene? Det er næppe fordi, der vil blive henlagt store internationale begivenheder til ”Mbombela Stadium” i fremtiden. Nelspruit har godt 200.000 indbyggere.
I Johannesburg, nationens geografiske, indbyggermæssige og finansielle centrum, står nyopførte Soccer City Stadium – ”Den afrikanske Kalabas”. Udgift: Massive 2,1 mia. kroner. Og det i en by, som er ved at bryde sammen, hvor store dele af populationen bor i pap- eller blik-skure, og hvor udgifterne til værtsskab og stadion-opførelse har betydet, at der de seneste år er blevet kanaliseret praktisk taget nul penge til, hvad man i den vestlige verden ville kalde by- og bolig-fornyelser.
Budget 500 millioner – regning 25 milliarder
Da Sydafrika for syv år siden bød ind på værtsskabet, var forventningen, at VM-slutrunden ville komme til at koste landet i alt maksimalt 500 mio. kroner. Et naivt lavt beløb, kan man indvende, men det var ikke desto mindre den politiske udmelding.
Og nu fremme ved 2010 viser regningen at beløbe sig til et sted mellem 25 og 30 mia. kroner. Tal om succesfuld planlægning.
At være arrangørland for en VM-slutrunde vil altid være en økonomisk gambling, som kan slå fejl. Det er ingenlunde givet, at pengene til stadions, forbedret infra-struktur og andet kommer igen. I bedste fald kan det tage år. Forskellen på Sydafrika 2010 og de seneste VM-slutrunder er imidlertid, at arrangørlandene havde råd. Ikke kun Tyskland i 2006, men også Japan/Sydkorea i 2002, ligesom Frankrig i 1998 og USA i 1994. De kunne løbe risikoen.
Men kan Sydafrika det? De seneste seks år er der fra centralt hold blevet spenderet næsten ingenting på områder, hvor Sydafrika virkelig kunne have brug for det. Uddannelses-niveauet er generelt faldende, hvilket er alarmerende på langt sigt, og antallet af analfabeter er større end nogensinde, siden Frederik de Klerk i 1994 med sin magtovergivelse til demokratisk valgte Nelson Mandela endelig gjorde en ende på apartheid-regimet.
Sundheds-systemet i Sydafrika er en rendyrket katrastrofe, og antallet af HIV/AIDS-smittede ligeså. Samtidig er kriminaliteten og korruptionen tårnhøj og efter alle pejlemærker at dømme også stigende, så der er nok at tage fat på.
Og midt i alt dette har Sydafrika postet minimum 25 mia. kroner i en VM-slutrunde, alt imens problemerne har vokset sig større. Man kan tvivle på fornuften.
Afro-pesimisme og national identitet
Forklaringer er der imidlertid, og de skal primært finde politisk... og måske også lidt i, hvad vi kan kalde folkesjælden. Sydafrika synes mere eller mindre besat af sit internationale renommé, af at synliggøre sig og hævde sig internationalt. ”Hvis vi ser godt ud, så er vi gode, og så går det godt”, synes at være mantraet.
Og når en nation tænker den vej, så er det ikke overraskende, at Sydafrika for 10 år siden under præsident Mbeki investerede tungt – 18 mio. kroner – i at opgradere og udvidde sine hærstyrker. Pengene kunne naturligvis være blevet brugt klogere andetsteds, men igen var det den nationale selvbevidsthed, det gjaldt. Samme tendens synes at gøre sig gældende med VM-slutrunden.
Sociale og politiske iagtttagere har peget på, at arrangør-skabet af VM kan være et nøje iscenesat polistik spil for at imødegå, hvad der er blevet kaldt ”Afro-pessimismen”, samt for at holde den nationale identitet høj i et Sydafrika, som disse år bliver mere og mere vanskelig at holde sammen på. Årsagen til sidstnævnte, skal imidlertid næppe findes så meget i national identitet eller ej, men mere i den almindelige befolknings levevilkår.
Disse tanker gør den almindelige sydafrikanske Bafana Bafana-tilhænger sig næppe. For Sydafrika drejer det sig om ”national stolthed”, og der synes i værtsnationen at herske en nærmest fanatisk tro på saliggørelsen af at kunne hævde sig på den internationale fodbold-scene med et godt VM-resultat.
Om et sådant opnås, synes mere end tvivlsom – her, inden en uge af VM er spillet, er Sydafrika godt på vej ud i mørket – og uanset... uanset om det skulle gå optimalt godt for Sydafrika på fodbold-banen... hvad forventes en eventuel sportslig succes at kunne bringe...?
Nelsons oldebarn dræbt
Imens tårner problemerne sig som sagt op. I det store og i det små, og det ser ikke godt ud, ej heller i den internationale presse. F.eks. døde Zenani Mandela, 13-årig oldedatter af national-ikon Nelson Mandela, tragisk på vej hjem fra slutrundens åbnings-ceremoni. Angiveligt døde Zenani efter et biluheld på vej hjem fra åbningen, efter at føreren af bilen, angiveligt efter de første rapporter et andet Mandela-familiemedlem, beruset, mistede kontrollen over køretøjet, hvorefter det kørte af motorvejen og rullede over.
Der er imidlertid mange uklarheder i episoden, som politiet indtil videre ikke har kastet lys over. De første rapporter fra stedet lød på, at 13-årige Zenani døde af skud. Disse første rapporter meddeler endvidere, at velkendte Winnie Mandela (nu Winnie Madikizela-Mandela), Nelsons ex-kone, var i bilen, og at hun fortsat er indlagt på Sandton hospital til behandlinger for kvæstelser. Politiet nægter alt kendskab til dette. Talsmand for politiet, Govindsamy Mariemuthoo, har fortalt, at de behøver mere tid for at efterforske uheldet.
Føreren af køretøjet blev umiddelbart efter uheldet frigivet, og hans identitet hemmeligholdt (for to dage siden offentliggjorde myndighedernes dog hans navn, Sizwe Mankazana, en ven af Mandela-familien).
Vuvuzelaens forbandelse
Fest og farver er der imidlertid i Sydafrika, bl.a. symboliseret ved vuvuzela’en – et stykke charmerende sydafrikansk kultur... eller er vuvuzelaen blot et instrument, som har til ene-formål at gøre opmærksom på, at ”her er jeg”? Lydstyrken på et stadion er enorm, men der er intet musik-mæssigt, rytmisk, endsige individuelt præg i udførelse eller lyd. Hvis man slog højtalere til med infernalsk byggeplads-støj og skruede op for decibel, ville man opnå samme effekt.
Kultur?, tjae... eller måske mangel på samme, vil visse hævde. Charmerende? – denne skribent vil sige nej. Højtalere med førnævnte byggeplads-støj skruet op for fuld hammer eller et stadion-pakket vuvuzela-publikum – ingen forskel for mine trommehinder.
Over til fodbolden
Efter at alle VM-nationer har været i kamp én gang, er denne torsdag et godt tidspunkt at gøre ”første status” over VM-slutrunden. Og den har sandt at sige ikke været for opløftende for fodbold-entusiaster, der kan lide at at lækkert spil og fremfor alt mål.
Det er en ikke-overraskende tendens til, at holdene fokuserer på at holde tæt bagude, og for mange mandskabers vedkommende gælder det sikkert også lige om at komme i gang, hvorefter det gode spil kan vise sig senere. Alligevel er det lidt beskæmmende, at scorings-gennemsnittet i Sydafrika efter de første 17 kampe er så lavt som 1,6 mål pr. kamp. Hele 14 ud af de hidtidige 17 kampe er sluttet i ”under 2,5 mål”, hvilket ud fra en gambling-mæssig vinkel nok er værd at notere sig.
Stoler man på bookmakerne odds, så er der syv klare kandidater til VM-titlen. Spanien er første-favoritten, kort efterfulgt af Brasilien og England, hvorefter Argentina, Holland, Italien og Tyskland kommer, men måske vi allerede har fået et lille forvarsel om, at det ikke kommer til at gå, som præsten (bookmakerne) prædiker.
Spanien allerede i problemer
Spanien snublede i sin premiere-kamp med et 0-1-nederlag mod upåagtede Schweiz og har nu kniven for struben. Resultatet betyder, at Spanien nu formentlig er nødt til at vinde sine to sidste kampe i gruppen, mod Honduras og Chile, for ikke at ryge ud, og mens det selvfølgelig kan lade sig gøre, så er det ikke desto mindre en ubehagelig situation for VM-favoritterne.
Mens Honduras nok bør være til at ordne, så er det ikke helt så sikkert, at tre point mod Chile bliver så nemt. Chile sluttede i den sydamerikanske kvalifikation som toer kun ét point efter Brasilien, og det er ikke fordi, de sydamerikanske nationer indtil videre har gjort det dårligt i Sydafrika. De har nemlig vundet fire af deres hidtidige seks kampe med Uruguays 0-0’er mod Frankrig og Paraguays 1-1’er mod Italien som eneste point-tilsæt.
Og sporene skræmmer en smule for Spanien, der er notorisk under-præsterende ved VM. Tilbage i 1998 i Frankrig var Spanien også kæmpe-favorit i sin indledende gruppe, men blev sendt hjem, da de sluttede efter Nigeria og Paraguay. Måske VM’s første store overraskelse er undervejs? Vi får se.
England og Italien skuffede, men bør gå videre
Spanien er ikke eneste favorit, der har skuffet, idet Englands 1-1’er mod USA ikke var god (englænderne synes i den grad at mangle en i målet, der kan tage med hænder), og regerende verdensmester Italien var heller ikke imponerende i 1-1’eren mod Paraguay.
Fælles for England og Italien er dog, at deres fortsatte færd i Sydafrika bør være under fuld kontrol. At spille uafgjort i første gruppekamp mod gruppens formentlig næststærkeste hold bør ikke for alvor sætte spørgsmålstegn ved, om de kommer videre fra det indledende gruppespil.
Mest imponerende af de store nationer var i første spillerunde Tyskland. Joachim Löws tropper ganske enkelt afmonterede Australien, der ellers gjorde det meget positivt i slutrunden for fire år siden, og vandt med de indtil nu største sejrssejre i Sydafrika, 4-0. Det kunne ligne, at man skal holde øje med tyskerne, men det skal man altid til VM-slutrunder. Man skal tilbage til VM-1950 for ikke at finde Tyskland i minimum en kvartfinale.
Fælles for Brasilien, Argentina og Holland er, at de vandt deres kampe uden at være i store problemer, ikke med overbevisende cifre, men det er de tre point, der tæller.
... det går rigtigt godt for Afrika...
Mange var sikkert skuffede over, at Brasilien kun besejrede Nordkorea 2-1, men spørgsmålet er, om disse nordkoreanere nu er så dårlige endda? Jeg synes, de leverede en god kamp mod brasserne. Nederlaget var fuldt fortjent, men ville de fleste hold ikke være over-matchet mod Brasilien, kan man spørge. Og så skal man heller ikke glemme, at de østasiatiske hold faktisk har gjort det fuldt godkendt indtil videre i Sydafrika. Udover Nordkoreas 1-2-nederlag har Sydkorea besejret Grækenland 2-0, og Japan har slået Cameroun 1-0.
... og joe, med de to resultater, samt Algeriets 0-1-nederlag i en uhyggelig ringe spillet kamp mod Slovenien og værtsnationen Sydafrika formentlig også crashende ud allerede nu, så tegner det rigtigt til at blive Afrikas VM... men der er jo sikre stemmer at score sig på det sorte kontinent, så mon ikke FIFA-præsident Blatter nok skal få det vendt til at være en succes og få argumenteret for yderligere afrikanske slutrunde-deltagere næste gang...
Et lyspunkt er der dog: Ghana
Nå, ikke alt er gået galt for alle afrikanske deltagere. Ghana ikke kun vandt 1-0, men var bedste hold på banen i deres åbner mod ellers ikke uefne Serbien, og det kunne med Australiens sølle indsats mod Tyskland in mente så småt begynde at ligne en videre-kvalifikation for ghaneserne i gruppe D.
Heller ikke Elfenbenskysten kan klage på deres uafgjorte 0-0’er mod Portugal, men klage gjorde portugiserne med anfører Cristiano Ronaldo og træner Carlos Queiroz i spidsen, og i denne skribents øjne med rette. Ivorianerne fik over en kam lov at fælde hurtige Ronaldo med hårde frispark, uden at den uruguayanske dommer Jorge Larrionda skelede meget til kortene.
En undtagelse var der dog, da Didier Zokora fældede Ronaldo til noget, der reelt lignede et direkte rødt. Da fik ivorianeren skam gult – ligesom Ronaldo, angiveligt for gentagne gange at råbe ”fuck off” til Zokora, da den ivorianske hard-hitter efterfølgende provokerede ham. Man kan godt tvivle på det fornuftige i at gøre letantændelige Ronaldo til portugisisk anfører (folk som Paulo Ferreira eller Deco virker bedre klædt på i øverste etage til den rolle), men i det hele taget kan man med rette så tvivl om ikke så få af træner Queiroz’ beslutninger.
Vender vi tilbage til Elfenbenskysten, kunne det imidlertid ligne, at de risikerer at komme til kort greppe G pga. program-lodtrækningen, idet det ikke er godt for dem at skulle møde Brasilien, før Portugal gør det (se i den forbindelse Frank Pilantras bettimg-anbefaling på 1X i Portugal-Brasilien andetsteds her på BetXpert).
Bl.a. derfor kunne det ligne, at ”Afrikas VM” kommer til at blive med Ghana som eneste afrikanske deltager blandt de 16 sidste. For skribenten intet overraskende i maksimalt eet afrikansk hold videre fra gruppespillet, men formentligt ærgerligt for Blatter og arrangørerne.
FIFA’s dommer-linie
I den forbindelse kan man spekulere om, hvorvidt Jorge Larrionda, der i mine øjne dømte forfærdeligt ringe i kampen mellem Elfenbenskysten og Portugal, eller schweizeren Massimo Busacca, som fulgte fodbold-reglerne til punkt og prikke i gårdagens 3-0-sejr til Uruguay over Sydafrika, får kampe videre frem i turneringen.
Sydafrika-træner Carlos Parreira var fremme med den store verbale rive mod Busacca efter værternes forsmædelige nederlag mod en langt bedre modstander. Men hvad ligner det også at dømme straffespark og udvisning, blot fordi målmand Itumeleng Khune som sidste mand fratager Luis Suarez en oplagt scorings-chance ved at fjerne benene under ham? – nej, vel…
I den forbindelse er det interessant, at FIFA allerede har været ude med stempel på største dommer-fejltagelse so far. Nigeria skulle nemlig slet ikke have tabt til Argentina. Tyskerne Wolfgang Stark burde nemlig ikke have godkendt Gabriel Heintzes 1-0-træffer efter seks minutter, da Walter Samuel angiveligt skulle have bakket ind i en Nigeria-spiller i feltet.
Ufortalt, om dette skulle have sin rigtighed eller ej (jeg så kampen og målet, men ikke Samuel-episoden – jeg kan dog snildt have misset den), så bliver det interessant, hvis dén FIFA-linie med rent spil i straffespark-feltet ved dødbolde skal holdes. Men måske det slet ikke er den linie...? ... måske det mere er linien med, at den afrikanske nationer gerne skal tilgodeses, og de europæiske dommere skal kritiseres, indtil de gør det?
Og DK - mon ikke det går...
Nå, fred nu være med det... med mindre det får en implikation i Danmarks kamp på lørdag mod Cameroun selvfølgelig. Jeg er i øvrigt ikke med i koret af kritikere, som stiller sig op og kritiserer Morten Olsen og hans mænd efter 0-2-nederlaget til Holland. Jeg synes faktisk, at Danmark gjorde det rigtigt godt.
At resultatet er noget skidt, og at Danmark havde meget lidt at byde på offensivt, er evident, men hvad forventer man? Holland er et stærk modstander, og indtil Simon Poulsens uheldige hovedstød i anden halvleg, ja da havde Danmark taktisk godt fat i hollænderne. Jeg sad faktisk og forventede, at den skulle de rød/hvide nok holde til 0-0 de 90 minutter ud, men okay, shit happens.
Det bør ikke få de danske forhåbninger til at hænge alt for meget med næbbet. Målet er at komme videre fra gruppen, og her vil en dansk sejr lørdag over Camerouns knapt så utæmmelige løver gøre underværker. Og visse ting taler for Danmark. Dommer-påsætningen bliver interessant, men Cameroun var ringe mod Japan (der i øvrigt heller ikke var gode), og Afrika eller ej, så bliver der faktisk rigtigt koldt om aftenen i Pretoria, så mon ikke det går...
