Det franske landshold er solide favoritter til at nuppe VM-pokalen, men fighterne fra Kroatien har vist, at de er klar til at dø med støvlerne på. BetXpert har kigget nærmere på VM-finalens odds, der peger i retning af Frankrig.
De danske VM-bødler fra Kroatien har fightet flot igennem hele VM-turneringen, og efter et overtidsdrama mod England er de nu klar til deres første VM-finale nogensinde.
Her venter de franske superstjerner, og det kan meget vel blive for stor en mundfuld for Modric og resten af det kroatiske landshold. Kylian Mbappe og Antoine Griezmann har strålet for de franske forhåndsfavoritter, og skal man tro bookmakerne, bliver det også dem, der kan løfte VM-pokalen denne søndag.
Det viser oddsene i al fald. Vi giver dig overblikket i denne artikel.
Frankrig - Kroatien: Odds
Som nævnt er favoritværdigheden solidt placeret i den franske lejr. De franske superstjerner startede relativt sløvt ud i gruppespillet ved VM-slutrunden, men har siden spillet sig gevaldigt op. I kampen mod Belgien i semifinalen holdt de den belgiske offensiv fra store chancer, hvilket ingen andre har formået ved slutrunden.
Kroatien udspillede Argentina i gruppespillet, men siden har de flotte præstationer været sat i baggrunden. De har i stedet fightet flot og leveret vaskeægte mandfolkepræstationer, og samtlige af deres kampe i slutspillet - mod Danmark, Rusland og England - er gået i forlænget spilletid. De har således spillet en del flere minutter end Frankrig.
I oddsboksen herunder kan du se alle de vigtige odds til VM-finalen mellem Frankrig og Kroatien.
Frankrig - Kroatien
Det er dog ikke en uvant situation for Kroatien. Mod England var de også underdogs, og selvom de kom bagud, fightede de sig flot tilbage i kampen og sejrede i overtiden på et mål af Mandzukic.
Oddsene afslører: Målfattig VM-finale i vente
Skal man tro oddsene, så skal man ikke forvente mange mål i VM-finalen. I al fald er sandsynligheden for at der kommer under 2,5 mål - ifølge bookmakerne - ganske lille.
Det kan måske virke underligt, når det ene hold råder over Griezmann og Mbappe, mens det andet har spillere som Mandzukic, Modric og Perisic, men historikken viser, at målene lader vente på sig i en VM-finale.
Således skal man helt tilbage til Frankrigs 3-0-sejr ved VM 1998, sidst en VM-finale gik over 2,5 mål, og før det var den seneste finale med over 2,5 mål VM-finalen i 1986, hvor Argentina vandt 3-2 over Vesttyskland.
Med andre ord plejer VM-finalerne at være ganske målfattige. Der er simpelthen så meget på spil, at ingen tør satse fuldt ud, som de har gjort tidligere i turneringen.
VM-finale med dansk fællesnævner
Både Kroatien og Frankrig har mødt det danske landshold på deres vej til finalen, og ingen af VM-finalisterne kunne sende Danmark hjem med et nederlag.
Frankrig mødte Danmark i den sidste kamp i gruppespillet. Ingen af holdene ville for alvor noget som helst, hvorfor kampen endte 0-0. Lige netop det resultat er specielt, fordi det er indtil videre den eneste 0-0-kamp ved hele denne VM-slutrunde.
Resultatet var nok til at sende Danmark videre til 1/8-finalerne, hvor de stod over for Kroatien. Danskerne kom lynhurtigt foran, men Kroatien udlignede kort efter. Kampen gik i forlænget spilletid, hvor Modric fik chancen på straffespark, men han missede, hvorfor kampen skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.
Her var Kroatien til sidst lige akkurat en tand skarpere end Danmark, og dermed blev Kroatien endestationen for Åge Hareides danske helte.
Byd ind: Hvor er værdien?
Én ting er hvordan oddsene ser ud, men noget andet er hvor værdien er. BetXperts ekspertpanel kigger på VM-finalen i den kommende tid, men indtil da er inputs mere end velkommen. Hvor kan værdien spottes i VM-finalen - hvis der altså overhovedet er værdi?
Måske skal man kigge på et målscorerspil til teenagefænomenet Kylian Mbappe, der har været flyvende lige siden knockout-fasen begyndte? Det kan også være, at værdien i stedet er på, at Mario Mandzukic får nettet til at blafre, akkurat som han gjorde i den forlængede spilletid mod England eller kampen mod Danmark? Måske er værdien slet ikke på målscorerspil, så byd endelig ind, hvis du falder over nogle interessante odds.