Torben N. Sørensen gør status over de motivations-væddemål han satte i slutningen af 2010/11-sæsonen: Spanien var en succes; Italien og Portugal gik ok; England gav underskud...
Er ens fodbold-sæson gået mindre godt på betting-fronten, er der grund til at glæde sig til sæsonslut. Ikke, fordi jammerligheden med kvaliteten af ens picks dermed slutter, men fordi de sidste fire spillerunder af sæsonen typisk danner baggrund for et godt solidt overskud på basis af helt fundamentale og nærmest hjerneforladte motivations-væddemål.
Det skal man glæde sig over – men er det nu også helt sandt, bør den kritiske læser spørge?
Well, med kun den spanske Segunda Division-finale mellem Granada og Elche som den endnu ikke færdig-spillede (returkamp lørdag 18. juni) rosin i den lange europæiske fodboldsæson-pølse tilbage er netop nu et oplagt tidspunkt at gøre status.
Og skal man tro resultaterne af de sidste fire spillerunder i 2011-forårets afslutning, så jo, så kan motivations-bets godt betale sig – rigtigt godt endda – men det kun såfremt man vælger de rigtige ligaer at spille på, for det er ikke alle steder, at ”motivationen” vejer lige tungt.
Udgangspunkt i egen betting
Først indrømmelsen af navle-pilleri. Jeg har i denne motivationsbets-artikel taget udgangspunkt i min egen betting, og de væddemål, eller rettere ligaer, jeg har spillet på. Den statistiske baggrund for min konklusion, at motivations-bets absolut kan betale sig, er altså min egen betting-record.
Den er udviklet på basis af mere end en håndfuld sæsoners statistiske observation af, hvor meget eller hvor lidt motivation spiller ind på resultaterne i sæson-afslutningerne i forskellige europæiske ligaer.
Frasorteringen af ligaer har været hård. Og før denne sæson endte jeg med, at jeg kun ville spille ”konsekvent” motivations-spil (lidt mere om dette ”konsekvent” om lidt) i fire lande – de fire var efter mine hidtidige iagttagelse i ”forventet afkast”-rækkefølge Spanien, Italien, Portugal og England.
Grundet tidligere statistiske iagttagelser altså ingen motivations-bets i lande som Tyskland og Frankrig, samt ej heller Danmark eller andre.
Min udvælgelse af væddemål er baseret udelukkende på ”motivation”, altså ingen hensyntagen til form, situation i spillertruppen, skader, karantæner eller lignende. Opskriften er ganske klar. Har et hold noget at spille for, mesterskab, europæisk kvalifikation, nedrykning eller oprykning, og møder et sådant hold et mandskab, som ikke har noget på spil, ja så skal der gøres indskud.
I princippet altså ingen ”selvstændig” vurdering fra min side overhovedet i udvælgelsen.
Lidt selvstændighed kommer der dog ind i væddemåls-form. Jeg er f.eks. ikke meget for at spille på, at et ”motiveret” hold nødvendigvis skal vinde en stor-sejr, så generelt er jeg tilbageholdende med at bakke hold i disse motivations-bets på en højere handicap-linie end -1 (hvor man i det mindste får indskuddet tilbage, skulle de blot vinde med ét mål). Det har ofte fået mig til at spille ”motiverede” hold til relativt lave sejrs-odds (1,15-1,40), men så til gengæld har jeg pga. den højere sikkerhed i bettet typisk tilladt mig at skrue indskuddet i vejret.
Hjerne-forladt automatik-aproach – der virker!
Med til denne artikel hører en større appendix-liste (se forneden) over mine motivations-bets i denne sæson-afslutning. I visse tilfælde har jeg i min personlige betting gearet inskuddet ekstra i forhold til den ”ligefremme hjerneforladte automatik”-approach, det f.eks. hvis ekstra forhold som teamnews, personlig vurdering e.lign. talte til fordel for det, men da det ville ”forstyrre” statistikken, hvis man inddrog den slags, viser appendix-gennemgangen en principiel ”motivations”-betting uden udefrakommende ekstra-oplysninger/-vurderinger
Det virker rigtigst at gøre det på den måde, synes jeg, og derudover bemærker man typisk, at indskuddet er skruet alt efter sikkerhed, jo større chance for, bettet går hjem, hvilket jo typisk afspejles af oddset, jo større indskud, og modsat med langskud til højere odds.
Til oplysning har mine personlige gearinger af visse bet givet et lille ekstra overskud, men ikke i en størrelse-orden, som forrykker tingene væsentligt i forhold til appendix-statistikken – f.eks. lod jeg mig bestemt ikke nøje med en halv unit på X’et i Levante – FC Barcelona til odds 5,52, men andre steder har et forøget indskud også betydet forøget tab).
En ting, som jeg ikke har gjort indtil nu, men som jeg seriøst overvejer at indflette i min motivations-betting de kommende sæsoner, er en ”graduering” af motivation. Det har vist sig, at hold, som spiller for f.eks. at undgå nedrykning, i højere grad er værd at satse på, end hold som f.eks. spiller for at komme med i Europa League. Måske logisk nok, og sikkert værd at inkorporere i ens staking.
Spanien bedst
På nuværede tidspunkt i artiklen anbefaler jeg, at man tager en pause og i stedet for at fortsætte læsningen orienterer sig en smule i det medfølgende væddemåls-statistik-appendix (se forneden).
Man vil se, at jeg generelt har gjort ”dobbelt” indskud i den spanske Primera Division og Segunda Division i forhold til de øvrige udvagte ligaer, og det har jeg i forventning om, at de tidligere sæsoners trend, hvor netop de spanske kampe har givet super-solidt afkast, ville fortsætte.
Tidligere, hvilket vil sige for to sæsoner siden, var jeg også på ”dobbelt indskud” i Italien, men værdien har ikke været overvældende de seneste netop to år, så jeg har indtil videre valgt at nedskrive de italienske indskud til ”almindelig” størrelse.
Årsagen er ikke – bestemt ikke! – at de italienske motivations-bets holder sjældnere hjem end de spanske, men at bookie-priserne typisk er meget lavere. Dette har baggrund i italienernes dårlige ry, hvad angår ”motivation” (eller lad os bare sige ”fix” for nu at tale lige ud af posen), men erfarings-mæssigt lader spanierne dem bestemt ikke noget efter, blot er Spaniens fodbold-ry af én eller anden årsag betydeligt bedre.
Dette kunne skyldes samme årsags-forklaring, som at betydeligt færre spanske cykel-ryttere gennem tiden er blevet afsløret for brug af doping for i Spanien, end det antal af italienske kolleger, der er blevet knaldet i Italien. Det er en kendt sag, at dette ikke skyldes et højere eller mere udbredt doping-niveau i Italien end i Spanien, men at det italienske politi faktisk forsøger at komme urent trav i sport til livs. Samme vilje findes ikke i Spanien. Lidt sat på spidsen kan man derfor formode, at det betydeligt pænere spanske ry skyldes politiet! Måske, måske ikke, men noget er der formentligt om sagen.
Uanset, så har jeg med stor tilfredshed kunnet notere mig, at motivations-spil i den spanske Primera og Segunda i de sidste fire spillerunder nu fire år i træk har været noget, der ligner en lille guldgrube. Italien har i denne sæson ”makket ret”, så jeg vil næste år overveje at geare de italienske motivations-bets en tand opad. Samme overvejelse gør jeg mig med Portugal.
Hvad Portugal angår, så har de portugisiske motivations-resultater været lidt gennem samme mølle som i Italien. Fra for fire-fem år siden at give ekstremt stort overskud har de de seneste to sæsoner (altså før denne) udvist samme nedadgående profit-rate som de italienske kampe. Det er der dog, ganske som i Italien, blevet rådet bod på i år. En ting bemærker man ved Portugal, nemlig at den næstbedste række, Liga de Honra, var mere profit-givende end den bedste række, Liga Sargres. Hvorvidt det kun er i denne sæson, er dog vanskeligt at svare på. Tidligere har de to bedste portugisiske rækker udvist ca. samme resultat.
England out
Og så er der England... De engelske motivations-resultater har vist støt nedadgående profit-kurve for mig gennem de seneste sæsoner, og i år er de altså kulmineret med at give underskud.
Hvorfor? Tjae, jeg er helt på det rene med, at i England er motivations-faktoren næppe så væsentlig som i Sydeuropa, hvilket sandsynligvis skyldes flere ting så som mentalitet, indstilling, samt muligvis også i stor udstrækning fyldte stations eller i hvert fald mange forventningsfulde tilskuere på lægterne.
Men dette er indtil nu blevet vejet op af odds, idet bookierne på de engelske kampe i større udstrækning har givet ”normale” odds, end tilfældet har været i f.eks. Italien, hvor de kære spil-udbydere skruer flittigt på procenterne for at kompensere for ”motivationen”.
Mit gæt på udviklingen i England er, at det ikke er klubberne og fodbold-spillerne, der præsterer anderledes i forhold til ”motivations”-parametret end tidligere, men at bookmakerne (og markedet) i højere grad tager højde for motivation end tidligere. Markedet udviklet sig hele tiden, hvilket man ikke må glemme.
Uanset, så er konklusionen for mig klar – ikke flere motivations-bets i England for mig. Men ingen klage, for der er rigeligt med motivations-profit at hente sig i Spanien, Italien og Portugal.
