Til tasterne, folkens - kom med jeres tips.
Efter 18 runders gruppespil (hvor vi blev nr 2 i vores pulje) er BetXpert nu med i 1/8-finalerne i Betfair-tipskonkurrencen "Road To Africa". Her møder vi "Søren fra Birkerød" over to kampe. Den ene afvikles i weekenden, den anden tirsdag/onsdag i den kommende uge.
Vi har derfor igen brug for spilforslag og debat fra jer (I kan til gengæld vinde præmier). Husk det skal være en fodboldkamp, og det skal være hos Betfair.
I første omgang skal vi have et tip til denne weekend, dvs lørdag/søndag. Og derefter skal vi have et tip til en fodboldkamp tirsdag/onsdag.
Kollektiv-koncept
Vi skal i hver match som udgangspunkt levere to tips. Det ene tip står vores ekspertpanel for, det andet skal I, brugerne, levere.
I derude skal altså komme med jeres spilforslag (i forumtråden der er knyttet til denne artikel; se kommentarfuktionen forneden) - og så skal der debatteres lystigt indtil I, via afstemning, finder frem til ugens bedste bud.
Første afstemning - mhp weekendens match - sættes i gang torsdag kl. 12. Så debatten skal op at køre nu - så vi har nogle tips at stemme om!
Henvis gerne til brugertips her på siden.
Anden afstemning - mhp returmatchen tirsdag/onsdag - sætter vi gang søndag kl. 12.
Danmarks bedste?
Her på BetXpert.com har vi Danmarks bedste ekspertpanel og Danmarks bedste brugere. Knalddygtige. Synes vi da selv.
Nu skal det bevises.
Spillebørsen Betfair har inviteret BetXpert til at deltage i Road To Africa. en stor tipliga-konkurrence der løber frem til 30. april 2010 med en tip-dyst (head-to-head) hver weekend. Den udfordring har vi selvfølgelig taget imod.
Præmier for 12.000 til BetXperts brugere
Der skal selvfølgelig være noget at stræbe efter (ud over æren).
Selve konkurrencen - hvor BetXpert er een af i alt 40 deltagere - har som hovedpræmie en rejse for to til VM i Sydafrika (vindes af alle semifinalister). Skulle vi vinde dén - eller en af de øvrige konkurrence-præmier - går den til vores ekspertpanel.
Men derudover har vi en særskilt præmiepulje - også sponsoreret af Betfair* - til vores brugere. I alt 12.000 kr som via lodtrækning går til dem der deltager i afstemningerne når vi skal finde tips.
Lodtrækningen blandt alle der har stemt, foretager vi ad flere omgange:
Under hele gruppespillet udtrækker vi efter hver weekend én vinder af 200 kr., som udtrækkes blandt alle der har stemt i den pågældende weekend.
Herudover udtrækker vi 5 vindere blandt alle afgivne stemmer når vi når halvvejs gennem konkurrencen, og endelig udtrækker vi i alt 10 vindere til allersidst, når Road to Africa konkurrencen afsluttes.
Bemærk at der er en betingelse for at være med: Se forneden i denne artikel.
Vindere af uge-præmie (200 kr.):
Runde 1: luthski
Runde 2: Sahl
Runde 3: SwuB
Runde 4: Mr.Bears
Runde 5: Nesta
Runde 6: wadders
Runde 7: Carsten Villadsen
Runde 8: NO12
Runde 9: selcukyildirim
Runde 10: mottah
Runde 11: Switt
Runde 12: Tommygun
Runde 13: jancker
Runde 14: El Coto
Runde 15: Telmania
Runde 16: Woodgate
Runde 17: Mummies
Runde 18: cutoffen
Midtvejspræmier, udtrukket 2. februar
1. præmie: 1.000 kr.: Tunnicliff
2. præmie: 600 kr.: cutoffen
3. præmie: 500 kr.: Krille77
4. præmie: 400 kr.: Kid Rock
5. præmie: 300 kr: CuBic
Vinderne kontaktes af BetXpert.
Tip-proces
Vi har 500 units at spille for i hver uges dyst. Dem fordeler vi (som udgangspunkt; nogle weekender tager vi måske kun eet spil) på to spil. Som udgangspunkt vil vi satse 100 enheder på det tip som vores brugere finder frem til. Og 400 enheder på ekspertpanelets tip. Men fordelingen er fleksibel.
Har du et tip du synes er oplagt at bruge og/eller vil du deltage i debatten om de tips andre kommer med, skal det ske i den forumtråd der er knyttet til denne artikel (se kommentar-funktionen herunder).
Deadline for fremlæggelse af tips er kl. 12 hver torsdag. På det tidspunkt vælger vi, på basis af jeres inputs, to-tre tips. Som I så stemmer om - med deadline for afstemningen fredag kl. 12. Det vindende tip kan vi så bruge i konkurrencen (der tages dog forbehold for taktiske hensyn; det KAN blive aktuelt at vi ikke anvender brugernes tip).
Betingelse for at være med
For at kunne være med i lodtrækning om bruger-præmierne, skal man have en Betfair-konto OG have indsat mindst 50 DKK med et betalingskort.
Læs mere her, på vores konkurrence-side - hvor vi også fortæller nærmere om brugerpræmie-strukturen og om Road to Africa-konkurrencen.