Fredag byder på årets første omdans. Læs med i Highrollers optakt, hvor han analyserer deltagerne og finder de bedste odds. Og lad os afsløre med det samme: Særligt et dansepar får det svært!

Seks nydansere debutterede på dansegulvet sidste uge, hvor seerne endte med at overtrumfe dommernes point og stemme Søren Fauli og Karina Frimodt i omdans.

Søren og Karina skal dermed på fredag i overlevelseskamp om seernes gunst, hvor de skal møde det dårligste af de øvrige seks par fra den anden halvdel.

Fredag byder igen på cha-cha-cha og vals, to meget forskellige danse, hvor især vals plejer at score lavt hos dommerne. Nedenfor ser du odds for at ryge ud. Bemærk at også Danske Spil* tilbyder odds, og evt live-odds.

Odds på at disse dansere ryger ud fredag d. 16/9 

Bedste odds Bookmaker
Søren Fauli og Karina Frimodt 2,00
Unibet
Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen 7,50
NordicBet
Nicholas Nybro og Luise Dons 8,50
NordicBet
Sarah Mafoud og Morten Kjeldgaard 10,00
NordicBet
Gorm Wisweh og Sofie Kruuse 12,00
Betsafe
Laura Bach og Michael Olsesen 19,50
Betsafe
Thomas Buttenschøn og Mie Moltke 25,00
Betsafe

En analyse af sidste uges point

Et kig på dommerpoint sidste uge afslører nogle tydelige karakteristika mht. seernes favoritter.

Mille 19 p.

Mathias 16 p.

Søren 13 p.

Patrick 13 p.

Julie 12 p.

Lene 9 p.

Omsat til rækkefølgepoint, som er afgørende, fik disse par henholdsvis. 6, 5, 4, 4, 2, og 1 point.

Søren og Karina fik dermed sandsynligvis færrest seerpoint, mens Lene Beier og makker modsat fik minimum tredjeflest stemmer trods en svag første præstation. Førstehåndsindtryk kan være meget vigtige.

Det er værd at bemærke, at dommerrækkefølgepoint 1-6 og seerrækkefølgepoint 1-6 lægges sammen, og seerpoint er afgørende ved evt. pointlighed, hvor point rundes op, dvs, både Søren og Patrick fik 4 dommerpoint.

Faulis chancer: For og imod

Man bør huske at i en omdans bestemmer seerne 100%. Det sidste taler ikke til Søren Faulis fordel, da det par han skal møde sagtens kan ryge i omdans på medium seerstemmer, men få dommerpoint.

Som vi ofte har set behøver dommerpoint og seerpoint nemlig ikke altid følges helt ad.

Søren Fauli og Karina Frimodts fordel er på den anden side, at de har fået en uge ekstra til at finpudse og rette fejl, at de ved, det er knald eller fald, og især at det par, som de møder, er 'dårlige på dagen'.

Så det er disse faktorer versus Faulis få seerpoint og hans forhåndsrolle som bookiernes sidsteplads, der skal tages i betragtning.

Jeg vil tro at Fauli og Frimodt har en lille smule over 50% chance for at ryge ud.

Det bør give et odds på ca. 12-13 i snit på de øvrige potentielle 6 par.

De komplicerede psykologiske faktorer der opstår, ud fra den nye model med at Søren og Karina har en uges 'pause' i forhold til det andet par, kan være nemme at udpege, men vanskelige at kvantificere.

F.eks. hvem som får flest sympatistemmer (bounceeffekten), og hvem som har flest nerver. Og jeg tror egentlig heller ikke, de betyder så meget i et bestemt pars favør i en head to head.

Men hvis du spiller på VmD live-odds, bør du holde særligt øje med det par som på fredag ryger i omdans. Sker det pga. dommerpoint eller pga. seerpoint. Det sidste er afgørende.

Seerne lægger mere vægt på det overordnede indtryk, empati, kjolevalg mv, hvor dommerne er mere detaljefokuserede på fx hæl og tå, fejl, hovedstilling og fortællingen.

Et udtryksfuldt karismatisk par med god kemi har blandt seerne nok større chancer end en grå kedelig mus.

Oddsudvikling - vinderodds

Sidste uges pointsluger Mille Dinesen er faldet fra odds 5-6 til nu odds 2,5-2,85.

Sidste uges uheldige par Søren Fauli og Karina er steget fra odds 25-40 til odds 100.

Thomas Buttenschøn er faldet til ca. odds 6-10.

Julie Bertelsen er steget til ca. odds 7,5. Hun fik 2. færrest dommerpoint men ok med seerpoint.

Mine favoritter til at ryge ud

1. Søren Fauli og Karina Frimodt: Vals (CV 52%)

Ulemper: Parret fik færrest seerpoint i sidste uge. Seerpoint er altafgørende i omdansen. Parret var også oddssætternes bundfavorit fra start. Det er heller ikke en fordel at være en mand, og over en vis alder, og danse vals.

Fordele: Modsat har de fået en ekstra uge til at rette fejl, hvor modstanderen er debutant på tv-gulvet (ud over fællesdansene), og måske er dårlig på selve dagen. Stemmeoplandet er et andet i en head to head, men kan det redde dem?

Mandlig nydanser ryger til odds 1,35 hos Unibet*

Søren Fauli er sikker på en plads i omdansen fredag, og selvom de tre kvindelige nydansere debutterer i høje hæle, virker fredagens fire mandlige nydansere ret svage på videoer, og kvinderne tilsvarende stærke. Se tippet her

Der kan også hentes lidt value på Fauli til at ryge ud, men til et lidt højere odds. Jeg vurderer Fauli til at have ca. 52 procents chance, og det giver okay værdi hos Nordic og Betsafe, som begge ligger med odds 2.

2. Nicholas Nybro og Luise Dons: Vals (CV 12%)

Ulemper: Nicholas virker umiddelbart ikke som en særlig god danser på de få videoer, jeg har set. I det hele taget er det ikke en fordel at være en mand i den danske udgave af Vild med Dans.

Han virker rytmisk og som en rock'n'roll-agtig kunstnertype, men ikke særlig stilet og rank. Det kan givetvis koste point hos dommerne i en vals. Jeg vil tro, han er bedst i de mere løsslupne ikke-tekniske danse. Han er heller ikke medievant.

Makkeren Luise er en dygtig danser, men ikke en topscorer og ikke en hottie, jeg ville invitere i byen. Faktisk er der mange parametre jeg kan se ham og Luise tabe på, selvom jeg ikke har set fyren i aktion endnu.

Fordele: Nicholas få fordele er, at der er mange konkurrenter, og at Søren Fauli fik få af de vigtige seerstemmer. Han virker også glad for at danse, og leve sig ind i nuet. Og de har haft god tid til at øve den tekniske dans, som vals er. Men det kan blive svært.


3. Gorm Wisweh og Sofie Kruuse
: Cha-Cha-Cha (CV 9%)

Ulemper: Gorm virker motorisk ikke overbevisende på de videoer, jeg har set. Han er mand, og skal lægge ud med en for danskere uvant kvindelig dans, Cha-Cha-Cha. Har han nok charme og teknik til at undgå at blive en grå mus og tilfredsstille dommere og seere? 

Fordele: Cha-Cha-Cha plejer at score lidt højere end vals. Dog især hos kvindelige nydansere. Gorm er modsat Nicholas vant til tv, som tv-kok.

4. Thomas Buttenschøn og Mie Moltke: Cha-Cha-Cha (CV 5%)

Ulemper: Thomas virker ikke som den allerbedste danser, og jeg forstår ikke helt hvorfor folk har spillet hans vinderodds så lavt ned. Selvom han er musiker, ser jeg ham foreløbig i den svage halvdel af feltet. Og odds 25 på at han ryger ud fredag lyder flot som et langskud, da han er uprøvet, men, men...

Fordele: Thomas er jo musiker og han skal danse cha cha og ikke vals, og det tror jeg netop redder ham denne omgang. Jeg tror simpelthen hans dansestil og hans pompøse hår passer bedre til rammerne i en løssluppen cha-cha dans, end til en fin vals. Vals plejer også at score lavere hos dommerne.

De øvrige tre, Kirsten Siggaard (Vals, 11%), Laura Bach (Vals, 4%) og Sarah Mafous (Cha-Cha-Cha, 7%) tror jeg oddsmæssigt overlever mod et så måske ringe felt, når vi er så tidligt i programmet.

Se også vores store optaktsartikel med vinderbud på Vild med Dans 2016.