Hackergruppen Anonymous truer med at nedlægge verdens DNS-servere. HVIS det lykkes (en bookmaker har odds på om det sker), kan du dog stadig surfe. Se hvordan...
12. februar i år truede hackergruppen Anonymous angiveligt med at de lørdag den 31. marts vil lægge internettet ned, i protest mod bl.a. den amerikanske antipirattraktat SOPA (Stop Online Piracy Act). Gruppen har tidligere haft held til at lægge sider som PayPal og Mastercard ned, og missionen denne gang er angiveligt at angribe de 13 store DNS-servere, der sørger for at man kommer til den rigtige side når man surfer på nettet. Et sådant angreb ville ikke formelt nedlægge nettet, men det ville gøre det umuligt for langt de fleste at finde rundt.
Er det en urealistisk opgave at spænde ben for internettet? Måske. Umulig? Nej.
Sandsynligheden for at det lykkes, er ikke voldsom stor, men den er til stede - og selv et angreb, der ikke formår at nedlægge de 13 såkaldte moderservere, vil kunne forsinke svartiden når man forsøger at blive dirigeret til en ny side.
Hvorvidt truslen overhovedet er reel, er der uvished om - men har du fidus til det, så er der mulighed for at spille på det. Scandic giver odds 15, hvis det lykkes Anonymous at få nettet til at gå i sort, mod odds 1,02 på at det ikke lykkes.
Ifølge Scandics regler er spillet betragtet som vundet hvis bookmakeren ikke har held til at opdatere sin twitterprofil i tidsrummet 19-19.05 lørdag.
For mere info, læs denne artikel fra Politiken: http://politiken.dk/udland/ECE1582445/anonymous-hackere-vi-lukker-internettet-loerdag/
Deltag også gerne i den fine forumdiskussion brugeren Ragnar har opstartet, hvori du også kan finde en vejledning til at komme ind på bookmakernes hjemmesider, såfrem Anonymous skulle have held med deres mission (hvis det da er en mission de har): http://www.betxpert.com/forum/diverse/vis/anonymous-hackere-vi-lukker-internettet-loerdag