Venstre vil privatisere en del af Danske Spil* - nemlig Oddset og Tips - og støttes af de andre borgerlige partier. Regeringen er skeptisk.
Dansen om Finansloven er i fuld gang, og i den forbindelse lufter Venstre nu en idé om at sælge en del af det statsejede Danske Spil*, nemlig Oddset og Tips. Det vurderes til at ville indbringe staten omkring 4 milliarder kroner.
- Mads Rørvig, Venstre til Børsen
Socialdemokraterne er dog umiddelbart skeptisk over for forslaget, og vil først have undersøgt fordele og ulemper, som et salg i givet fald ville indebære.
Forslaget om privatiseringen støttes af de øvrige borgerlige partier og altså muligvis også af De Radikale, der sidder i regering med Socialdemokraterne.
De Radikale synes dog noget splittede. Skatteordfører Nadeem Farooq ”kan godt følge tankegangen” bag forslaget, hvorimod kulturordfører Malene Borst Hansen mener at forslaget svarer til at tisse i bukserne for at holde sig varm.
Danske Spil* kunne præsentere et resultat efter skat på 1.655 mio. kr. i deres Årsrapport 2013. Det er dog vigtig i den forbindelse at understrege, at der i Venstres forslag ikke er lagt op til et salg af Lotto, der fortsat skal være ejet af staten.