Snescooteren er sat i garagen, den hjemmebrændte finsprit er lagt på køl, og der er samlet piske-kviste ind til den kommende sæsons saunabaderi - og fodbold. Bolden er pumpet, og det er tid til Scooterligaen!
Herunder følger en kort opsummering af 2004-sæsonen samt en præsentation af holdene i Veikkausliiga 2005.
Resultat af 2004-sæsonen
Haka vandt mesterskabet med en flot margin på 11 point ned til nr. 2, Allianssi. Oprykkerne TPS klarede sig rigtig flot og endte på 5.-pladsen. Den ellers så stolte hovedstadsklub HJK Helsinki havde en elendig sæson og måtte tage til takke med 6.-pladsen i ligaen. En anden storklub, MyPa, havde ligeledes en elendig sæson, og de evige aspiranter til mesterskabet endte som nr. 8.
FC Jazz og Hämeenlinna måtte en tur ned i Ykkönen - den finske 1.-division.
Optakt 2005
Nye hold i Scooterligaen er IFK Mariehamn og KuPS. KuPS har vi set før (altid elendige), mens IFK deltager for første gang nogensinde i den bedste række. Den kommende sæson formodes at blive en vanskelig sæson præget af jævnbyrdighed og et generelt stigende niveau i finsk fodbold. De kommende mestre spås at komme fra MyPa, men hold som Haka, HJK og Tampere - måske endda Lahti - kan ligeledes blande sig i kampen om det finske guld.
Præsentation af holdene
(i parentes efter holdnavn er hjemby og årstal for klubbens grundlæggelse)Allianssi (Vantaa, 2002)
Sidste år spåede vi Allianssi som vindere - de endte på 2.-pladsen. I år kan de forventes at havne lidt længere nede i tabellen, da de har mistet flere gode spillere uden at få den samme kvalitet ind i truppen. Det største problem er nok, at den erfarne midtbanemotor Rami Rantanen har lagt støvlerne på hylden - hans plads får Allianssi svært ved at besætte stærkt foreløbigt. Der er dog købt pænt ind til angrebet - uvist af hvilken styrke. Kender man noget til norsk fodbold, er angriber Ville Lehtinen hentet i Bodø/Glimt.
Haka (Valkeakoski, 1934)
Haka er forsvarende mestre og skal altid regnes med blandt favoritterne. Jeg tvivler dog på, at de kan genvinde mesterskabet. De 2 nøglespillere Ristilä og Riihimäki er væk, men ellers ser det ud til, at manager Huttunen har valgt at satse på homogeniteten i sidste års vindende hold - og ikke mindst på angriber Popovitch, der er uhyre vigtig for hele holdets form og moral. Truppen ser dog temmelig smal ud, og et par vitale skader kan ødelægge holdets styrke.
HJK (Helsinki, 1907)
Den gamle stolte klub måtte sidste år finde sig i at blive totalt sat af i mesterskabskampen - skal det blive bedre i år? 6.-pladsen bør kunne forbedres, men faktum er, at der er luftet godt og grundigt ud i klubhuset. 13 spillere er røget ud, og 13 spillere er kommet til. Klubben har bla. mistet Eremenko jr., Kallio, Kottila, Poulsen, Turpeinen, Grönlund og Heinola - alle var store navne i HJK, og de nye ansigter er ret ukendte. Brasilianske Oliviera kan blive en gevinst i angrebet som erstatning for Kottila. Der vil muligvis gå et stykke tid, før truppen er ordentligt sammenspillet.
IFK Mariehamn (Maarianhamina, 1931)
Debuterende IFK Mariehamn har hjemme på den lille ø Ahvenanmaa (lettere på svensk: Åland) mellem Finland og Sverige og har op til deres første Veikkausliiga-sæson nogensinde udvidet deres stadion til ikke færre end 2000 pladser. Det lyder ikke af meget, men faktisk udgør det nye stadions kapacitet hele 20% af øens befolkning. For at komme til afsidesliggende Mariehamn skal man sejle med færge, og det vil uvilkårligt give IFK en stor hjemmebanefordel. Samtidig vil hele ø-samfundet formodentlig få et økonomisk boost via tilskuere til kampene mod de store veletablerede klubber, så alle er spændte på den kommende sæson.
IFK vandt playoff-kampene mod FC Jazz efter sidste sæson for at få adgang til den bedste række. De nye tider vil sandsynligvis bibringe klubben en del point i starten af sæsonen, hvorefter de falder tilbage til et mere reelt leje og ender omkring 8.-10.-pladsen.
Inter Turku (Turku, 1993)
Inter har mistet hele 11 spillere - heriblandt mange fra førsteholdet. De nye ansigter er svære at spå om, og Inters styrke i denne sæson er svær at spå om. Truppen mangler ifølge flere eksperter en leder, der kan holde sammen på tingene. De kan næppe fastholde sidste års 4.-plads - så er en midterplacering mere sandsynlig.
Jaro (Pietarsaari, 1965)
Jaro har mistet et par gode spillere, men truppen ser stadig hæderlig ud ift. ligaens niveau. En af klubbens vigtigste spillere er den 41-årige Aleksei Eremenko, der åbenbart stadig kan spille topfodbold. Truppen er dog meget smal og kan ikke klare for mange skader, og forsvaret ser tamt ud. Styrkemæssigt vurderes Jaro nogenlunde som sidste sæson: En plads lige over nedrykningsstregen - et elendigt hold.
KooTeePee (Kotka, 2001)
Kotkan-klubben ligner Jaro i styrke og formåen: De har mistet flere gode spillere, og holdet ser umiddelbart ret tamt ud. En placering tæt på nedrykningsstregen er forventelig, men man kan aldrig vide...
KuPS (Kuopio, 1923)
KuPS er oprykkere, og de plejer at ryge ud lige så hurtigt, som de rykker op. Styrken ligger åbenbart lige omkring skellet mellem de 2 bedste rækker. KuPS har den fordel, at de hjemme spiller på kunstigt græs, hvilket andre hold ikke altid er glade for. Deres mission i år er at få så mange point som muligt på hjemmebane, hvor de spiller et meget fremadrettet spil.
Da KuPS i 2003 sidst spillede i den bedste række, vandt de dog 3 udekampe mod kun én på eget kunstgræs. Jeg ved så ikke, hvornår deres kunstgræs blev lagt på - måske var det deres første sæson på et nyt tæppe?
Lahti (Lahti, 1996)
På papiret har Lahti et godt hold, og bookmakerne spår dem en plads i Top 3. De seneste 2 sæsoner har de haft en skidt start, der har kostet dem en topplacering - sidste år blev de nr. 7. Truppen er blevet forstærket med Kottila (hentet i HJK) og Rafael, der bliver de foretrukne angribere. De ligner et dødbringende par, men det kan omvendt blive et problem, at de begge er oppe i årene og ikke længere er helt så hurtige som tidligere. Lahtis midtbanegeneral og anfører, Jarkko Koskinen, er desværre skadet indtil juni, hvilket muligvis kan få betydning for resultaterne - måske endnu en skidt sæsonstart for Lahti.
MyPa (Myllykoski/Anjalankoski, 1947)
MyPa er blandt favoritterne til mesterskabet, og de har øjensynligt det bedste mandskab. De vil gøre alt for at ryste flosklen "Den evige runner-up" af sig. MyPa er endt i top 3 otte gange i de seneste 12 sæsoner, men de har aldrig vundet mesterskabet. Sidste år var katastrofalt for dem, og de endte på 8.-pladsen. De vandt dog den finske cup, hvilket jo kan blive et fint afsæt for et mesterskab i 2005.
MyPa har en bred trup og kan fint klare et par skader hos nøglespillerne, uden det får indflydelse på resultaterne. Manager Mäkelä ynder at bruge rotationsprincippet for at holde alle spillere glade. Truppen er bl.a. forstærket med Adriano, der skal være makker til Puhakainen i angrebet, mens Tuomas Aho er røget til danske EFG… vrøvl…AGF.
RoPS (Rovaniemi, 1950)
Rovaniemi-klubben endte sidste år lige over nedrykningsstregen, og ikke meget tyder på en forandring i denne sæson. De finske medier dømmer RoPS til nedrykning, og truppen ser temmelig tynd ud uden mærkbare forstærkninger. RoPS rykkede op i Veikkausliiga i sidste sæson, og denne 2. sæson bliver svær!
Tampere Utd. (Tampere, 1998)
Tampere er endt på 3.-pladsen i de seneste 2 sæsoner, og de jagter nu det første mesterskab siden 2001. Truppen har ikke forandret sig ret meget siden sidste år, og det er godt. Holdet er rigtig godt sammenspillet, og så har Tampere ligaens bedste målmand, Mikko Kaven. Umidelbart ligger styrken til en placering i top 5, men Kaven har så stor vigtighed for holdet, at en skade hos ham evt. kan resultere i dårligere moral i truppen - og dermed ringere resultater for en stund.
TP-47 (Tornio, 1947)
Sidste års oprykkere endte på en hæderlig 10.-plads, men 2. sæson er typisk en sej kamp for overlevelse. Klubben har sagt farvel til sin stærkeste angriber, Keijo Huusko, og umiddelbart ser indkøbene noget svagere ud.
TP-47 har ligaens mindste budget.
TPS (Turku, 1922)
TPS endte sidste år på en lidt overraskende 5.-plads lige under lokalrivalerne fra Inter - bedre end forventet, og i år er manager Ukkonens mål at fastholde klubben på en midterplacering. Truppen indeholder ikke guf nok til en topplacering, og der er ingen stjerner på holdet. Styrken ligger i et godt kollektiv, der indeholder en bred vifte af basalt gode spillere - lidt ligesom engelske Charlton.
