Den traditionsrige tennisturnering US Open begynder mandag. BetXperts Lars Baes har kigget på chancerne for Nadal og de andre favoritter, samt outsiderne, i herrernes turnering...
(Vi håber også at nå at komme med en optakt til kvindernes turnering, men kan ikke garantere det).
Gør formstærk Rafa rent bord?
US Open: Panorama
Hvordan gik det i 2012?
Vinder-odds
Hvor er der værdi outright?
Favoritter
Outsidere
Hold øje med
Konkurrence
Gør formstærk Rafa rent bord?
Sæsonens sidste Grand Slam, US Open, står for døren, og man må sige, at udviklingen blandt de sædvanlige favoritter har været temmelig overraskende efter Wimbledon, hvor kun Djokovic og Murray levede nogenlunde op til deres vanlige niveau. Rafael Nadal har vundet de to optaktsturneringer i Masters-regi, mens Djokovic, Murray og Federer har spillet langt under dét niveau, som vi normalt forventer, de bevæger sig på.
Del Potro banker for alvor på som en seriøs titelkandidat, og når man husker tilbage på hans triumf i denne turnering i 2009, skal man være ret pessimistisk på argentinerens vegne, hvis ikke man tror på, at han har en rimelig god mulighed for at levere et stort resultat. Han trives godt på disse baner, han er i god form, og vigtigst af alt, så ligner hverken Murray, Federer eller Djokovic spillere, der har tænkt sig at vinde en Grand Slam pt.
Nadal virker dog som klart det bedste kort lige nu. Turneringssejre i både Montreal og Cincinnati har tiet kritikerne og skadesspekulanterne ihjel ovenpå det famøse Wimbledon, hvor han tabte i tre sæt til Steve Darcis. Det er ikke sådan, at Nadal har været vanvittigt suveræn i de to turneringer – han har tabt en del sæt – men han har formået at gøre kampene mentale, og i netop den afdeling er Nadal enestående, når modstanderne har bare den mindste tvivl, hvilket det lader til, alle de andre har pt.
Jeg forventer faktisk ikke en sindsoprivende god turnering i år. Djokovic, Murray og Federer virker et stykke fra deres topniveau, og spillere som Tsonga, Cilic og Simon har meldt fra inden turneringsstart. Der er dog altid et begrundet håb om, at de bedste spillere finder niveauet undervejs i turneringen, og forhåbentlig bliver det også tilfældet i år, så vi får nogle drabelige femsættere mellem verdens bedste tennisspillere.
US Open: Panorama
De seneste tyve år har Pete Sampras og Federer taget sig af halvdelen af trofæerne i turneringen tilsammen. Agassi og Rafter vandt to titler hver, men ellers har en del forskellige spillere delt de resterende titler imellem sig. Både Safin og Hewitt rensede Sampras i finaler i starten af årtusindet, og Roddick blev den sidste amerikanske Grand Slam-vinder i 2003, da han slog Ferrero i finalen. Det ligger ikke lige til højrebenet, at amerikanerne får en ny vinder af turneringen lige forløbigt…
De sidste fem sæsoner er US Open sjovt nok blevet vundet af fem forskellige spillere – og det er lige netop de fem favoritter til at vinde årets udgave. Federer (2008), Del Potro (2009), Nadal (2010), Djokovic (2011) og Murray (2012). I min erindring står Federer stadig som kongen af New York, men reelt set er det jo meget lang tid siden, at han har præsteret på sit højeste niveau her. Titlen i 2008 og året efterfølgende choknederlaget i finalen til Del Potro, og siden har han ikke været forbi semifinalen.
Underlaget er hurtigt – hurtigere end eksempelvis Australian Open – og det noget fladere boldopspring giver som regel en lille fordel til de store servere, men jeg synes ikke, det udelukkende er positivt med de hurtige baner for dem alle. Ofte ser vi, at de store spillere som Isner, Raonic, Anderson, Querrey og Karlovic har brug for lidt længere tid til at komme i stilling til boldene i duellerne, og det får de ikke her på DecoTurf-banerne i New York. De spillere, der både kan spille tungt, serve hårdt og bevæge sig godt som fx Del Potro og Berdych må have en fordel på dette underlag, og jeg har som sagt meget store forventninger til Del Potro i år.
Hvordan gik det i 2012?
Sidste år fik Murray endelig brudt Grand Slam-forbandelsen, da han i finalen slog Djokovic i fem sæt efter at have ført 2-0 i sæt. Ligesom ved årets Wimbledon lignede Murray ikke umiddelbart feltets stærkeste spiller før undervejs i turneringen, hvor han blev presset ret voldsomt af både Lopez, Cilic og Berdych, men i finalen hævede han niveauet betragteligt mod Djokovic, som ellers indtil da havde spillet helt suverænt i turneringen og da også med rette var oddsmæssigt ret stor favorit i finalen.
Af de andre store spillere røg både Del Potro og Federer ud i kvartfinalen, mens Berdych og Ferrer overraskede med semifinaledeltagelse. Nadal spillede ikke turneringen, som generelt var ret forskånet for de helt store overraskelser, hvis vi ser bort fra Tsongas meget overraskende nederlag til Klizan i anden runde.
Vinder-odds
Hvor er der værdi outright?
Jeg kan umiddelbart ikke finde værdi nogle steder outright, og jeg synes især oddset på verdensetter Djokovic er grinagtigt lavt. Hvordan han kan blive ved at være favorit ved alle andre turneringer end French Open er mig en gåde. Nadal må have de bedste chancer, men hans odds er også raslet ned, siden han vandt Cincinnati, så jeg kan ikke rigtigt se fidusen i at spille på ham længere. Odds cirka 3,00 er ikke nok i min bog.
Der gives omkring odds 5 på Murray og cirka odds 15 på Del Potro, og det, synes jeg, virker mere interessant. Markedet forventer øjensynligt, at Del Potro ryger ud til Djokovic, men jeg er ikke så sikker, og kan han komme igennem den kamp, så vil oddset selvfølgelig falde helt vildt. Men det er en hård lodtrækning, han har fået, og oddset begynder nok først for alvor at falde, hvis han kommer forbi Djokovic…
Favoritterne
Den amerikanske hard court-sæson taget i betragtning bliver Nadal næsten nødt til at være favorit efter min mening. Han er den klart mest formstærke spiller og har før vist, at han kan spille rigtig god tennis på disse baner. Han virker som den mentalt stærkeste spiller netop nu, og han er nok temmelig sulten efter endelig at vinde en Grand Slam, som ikke foregår i Paris, igen.
Når Djokovic rammer sit bedste hard court-niveau, så vil han slå Nadal 7/10 gange e.l., men Nadal virker fuldstændigt ovenpå i den duel lige nu. Ikke nok med, at han lige har slået Djokovic i semifinalen i Montreal med 7-6 i tredje, så virker serberen lammet i slutkampene i år, og får Nadal først et mentalt forspring til Djokovic, så skal der mere end en uges serbisk nedslagtning af lavt rangerede spillere til at ændre den forskel i magtbalancen.
Nadals problem her i New York kan som altid ende med at blive de skrøbelige knæ. Holder de til to ugers intensiv tennis. Han kan ikke vinde turneringen på 80% - skal han vinde en turnering som denne, så har han brug for selv at ramme sit absolutte topniveau, mens Djokovic og Murray nok skal spille en smule under deres. Positivt for Nadal er, at han vandt Montreal og Cincinnati på to uger, hvor han faktisk spillede ti kampe på lignende underlag. Der er dog forskel på bedst af tre sæt og bedst af fem sæt, så uden at vide noget som helst om, hvordan de knæ har det, så vil jeg dog med knæenes historik i baghånden ikke vide mig for sikker på, at de holder til syv hårde kampe.
Nadal har fået en fremragende lodtrækning, synes jeg. Han kan først møde Djokovic, Del Potro, Murray og Berdych i en finale. Han har Federer i en potentiel kvartfinale, og det bliver formentlig den værste hurdle frem mod finalen. Den fjerdedel, som Nadals fjerdedel bliver parret med, er nærmest historisk ringe med Ferrer og Gasquet som højestseedede og Janowicz, Gulbis og Raonic som farligste outsidere. Gode spillere selvfølgelig, men de kommer næppe til at true Nadal i en semifinale.
Murray er faktisk min næststørste favorit til at vinde titlen. For det første er han forsvarende mester, og han kommer med masser af selvtillid fra Wimbledon-triumfen. Han har et afsindigt højt topniveau, og jeg tvivler på, at Nadal på 100% kan slå ham, hvis han spiller, som han gjorde mod Djokovic i finalen sidste år. Jeg er dog ikke så sikker på, Murray rammer det niveau igen i år. Hans præstationer i Montreal og Cincinnati var tæt på ynkelige med tidlige og store nederlag til Gulbis og Berdych, og jeg har en fornemmelse, at han måske er blevet en smule mæt (kortvarigt) af triumfen i London, som må have været en gigantisk lettelse for ham.
Skotten har fået en lidt voldsom lodtrækning med Berdych, som han ikke er vild med, i fjerdedelen og Del Potro/Djokovic i en evt. semifinale. Derudover befinder både Wawrinka og Almagro sig i fjerdedelen.
Djokovic bliver jeg selvfølgelig nødt til at nævne, fordi hans topniveau på hard court er noget af det højeste verden nogensinde har set. Hans meritter på det hårde underlag i Australian Open taler for sig selv, men ift. hvor god han egentlig er på hard court, er det ret tankevækkende, at han ikke har vundet flere titler end den ene i US Open. For mig at se virker han mentalt drænet for tiden. Han slog Nadal i Monte Carlo, men hvor jeg egentlig troede, at han for alvor ville flytte noget magtbalance, så er han i stedet gået alvorligt ned i utallige kampe.
Det er såmænd ikke fordi, at niveauet er dårligt, og han vinder også stadig masser af kampe, men i de der tætte kampe, er det som om, han slet ikke har noget overtag længere. I alle hans nederlag følger der en historie med om et mentalt kollaps i en eller anden form, og i mange af hans sejre har han også måtte serve flere gange for sejren, før den kom i hus. Han var helt væk i Wimbledon-finalen, men han stod alligevel som den ”store taber” under præmieoverrækkelsen og hyldede Murray og det britiske publikum. Måske han skulle koncentrere sig om at ramme sit højeste niveau under de store kampe i stedet for at bruge tiden på at skrive tabertakketaler…
Djokovic er i fjerdedel med Dimitrov, Haas, Youzhny og Del Potro. Mon ikke vi får en blockbuster-kvartfinale mellem Djokovic og Del Potro, og jeg har på fornemmelsen, at Del Potro godt kunne ske at få revanche for nederlaget under Wimbledon. Vinderen af den formodede kvartfinale står til at møde Murray/Berdych i semifinalen.
Del Potro er foran Federer i min bog her. Han viser ret god form med titlen i Washington, og nederlaget til Raonic i Montreal var en nærmest uundgåelig konsekvens af et alt for hårdt program for argentineren, som servede på WTA-niveau i den kamp. I Cincinnati kunne han serve kampen hjem mod Isner ved 76 53, men han gik død af den ene eller anden årsag og tabte for første gang i kampen sit serveparti på det værst tænkelige tidspunkt. Isner skal nu også have kredit for sin indsats i den turnering, og selv om det ikke er optimalt, at Del Potro smider en 76 53 i en Masters-semi, så er det en lille justering, der skal til, og jeg opfatter ham bestemt ikke som mentalt svag eller lignende pt. eller generelt.
Da Del Potro vandt titlen her i 2009 spillede han guddommeligt tennis. Hans sidste to sæt mod Federer i finalen var enestående med den vilde forhånd, som fik alt den kunne trække og sad indenfor linjerne hver gang. Jeg tror, at han snart finder det niveau igen, og det kunne da meget vel være nu… Det er ikke usandsynligt efter min mening.
Del Potro har en lidt drilsk lodtrækning med spillere som Dolgopolov, Youzhny og Haas placeret i hans ottendedel, og som tidligere nævnt venter Djokovic i kvartfinalen, hvis han skulle være så dygtig at komme så langt.
Outsiderne
Det er klart, at Federer, som har høstet fem US Open-titler i karrieren, er en farlig modstander, men jeg nægter at tro, hans ryg holder hele vejen igennem de to uger på det niveau, der kræves. Han præsterede godt nok rigtig fint i Cincinnati, hvor han tog første sæt fra Nadal, men han er ikke gode gamle Roger for tiden, og jeg ser ham ikke komme forbi Nadal, hvis de mødes i en kvartfinale.
Berdych er også altid en hård modstander på hard court, og det er ingen dårlig lodtrækning for ham at have Murray i kvarten, men alligevel er det som om, han bare ikke rigtigt topper på dette tidspunkt af året. Sidste sæson nåede han godt nok semifinalen, hvor han tabte en ret tæt kamp til Murray, men ellers er han aldrig kommet forbi fjerde runde. Han har spillet til at være med her, så rammer han noget form, kan han måske godt gå forbi Murray.
Hold også øje med…
Egentlig burde man nok ikke skrive John Isner på her, når han har Nadal allerede i ottendedelsfinalen, men jeg tror alligevel, Isner spiller en fremragende turnering og presser Nadal i deres møde, hvis opgøret bliver en realitet. Han er formstærk, amerikanernes stærkeste kort og mentalt fantastisk godt kørende pt. Det kan meget vel blive Nadals sværeste hurdle før finalen.
Fjerdedelen med Ferrer og Gasquet som højestseedede er så svag, at jeg bliver nødt til at finde en spiller derfra, som kan overraske stort og gå hele vejen til semifinalen. Jeg tror, at fem spillere har en nærmest lige stor mulighed for at nå dertil. De to nævnte samt Raonic, Gulbis og Janowicz. Raonic tror jeg faktisk ikke rigtigt på, selv om han var i finalen i Montreal, og Janowicz virker heller ikke så skarp som i perioden ved Wimbledon.
Ernests Gulbis kunne, hvis han kan lægge alle de mentale spøgelser fra sig, sagtens gå hen og blive turneringens store overraskelse. Jeg tror naturligvis ikke på, han kan vinde turneringen eller gå i finalen for den sags skyld, men det er ikke urealistisk, at han med sit vildt høje topniveau stormer frem til semifinalen.