Wozniacki har endelig fundet formen og sågar fået en god lodtrækning til US Open 2015. Læs om hendes og de andre outsideres chancer ved damernes US Open 2015, hvor det igen er Serena Williams, som skal overvindes. Tennistipperen Asger Hess har derudover vurderet turneringens fjerdedele hver for sig og har tre friske bud på vindere.

Årets sidste Grand Slam står for døren, og modsat herrerne, ligner det en utrolig ensidig affære. Hvert fald, hvis man skal tro bookmakerne. Sølle odds 1,90 kan den markedsledende bookmaker tilbyde for endnu en slam til Serena Williams.

Nærigt? ja! Men det er efterhånden ved at være traditionen, at der er Serena og alle de andre.

Selvom det har været tendensen de sidste mange Grand Slams, så er der (desværre) også en grund til det. For Williams har været dominerende, og med skader til både Azarenka og Sharapova samt formdyk og manglede stabilitet hos de nærmeste konkurrenter, så har det været mere end vanskeligt at fravriste amerikaneren tronen.

Kigger man kun på US Open, ja så har Williams nappet titlen de sidste tre sæsoner, og umiddelbart er det svært at se, hvem der skulle forhindre hende i at tage den fjerde. Men heldigvis er bolden rund, og der kan ske ting og sager.

Williams er slået før i Grand Slam-sammenhæng, og det kan ske igen. Dog ser hendes halvdel ud til at være ganske favorabel, og bedste bud på et relativt tidligt exit vil være Sloane Stephens i 3. runde.

Og så må vi ikke glemme vores egen Caroline Wozniacki. Hun ligner en farlig outsider.

Vinderodds (damer) - US Open 2015

Gennem hele US Open 2015 vil vores tre skarpe tenniseksperter lægge tips ud. Følg dem her:

Lars Baes

Asger Hess

Morten Rytter

Udvalgte vinderodds for damernes US Open 2015

Bedste odds Bookmaker
Serena Williams 1,90
Betfair
Azarenka 10,82 Betfair
Halep 15
Tonybet
Sharapova 18,0
Unibet
Bencic 26,0
Betfair Sportsbook
Muguruza 34,0
Bet365
Wozniacki 34,0
Sportingbet
Radwanska 41,0 Unibet
Keys 41,0 Bet365
Kerber 41,0 Bet365

Mange af oddsene kan fiskes højere hos Betfair*, men da der lige nu ikke er så meget likviditet, har vi for mange af spillerne valgt andre bookmakerne. Bemærk også at Betfairs børs-odds er listet, så de 6,5% i kommission er trukket fra.

US Open 2015 - Vejen til finalen

Jeg vælger denne gang at dele turneringen op i fjerdedele og give mit bud på vinderne.

1. fjerdedel - Serena stærkest 

Vinder af fjerdedel: Odds 1,33 - Bet365*. Ikke værdi

Der gemmer sig et par navne, der kan blive tricky, men rammer Williams sit Grand Slam-niveau, så tror jeg ikke det bliver et problem.

Det ligner en Stephens i 3. runde, og herefter kan den stå på Radwanska eller Keys, der sammen med Bencic, Pliskova og Venus Williams nok er de mest interessante navne i den fjerdedel. Bencic har været brandvarm, og hun skal blive interessant at følge i New York, om end 3. runde kan byde på hård modstand fra Venus Williams.

Vinder af fjerdedelen: Serena Willams

Ikke så meget at diskutere her. Jeg har svært ved at se, at Serena ikke skulle gå hele vejen. Stephens m.fl skal hvert fald ramme et meget højt niveau, hvis de skal være med. Bencic kunne blive en interessant modstander, men det kræver også, at schweizeren leverer og kommer så langt. Bencic slog Williams i Toronto, men som man også er klar over, så er Serena Williams i Grand Slam-mode ofte en helt anden spiller.

Bencic vinder US Open til odds 26 hos Betfair Sportsbook*. Måske værdi

Odds 26 for Bencic til at gå hele vejen er nok lige i overkanten. Derfor er jeg også fristet til at stikke lidt ud på hende. Serena Williams er selvfølgelig en gigantisk hurdle, men når hun først forbi hende, så er vejen banet. Jeg har en CV på omkring 3-5 % for Bencic.

2. fjerdedel - Sharapova er favorit

Vinder af fjerdedel: Odds 2,75 - Bet365*. Ikke værdi

I anden fjerdedel har vi Maria Sharapova. Den 3. seedede russer har ikke rigtig leveret på hardcourt siden finalen i Australian Open. Siden er det blevet til nederlag til Pennetta i Indian Wells i 3. runde og til Gavrilova i Miami i 1. runde. Efter 4. runde exit til Safarova i Paris har hun kun spillet Wimbledon, hvor hun dog gjorde en fin figur, men det skal blive interessant at se, hvillken forfatning hun kommer til New York i. Hun tabte i 4. runde sidste år og har generelt blandede meritter i US Open.

Til Sharapovas held synes jeg ikke hendes fjerdedel ser skræmmende ud. De farligste her er Ivanovic, der er seedet 7 samt Jankovic og Makarova, hvor de to sidstnævnte er farlige, hvis de rammer topniveau. De svinger dog generelt meget.

Det samme gælder Kuznetsova, der efterhånden er i karrierens efterår, mens Bouchards sæson taler for sig selv - det har set skidt ud! Normalt ville hun være farlig her, men jeg tror ikke, at hverken form eller selvtillid er på plads til at hun kan udgøre en reel trussel, og hun kunne godt komme i problemer allerede i 1. runde mod Riske, der kan spille helt frit. Til gengæld kan der vente Sharapova en tricky 1. runde mod Gavrilova, som hun tabte til i Miami i foråret.

Vinder af fjerdelen: Maria Sharapova

Trods hun ikke har spillet siden Wimbledon og ikke har været så skarp i år, så synes jeg ikke modstanden ser så skræmmende ud. Makarova, Ivanovic og Jankovic skal alle ramme topniveau - Kuznetsova lige så - hvis de skal bide skeer med russeren. Det kan selvfølgelig sagtens ske, men denne fjerdedel ligger til Sharapova.

3. fjerdedel - God lodtrækning for Wozniacki

Vinder af fjerdedel: Odds 3,50 - Bet365*. Ikke værdi

Tredje fjerdedel er nok den mest interessante for danske tennisfans. Her finder vi nemlig Wozniacki, og hendes lodtrækning ser rigtig interessant ud. De to farligste her er vel nok Kvitova og Muguruza. Kvitova har dog døjet med sygdom, og jeg er lidt spændt på at se, hvor afkræftet hun er, selvom hun spiller i New Haven op til US Open.

Kvitovas topniveau er ekstremt højt, men det er ikke altid hun er i stand til at finde det, og tjekken kan også svinge meget. Muguruza kommer med en finale i Wimbledon, hvilket var hendes store gennembrud. Spanieren fik vist prøver på, hvad hun kan, men her efter, som man i øvrigt ofte ser det, er hun gået i stå.

To kampe og to nederlag er det blevet til, henholdsvis til Tsurenko i Toronto og til Shvedova i Cincinnati. Ikke den bedste optakt til US Open, men måske også et resultat af, at hovedet har været et andet sted. De to første runder for Wozniacki ser overkommelige ud, mens den første seedede formentlig bliver Pennetta.

Italieneren har evnerne til at drille, men ligesom Muguruza har hun ikke fået nogen stor optakt med nederlag i 2. runde i både Toronto og Cincinnati – dog til Williams og Bencic, mens hun tabte 1. runde i New Haven til Rybarikova.

Vinder af fjerdedelen: Caroline Wozniacki

Wozniacki med en fin lodtrækning her, og rammer hun et stabilt niveau, så tror jeg også hun slår Muguruza (min favorit til fjerdelen efter Wozni), der ikke helt har fundet melodien på hardcourt. Pennetta kan blive tough i 3. runde, men kan Wozniacki hæve niveauet endnu mere, så bør hun vinde. 

Wozniacki til odds 36 hos Unibet*

Måske er det nu eller aldrig for Wozniacki. Danskeren har fået en glimrende lodtrækning og hun begynder at vise gode spillemæssige takter. Sandsynligheden for dansk Grand Slam-triuf er stadig meget lille. Men værdien er klar. Se tippet her: Wozniacki vinder US Open 2015

4. fjerdedel - Halep overrasker

Vinder af fjerdedel: Odds 3 - Bet365*. Ikke værdi

I nederste fjerdedel finder vi to interessante navne i form af Simona Halep og Victoria Azarenka. Grundet skader er Azarenka blot seedet 20, men det skal man ikke lade sig narre af, hvilket i øvrigt også fremgår hos bookmakerne, hvor Azarenka er den, der giver det næstlaveste odds, efter Williams.

Halep har ringe historik i New York, hvor hendes bedste præstation er 4. runde tilbage i 2013. Til gengæld kommer rumæneren med en flot optakt med finale i både Toronto og Cincinnati, og viste hvor højt et niveau hun kan spille på. Det kommer efter min mening til at stå mellem hende og Azarenka, og spillere som Safarova, Kerber og Bacsinszky skal alle finde et højt og stabilt niveau hvis de skal være med.

Vinder af fjerdedelen: Simona Halep

Azarenka og Halep er lige store favoritter til at vinde fjerdedelen, men på baggrund af optakten holder jeg på Halep. Det har set særdeles fornuftigt ud i Toronto og Cincinnati, og kan hun fortsætte de takter, så kan hun også lege med om titlen, selvom Williams bliver en stor mundfuld.

Halep vinder US Open til odds 15 hos Tonybet. Måske værdi

Halep kan blive en farlig outsider til US Open. Hun spiller lige nu på et meget højt niveau, men har dog dårlige minder fra US Open. Det er svært at sætte procenterne på hende. Men jeg hælder til, at der kan være lidt værdi i et spil på hende. Tonybet ligger pænt over det øvrige marked.  CV: 6-8 %