I eftermiddag tørner Manchester United og Arsenal sammen på Old Trafford. Pladserne fra nr.2 til nr.4 skal fordeles i Premier League. United har haft svært ved at finde netmaskerne på det seneste og i Rooneys fravær spås Falcao endnu en chance. Griber colombianeren chancen og får hul på den store byld?
Manchester United øjner tredjepladsen efter Arsenals overraskende hjemmebanenederlag til Swansea i mandags - de kan sågår nå andenpladsen, hvis alt flasker sig i de sidste par runder af turneringen. United har dog haft svært ved at omsætte det markante overtag i boldbesiddelse til scoringer. Således er det kun lykkedes Louis Van Gaals tropper at score 2 mål i de seneste 4 Premier League-kampe - det ene endda på straffespark. Matas straffesparksscoring mod Crystal Palace var med til at vende en stime på 3 nederlag i træk uden United-scoring.
Til eftermiddagens opgør må United undvære anfører Wayne Rooney, der er ukampdygtig pga. en skade. I Rooneys fravær er der lagt op til en plads i startopstillingen til udskældte Radamel Falcao. Falcao blev under stort postyr præsenteret på en lejeaftale fra Monaco tilbage i august, men den colombianske målmaskine har haft en sæson til glemmebogen. Således har Falcao blot nettet 4 gange i 28 optrædener i United-trøjen og det har været sparsomt med spilletid på det seneste.
Falcaos United-fremtid hænger i en tynd tråd og derfor er eftermiddagens opgør en kærkommen lejlighed til at vise sig frem.
Kan Falcao finde vej til netmaskerne?
Spiller Falcao i eftermiddag er det hans 26. PL-optræden for United. Han er startet inde 13 gange, og blevet skiftet ind 12 gange. Det har resulteret i 4 scoringer - den seneste ligger dog helt tilbage i januar mod daværende bundprop Leicester.
Vi har taget et kig på et udvalg af målscorerodds til eftermiddagens store kamp - deriblandt odds på Falcao.
Spiller | Anytime målscorer | Bookmaker |
Robin van Persie | 2,88 | |
Oliver Giroud | 2,95 | |
Radamel Falcao | 3,00 | |
Alexis Sanchez | 3,10 | |
Danny Welbeck | 3,55 | |
Marouane Fellaini | 4,33 | |
Juan Mata | 4,50 | |
Aaron Ramsey | 5,10 | |
Santi Cazorla | 5,80 |
Kan Falcao endelig få nettet til at blafre og vinde United-fansenes gunst? Lykkedes det Robin Van Persie eller Danny Welbeck at gøre det onde ved deres tidligere hold eller er det helt andre spillere, der stjæler rampelyset på Old Trafford i eftermiddag?