Unibet* forventer stor konkurrence i 2015 og tror, at mindre spiludbydere går et svært år i møde. Og så er det stadig blandt de største danske, engelske og spanske klubber store dele af omsætningen skal komme fra. 

BetXpert har taget fat i Unibet* for at høre om deres forventninger til 2015. Unibet* tror på et godt år med vækst i omsætningen, selvom det nok ikke kan måle sig med væksten i 2014, hvor VM-slutrunden i Brasilien spillede markant ind.


Derudover forventer bookmakeren igen i år, at det er den hjemlige Superliga, Premier League og Champions League, der skal trække læsset. Her er de danske tippere særligt vilde med Manchester United, Liverpool Barcelona, FCK og Brøndby. 

Læs hele interviewet med pressechef ved Unibet*, Per Marxen:

Hvad forventer I af 2015 i forhold til omsætning og danskernes spillelyst?

Da 2014 jo var et ”slutrundeår”, så vi vil næppe se de samme skarpe vækstkurver for 2015, som vi gjorde sidste år. Vi forventer fortsat vækst, men altså ikke på helt samme niveau som i juni/juli måned 2014.

Hvad forventer I af 2015 i forhold til konkurrencen fra konkurrerende bookmakere?

Jeg forventer personligt, at Danske Spil*, Unibet* og Bet365* kommer til at intensivere vores konkurrence yderligere, mens markedet bliver (endnu) vanskeligere for de mindre udbydere.

Vil du uddybe det?

Målt på budget er Danske Spil*, Unibet* og Bet365* klart de største og de eneste udbydere, der kontinuerligt kører med store TV-kampagner. Og med et år uden fodboldslutrunde, så er det nok tvivlsomt, at de mindre udbydere vil kunne hente ind på de tre store, med mindre, der frigøres betragtelige midler til massemarkedsføring.

Hvilke spiltyper forventer I bliver populære i det nye år?

Livespil generelt fortsætter sin fremgang og i takt med, at danskerne bliver mere avancerede, tror jeg også på, at flere vil begynde at spille Asian Handicap på især de store fodboldligaer. Asian er stadig mest for ”feinschmeckerne”, men tydeligvis noget, der bliver mere populært i takt med, at spillernes generelle forståelse øges.

Er der nogle områder (ligaer, sportsgrene, spiltyper), hvor spillerne er blevet bedre, og hvor jeres oddssættere også skal forbedre sig for at ”følge med”?

Generelt ser vi at øvede spillere (sikkert dem, der er faste brugere af sider som BetXpert) bliver dygtigere og mere disciplinerede, så oddssætterne er nødt til at være skarpe hver dag.

Hvilke ligaer (eller klubber) forventer I igen i år vil være populære hos danske spillere? 

Premier League, Superligaen og Champions League er uden tvivl de tre største hits blandt danskerne. Og med hensyn til klubberne er det vanen tro proportionelt med dem, der har flest fans blandt danskerne. Det vil sige Manchester Utd, FC Barcelona, Real Madrid, FCK, Brøndby og Liverpool.