Unibet* har i dag underskrevet aftale med Modern Times Group om køb af spilleselskabet Bet24.

Det er den svenskejede spiludbyders tredje opkøb på få måneder (i november erhvervede Unibet* EurosportBet/EurosportPoker og i februar Betchoice) og det første i Skandinavien. Købet af Bet24 skal godkendes af de respektive lovgivere, men ventes at falde på plads inden for to måneder.

"Med købet sikrer vi, at Unibet* også fremover vil spille en vigtig og aktiv rolle på det danske marked," siger pressechef Per Marxen fra Unibet*.

"Bet24 har gennem en årrække skabt sig et godt navn på det danske marked og når kunderne herfra nu bliver en del af Unibet*, glæder vi os til at byde dem velkomne med en stribe spændende tiltag i de kommende måneder."

Direktør for Unibet* Danmark Kim Olesen er også begejstret for de nye muligheder: "Unibet* er fokuseret på at være en engageret spiludbyder i Danmark, så vi vil naturligvis lade det blive til glæde for kunderne, at to så stærke brands nu bliver til ét."

"For nærværende vil Bet24’s aktiviteter blive videreført som hidtil. Unibets intention er imidlertid at samle aktiviteter og engagementer i ét brand, da det fremadrettet vil give kunderne den optimale oplevelse," siger Kim Olesen.

Bet24 kunne i regnskabsåret 2011 vise en fortjeneste på 10,5 mio. € (ca. 78 mio.kr.).

Unibet* betaler 13,5 mio. € (ca. 100 mil. kr.) for Bet24, der hidtil har været ejet af Nordic Betting Ltd, et datterselskab i Modern Times Group (MTG), der også er moderselskabet bag Viasat. Unibet* overtager desuden cirka 45 Bet24-medarbejdere.

I januar indgik Unibet* sponsoraftaler med FC København og FC Midtjylland, kort efter at det danske spillemarked blev liberaliseret.

Officielle pressemeddelelser

MTG Group: http://www.mtg.se/en/media/press-releases/mtg-signs-agreement-to-sell-bet24/

Unibet*http://www.unibetgroupplc.com/corporate/templates/ObserverPage.aspx?id=1351