Ronaldinho vs. Messi i OL-semifinalebrag. Wilbeks drenge i OL-kvartfinalen i håndbold. Mortens Olsens håndgangne mænd i træningsdyst mod de spanske Europamestre.

De næste par dage byder på en række spændende sportsbegivenheder – og vi satser på at have analyser af det meste (hold øje med siden).

I morgen gælder det først og fremmest OL-kvartfinalen mellem Argentina og Brasilien. På det ene hold huserer stjerner som Messi og Riquelme, på det andet Ronaldinho, Diego, m.fl. Hvordan mon det bliver, når de støder ind i hinanden - festfyrværkeri eller en defensiv forestilling præget af gensidig respekt?

Onsdagen står i Dannebrogs tegn. Vores to landsholds-flagskibe, håndbold og fodbold, skal nemlig i kamp. For håndboldspillernes vedkommende gælder det kvartfinalen ved OL i Beijing efter at det i sidste gruppekamp lykkedes at tæve Tyskland. Modstanderen bliver Kroatien - som Danmark jo slog to gange ved EM, bl.a. i finalen.

For Morten Olsen og co. er der blot tale om en venskabskamp - men modstanderen er vældigt interessant; det er nemlig de spanske europamestre. 

Tirsdag
15:00 Argentina-Brasilien: OL-semifinale, fodbold (mænd)

Onsdag
12:00 Danmark vs. Kroatien: OL-kvartfinale, håndbold (mænd)
20:15 Danmark – Spanien: Venskabs-fodboldlandskamp