Vores ugentlige BetXpert-opsamling highlighter nogle af ugens bedste og mest debatterede indlæg og brugertips. Denne uge handler bl.a. om lukkeodds, en frustreret bruger med penge i klemme og spil på Rafael van der Vaarts kommende præstationer i FC Midtjylland.
Vi starter ugens gennemgang med at fokusere på den hollandske verdensstjerne Rafael van der Vaart, som er ny mand i FC Midtjylland. Kan han stadig score mål, og hvor mange assists sparkes der ud af støvlerne på ham?
Diskussionen om dette, og bookmakernes spilmuligheder på hollænderen, bliver gennemgået i denne tråd. Du kan også finde mere teoretiske diskussioner om bookmakernes og spillernes gøren og laden omkring spil på enkelte fodboldspillere. Hvor lægges linjen, og hvordan kan trænernes taktiske spænd lægge en dæmper på en spillers chance for scoringer og assister?
Så er der endnu engang diskussion om, hvad en bookmaker kan tillade sig. Brugeren El Castillo beretter i forum, at han har fået inddraget store gevinster hos NordicBet*, men uden at kunne udfordre dem alverden på denne beslutning.
Diskussionen i forum er gået på mange ting. Nogle mener, at det er for svært at konkludere noget, så længe vi ikke har sagen fra begge parter. Andre mener generelt, at bookmakerne har for stor magt og råderum, når det kommer til de dygtige tippere og regelsæt omkring bonusser. Du kan læse og deltage i diskussionen her.
Det handler om at slå lukkeoddsene
Der er også blevet diskuteret vores eksperters evne til at slå markederne. Der bliver gået hårdt til BetXperterne, og sådan skal det også være i et forum som dette. Blandt andet anføres det igen, hvor vigtigt det er at kunne slå lukkeoddsene på den lange bane. Diskussionen er både nørdet og teoretisk, men der er masser af guldkorn, så den er bestemt et kig værd.
Ligger du inde med et godt spil på ugens tenniskampe? Så tag et smut forbi vores tennistråd for uge 33 og del ud af din viden. Du kan også være heldig at opfange en god idé fra en anden bruger. Hop ind i tråden og lad os få en sund debat om ugens tennis!
Brugerne har også været aktive og delt tips. Blandt andre brugeren "dannyqp" der på det seneste har smidt to frække tennisodds ud, hvor han blandt andet spillede på nederlag til Rafael Nadal. Hans tilbagebetalingsprocent på ugen er 253 %. Han har tilmed ramt fire ud af fire spilforslag den seneste måned. Positiv varians, ja, men kig her og hold øje med nye tennis-forudsigelser fra ham.