Sporting eller usportsligt...? Da de vise UEFA-mænd i sin tid valgte Estádio José Alvalade i Lissabon som vært for UEFA Cup-finalen, kunne de ikke vide, at den ene finalist ville blive Sporting Lissabon. Men sådan blev det, og i dagens slutopgør mod russiske CSKA Moskva har portugiserne altså hjemmebane og dermed en stor fordel.

I semifinalen vandt Sporting 2-1 hjemme over AZ Alkmaar, i kvartfinalen blev det 4-1 over Newcastle, i ottendedelsfinalen 1-0 over Middlesbrough og i første playoff-runde 2-1 over Feyenoord. To hollandske og to engelske hold har altså fået enden på komedie i Lissabon - hvad med et russisk mandskab?

Tjah, faktisk har CSKA allerede været i Lissabon for at spille UEFA Cup i denne sæson, og det gik egentlig ret godt. I sekstendedelsfinalen blev det 1-1 mod Sportings bysbørn Benfica på Estádio da Luz, dvs et andet sted i byen. Men kan CSKAs urutinerede hold (og lidt tunge forsvar) også knægte Sportings fremragende offensiv, anført af brasilianske Liedson?

Det er ikke nemt, men her på BetXpert mener vi dog, at der er et spiseligt odds på finalen, der spilles kl. 20:45 og kan ses på TV3.

Læs analysen af opgøret og se tippet: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/#47938

Analyse nr 175!

Analysen er i øvrigt nr 175 for BetXperts UEFA-team i denne sæson. Heraf har 30 været info-analyser, og i alt har vi, incl. Over/Under-spil, udlagt i omegnen af 155 tip.

Vi har ikke dækket ALLE UEFA-kampe - men det er ikke langt fra: 175 analyser ud af de 284 kampe, der er spillet siden 2. kvalifikationsrunde i august sidste år. Hvis man tæller fra 1. runde har vi dækket cirka 160 ud af 220...!

Før finalen har vi i øvrigt en - i betragtning af dækningsgraden - fin tilbagebetaling på 101%. For de seneste 30 dage (dvs semifinalerne) lyder procenten endda på 166.

Tak for en lang og god sæson - til de flittige og dygtige eksperter og til de brugere, der har læst analyserne.