Torsdag skal dansk klubfodbold stå sin virkelige prøve når Brøndby, FC København og FC Midtjylland skal forsøge at spille sig i UEFA Cuppens gruppespil. Analyser af de danske holds kampe - samt af en lang række andre af de spændende UEFA Cup-opgør - finder du her: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/ Som sædvanligt dækker vi ud fra princippet: Valuebets får bundet et tip i halen, og er oddsene for lave, nøjes vi med en info-analyse (reelt en advarsel mod at spille)...

Fra tip til TV

Af de danske klubber er det Brøndby der har den på papiret letteste opgave. BIF vandt som bekendt 2-0 på Brøndby Stadion for 14 dage siden over FC Zürich fra Schweiz og skal vel egentlig blot koncentrere sig om at forsvare føringen i returkampen på udebane. TV2 Zulu sender kampen kl. 20:15 med optakt fra kl. 20:00. FC København spillede en flot 1-1 kamp mod Hamburger SV i Tyskland for 14 dage siden og kommer med masser af selvtillid fra den hjemlige SAS Liga efter 3-1 over FC Midtjylland, uafgjort 1-1 mod Brøndby på Brøndby Station og senest 5-1 over Esbjerg. Med et næsten fyldt Parken og et Hamburger SV i topform bliver det aftenens topkamp. TV2 sender kampen kl. 21:00 med optakt fra kl. 20:50. FC Midtjylland var egentlig godt med i Rusland for 14 dage siden men to hurtige mål et kvarter før tid af CSKA Moskva til slutresultatet 3-1 gjorde at det nu ser mere end svært ud for midtjyderne. Vi krydser fingre og håber at et hurtigt mål til midtjyderne kan ryste CSKA lidt. Viasat Sport 1 sender kampen kl. 20:00. På dagen spilles også en række andre UEFA Cup kampe. DSF følger de tyske holds bestræbelser på at komme i gruppespillet og viser i nævnte rækkefølge: NK Domzale-Stuttgart, ZSKA Sofia-Bayer Leverkusen og Hertha Berlin-APOEL Nikosia. Eurosport har fransk på programmet med kampene Groclin-Lens og Marseille-Geminal Beershot, mens Viasat Sport 2 viser opgøret Heerenveen-Banik Ostrava. TV-Guiden opdateres løbende og findes på http://www.betxpert.com/tv.asp og er desuden at finde i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilhold under "Livescore". Husk at du altid er velkommen til at skrive til os på [email protected] med forslag, samt ris og ros.