Så ringer det ind til sidste time før juleferien for den nyoprettede UEFA-klasse, gruppespillet. Hurlumhejet med 8 grupper à 5 hold, hvoraf de 3 går videre til play-off, har fået en blandet debut med masser af god fodbold, men også en del resignation fra visse hold - og såmænd også lidt mafia-bestikkelse...

Efter onsdagens 8 kampe - som gik nogenlunde for BetXpert med 4 rigtige ud af 6 tip (plus 2 info-analyser) - lukker vi ned for UEFA-cuppen i år med yderligere 8 opgør. Alle med kick-off kl. 20.45.

Hold bl.a. øje med Sochaux på hjemmebane mod græske Panionos. Grækerne er under stærk mistanke for sammen med en spillemafia og repræsentanter for Dynamo Tblisi at have aftalt resultatet 5-2 i seneste UEFA-kamp, men indtil videre får de altså lov til at fortsætte. Med sejren over det georgiske hold, har Panionos 3 point og kan med en sejr i Frankrig gå videre til play-off. Men er der noget Sochaux elsker, så er det at straffe hold, som SKAL vinde. Så må vi se, om mafiaen igen stikker det grimme fjæs frem...

Og så kan vi i øvrigt byde på interessante opgør mellem gode hold som Club Brügge-Zaragoza, Parma-Besiktas, Newcastle-Sporting... etc, etc.

Læs BetXperts UEFA-analyser hér:
http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/

Og husk så, at UEFA-cuppens play-off går i gang i februar - hvor de 24 hold, som ikke dumpede klassen, lægges sammen med 8 "lucky losers" fra Champions League og spiller sekstendelsfinaler. Til den tid er BetXpert selvfølgelig også klar med fede fiduser og træske tip.